Uge 51, 2025
Kære læser, Julen nærmer sig, og dette er årets sidste nyhedsbrev fra Dansk Akvakultur Producentorganisation.
Nyhedsbrevet indledes med en julehilsen fra DAPO’s direktør og giver derudover, som vanligt, et samlet overblik over relevante politiske processer, faglige tendenser, igangværende høringer, EU-initiativer samt aktuelle projekter af væsentlig betydning for akvakultursektoren.
Har du spørgsmål, input eller forslag til kommende udgaver, er du meget velkommen til at kontakte os.
DAPO ønsker dig en rigtig god jul, et godt nytår og god læselyst!
Julehilsner Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)
Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her. |
|
|
|
|
Kære medlem og læser,
I årets sidste nyhedsbrev vil jeg gerne benytte lejligheden til, at sige tak for et begivenhedsrigt år. 2025 har været præget af et konstruktivt samarbejde mellem sekretariatet, bestyrelsen og jer medlemmer - et samarbejde, der har været afgørende for de fremskridt, vi har opnået sammen.
2025 har været et år, hvor vi igen har rykket akvakulturen frem på den politiske dagsorden. Vi har arbejdet målrettet for at skabe større synlighed og mere stabile rammevilkår for akvakulturerhvervet, og det er meget positivt, at akvakulturen nu tydeligt er anerkendt i fiskeriaftalen “En ny kurs for dansk fiskeri”.
Aftalen er indgået mellem Regeringen og Enhedslisten, Alternativet, SF, Radikale, Konservative og Liberal Alliance, og det er et meget stærkt signal, at et så bredt udsnit af Folketingets partier, kan blive enige om en fælles kurs.
Den brede politiske opbakning giver aftalen tyngde og skaber et solidt fundament for en langsigtet og stabil udvikling af fiskeri og akvakultur i Danmark.
Skaldyr har ligeledes fyldt meget i 2025. Heldigvis ser vi nu ud til at nærme os et gennembrud, hvor det langvarige moratorium for muslingeproduktion kan blive lagt i skuffen. Jeg forventer, at der kommer en ny muslingebekendtgørelse, som vil give et markant boost til skaldyrsproduktionen i Danmark. Det vil være til gavn for dansk akvakultur, beskæftigelse og økonomi, samtidig er det en produktion, der bidrager positivt til natur og miljø.
Der er også sket rigtig meget i sekretariatet, og her vil jeg gerne rette en stor og velfortjent tak til medarbejderne: Roland Gregers Madsen, Brian Thomsen, Ellen Bang og Cecilie Winther Kristensen. Det er imponerende, hvad I formår at levere af kommunikation, høringssvar, EU-viden og materiale samt nyhedsbreve i en lind strøm. Jeres indsats betyder, at dansk akvakultur i langt højere grad bliver refereret i andre medier, og at akvakulturen fylder mere i den offentlige debat.
Personligt har jeg gennem året haft mange møder med relevante beslutningstagere herunder ministre, styrelser, myndigheder, embedsfolk og NGO’er. Som Producentorganisation har vi opbygget et stærkt netværk og en god dialog med alle parter også dem, der ikke nødvendigvis er så positivt stemt over for akvakulturen. Det er netop gennem dialog, at vi skaber forståelse for hinandens synspunkter og kan bevæge os frem mod mere balancerede og langsigtede løsninger.
Jeg vil også rette en stor tak til bestyrelsen. DAPO har en stærk, engageret og handlekraftig bestyrelse, som arbejder målrettet og formår at træffe de nødvendige beslutninger til gavn for både medlemmer og erhvervet som helhed.
Vi kan med rette være stolte af de højkvalitetsfødevarer, der produceres i dansk akvakultur, og af de mange følgeerhverv og arbejdspladser, som erhvervet skaber. 2025 har været et spændende og udviklende år, og jeg ser med store forventninger frem mod det kommende arbejdsår.
