Kære Læser,
Velkommen til Dansk Akvakultur Producentorganisations nyhedsbrev. Her vil vi opsummere nogle af de vigtigste begivenheder og resultater fra den forgangne uge.
Hvis ikke du allerede er tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du gøre det her TILMELD |
|
|
Ny studentermedhjælper i sekretariatet |
|
Vi har sagt farvel til Michella, der efter et godt år hos os nu er draget videre til nye udfordringer. Vi i Dansk Akvakultur Producentorganisation kommer til at savne hende og ønsker hende alt det bedste fremover.
Samtidig byder vi varmt velkommen til vores nye studentermedarbejder, Emilie C. Hansen, som er 22 år og bosat i København. Emilie er ny inden for akvakultur, men hun deler vores værdier og engagement i de mærkesager, der er kernen i Dansk Akvakultur.
Emilie fortæller selv, at hun er vokset op i en lille havneby nær Næstved og har en stor kærlighed til havet. Hun er også engageret i bæredygtighed og økologi og glæder sig til at bringe disse interesser i spil i sit arbejde hos os. |
|
| Emilie starter sit studie til sommer, og vi er glade for allerede nu at have hende med på holdet som studentermedhjælper. Hun kan kontaktes via følgende informationer:
Emilie Cruckov Hansen student@danskakvakultur.dk Mobil: +45 30 72 16 46 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fiskehandler kæmper forgæves mod danskernes fiskeforbrug |
|
|
I Fiskeri Tidende kan man læse et debatindlæg skrevet af Johan W. Nielsen fra Aquamind. Han udfordrer en video af fiskehandler Jakob Clausen, der kritiserer opdrættet laks. Johan anerkender, at det er i orden at have en præference for vilde fisk, men han understreger, at forbrugernes valg i høj grad styres af pris, kvalitet og smag. Han fremhæver, at opdrættet laks er populært, næringsrigt og let at tilberede, hvilket har gjort det til et førstevalg for mange danskere. Jakob Clausen fremsætter ifølge Johan Nielsen nogle misforståede påstande om opdrættet laks, som han korrigerer – fx er laksens høje fedtindhold ikke unaturligt men en artsspecifik forskel. |
|
|
|
Annonce Aller Aqua: Klik på annoncen for at læse mere… |
|
|
|
|
|
Den 28. oktober 2024 deltog Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) med deres faglige rådgiver Roland Gregers i en workshop om ydelsesaftalen for fiskeri og akvakultur, arrangeret af DTU Aqua. Formålet var at styrke samarbejdet mellem sektoren og forskningsinstitutioner, samt at drøfte de fremtidige indsatsområder under den nye ydelsesaftale. |
|
Program og nøgletemaer Workshoppen startede med en velkomst fra DTU Aqua og en introduktion til ydelsesaftalens rammer og arbejdsprogram for 2025, præsenteret af Fødevareministeriet. Herefter fulgte en række oplæg inden for de fire hovedområder: erhvervsfiskeri, akvakultur, klimatilpasning og miljøeffekter samt rekreativt fiskeri. Hvert område blev præsenteret med oplæg med efterfølgende dialog, hvor deltagerne kunne bidrage med indsigt og forslag til videre udvikling. |
|
Emner: Erhvervsfiskeri: Her blev blandt andet effekten af bundtrawl og iltsvind på havbunden gennemgået. Det blev diskuteret, hvordan fiskeriet kan påvirke biodiversiteten, og DTU’s nyeste forskning blev præsenteret, herunder kortlægning af tabt havbund og konsekvenser for marine økosystemer.
Akvakultur: Potentialet for blåmuslingopdræt blev fremhævet af Jens Kjærulff fra DTU. Der blev påpeget, at danske farvande er velegnede til muslingeopdræt, men at udviklingen bremses af et midlertidigt moratorium for nye tilladelser. Der blev også drøftet metoder til fjernelse af næringsstoffer fra akvakulturens udledninger for at understøtte bæredygtig vækst.
Rekreativt Fiskeri: Mulighederne for blåfinnet tun i Danmark og potentialet for rekreativt fiskeri blev fremhævet. Denne sektor kunne potentielt bidrage til væsentlige økonomiske gevinster, hvis en tunkvote blev etableret, hvilket ville styrke både den økonomiske og rekreative værdi.
Klimatilpasning og miljø: Drøftelserne omfattede arbejdet med fiskeridata og behovet for at beskytte sårbare områder. Forskning på området blev præsenteret som værende afgørende for fremtidige beslutninger om kvoter og beskyttelse af marine levesteder.
|
|
|
Kommentar fra direktør for DAPO, René Christensen “Jeg syntes at det er interessant, at der tales så meget om mulighederne for, at blåfinnet tun i Danmark skal kapitaliseres i forhold til rekreativt fiskeri. I DAPO debatterer vi meget om dyrevældfærd og certificering, som er på vores dagsorden.
