|
Kære læser, Velkommen til nyhedsbrev fra Dansk Akvakultur Producentorganisation. I denne uge kan du læse om: El Niño kan øge usikkerheden om foderpriser og råvarer Besøg hos DTU Aqua i Nordsøen Forskerpark Besøg hos Seafood Limfjorden - indsigt i produktion Fakta bør veje tungt i miljødebatten: Drikkevandet blev valgkamp - men hvad var egentlig sandt? AAC ved bordet i EU’s nye Ocean Board Nyt fra Danmarks Statistik: Lavere driftsresultat for akvakultur i 2024 Akvakultur skal behandles som fødevareproduktion AAC: Konkrete resultater for europæisk akvakultur i 2024-2025 Seneste anbefaling fra AAC og svar fra EU-kommissionen AAC-webinar om fiskevelfærd: Materiale og oplæg Gense AACs Webinar: Unlocking EU Aquaculture Potential with Good Husbandry Practices Opfordring til medlemskab og styrket samarbejde i akvakulturerhvervet Opdatering: Giftig algeopblomstring i Norge er aftagende Mulighed for medlemmer: Ecomondo 2026 i Italien Andre relevante nyheder fishfarmingexpert.com: Fiskerester til CO2-fangst Nordsoeposten.dk: Ung ingeniør viser vejen til grønnere fiskeopdræt i Hirtshals Fiskerforum.dk: Akvakultur vil fra ord til handling efter valget Nordsoreposten.dk: Norske akvakulturstuderende på lærerrigt besøg hos Flume Tank North Sea i Hirtshals Fishfarmingexpert.com: Insektmel har vist sig at hæmme væksten af fiskepatogener i laboratorietests Fishfarmingexpert.com: Produktionen af marine ingredienser faldt i januar
Akvakultur-kalender
Ønsker du besøg af DAPO, er du meget velkommen til at kontakte os. Send os en e-mail, hvorefter vi aftaler nærmere om tidspunkt og indhold for besøget. Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende udgaver af nyhedsbrevet, hører vi også meget gerne fra dig. God læselyst! Med venlig hilsen Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her. |
|
|
|
El Niño kan øge usikkerheden om foderpriser og råvarer |
|
|
Indlægget er skrevet af Roland Gregers Madsen, miljøfaglig rådgiver for Dansk Akvakultur Producentorganisation. |
|
|
|
Tidlige internationale prognoser peger på, at El Niño kan udvikle sig i løbet af 2026, og flere modeller indikerer, at hændelsen potentielt kan blive markant. El Niño opstår, når havoverfladetemperaturerne i det tropiske Stillehav bliver usædvanligt høje, og fænomenet kan påvirke vejrmønstre globalt. Hvis udviklingen bliver kraftig, kan det midlertidigt bidrage til højere globale temperaturer og øge risikoen for mere ekstremt vejr i en række regioner, herunder tørke nogle steder og kraftig nedbør andre steder. For akvakulturen er konsekvenserne først og fremmest indirekte, men stadig væsentlige. En kraftig El Niño kan påvirke fiskeriet ud for blandt andet Peru og dermed produktionen af fiskemel og fiskeolie. Lavere fangster kan reducere udbuddet af marine foderingredienser og lægge pres opad på priserne. Det vil hurtigt kunne mærkes i foderomkostningerne, også for danske producenter. |
|
|
“Det er især de indirekte effekter, dansk akvakultur skal holde øje med. Hvis El Niño påvirker globale fiskerier og afgrødeproduktion, kan det få direkte betydning for producenternes omkostninger.” Roland Gregers Madsen, miljøfaglig rådgiver for Dansk Akvakultur PO. |
|
|
Samtidig kan El Niño påvirke den globale landbrugsproduktion, herunder afgrøder som soja og korn, hvis vejrmønstrene forskydes i vigtige produktionsområder. Det kan bidrage til større udsving og øget usikkerhed på råvaremarkederne og dermed gøre foderpriserne mere uforudsigelige. For danske akvakulturproducenter er de direkte klimatiske effekter normalt mere begrænsede end i mange andre dele af verden. Ændringer i temperatur, nedbør og afstrømning kan dog stadig påvirke vandkvalitet og driftsforhold i både dambrug og recirkulerede anlæg. Det vil typisk være i mindre omfang end i mere klimafølsomme regioner, men udviklingen er alligevel relevant at følge tæt. Den væsentligste betydning for dansk akvakultur er derfor ikke de direkte biologiske effekter, men den øgede usikkerhed om råvareforsyning og foderpriser. Det understreger behovet for fortsat opmærksomhed på de globale klima- og markedsforhold, som i stigende grad kan få betydning for produktionen herhjemme. |
