Formandens beretning

Årsberetning ved formand Niels Dalsgaard

Der blev samtidig peget på mulighederne for at flytte havbrug fra fjorde og kystnære områder ud på åbent hav, hvor produktionen kan ske med mindre pres på sårbare kystområder. I DAPO er vi taknemmelige for den politiske opbakning og opfordrer til, at vi fastholder de positive signaler i aftalen.

Et andet vigtigt punkt var den politiske aftale om marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund. For DAPO har det været afgørende at få klarhed over betydningen for eksisterende havbrug. Efter dialog med politiske ordførere og miljøministeren har ministeren skriftligt bekræftet, at aftalen ikke ændrer de zoner i havplanen, der er udlagt til akvakultur, og dermed heller ikke rammerne for eksisterende havbrug. Det er en vigtig afklaring. Vi bakker op om beskyttelse af havnaturen, men regulering skal være fagligt funderet, proportional og baseret på dokumenterede presfaktorer.

I den offentlige debat er der fortsat behov for fakta. I oktober 2025 kunne DAPO på baggrund af en besvarelse fra miljøministeren fremhæve, at marin akvakultur kun udgør 0,3 procent af de samlede presfaktorer i danske farvande. Det sætter havbrugene i den rette sammenhæng og viser, at erhvervet udgør en meget begrænset del af det samlede pres på havmiljøet og er væsentligt mindre presfaktor end f.eks. sportsfiskeri og turisme.

Vi har også fået stærkere fortællinger om akvakultur. Verdensbanken har i 2025 fremhævet, at akvakultur står for næsten 60 procent af den globale produktion af fisk og skaldyr, og at akvakultur generelt har et lavt klimaaftryk sammenlignet med andre animalske proteiner. Det understreger, at vores erhverv er en del af fremtidens fødevaresystem.

DAPO’s nyhedsbreve har i årets løb været et vigtigt redskab til kommunikation. De har samlet politiske nyheder, faglige indsigter, høringer, EU-initiativer, forskning, virksomhedsnyheder og pressehistorier. Vi oplever, at flere medier tager DAPO’s historier op.

Som branche skal vi ikke kun reagere på kritik. Vi skal også selv sætte dagsordenen og vise, hvem vi er, hvad vi producerer, hvordan vi arbejder, og hvorfor dansk akvakultur har en vigtig rolle i fremtidens fødevareproduktion.

Jeg vil herefter resumere arbejdet i de forskellige udvalg.

Dambrugsudvalget

I Dambrugsudvalget har der været fokus på revurderinger og miljøgodkendelser af eksisterende dambrug. Det er en stor og kompleks opgave for både dambrugere og kommuner. Derfor har DAPO fået udarbejdet et juridisk notat fra Kromann Reumert, som kan bruges i dialogen med myndighederne.

Notatet peger blandt andet på, at fortsat drift af et eksisterende dambrug uden øget miljøpåvirkning og uden større fysiske ændringer som udgangspunkt ikke er et nyt projekt. Der skal derfor ikke automatisk gennemføres habitatkonsekvensvurdering eller VVM-redegørelse alene på grund af revurdering eller fornyelse af miljøgodkendelse. De juridiske nøglebegreber i forhold til habitatdirektivet er identitet og kontinuitet.

Notatet peger også på, at når dambrugenes miljøpåvirkning er indarbejdet i vandområdeplanerne, og planerne forudsætter god økologisk tilstand, bør en revurdering ikke i sig selv udløse særskilt godkendelse efter vandrammedirektivet. For DAPO er det afgørende, at sagerne behandles ensartet, fagligt korrekt og med respekt for de rettigheder, der ligger til grund for dambrugenes drift.

Markedet for ørred har gennem 2025 været vanskeligt. Især portionsørreder har været præget af meget lave afregningspriser. Det har presset mange dambrug økonomisk, og vi ser nu også konsekvenser længere fremme i værdikæden, hvor produktionen er reduceret, så der mangler fisk til forarbejdningsvirksomhederne.