Jeg kan ikke se fordele dyrevelfærdsmæssigt, ved at pine en stor blåfinnet tun i timevis for derefter at slippe den løs igen, hvor risikoen er stor for at den dør af de voldsomme kraftanstrengelser og stres-påvirkninger, som den har været udsat for. Den blåfinnet tun kæmper for overlevelse, mens lystfiskeren morer sig. Det er store dyr, som i Danmark vejer alt fra 75-400 kg. Det er ikke en sag for DAPO.” |
|
Indlæg fra interessenter Der var også indlæg fra forskellige interessenter, der delte deres perspektiver på fiskeriforvaltning, akvakultur og dyrevelfærd. Claus Sparrevohn fra DPPO talte om behovet for forbedret bestands vurdering, og Kaare Ebert fra Dansk Sportsfiskerforbund opfordrede til øgede midler til forskning i kystnære fiskebestande. Dyrenes Beskyttelse påpegede vigtigheden af, at inkludere fiskevelfærd i fremtidige reguleringer. |
|
Vidensdeling Afslutningsvis samlede DTU Aqua og Fødevareministeriet op på dagens drøftelser, og deltagerne udtrykte stor interesse for at styrke vidensdelingen og samarbejdet mellem forskning og erhverv for at sikre bæredygtige løsninger for fiskeri og akvakultur i Danmark. |
|
|
|
Møde om fremtidens fiskeriaftale og akvakulturens udviklingsmuligheder |
|
|
Onsdag den 30. oktober 2024 mødtes DAPO’s formand, Niels Dalsgaard, og direktør, René Christensen, med folketingsmedlem Kristian Bøgsted, Danmarksdemokraterne, på Christiansborg. Mødet blev afholdt som optakt til de kommende forhandlinger om en ny fiskeriaftale, og vi sætter stor pris på Kristian Bøgsteds engagement og opbakning til vores erhverv.
Baggrunden for mødet var den nyligt vedtagne akutpakke for vandmiljøet, hvor det blev understreget, at "… drøftelse af akvakulturens udviklingsmuligheder vil kunne indgå i fiskeriforhandlingerne i 2024." I DAPO ser vi dette som en værdifuld mulighed for at opbygge et solidt politisk fundament, der kan fremme akvakulturens udvikling i Danmark. Vi ønsker særligt fokus på etableringen af nye havbrug og udviklingen af akvakultur som en fremtidig, bæredygtig fødevareproduktion.
Danmarks Havplan, som allerede har udpeget 10 områder til havbrug, er et vigtigt skridt. Aftalen fastslår, at "… ansøgningerne i de udlagte udviklingszoner for havbrug undersøges hurtigst muligt, med henblik på at sagerne afgøres hurtigst muligt." DAPO ser det som afgørende, at fiskeriaftalen ikke blot bekræfter denne del af havplanen, men også understøtter ambitionerne om, at disse 10 områder udnyttes fuldt ud, hvor det er muligt i balance med natur og miljø. Vi håber på, at det tilgængelige kvælstof-råderum, som er opgjort af HELCOM’s miljøovervågning, kan bruges til at støtte denne udvikling.
Vi opfordrer også Miljøstyrelsen til at overveje muligheden for frivillige overflytninger af kvælstofudledningstilladelser fra kystnæreområder til åbne havområder. Dette vil både kunne reducere belastningen i de kystnære vandområder og give akvakultursektoren øget vækstpotentiale. |
|
Muslinger: En naturlig hjælp mod iltsvind Muslinger filtrerer alger (næringsstoffer) fra vandet, hvilket medfører, at vandet bliver mere klart. Derfor har muslinger potentiale til at forbedre den økologiske tilstand i hav- og fjordområder. Muslingerne lever i vandmiljøet, hvor de binder næringsstoffer som kvælstof og fosfor, og kan således forbedre vilkårene for havets planter og dyr ved at give mere klart vand. Derudover kan muslingeopdræt bidrage til forbedring af biodiversiteten i et område.
Er der forskel på muslinger opdrættet med henblik på konsum og naturgenopretning? Der er ikke forskel på kvaliteten af blåmuslinger, der opdrættes med henblik på naturgenopretning og andre opdrættede blåmuslinger, men der kan være forskel på størrelsen. Både muslinger, som opdrættes med henblik på naturgenopretning og til konsum filtrerer alger fra vandet.