Endnu en gang tak for jeres støtte og engagement. Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår – og jeg ser frem til at fortsætte arbejdet sammen med jer i 2026.
Med venlig hilsen |
|
|
|
|
|
|
Hos BioMar forstår vi, at rejsen mod enestående fisk og skaldyr begynder længe før den når bordet; den starter med foderet. |
|
|
|
|
EU godkender forenkling af grønne erhvervsregler |
|
|
|
Europa-Parlamentet har i december 2025 formelt godkendt aftalen om at forenkle EU’s regler for bæredygtighedsrapportering og due diligence. Aftalen følger den politiske enighed, der tidligere på måneden blev opnået mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet, og udgør et centralt element i EU’s bestræbelser på at styrke erhvervslivets konkurrenceevne gennem reducerede administrative byrder.
Ændringerne vedrører især Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD). Med aftalen hæves tærsklerne markant for, hvilke virksomheder der er direkte omfattet af kravene. Fremover vil bæredygtighedsrapportering primært gælde for meget store virksomheder, mens due diligence-forpligtelser begrænses yderligere til de største koncerner med betydelig omsætning og medarbejderantal.
Et væsentligt formål med aftalen er at mindske den afledte byrde for mindre og mellemstore virksomheder i større virksomheders værdikæder. Det betyder, at leverandører og samarbejdspartnere i langt mindre omfang end tidligere vil blive pålagt indirekte dokumentations- og rapporteringskrav som følge af større kunders compliance-forpligtelser. Samtidig indføres en mere risikobaseret tilgang til due diligence, hvor virksomheder i højere grad kan målrette indsatsen mod væsentlige og identificerede risici.
For akvakultursektoren kan ændringerne få betydning ved at reducere kompleksiteten og omfanget af rapporteringskrav, særligt for producenter og virksomheder, der indgår som led i større fødevare- og forsyningskæder. Aftalen ændrer ikke EU’s overordnede målsætninger for bæredygtighed og ansvarlig produktion, men justerer rammerne for, hvordan kravene implementeres i praksis.
Efter Europa-Parlamentets godkendelse afventer aftalen nu den endelige formelle vedtagelse i Ministerrådet, hvorefter ændringerne kan træde i kraft og senere implementeres i national lovgivning. |
|
|
|
Spørgeskema om digital sporbarhed |
|
|
Kære medlemmer,
Europa-Kommissionen har udsendt et informationsnotat om de kommende krav til digital registrering og formidling af sporbarhedsoplysninger for fiskeri- og akvakulturprodukter. Kravene træder i kraft pr. 10. januar 2026 og indebærer, at relevante sporbarhedsoplysninger fremover skal kunne videregives digitalt i forsyningskæden.
I den forbindelse har Kommissionen udarbejdet et spørgeskema med henblik på at indsamle input fra virksomheder om erfaringer, anvendelse og eventuelle udfordringer forbundet med digital sporbarhed.
Spørgeskemaet kan tilgås via følgende link: EUSurvey - Undersøgelse
Vi opfordrer virksomheder til at deltage i besvarelsen, da tilbagemeldingerne vil indgå i Kommissionens videre arbejde med implementering og eventuel supplerende regulering på området.
Spørgeskemaet er åbent for besvarelse frem til udgangen af januar 2026. |
|
|
|
“Tusinder af blåmuslinger på line i Limfjorden – hvad gør de godt for?” |
|
|
|
|
Artiklen i videnskab.dk beskriver den voksende anvendelse af linemuslingeproduktion i Limfjorden og de miljømæssige effekter, som denne produktionsform kan have. I stedet for traditionelt bundfiskeri med skrabende redskaber dyrkes muslingerne på liner ophængt i vandet, hvilket har en række økologiske implikationer. Linemuslinger lever af naturligt forekommende plankton og partikulært materiale i vandsøjlen uden behov for supplerende foder eller medicin, og de har derfor et lavt produktionsrelateret miljøaftryk.
