Uge 5, 2026
Kære læser, Velkommen til nyhedsbrev fra Dansk Akvakultur Producentorganisation.
I denne uge kan du læse om: Debatindlæg: Det er ærgerligt, hvis modstand mod havbrug spænder ben for naturnationalparker Invitation til transportkursus 25. februar 2026 i Silkeborg Samarbejde mellem fiskeopdræt og forskning i foder skal sikre fremtidens fødevareforsyning Regeringen vedtager reviderede vandplaner med øget indsats for søer og vandløb Skjern Å genvinder position som Danmarks førende laksevand Energiomstilling i EU’s fiskeri- og akvakultursektorer: high-level konference (17. februar 2026, Bruxelles) Nordjysk fiskehandler fjerner momsen - Sunde fødevarer er for dyre Fødevarestyrelsens kontrolkampagner 2026 - fokus på mærkning af fiskevarer Andre relevante nyheder Nyt fra folketinget: udvalgsspørgsmål og åbne samråd Akvakultur-kalender
Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende udgaver, er du meget velkommen til at kontakte os.
OBS! Næste nyhedsbrev udkommer torsdag den 5. februar i uge 6, 2026.
God læselyst!
Med venlig hilsen Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)
Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her. |
|
|
|
Direktør i Dansk Akvakultur: Det er ærgerligt, hvis modstand mod havbrug spænder ben for naturnationalparker |
|
|
|
Fører man logikken om, at havbrug underminerer hele idéen om en naturnationalpark ud i sin konsekvens, bliver det i praksis umuligt at etablere naturnationalparker i Danmark, og det hindrer målet om en bedre natur, skriver René Christensen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| I et indlæg i Altinget argumenterer Maria Reumert Gjerding og Torben Kaas for, at havbrug ikke bør tillades i marine naturnationalparker, fordi det efter deres opfattelse underminerer hele idéen om, at naturen skal have ro.
Som direktør i Dansk Akvakultur deler jeg ønsket om et sundere hav og en stærkere beskyttelse af naturen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Netop derfor er det dybt bekymrende, hvis den holdning, som indlægget giver udtryk for, får lov til at slå rod som den dominerende forståelse af, hvad en naturnationalpark er og ikke mindst, hvad den ikke må være. |
|
|
Aktivitet er et grundvilkår |
|
|
For hvis logikken i indlægget føres ud i sin konsekvens, bliver det i praksis umuligt at etablere naturnationalparker i Danmark.
Ifølge tankegangen kan der ikke være nogen form for aktivitet i eller omkring en naturnationalpark. Men aktivitet er et grundvilkår i et moderne samfund.
Med samme argumentation ville eksisterende vindmøller skulle fjernes, fordi de er en aktivitet. Der ville ikke kunne anlægges veje, sejlruter eller anden infrastruktur. |
|
|
“I indlægget fremstilles havbrug som uforeneligt med enhver form for naturbeskyttelse. Det er en unuanceret og forældet fremstilling.” - René Christensen, Direktør i Dansk Akvakultur |
|
|
Man ville heller ikke kunne tillade rekreativ brug som fiskeri og lystfiskeri, forskning eller naturpleje for også det er aktiviteter. Jeg kunne blive ved.
Det er ikke naturbeskyttelse, det er en teoretisk forestilling uden jordforbindelse.
Der er brug for naturnationalparker, også til havs. Men de skal kunne etableres i samklang med lovlige, regulerede og miljøgodkendte aktiviteter og ikke i opposition til dem per definition. |
|
|
|
Ellers risikerer vi at gøre naturnationalparker til symbolske konstruktioner, som kun kan placeres dér, hvor der i forvejen intet sker, og hvor de derfor heller ikke gør den store forskel.
Det er ifølge anbefalingerne til beskyttede havområder fra Tænketanken Hav muligt at sameksistere eksisterende og nye havbrug, hvor der allerede nu er indsendt ansøgning om etablering.
De anbefalinger er blandt andet indsendt med opbakning fra Dansk Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Akvakultur Producentorganisation og 24 andre interesseorganisationer.
I indlægget fremstilles havbrug som uforeneligt med enhver form for naturbeskyttelse. Det er en unuanceret og forældet fremstilling.