|
|
Kilde: WMO vurderer i sin seneste ENSO-opdatering, at sandsynligheden for El Niño stiger gennem 2026, mens IRI ligeledes peger på voksende sandsynlighed for El Niño senere på året. DMI beskriver, at en kraftig El Niño kan påvirke verdens vejrmønstre og bidrage til nye globale varmerekorder. NOAA peger samtidig på, at en stor del af modellerne krydser El Niño-tærsklen mod efteråret. |
|
|
|
Besøg hos DTU Aqua i Nordsøen Forskerpark |
|
|
Den 25. marts besøgte DAPO’s direktør René Christensen, miljøfaglig rådgiver Roland G. Madsen og faglig konsulent Ellen Bang Nordsøen Forskerpark i Hirtshals. |
|
|
|
Besøget bød indledningsvis på en introduktion til forskerparkens historie, faciliteter og aktiviteter. Her fik DAPO blandt andet indblik i forskerparkens særlige infrastruktur, herunder transport af saltvand direkte fra Nordsøen, Europas største strømnings- og bølgetank, Flume Tank, samt aktiviteterne i tilknytning til Nordsøen Oceanarium. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Efter den indledende dialog om akvakultur og den marine sektor gik besøget videre til virksomheden Maripure. Her blev DAPO præsenteret for virksomhedens arbejde med at producere et kosttilskud til kvægfoder baseret på tang og rødalger, som kan bidrage til at reducere kvægs metanudledning. Besøget gav et konkret indblik i, hvordan lavtrofisk akvakultur, herunder tang- og algeproduktion, kan understøtte nye anvendelser, værdikæder og samarbejdsmuligheder på tværs af sektorer. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Dagen blev afsluttet med en introduktion til Danish Ocean Cluster, som samler en bred kreds af aktører i ”Det Blå Danmark”. Det er et relevant og perspektivrigt initiativ, som DAPO ser frem til at følge og arbejde videre med. DAPO takker for et godt og givende besøg i Nordsøen Forskerpark. |
|
|
|
|
|
|
|
Besøg hos Seafood Limfjorden - indsigt i produktion |
|
|
Den 26. marts besøgte faglig konsulent Ellen Bang og miljøfaglig rådgiver Roland G. Madsen Seafood Limfjorden med henblik på at få et indblik i virksomhedens produktion og de aktuelle vilkår i muslingeopdrættet. |
|
|
|
Under besøget blev DAPO introduceret til de centrale dele af produktionen, herunder processen omkring strømpning af muslinger samt den daglige drift hos Seafood Limfjorden. Der blev ligeledes redegjort for, hvordan vinterens vejrforhold og de nuværende klimatiske forhold påvirker både produktionen og høsten. Der var desuden en faglig drøftelse af gældende rammevilkår, herunder muslingebekendtgørelsen, ålegræsgrænser samt de lokale miljøforhold, som har betydning for erhvervet i Limfjorden. Besøget gav et nuanceret billede af de praktiske og regulatoriske forhold, som virksomheden navigerer i til daglig. Seafood Limfjorden præsenterede også virksomhedens historik og samarbejdet med Vilsund Blue, hvilket bidrager til værdikæden fra produktion til marked. På grund af vejrmæssige forhold var det ikke muligt at overvære en egentlig høst. I stedet fik DAPO indsigt i de efterfølgende processer, hvor muslingerne renses, håndteres og pakkes, inden de transporteres videre til kunderne. DAPO takker Alex Mikkelsen og Seafood Limfjorden for et informativt besøg samt for en åben og grundig introduktion til deres produktion. |
|
|
|
Fakta bør veje tungt i miljødebatten |
|
|
Beskyttelsen af drikkevand og havmiljø er en fælles opgave. Med afsæt i Lars Tornsbergs artikel i FiskerForum og NIVA-rapportens opgørelser peger DAPO på, at debatten bør føres på et dokumenteret, proportioneret og fagligt redeligt grundlag med udgangspunkt i præcise data, faglig viden og et retvisende billede af påvirkningerne. |