De lave priser skyldes blandt andet konkurrence på et frit internationalt marked, hvor norsk laks og import af ørreder fra Tyrkiet har stor betydning. Rammevilkår og miljøkrav er ikke ens, og det skaber en vanskelig konkurrencesituation for danske producenter. DAPO har rejst problemstillingen i EU og har dialog med ørredopdrættere i andre EU-lande, som står med samme udfordringer.

Dambrugsslam eller husdyrgødning

Når dambrugene investerer i bedre rensning og miljøteknologi, øges mængden af slam. Slammet er reelt husdyrgødning fra en fødevareproduktion, men efter EU-regler kategoriseres det som slam og ikke som husdyrgødning. Det betyder, at det reguleres efter slambekendtgørelsen.

En stor del af slammet leveres til biogasanlæg, hvor det bidrager til energiproduktion. Det kan også bruges som gødning på marker. DAPO arbejder for, at slammet kategoriseres som det, det er: husdyrgødning. Det vil give bedre anvendelsesmuligheder og styrke udnyttelsen af næringsstofferne, især kvælstof og fosfor. Det er relevant i en tid med stigende energi- og gødningspriser og usikker global fødevareforsyning.

Konsolidering i dambrugserhvervet

Der sker fortsat konsolidering i dambrugserhvervet. Flere virksomheder udvikler sig gennem opkøb, sammenlægninger, ombygning og modernisering. Det er positivt.

Samtidig oplever vi, at Naturstyrelsen med midler fra den grønne trepart henvender sig direkte til dambrug med henblik på opkøb og lukning. Akvakulturerhvervet var ikke en del af forhandlingerne om grøn trepart, og der blev ikke afsat midler til udvikling af akvakultur. DAPO ønsker som udgangspunkt udvikling, ikke afvikling. Vi ønsker produktion, investeringer, arbejdspladser og selvforsyning med sunde fiskeprodukter. Men vi må også være realistiske. For enkelte dambrugere kan salg til Naturstyrelsen være en mulighed, hvis behov for investeringer og vanskelige markedsvilkår gør fortsat drift uholdbar.

En særlig sag ved Utoft Dambrug

DAPO deltager i den sag, som Utoft Dambrug har indledt mod kommunen. Sagen er principiel, fordi den handler om tilliden til skriftlige aftaler med offentlige myndigheder i forbindelse med vandløbsrestaurering.

Når en virksomhed indgår en aftale med en myndighed og indretter sig efter den, skal der være forudsigelighed. Det er bekymrende, hvis en skriftlig aftale ikke overholdes af myndigheden, når aftalen var forudsætningen for investeringer i modernisering. En aftale bør gælde, også når aftalepartneren er en kommune eller statslig myndighed.

Eksportør-udvalget

De lave laksepriser påvirkede også den levende eksport, og der var nedgang i eksporten sidste år. Særligt sommerperioden var præget af lav aktivitet og lave priser. Markedet er ved at rette sig, men udviklingen viser igen, at ørreder afsættes på et frit og konkurrencepræget marked.

Eksportørerne og forarbejdningsvirksomhederne er vigtige for hele dambrugssektoren. Vi er selvstændige virksomheder, men vi er afhængige af, at hele værdikæden har en bæredygtig økonomi.

Der har også været tæt dialog med myndighederne om transportbeviser og det veterinære levende syn. Det er ikke problemfrit, og vi har oplevet, at regler og aftaler ikke altid administreres efter hensigten. DAPO har en konstruktiv dialog med Fødevarestyrelsen, og målet er at få en klarere og mere ensartet praksis.

Økologi-udvalget

Den økologiske ørredproduktion faldt i 2025. Presset på husholdningernes købekraft, stigende omkostninger til økologisk foder og danske særregler for dambrug har bidraget til, at en del af den økologiske produktion på dambrug og havbrug er omlagt til konventionel drift.

