Fra produktionsbegrænsning til miljøresultater
Traditionelt har dambrug været reguleret gennem foderkvoter og produktionsmæssige begrænsninger. Med emissionsbaseret regulering er udgangspunktet i stedet dambrugets faktiske udledning af næringsstoffer og organisk materiale. Det gælder blandt andet kvælstof, fosfor, ammonium og BI5, som er et mål for organisk stof.
Princippet er, at produktionen i mindre grad begrænses af faste foderkvoter og i højere grad af anlæggets evne til at dokumentere, at udledningskravene overholdes. Kort sagt bliver det udledningen, og ikke produktionen i sig selv, der bliver det centrale styringsparameter.
Ifølge dambrugsbekendtgørelsens § 4 må et dambrug kun drives, hvis det overholder den maksimalt tilladte udledning, Umax, samt de vilkår, der følger af den emissionsbaserede miljøgodkendelse.
Det betyder ikke, at miljøkravene bliver mindre. Tværtimod stiller modellen store krav til dokumentation, målinger, egenkontrol og anlæggets samlede miljøperformance. Men reguleringen åbner samtidig for, at dambrug, som investerer i bedre rensning og kan dokumentere lavere udledninger, får bedre mulighed for at udnytte deres produktionsapparat.
Mere rensning kan give større fleksibilitet
En af de centrale ændringer ved emissionsbaseret regulering er, at miljøindsatsen i højere grad kobles direkte til produktionsmulighederne. Hvis et dambrug kan dokumentere en højere renseeffekt og lavere udledning, kan der være mulighed for øget produktion uden en tilsvarende øget miljøbelastning.
Det er vigtigt for erhvervet, fordi moderne akvakultur i stigende grad bygger på teknologi, styring, recirkulering og dokumentation. Reguleringen skal derfor kunne rumme anlæg, der teknologisk kan producere mere effektivt og samtidig reducere påvirkningen pr. produceret enhed.
Nye krav til dokumentation og kontrol
Overgangen stiller betydelige krav til indretning, dokumentation og miljøstyring. Dambrugene skal blandt andet kunne dokumentere udledninger af næringsstoffer og organisk materiale, vandforbrug samt overholdelse af miljømål i vandløb og søer.
Samtidig skal produktionen leve op til BAT-kravene. BAT står for Best Available Techniques, bedste tilgængelige teknik, og dækker over standarder for, hvilken miljøperformance et anlæg skal kunne dokumentere. I praksis handler det blandt andet om den specifikke nettoudledning pr. produceret ton fisk samt krav til anlæggets indretning og drift.
BAT-standarderne vurderes på baggrund af dambrugets egenkontrol gennem et helt produktionsår. Her beregnes den samlede nettoudledning, som derefter sammenholdes med årets fiskeproduktion. På den baggrund vurderes anlæggets miljøperformance.
Kontrollen omfatter blandt andet årlige udledninger af kvælstof og fosfor, koncentrationskontrol af ammonium og BI5 samt krav til prøvetagning og analyser. Derudover gælder der som udgangspunkt et krav om, at iltmætningen i afløbsvandet ikke må komme under 70 procent.
Større fokus på slamhåndtering
For mange dambrug vil overgangen også betyde øget fokus på slamhåndtering. Når rensningen øges, og flere anlæg arbejder med recirkulering og mere avancerede tekniske løsninger, opsamles der også mere slam.
Som tommelfingerregel producerer recirkulerede anlæg, RAS, op mod ti gange mere slam end traditionelle gennemstrømningsanlæg. Det understreger behovet for langsigtet planlægning, tilstrækkelig håndteringskapacitet og sikre aftaler om afsætning.
Derudover stilles der blandt andet krav om vandflowmålere med en nøjagtighed på ±5 procent samt forskellige renseforanstaltninger afhængigt af anlæggets størrelse og produktion.
Slamhåndtering bliver derfor en praktisk og økonomisk vigtig del af overgangen. Det handler ikke kun om at kunne rense vandet bedre, men også om at have en samlet driftsmodel, hvor restprodukter håndteres korrekt og hensigtsmæssigt.
Medicin og hjælpestoffer kræver særlig opmærksomhed
Emissionsbaseret regulering omfatter også krav til håndtering af medicin og hjælpestoffer. Bekendtgørelsen indeholder blandt andet fastlagte udskillelsesprocenter og beregningsmetoder for en række veterinære lægemidler. For hjælpestoffer som formaldehyd, brintoverilte og pereddikesyre indgår der desuden beregninger af omsætning i vandfase, sediment, biofiltre og plantelaguner.
Det betyder, at planlægning og dokumentation af behandlinger bliver endnu vigtigere. Dambrugene skal kunne dokumentere, hvordan behandlinger gennemføres, og hvordan udledningen håndteres i forhold til de gældende miljøkrav.
DAPO arbejder for en modernisering af reglerne
DAPO har gennem længere tid været i dialog med Miljøstyrelsen om behovet for at modernisere dambrugsbekendtgørelsen. Det skyldes blandt andet, at dele af bekendtgørelsen bygger på teknologiske forudsætninger og indretningskrav, som ikke nødvendigvis afspejler udviklingen i moderne akvakultur.
Et centralt opmærksomhedspunkt er samspillet mellem udledningsgrænser og BAT-krav. Mange virksomheder oplever, at kombinationen af et loft over den samlede udledning og krav til bestemte teknologier eller rensegrader i praksis kan fungere som en form for dobbeltregulering.
DAPO arbejder derfor for en regulering, der både sikrer vandmiljøet og understøtter udvikling, innovation og værdiskabelse i dansk akvakultur. Målet er en moderne regulering, hvor kravene er fagligt velbegrundede, teknologineutrale og rettet mod de faktiske miljøresultater.
Forberedelserne er i gang
For de større dambrug bliver de kommende måneder afgørende. Overgangen til emissionsbaseret regulering kræver både tekniske, administrative og driftsmæssige forberedelser.
Det gælder blandt andet gennemgang af anlæggets indretning, dokumentation af vandstrømme, kontrolprogrammer, renseeffekt, slamhåndtering og overholdelse af BAT-krav. Samtidig bliver det vigtigt, at myndighedsbehandlingen sker på et klart, forudsigeligt og fagligt opdateret grundlag.
Målet bør være, at overgangen gennemføres smidigt og bidrager til et reguleringssystem, hvor fokus er på de faktiske miljøresultater frem for på unødige begrænsninger i produktionen. Det er afgørende for, at dansk akvakultur fortsat kan udvikle sig som en miljø- og ressourceeffektiv fødevareproduktion.