Moderne havbrug i Danmark er blandt verdens mest regulerede fødevareproduktioner og underlagt strenge miljøkrav, løbende kontrol og konkrete udledningstilladelser. |
|
|
|
De eksisterer netop, fordi de er vurderet lovlige og miljømæssigt acceptable inden for gældende rammer.
At hævde, at tilstedeværelsen af havbrug automatisk “underminerer hele idéen” med en marin naturnationalpark, er derfor ikke bare forkert, det er en farlig præcedens.
For accepterer man den præmis, bliver naturnationalparker noget, der kun kan eksistere i et vakuum løsrevet fra virkeligheden og fra de mennesker, erhverv og lokalsamfund, der også har legitime interesser i havet.
Naturbeskyttelse lykkes ikke gennem absolutte forbud og sort-hvid billeder. Den lykkes gennem balanceret forvaltning, vidensbaserede beslutninger og sameksistens mellem natur og menneskelig aktivitet. Det gælder på land, som det gælder til havs.
Det er helt legitimt at være i opposition til havbrug og fødevareproduktion. Den debat må føres og respekteres.
Men det er ærgerligt, hvis modstanden bliver så absolut, at den spænder ben for målet om en bedre natur - et mål, vi trods alt er enige om. |
|
|
|
Invitation til transportkursus 25. februar 2026 i Silkeborg |
|
|
Kære medlem,
Det er nu muligt at melde sig til transportkursus udbudt af Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO).
Kurset finder sted den 25. februar 2026 fra kl. 9:00-17:00 hos Vejlsøhus Hotel & Konferencecenter, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg. |
|
|
Pris per deltager er 2.200 kr. for medlemmer af DAPO og 2.700 kr. for ikke-medlemmer. Efter gennemført kursus vil deltagerne få tilsendt et certifikat, der kvalificerer til kørsel med fisk i EU.
Bindende tilmelding skal ske senest onsdag den 18. februar til brian@danskakvakultur.dk på tilmeldingsblanketten i den vedhæftede invitation. Der er plads til 25 kursister efter først til mølle-princippet. |
|
|
|
|
|
Aller Aqua tilbyder voksefoder til mere end 30 fiskearter, herunder ørred, tilapia, karpe, stør, havaborre, havbrasen og mange flere. |
|
|
|
|
Samarbejde mellem fiskeopdræt og forskning i foder skal sikre fremtidens fødevareforsyning |
|
|
|
|
Danske ørredproducent Danforel og foderproducenten Aller Aqua har siden 2022 arbejdet tæt sammen om at forbedre både bæredygtighed, fodereffektivitet og fiskevelfærd i moderne akvakultur. Partnerskabet binder praktisk drift sammen med datadrevet forskning og har allerede resulteret i forbedret robusthed, højere overlevelsesrater, bedre vandkvalitet og reduceret miljøpåvirkning - til gavn for både producent og miljø. Resultaterne understreger, hvordan et tættere samarbejde mellem erhverv og forskning kan styrke fiskeopdrættets rolle som en sund og pålidelig fødevarekilde fremadrettet.
“Vi er forpligtet til at måle renheden af det vand, vi udleder, med helt faste mellemrum. Disse tal motiverer fiskeopdrætterne til at gøre vandet så rent som muligt. De bor tæt på opdrætsanlæggene og er en del af det lokale miljø, og derfor gør de stolt en stor indsats for ikke at belaste eller påvirke naturen”, udtaler Steffen Nielsen, direktør for Danforel.
Læs den fulde artikel hos Aller Aqua her. |
|
|
|
Regeringen vedtager reviderede vandplaner med øget indsats for søer og vandløb |
|
|
Regeringen har vedtaget de reviderede vandområdeplaner for perioden 2021–2027 efter et genbesøg af vandmiljøindsatsen og afsluttet høring. Planerne indebærer en række ekstra indsatser, særligt rettet mod forbedring af tilstanden i vandløb og søer.
Blandt de væsentligste ændringer er yderligere restaurering af cirka 1.900 kilometer vandløb og fjernelse af 700 ekstra spærringer. Samlet set omfatter vandløbsindsatsen dermed omkring 7.300 kilometer vandløb og fjernelse af cirka 1.400 spærringer, hvilket skal forbedre fiskens vandrings- og ynglemuligheder. For søerne igangsættes restaurering af 36 yderligere søer, så den samlede indsats når op på 77 søer.