Den primære miljøfunktion, der fremhæves, er muslingernes filtrerende effekt: Blåmuslinger renser vandet ved at fjerne mikroskopiske alger og partikler fra vandsøjlen, hvilket kan forbedre vandkvalitet og sigtdybde. Deres filtration kan reducere mængden af næringsstoffer som kvælstof og fosfor i vandet og kan medvirke til at modvirke algeopblomstring og iltsvind, som er væsentlige miljøudfordringer i Limfjorden.
Artiklen fremhæver også, at muslinger i net- eller linekulturer kan fungere som biogene strukturer: Når de udlægges på bunden, kan de danne såkaldte revstrukturer, der øger habitatkompleksitet og understøtter biodiversitet ved at skabe levesteder for bundlevende organismer og makroalger. Forskningsprojekter, bl.a. med støtte fra DTU Aqua, undersøger denne funktion konkret som et naturgenopretningsværktøj i Limfjorden.
Endelig berører artiklen de positive perspektiver ved linemuslinger som en miljø- og klimaeffektiv akvakulturform: Produktionen er ressourcemæssigt effektiv, kræver ingen anvendelse af foder, og den bygger på naturlige biologiske processer. Dette understøtter både miljømål og erhvervets potentiale for vækst. Læs hele artiklen her. |
|
|
|
|
DTU Aqua og foreningen Køge Bugt Stenrev undersøger fisk ved udlagte betonrev og stenrev |
|
|
DTU Aqua og foreningen Køge Bugt Stenrev undersøger, hvordan fisk og andre marine organismer anvender nye betonrev og stenrev i Køge Bugt. Projektet udføres med undervandskameraer, der er placeret på havbunden. Undervandsoptagelserne viser en del fisk, som for eksempel torsk, ved de udlagte rev. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Foto: Stenrev-torsk copyright fiskepleje.dk DTU |
|
|
Projektet Køge Bugt Marine Park har etableret Circle Reef-området i Køge Bugt i foråret 2025. Området er opdelt i kontrolområder og områder med stenrev og betonrev på 10 m dybt vand. Læs mere om nyheden her. |
|
|
Links til projektsiderne: |
|
|
|
DTU Aqua projekt om fiskevelfærd |
|
|
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har via tilskudsportalen godkendt tilsagnet til et projekt om fiskevelfærd. Tilsagnet er givet til DTU Aqua, som er projektejer på initiativet, der har til formål at styrke viden og praksis omkring fiskevelfærd.
DAPO glæder sig over bevillingen og ser frem til at bidrage til og igangsætte arbejdet i samarbejde med projektets øvrige aktører.
Projektet er støttet under Grønt program for omstilling af fiskeri og akvakultur. Baggrunden for programmet kan læses her. |
|
|
|
|
|
Winter Edition foder – inspireret af naturen! |
|
|
|
|
Aller Aqua’s Research & Development-afdeling arbejder kontinuerligt med at udvikle og optimere akvafeed. Forskningen – både i laboratoriet og i felttests – gennemføres på virksomhedens egen forsøgsstation, Aller Aqua Research i Tyskland, og i samarbejde med internationale forskningsinstitutioner til anerkendte universiteter. Læs mere her. |
|
|
|
|
Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram åbner i dag en ny ansøgningsrunde til en pulje med 100 millioner kroner. De 100 millioner kroner skal gå til projekter, der kan styrke den grønne omstilling af den danske fødevaresektor. Puljen kan søges frem til 19. februar 2026. |
|
|
Godt grønt nyt til de danske forbrugere. Indholdet af din indkøbskurv og maden på tallerken, er nemlig med stor sandsynlig blevet lidt grønnere. Det skyldes, at Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) år efter år, støtter en lang række projekter, der skal gøre dansk landbrug- og fødevareproduktion mere bæredygtig og klimavenlig.
Senest har GUDP sendt knap 130 millioner kroner afsted til 17 projekter, og nu åbnes der så op for en ny ansøgningsrunde til en pulje på 100 millioner kroner.