Det er dog vigtigt at understrege, at økologien fortsat er en del af den samlede akvakulturproduktion, både for fisk og skaldyr.

RAS-udvalget

På RAS-området sker der fortsat en ombygning og udvikling af landbaserede anlæg med recirkulation og intensiv vandrensning. RAS kan foregå både i ferskvand og saltvand. I DAPO er produktionen primært baseret på ferskvand med regnbueørred og sandart.

RAS-produktionen for ørreder dækker mange forskellige produkter: æg, yngel, sættefisk, smolt til havbrug, portionsørreder til forarbejdning og større regnbueørreder til konsum. Økonomien påvirkes kraftigt af priserne på laks og ørred fra Norge og Tyrkiet samt omkostninger til energi, vedligeholdelse og finansiering af store anlægsinvesteringer.

Det er vigtigt at fastholde, at RAS ikke er én ensartet produktionsform. Anlæggene skal vurderes efter deres konkrete teknologi og miljøpåvirkning. Ferskvandsbaserede ørredanlæg kan have høj rensningsgrad, mens saltvandsbaserede lakseanlæg kan have større udfordringer med fjernelse af kvælstof og fosfor, og har derfor også behov for miljøgodkendelser til udledning af kvælstof i kystnære vandområder. Det er kemi, fysik og biologi i praksis, men det forsvinder ofte i den offentlige debat. DAPO vil fortsat arbejde for, at RAS og akvakultur beskrives sagligt og korrekt. RAS-anlæg er en meget vigtig del af akvakultur-udviklingen i Danmark.

Havbrugsudvalget

Produktionsmæssigt har det forgangne år generelt været tilfredsstillende for havbrugene.

Året har samtidig været præget af Onsevig-sagen. Østre Landsrets afgørelse gik desværre ikke vores vej, og DAPO har anket sagen til Højesteret, fordi den er principiel for hele havbrugssektoren.

Sagen handler om retssikkerhed, forudsigelighed og faglighed i myndighedsbehandlingen. Det centrale spørgsmål er, hvordan habitatdirektivet skal anvendes, når en eksisterende og lovlig havbrugsaktivitet fortsætter uændret og følger gældende regler.

EU-Domstolen har tidligere fastslået, at fortsættelse af en allerede godkendt aktivitet på uændrede vilkår ikke i sig selv kan anses som et nyt projekt. DAPO ønsker Højesterets vurdering af, hvordan dette princip skal anvendes i den konkrete danske sag.

Anken handler også om vandområdeplanernes betydning og om vægtningen af det faglige grundlag. Habitatkonsekvensvurderingen for Onsevig Havbrug, udarbejdet for Miljøstyrelsen af DHI, DTU Aqua og SDU, konkluderede, at havbruget ikke ville skade de nærmeste Natura 2000-områders struktur, funktion og integritet. Det er problematisk, hvis et omfattende miljøfagligt arbejde, udført for Miljøstyrelsen af anerkendte universiteter og eksperter for i alt ca. 22 mio. kr. kan ignoreres eller tilsidesættes af Miljø- og Fødevareklagenævnet uden tilstrækkelig klar juridisk og miljøfaglig begrundelse.

DAPO respekterer miljøregler, klageadgang og domstolenes rolle. Netop derfor ønsker vi sagen prøvet ved Højesteret, så der kan skabes klarhed om rammerne for eksisterende lovlige havbrug.

Havbrugene har også arbejdet med imprægnering af net. Miljøministeriet ændrede i 2025 praksis, så havbrugene fortsat kunne bruge de samme EU-godkendte imprægneringsmidler, men selve imprægneringen måtte ikke længere foregå i Danmark. Nettene måtte derfor sendes til udlandet. Ministeriet har samtidig bekræftet, at der ikke vurderes at være miljøproblemer ved imprægneringen, og miljøpåvirkningen omkring havbrugene har været overvåget i mange år.