|
|
|
I et nyligt debatindlæg ‘Drikkevandet blev valgkamp - men hvad var egentlig sandt?’ på FiskerForum rejser Lars Tornsberg et relevant spørgsmål om dokumentation, proportioner og korrekt faktabrug i den offentlige debat om drikkevand. Artiklen henviser blandt andet til den efterfølgende berigtigelse fra TV 2, hvor stationen rettede brugen af et GEUS-kort, som havde givet et misvisende billede af nitratindholdet i det danske grundvand. Ifølge berigtigelsen byggede det viste kort på historiske målinger over 2 mg/l, i nogle tilfælde helt tilbage fra 1940’erne, og kunne derfor ikke bruges til at beskrive den aktuelle tilstand (se pressemeddelelse fra Ritzau / L&F). For DAPO er den principielle pointe vigtig: Miljødebatten bør tage udgangspunkt i opdaterede data og faglig dokumentation. Det gælder både i drikkevandsdebatten og i diskussionen om havmiljøet. NIVA Danmarks rapport Samlede påvirkninger i de danske farvande viser, at de største nationale, modelberegnede pres på havmiljøet især knytter sig til fiskeri, næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. |
|
|
|
Rapporten viser samtidig, at marin akvakultur ligger lavt i den nationale rangordning af presfaktorer. I bilagets rangordning af de enkelte presfaktorer ligger lystfiskeri og klappladser omtrent på samme lave niveau, mens akvakulturens delkomponenter ligger endnu lavere. Rapporten understreger dog også, at sådanne nationale rangordninger ikke kan oversættes direkte til lokal miljøtilstand, og at også lavt rangerede aktiviteter kan have lokal betydning. Pointen er derfor ikke, at én aktivitet alene kan forklare havmiljøets udfordringer, men at debatten bør føres på et dokumenteret grundlag. Når der træffes politiske beslutninger med store konsekvenser for erhverv, lokalsamfund og fødevareproduktion, er det afgørende, at de bygger på faglig præcision frem for forenklede billeder. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
AAC ved bordet i EU’s nye Ocean Board |
|
|
Aquaculture Advisory Council (AAC) deltog den 30. marts i det første møde i European Ocean Board i Bruxelles. Boardet er nedsat af Europa-Kommissionen som en ekspertgruppe, der skal understøtte gennemførelsen af EU’s Ocean Pact og bidrage til en mere samlet og handlekraftig europæisk havpolitik. Mødet blev ledet af EU’s kommissær for fiskeri og oceaner, Costas Kadis. |
|
|
|
Foto: Bestyrelsesmedlemmerne, ledet af Costas Kadis, kommissær for fiskeri og oceaner i ©Europa-Kommissionen |
|
|
AAC er optaget som observatør i Boardet, og organisationen var ved mødet repræsenteret af formand Brian Thomsen, der også er chefkonsulent i Dansk Akvakultur Producentorganisation. Dermed er akvakulturens perspektiver med fra begyndelsen i et forum, der skal rådgive Kommissionen om, hvordan ambitionerne i Havpagten omsættes til konkrete initiativer og løsninger. European Ocean Board skal blandt andet rådgive Kommissionen om målene i Ocean Pact, afgive synspunkter om konkrete spørgsmål og styrke dialogen mellem aktører på tværs af havrelaterede politikområder og private initiativer. Kommissionen lægger samtidig op til, at Boardet skal bidrage til at skabe bedre sammenhæng og synergi i den fremtidige havforvaltning. |
|
|
EU’s Ocean Pact samler havpolitikkerne i én koordineret ramme med seks prioriterede indsatsområder: 1. Beskytte og genoprette havenes sundhed 2. Styrke bæredygtig konkurrenceevne i den blå økonomi 3. Støtte kyst- og øsamfund samt regioner i den yderste periferi 4. Styrke maritim sikkerhed og forsvar 5. Fremme forskning, viden, færdigheder og innovation vedrørende havene 6. Styrke EU’s havdiplomati og den internationale havforvaltning. |
|
|
| Foto: Brian Thomsen, chefkonsulent i DAPO og formand for AAC, deltog den 31. marts i det første møde i European Ocean Board i Bruxelles, hvor EU-Kommissionen samlede medlemmer og observatører for at drøfte den videre implementering af EU’s Ocean Pact. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