Ansøgningsrunden startede den 16. december og løber frem til 19. februar 2026.
“Den danske fødevareproduktion skal tilpasses til fremtidens behov. Det nødvendiggør en omstilling til en mere klima- og miljøvenlig produktion, der er økonomisk bæredygtig, så forbrugerne også i fremtiden kan få gode danske råvarer og fødevarer på tallerkenen. Det forsøger vi i GUDP at understøtte, ved at yde tilskud til en lang række projekter, der kan bidrage til, at den danske fødevaresektor bliver mere bæredygtig og fremtidssikret,” fortæller formand for GUDP, Mikael Thinghuus.
Er du interesseret i at høre mere om GUDP - eller har du en god, grøn projektidé? Så afholder GUDP-sekretariatet informationsmøde den 7. januar klokken 10:00.
Læs hele pressemeddelelsen her. |
|
|
|
Friske oversættelser er nu tilgængelige for alle AAC-anbefalinger, der er vedtaget i 2025 |
|
|
2025 har været et produktivt år for Aquaculture Advisory Council (AAC), hvor 22 anbefalinger er blevet vedtaget – et klart udtryk for AAC-medlemmers engagement i at forme en bæredygtig, innovativ og modstandsdygtig EU-akvakultursektor.
AAC kan derfor meddele, at alle anbefalinger, der er blevet vedtaget i 2025, nu er tilgængelige på flere EU-sprog: |
|
|
|
Offentlig høring over lovforslag om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (byzoner) |
|
|
Ministeriet for Grøn Trepart sender hermed lovforslag om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (byzoner) i offentlig høring. Ministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest den 23. januar 2026.
Høringssvar bedes sendt til kvaelstof-klima@sgav.dk med kopi til daresk@sgav.dk.
Læs mere på høringsportalen. |
|
|
|
|
EFSA åbner høring om dioxiner og PCB’er i fødevarer |
|
|
|
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har offentliggjort et udkast til en opdateret risikovurdering af dioxiner og dioxin-lignende PCB’er i fødevarer. Stofferne nedbrydes meget langsomt i miljøet og ophobes i fedtvæv hos dyr, hvilket fortsat giver anledning til sundhedsmæssig bekymring.
Selv om niveauerne i både fødevarer og foder er faldet markant siden 1970’erne, vurderer EFSA, at den nuværende kosteksponering stadig kan udgøre en risiko for forbrugerne. På baggrund af nye beregninger, og WHO’s reviderede toksicitetsekvivalensfaktorer (TEF) fra 2022, foreslår EFSA at sænke den tolerable ugentlige indtagsgrænse (TWI) til 0,6 pikogram pr. kilo kropsvægt. Ifølge vurderingen overskrides denne grænse i alle aldersgrupper i Europa. |
|
|
Mulighed for at indsende høringssvar EFSA inviterer interessenter til at kommentere udkastet.
Høringsfrist: 26. januar 2026 Høringsportal: Public Consultation
Webinar om vurderingen EFSA afholder et webinar den 11. december 2025, hvor eksperter gennemgår de centrale konklusioner og metoder.
Læs mere: |
|
|
|
|
Opdrætslaks kan blive rugemødre for truede vildlaksForskere har fundet en alternativ metode til at hjælpe den udrydningstruede vildlaks. Det skriver NRK.
Læs artiklen her. |
|
|
|
www.fishfarmingexpert.com MiAlgae vil kunne producere op til 3.000 tons om året til akvakultur og dyrefoder, når Grangemouth-anlægget er fuldt udvikletBiotekfirmaet MiAlgae, som producerer omega-3 fra alger fodret med whiskyindustriens biprodukter, har påbegyndt første spadestik på sin nye produktionsfacilitet i Grangemouth, det centrale Skotland.
Læs artiklen her. |
|
|
|
www.fishfarmermagazine.com Det er december: tid til østers!Luksuriøse fiskefade fyldt med østers, kammuslinger, muslinger, jomfruhummer og hummere, perfekte til udendørsmåltider i sommermånederne, er også fast inventar på juleborde i Europa.