Derudover skærpes fosforlofterne, og der etableres yderligere 200 hektar fosforvådområder. For fjorde og indre farvande indarbejdes trepartsaftalens kvælstofmål på 13.800 tons samt den nye kvælstofregulering i vandplanerne.
Regeringen anerkender, at Danmark ikke når målet om god økologisk tilstand i 2027, som ellers følger af EU’s vandrammedirektiv. I regi af den grønne trepart er det besluttet, at målsætningen i stedet skal opfyldes i 2030.
Kilde: Regeringen klar med endelige vandplaner: Flere vandløb og søer bliver forbedret - Altinget |
|
|
|
Skjern Å genvinder position som Danmarks førende laksevand |
|
|
|
Foto af Skjern Å Copyright DTU |
|
|
Skjern Å er igen blevet udpeget som Danmarks bedste laksevand efter en markant stigning i antallet af laks, der er målt i åens vandløb. Ifølge de seneste registreringer fra DTU Aqua er laksopgangen i åen væsentligt højere end året før, hvilket indikerer en positiv udvikling i bestandens størrelse og åens funktion som levested for laksen.
Den forbedrede bestand tilskrives en fortsat naturgenopretning og forbedrede økologiske forhold i Skjern Å-systemet, som historisk set gennem mange år har været et fokusområde for vandløbsrestaurering og biologisk genopretning. Skjern Ås naturgenoprettede strækning er resultatet af langvarige indsatsprojekter, der har omfattet genslyngning af åen og genetablering af gyde- og opvækstområder for fisk.
Udmeldingen om Skjern Ås status som Danmarks bedste laksevand fungerer som et signal om, at målrettede miljøindsatser kan skabe konkrete forbedringer i vandmiljøet og fiskebestandene.
Kilde: Skjern Å er tilbage i rollen som Danmarks bedste laksevand | Indland | DR
Opgangen af laks i Skjern Å i 2025 - Fiskepleje.dk |
|
|
|
Energiomstilling i EU’s fiskeri- og akvakultursektorer: high-level konference (17. februar 2026, Bruxelles) |
|
|
Europa-Kommissionen igangsatte en høring med arbejdsgrupperne i Energy Transition Partnership for at indsamle interessenters input og ekspertise i 2023.
To år efter lanceringen af Energy Transition Partnership markerer dette højniveau arrangement en vigtig milepæl i partnerskabets rejse. Den samler alle interessenter og EU-institutioner, herunder Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, for at fremlægge partnerskabets anbefalinger.
Det samler dem bag en fælles vision for EU's fiskeri- og akvakultursektors fremtidige energiomstillingskøreplan, der arbejder mod en konkurrencedygtig og klimaneutral sektor.
Se mere information og dagsorden her. |
|
|
|
|
|
|
Nordjysk fiskehandler fjerner momsen - Sunde fødevarer er for dyre |
|
|
Fiskeforretningen Emilievejs Fisk i Frederikshavn har besluttet midlertidigt at fjerne momsen på alle ferske fisk resten af januar. Formålet er at gøre fisk mere prisoverkommelig for forbrugerne i en periode med generelt høje fødevarepriser.
Ifølge virksomhedens daglige leder og administrerende direktør, Peter Frydkjær, er initiativet drevet af et ønske om at øge tilgængeligheden af sunde fødevarer og understøtte et højere forbrug af fisk. Tiltaget indebærer, at forretningen selv afholder momsomkostningen.
Initiativet falder sammen med nye tal fra en undersøgelse foretaget for Dansk Fiskeriforening, som viser, at 71 procent af nordjyderne gerne vil spise mere fisk, hvis prisen bliver lavere. Hos Emilievejs Fisk opleves der allerede en positiv respons fra kunderne, og ledelsen overvejer at forlænge ordningen ind i februar efter en evaluering af januar.
Kilde: Fiskehandler fjerner momsen: - Sunde fødevarer er for dyre | TV2 Nord |
|
|
|
Fødevarestyrelsens kontrolkampagner 2026 - fokus på mærkning af fiskevarer |
|
|
Fødevarestyrelsen har offentliggjort kontrolkampagneplanen for 2026. Kampagnerne gennemføres som både projektbaserede kontrolkampagner og light kontrolkampagner.