For akvakulturerhvervet er især prioritet nummer to central. Her lægger Kommissionen op til både en evaluering af den fælles fiskeripolitik, udviklingen af en Vision 2040 for fiskeri og akvakultur samt supplerende strategier for blandt andet maritime industrier, havne, turisme og generationsskifte. Det understreger, at akvakultur ikke alene betragtes som en fødevaresektor, men som en vigtig del af den samlede blå økonomi. Fra AAC’s side blev det på mødet fremhævet, at EU’s ambitioner for akvakultur kræver mere end strategier og målsætninger. Der er behov for reel implementering, tydeligere prioriteringer og en reform af EU’s akvakulturpolitik, hvis målene om stabile forsyninger af akvatiske produkter og øget bæredygtig produktion skal realiseres i praksis. Samtidig er der et stigende fokus på at opstille mere konkrete og målbare rammer for udviklingen af havbaseret akvakultur. Det er også relevant i en dansk sammenhæng, hvor produktionen af fisk i havbrug har været uden vækst i mere end 20 år, mens flere øvrige skandinaviske, baltiske og sydeuropæiske lande har haft en positiv udvikling. Også for skaldyrsopdræt har udviklingen i Danmark de seneste år været præget af stagnation. For DAPO og AAC er deltagelsen i European Ocean Board derfor vigtig. Når EU nu samler havpolitikken i én fælles ramme, er det afgørende, at akvakulturens muligheder, udfordringer og vækstpotentiale bliver tænkt ind fra starten. Det gælder både i forhold til fødevareforsyning, innovation, grøn omstilling og udviklingen af en konkurrencedygtig europæisk blå økonomi. |
|
|
|
Nyt fra Danmarks Statistik: Lavere driftsresultat for akvakultur i 2024 |
|
|
Danmarks Statistik har netop offentliggjort nye tal for den danske akvakultursektor, som viser et samlet driftsresultat på 84 mio. kr. i 2024. Det er et fald på 20 mio. kr., svarende til 19 pct., sammenlignet med 2023. |
|
|
|
|
Fordelingen af driftsresultatet på produktionsformer viser fortsat forskelle i sektorens økonomiske udvikling. Landbaserede anlæg med middelhøj eller høj recirkulation stod for 39 mio. kr., svarende til 46 pct. af det samlede resultat. Havbrugene bidrog med 28 mio. kr. (34 pct.), mens anlæg med ingen eller lav recirkulation stod for 14 mio. kr. (17 pct.). Tallene understreger en fortsat strukturel udvikling i sektoren, hvor teknologiske løsninger og produktionsformer spiller en væsentlig rolle for den økonomiske performance. Tallene viser ligeledes, at akvakultursektoren står stærkt i Danmark i et globalt marked. Der er plads til vækst og investeringer. Læs mere om Regnskabsstatistik for akvakultur 2024 her. |
|
|
|
|
|
|
|
Akvakultur skal behandles som fødevareproduktion |
|
|
|
I Canada arbejder akvakulturproducenter for at blive anerkendt som landmænd frem for som en del af fiskerisektoren. Argumentet er, at akvakultur i dag er moderne fødevareproduktion, men fortsat mødes af regler og strukturer, som ikke afspejler erhvervets faktiske rolle og potentiale. Den problemstilling er ikke unik for Canada. Også i Danmark og EU er der behov for, at akvakultur i højere grad bliver betragtet og behandlet som et fødevareerhverv på linje med andre producenter. Når rammevilkårene ikke matcher produktionen, begrænses mulighederne for investeringer, udvikling og vækst. Det er væsentligt, fordi akvakultur leverer over halvdelen (mere end 50 %) af al fisk og skaldyr, som konsumeres på verdensplan, og bidrager til både fødevaresikkerhed, lokale arbejdspladser og til en mere ressourceeffektiv fødevareproduktion. Derfor er der behov for klare, sammenhængende og fremtidssikrede rammevilkår, hvis akvakultur skal spille den rolle, som sektoren har potentiale til i fremtidens fødevaresystem. Læs nyheden her: Vi er landmænd – så behandl os som det |
|
|
|