Læs artiklen her. |
|
|
|
Fødevareministeriet, www.fvm.dk Det danske formandskab sikrer aftale om fiskekvoter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat samt Middelhavet og Sortehavet for 2026
Læs pressemeddelelsen her. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Kalender for arrangementer |
|
|
Havforskermøde 2026 På det 23. Danske Havforskermøde deler forskere, myndigheder og private aktører fra hele landet den nyeste viden, fremmer samarbejde og debatterer udfordringer og muligheder inden for havmiljøet.
Fra den 20.-22. januar 2026 afholdes det 23. Danske Havforskermøde i Helsingør. På mødet udveksler det danske havforskningsmiljø – herunder DTU Aqua – industrien, myndigheder og andre interessenter viden, og forskere har mulighed for at præsentere deres nyeste forskning og få faglig dialog og feedback. Mødet arrangeres af Aarhus Universitet (repræsenteret ved Institut for Ecoscience) og Tænketanken Hav på vegne af Dansk Nationalråd for Oceanologi (DNO) ved Dansk Center for Havforskning (DCH).
Læs mere om det 23. Danske Havforskermøde her. |
|
|
|
Partnerskabsarrangement den 29. januar 2026I samarbejde med ASC afholder DAPO medlemsarrangement torsdag den 29. januar 2026 på Hotel Hedegaarden i Vejle. Arrangementet vil være med frokost.
Arrangementet sætter fokus på årets vigtigste faglige temaer, herunder: Året der gik og strategisk fremblik Overgangen fra foderbaseret til emissionsbaseret regulering Faglige oplæg fra DTU Aqua Et særskilt oplæg fra ASC med fokus på udviklingen i ASC-standarderne og markedsudvikling nationalt og internationalt mm. som vil være relevant både for producenter og for detailhandelen. Øvrige aktuelle emner som relevante bekendtgørelser, muslingebekendtgørelsen og havbrug
Det endelige program følger senere, når oplægsholdere og tidsplan er fastlagt. Tilmelding sker til: cecilie@danskakvakultur.dk Frist for tilmelding: 22. januar 2026 |
|
|
|
Generalforsamling 2026Sæt allerede kryds i kalenderen. Datoen for DAPO’s generalforsamling 2026 er nu fastlagt. Generalforsamlingen afholdes torsdag den 21. maj 2026 på Hotel Hedegaarden i Vejle. Det endelige program samt tidspunkter deles, når vi kommer tættere på. |
|
|
|
Kommende internationale akvakulturkonferencer |
|
|
Europæiske Oceandage, 2. marts 2026 - 6. marts 2026, Bruxelles, Belgien Europæiske Havdage er en ugelang begivenhed med en række dynamiske og sammenhængende sessioner med fokus på centrale havrelaterede temaer, alle designet til at opmuntre deltagerne til at engagere sig på tværs af emner og bidrage til en fælles vision for velstand, konkurrenceevne, sikkerhed og bæredygtighed i vores ocean. Læs mere her. |
|
|
|
De kommende år byder på en række internationale konferencer og udstillinger arrangeret af European Aquaculture Society (EAS) og World Aquaculture Society (WAS). Begivenhederne samler forskere, virksomheder, myndigheder og organisationer fra hele verden med fokus på innovation, bæredygtighed og fremtidens akvakultur. Oversigt: AQUACULTURE AMERICA 2026 Las Vegas, Nevada, USA February 16 – 19, 2026 WORLD AQUACULTURE SINGAPORE 2026 Singapore, June 2-5, 2026 AQUACULTURE EUROPE 2026 Ljubljana, Slovenia, September 29/30 oct 1 WORLD AQUACULTURE 2026 Tanzania, incl. AQUACULTURE AFRICA 2026 Dec 1-4, 2026
Læs mere her: Verdensselskabet for akvakultur |
|
|
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
|
|
|