Kontrolkampagneplan for 2026 fremhæver bl.a. mærkning af fiskevarer og akvakultur, som vil ske i månederne april-juni-juli.
Kontrolkampagne og formål:
Se hele oversigten her. |
|
|
|
|
DTU - Danmarks Tekniske Universitet | Pressemeddelelse Dansk maritim forskning styrkes yderligereDet maritime forsknings- og uddannelsesmiljø på DTU får et boost med ny bevilling fra A/S Dampskibsselskabet Orient’s Fond, der både understøtter universitetets nationale førerposition og internationale gennemslagskraft.
Læs pressemeddelelsen her. |
|
|
|
www.ligeher.nu Fire lokale dambrug bliver opkøbtNaturstyrelsen har i samarbejde med Rebild og Mariagerfjord Kommuner opkøbt fire dambrug i Simested Å. Opkøbet af de fire dambrug er sket i tæt samarbejde mellem kommunerne, Naturstyrelsen, dambrugenes ejer og Limfjordsrådet og markerer et afgørende skridt i arbejdet med at genskabe naturen og fiskebestandene i Simested Å og den tilhørende ådal.
Læs artiklen her. |
|
|
|
www.cinea.ec.europa.eu High Seas Treaty/BBNJ træder i kraftEU (via CINEA/Kommissionens kanaler) markerer ikrafttrædelsen af High Seas Treaty/BBNJ som en milepæl for havbeskyttelse.
Læs nyheden her. |
|
|
|
www.landbasedaq.com New commercial director for Nordic Aqua PartnersThe landbased salmon farmer has appointed Morten Westby to the position at its recirculating aquaculture system facility in Ningbo, China
Læs artiklen her. |
|
|
|
www.fishfarmingexpert.com At tage fisk ud af foderet 'kan gøre mere skade end gavn'I kølvandet på kontroversielle dokumentarfilm som Seaspiracy og Ocean advarer forskere om, at udskiftning af fanget fisk med landbaserede ingredienser vil kræve et enormt landareal og faktisk kunne øge skaderne på biodiversiteten
Læs artiklen her. |
|
|
|
www.lfst.dk Nye registreringskrav for rekreative fiskereFra 10. januar 2026 gælder der to nye registreringskrav for dig som rekreativ fisker.
Læs pressemeddelelsen her. |
|
|
|
www.fishfarmingexpert.com Ny messe vil udfordre det 'overbelastede' Aqua NorAkvakulturarrangement nær Oslo i 2027 lover billigere hotelværelser og flere fiskearter. Den første udgave af en stor ny messe for Akvakulturindustrien skal afholdes nær den norske hovedstad Olso næste år.
"Global Aqua"-arrangementet på Nova Spektrum i Lillestrøm finder sted fra september 7-9, kun to uger efter akvakulturens mest fremtrædende udstilling, Aqua Nor, tager stedet i Trondheim. Det nye arrangement organiseres af Norwegian Promotion Gruppe AS (NPG) og AqKva AS.
Læs artiklen her. |
|
|
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner. |
|
|
Nedenfor kan du læse den nyeste oversigt over spørgsmål, svar og dagsordner for uge 5, 2026. I denne uge er der fokus på den nye havplan i erhvervsudvalget, som nok kommer til at være et af de store omdrejningspunkter det næste stykke tid. |
|
|
|
|
Åbne samrådSamråd om statsrevisorernes kritik af miljøministeriets forvaltning af særligt forurenende virksomheder Miljø- og Fødevareudvalget har indkaldt miljøminister Magnus Heunicke (S) i åbent samråd om statsrevisorernes kritik af miljøministeriets forvaltning af særligt forurenende virksomheder. Samrådet finder sted onsdag den 28. januar 2026 kl. 13.30–14.30 i værelse 1-133 på Christiansborg.
Statsrevisorerne afgav i december 2025 beretning nr. 6/2025 om Miljøministeriets forvaltning af de særligt forurenende virksomheder. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen er inviteret til præsenterer deres beretning for udvalget på et lukket møde den 28. januar kl. 13.00.