Derfor anbefaler DAPO, at fiskeriaftalen udlægger flere områder til dyrkning af muslinger til konsum, da muslinger bidrager væsentligt til et sundt vandmiljø og udgør samtidig en værdifuld fødevare - ligesom vækstpotentialet for danske havbrug bør adresseres. Der er et stort vækstpotentiale for den danske akvakultursektor. DAPO håber på en fiskeriaftale, der støtter op om både bæredygtig fødevareproduktion og forbedring af Danmarks vandmiljø. |
|
|
Annonce Biomar: Klik på annoncen for at læse mere… |
|
|
|
Partnerskabsfrokost: Fokus på Grøn Trepart |
|
|
|
Grøn Trepart og Frejs projekter |
|
Fredag den 1. november 2024 deltog vores faglige rådgiver, Roland, i en partnerskabsfrokost med fokus på Grøn Trepart. Arrangementet gav rig mulighed for vidensdeling og samarbejde på tværs af sektorer om grønne løsninger |
|
Tænketanken Frej var vært for mødet, og deres igangværende projekter blev gennemgået, herunder: Bælgfrugt partnerskabet – støtte til bælgfrugter som del af en bæredygtig kost.
Sund & klimavenlig kost – et projekt med relevans for os i akvakultursektoren.
Branchen til Borgen: Natur & biodiversitet – indsats for natur og artsrigdom.
Fantastiske fødevarer – nye muligheder som alger og insekter i fødevaresystemet.
Fra jord til skolebord – fokus på børn og unges kostvaner.
Fremtidens landmand – uddannelse og fremtidens erhverv.
|
|
Hvad er Grøn Trepart? Grøn Trepart sigter mod at takle bl.a. iltsvind og CO₂-udfordringer gennem partnerskaber og samarbejde mellem land og by.
Aktuelle emner var: Reduktion af kvælstofudledning, der har stagneret de seneste 20 år. CO₂-afgift – som en del af omstillingen. Faldet i landbrugsareal fra 3200 m² i 1920 til 700 m² i 2019 per indbygger.
|
|
|
Debat med ordfører for grøn trepart, Ida Auken (S) Ida Auken førte an i en debat om kvælstofløsninger og CO₂-afgifter. Der blev bl.a. debatteret: Samarbejde mellem flere partnere om udledning og kvotesalg af kvælstof, bl.a. omkring Odense Fjord. Hvordan kvælstof kan kapitaliseres og blive en ressource for landbruget – en model, vi i DAPO har overvejet. Skift mod mere plantebaseret produktion og forbrug.
Tænketanken Frej pegede på akvakultur, især muslinger og østers, som en del af fremtidens bæredygtige fødevareproduktion. Der var generel enighed om, at fremtidens mad skal produceres på mindre areal med et større fokus på bæredygtighed. |
|
Workshoppen blev afslutte med en session om Frejs visioner for fremtiden, hvor deltagerne arbejdede med ideer og udfordringer. Bl.a. blev gødning og slam nævnt som potentielle ressourcer, der kan boostes i fremtiden.
Dette partnerskabsmøde var en vigtig lejlighed for DAPO til at sætte fokus på, hvordan akvakultur kan spille en aktiv rolle i den grønne omstilling og bæredygtig madproduktion. |
|
|
|
| | | ÅRETS RET MED FISK & SKALDYR - Whiteguide priserne 2024 |
| | Ved årets kokke konkurrence mandag den 4. november på Axelborg blev to prestigefyldte priser uddelt: Årets Ret med Fisk & Skaldyr og Årets Ret med Gris.
Restaurant Tri vandt Årets Ret med Fisk & Skaldyr med en raffineret hummerret serveret med syltede ribs, karsefrø og nobilis grankogler, toppet ved bordet med en sauce på hummerfløde. Dommerne roste retten for dens præcision og brug af lokaleråvarer. Køkkenchef Nicolas Min Jørgensen udtrykte sin stolthed over prisen og samarbejdet med lokale fiskere. |
| | Årets Ret med Gris blev tildelt Restaurant Alouette for deres fortolkning af Hindsholmgris, hvor rygfileten blev marineret i tangmiso og grillet over åben ild. Køkkenchef Nick Curtin hyldede råvarernes kvalitet som grundlag for retten.
Vinderne modtog 25.000 kr. og stor ros for deres innovative tilgang til danske råvarer. |
| | Konkurrencen blev arrangeret af Landbrug & Fødevarer, understøttes af Danmarks Fiskeriforening, Fiskebranchen, Fiskeafgiftsfonden og Norma og Frode S. Jacobsens Fond.
DAPO’s faglige rådgiver, Roland, deltog og repræsenterede brancheorganisationen, som er medlem af Fiskebranchen. Han overværede uddelingen af priserne. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| | Stegt slethvar med grillede løg, løgpuré og strandkrabbebisque |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Læs mere om konkurrencen og de øvrige vindere via Landbrug & Fødevarer nedenfor. |
|
|
|
|
|
|