Skaldyr og muslinger

Skaldyr og især muslingeopdræt har fyldt en del i årets arbejde. DAPO har arbejdet med den nye muslingebekendtgørelse og deltaget i møder med ministerier og styrelser.

Havplanssekretariatet har også besøgt Muslingeriet i Hvalpsund for at se muslingeopdræt i praksis. Det er vigtigt, at regulering ikke kun drøftes ved skriveborde, men også tager udgangspunkt i virksomhedernes virkelighed.

Vi håber, at den kommende politiske proces kan sætte gang i udviklingen af muslingeopdræt i Danmark igen. Erhvervet har stået stille for længe, og der er behov for klare rammer.

Udvalgsarbejdet

Bestyrelsen har gennemgået sammensætningen af alle udvalg. Udvalgene er nu opdelt i brancheudvalg og faglige udvalg. Brancheudvalgene repræsenterer de enkelte sektorer og indstiller medlemmer til bestyrelsen. De faglige udvalg arbejder med særlige temaer, for eksempel veterinære spørgsmål.

Bestyrelsen har besluttet at etablere et vidensdelingsudvalg. Udvalget skal vurdere de projekter, som DAPO bliver tilbudt at deltage i eller støtte. Vidensudvikling er vigtig, men projekterne skal være relevante og anvendelige for medlemmerne.

Vidensdelingsudvalget skal også bidrage til at kvalificere flere dambrugsprojekter til Henrik Henriksens Fond, som har til formål at støtte projekter til gavn for dambrugserhvervet. Bestyrelsen vurderer, at der er behov for at styrke forståelsen og samarbejdet mellem dambrugssektoren i DAPO og fonden.

Uddannelsesudvalget

Uddannelsesudvalget har i mange år arbejdet for bedre uddannelsesmuligheder for unge med interesse for akvakultur. Der har været et godt samarbejde med Hansenberg i Kolding, men også et ønske om en stærkere indsats og bedre muligheder for at arbejde med opdræt både på dambrug og på havet.

Bestyrelsen har derfor efter indstilling fra uddannelsesudvalget besluttet at indgå en ny aftale med Fiskeriskolen i Thyborøn og Landbrugsskolen på Mors om etablering af en ny akvakulturuddannelse.

Vi oplever allerede stor interesse fra de nye uddannelsesinstitutioner. Undervisere skal på efteruddannelse i Norge, så de er klar til at modtage de første elever til august. DAPO vil samtidig invitere 3F og uddannelsesinstitutionerne ind i uddannelsesudvalget. Hansenberg fortsætter med uddannelsen og vil derfor også have plads i udvalget.

Bestyrelsen opfordrer alle medlemmer til at tage godt imod nye elever. Det er en god idé at søge elever lokalt og vise de unge, hvilke muligheder der findes i erhvervet. Akvakultur er i global vækst og en vigtig del af fremtidens fødevareproduktion, og der er gode beskæftigelsesmuligheder både i Danmark og internationalt.

Økonomisk genopretning og fremgang i DAPO

Som det fremgår af regnskaberne, er DAPO’s økonomi væsentligt forbedret de senere år. DAPO gennemfører ikke længere selv vidensprojekter, og vi har kunnet effektivisere bemandingen i sekretariatet og målrette arbejdet til interessevaretagelse med fokus på rammevilkår og kommunikation.

Bestyrelsen og direktionen har fortsat fokus på drift og økonomi. Samtidig skal DAPO fortsat kunne deltage aktivt i debatten om fødevareproduktion og akvakultur i Danmark og varetage medlemmernes interesser effektivt.

Tak til bestyrelsen, direktionen og medarbejderne for et godt samarbejde i det forgangne år. Vi har mange opgaver, mange udfordringer, men også mange muligheder for at udvikle akvakulturerhvervet og fødevareproduktionen i Danmark.

Med venlig hilsen

Niels Dalsgaard

Formand for Dansk Akvakultur Producentorganisation