Udvalget har kaldt miljøministeren i samråd umiddelbart herefter. Udvalget har bedt ministeren redegøre for, om ministeren er enig i Statsrevisorernes skarpe kritik af Miljø- og Ligestillingsministeriet forvaltning af de særligt forurenende virksomheder, som den kommer til udtryk i beretningen.
Statsrevisorerne har bl.a. bemærket, at sagsbehandlingstiderne er for lange og stigende, og at det er foruroligende, at Miljøstyrelsen har tilladt virksomhederne at forurene efter forældede krav med heraf følgende risiko for natur og sundhed. Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage som opfølgning på kritikken.
Beretningen er omdelt i udvalget som MOF alm. del - bilag 150, og den kan tillige læses på statsrevisorernes hjemmeside.
Link til direkte transmission, som forventes at begynde onsdag den 28. januar 2026 kl. 13.00. |
|
|
|
Kalender for FolketingetIngen relevante arrangementer. |
|
|
|
Kalender for arrangementer |
|
|
Kursus i transport af fisk den 25. februar 2026Dato for kursus i transport af fisk er fastlagt til den 25. februar 2026 i Silkeborg. Program og tilmelding. |
|
|
|
FoodLab Bites: Fremtiden for akvatiske fødevarerDeltag sammen med forskere, kokke og industriinnovatører, mens de gennemgår nøgleudfordringer i den blå bioøkonomi; og undersøg, hvordan sidestrømme, bæredygtighed og kreativitet kan drive den næste bølge af fødevareinnovation.Detaljer om arrangementet Hvor: FoodLab, DTU Skylab Hvornår: 9. februar 2026 (17:00–19:00) Hvad kan man forvente: Introduktion til DTU Skylab FoodLab og hvordan du kan bruge det til at prototype og udvikle madidéer. Tilmeld dig og læs mere her. |
|
|
|
AAC-webinar om fiskevelfærdAquaculture Advisory Council (AAC) afholder et webinar om fiskevelfærd den 26. marts 2026 kl. 13.00. Webinaret sætter fokus på gode praksisser samt relevante indikatorer for fiskevelfærd i akvakultur. Programmet er fortsat under færdiggørelse, men det forventes, at der vil være indlæg fra Europa-Kommissionen, Aquaculture Assistance Mechanism og muligvis også EU’s referencecenter for akvatiske dyrs velfærd. Endelig program og tilmelding kommer snarest. |
|
|
|
Generalforsamling 2026Sæt allerede kryds i kalenderen. Datoen for DAPO’s generalforsamling 2026 er nu fastlagt. Generalforsamlingen afholdes torsdag den 21. maj 2026 på Hotel Hedegaarden i Vejle. Det endelige program samt tidspunkter deles, når vi kommer tættere på. |
|
|
|
Kommende internationale akvakulturkonferencer |
|
|
Energiomstilling i EU’s fiskeri- og akvakultursektorer den 17. februar 2026, Bruxelles To år efter lanceringen af Energy Transition Partnership markerer dette højniveau arrangement en vigtig milepæl i partnerskabets rejse. Den samler alle interessenter og EU-institutioner, herunder Det Europæiske Råd, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen, for at fremlægge partnerskabets anbefalinger.
Europæiske Oceandage, 2. marts 2026 - 6. marts 2026, Bruxelles, Belgien Europæiske Havdage er en ugelang begivenhed med en række dynamiske og sammenhængende sessioner med fokus på centrale havrelaterede temaer, alle designet til at opmuntre deltagerne til at engagere sig på tværs af emner og bidrage til en fælles vision for velstand, konkurrenceevne, sikkerhed og bæredygtighed i vores ocean. Læs mere her. |
|
|
Internationale konferencer og udstillinger AQUACULTURE AMERICA 2026 Las Vegas, Nevada, USA February 16 – 19, 2026 WORLD AQUACULTURE SINGAPORE 2026 Singapore, June 2-5, 2026 AQUACULTURE EUROPE 2026 Ljubljana, Slovenia, September 29/30 oct 1 WORLD AQUACULTURE 2026 Tanzania, incl. AQUACULTURE AFRICA 2026 Dec 1-4, 2026
Læs mere her: Verdensselskabet for akvakultur |
|
|
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
|
|
|