AAC: Konkrete resultater for europæisk akvakultur i 2024-2025 |
|
|
|
Aquaculture Advisory Council (AAC) har offentliggjort sin oversigt over væsentlige resultater i 2024-2025. Oversigten viser blandt andet fremskridt inden for en fælles Vision for Aquaculture 2040, styrket fokus på økonomisk bæredygtighed i EU’s akvakulturarbejde, bidrag til dyrevelfærd for akvatiske dyr samt deltagelse i EU’s fælles kommunikationskampagne for akvakultur. AAC fremhæver samtidig, at organisationen i sit niende aktivitetsår har offentliggjort 22 konsensusbaserede anbefalinger og bidraget til konkrete fremskridt på en række centrale områder. For Dansk Akvakultur er det særligt relevant, at arbejdet i AAC fortsat bidrager til at styrke rammerne for udviklingen af en bæredygtig og konkurrencedygtig europæisk akvakultur. Læs oversigten her: AAC Achievements 2024-2025 (PDF). |
|
|
|
Seneste anbefaling fra AAC og svar fra EU-kommissionen |
|
|
Læs AAC-anbefaling om rapporten om den midtvejsvurdering af de strategiske retningslinjer og de flerårige strategiske planer her. Læs Europa-Kommissionens svar på AAC's anbefaling om rapporten om den midtvejsvurdering af de strategiske retningslinjer og de flerårige strategiske planer her. |
|
|
|
AAC-webinar om fiskevelfærd |
|
|
Aquaculture Advisory Council (AAC) afholdt den 26. marts et offentligt webinar om fiskevelfærd i EU’s akvakultur med deltagelse af EU-beslutningstagere, forskere og brancheeksperter. |
|
|
|
Moderater: Phil Brookes. Oplægsholderne: Birgit Van Tongelen fra DG MARE, Francesc Padrós fra EURCAW-Aqua samt Pablo Arechavala-Lopez, Mayra Llorente Manzanares og Tiziana Pacchiarini fra Aquaculture Assistance Mechanism. |
|
|
Webinaret satte fokus på Code of Good Practice on Fish Welfare og brugen af praktiske velfærdsindikatorer. Drøftelserne viste både politisk fremdrift og et stærkt fagligt engagement i at styrke fiskevelfærden i europæisk akvakultur. Præsentationer fra DG MARE, EURCAW-AQUA og Aquaculture Assistance Mechanism er nu tilgængelige på AAC’s hjemmeside. Deltagere kan desuden indsende yderligere spørgsmål til AAC-sekretariatet frem til 23. april kl. 19.00. Program og oplæg kan findes her. |
|
|
|
|
Klik på video for at gense AACs Webinar ‘Unlocking EU Aquaculture Potential with Good Husbandry Practices’. |
|
|
|
Indhold 0:00 Introduction 13:41 Objectives and Key Elements of the GHPs 20:23 Fact Sheet - Rainbow Trout 49:44 Fact Sheet - Sea Bass and Sea Bream 1:22:23 Fact Sheet - Mussels 1:51:36 Closing Remarks |
|
|
|
Opfordring til medlemskab og styrket samarbejde i akvakulturerhvervet |
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) ønsker at rette en faglig og tydelig opfordring til virksomheder i følgeerhvervene, herunder leverandører, udstyrsproducenter og øvrige samarbejdspartnere i værdikæden. |
|
|
|
Akvakulturerhvervet er i fortsat udvikling, og der er et stigende behov for et tættere og mere struktureret samarbejde mellem primærerhvervet og de tilknyttede erhverv. En styrkelse af dette samarbejde vurderes at kunne bidrage til øget vidensdeling, styrket innovation samt en samlet forbedring af branchens konkurrenceevne. På den baggrund opfordres relevante virksomheder til at indtræde som medlemmer af Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO). Et medlemskab giver adgang til faglige netværk, deltagelse i arrangementer samt mulighed for aktiv deltagelse i relevante brancheudvalg, hvor udviklingen i erhvervet drøftes og formes. Derudover er medlemskab af DAPO en forudsætning for at kunne annoncere i organisationens nyhedsbrev, som har en bred og målrettet læserskare i erhvervet. DAPO ønsker at understrege, at et tæt og forpligtende samarbejde på tværs af hele værdikæden er afgørende for at sikre et solidt fagligt grundlag og en bæredygtig udvikling af erhvervet. Organisationen ser derfor frem til et styrket engagement fra både eksisterende og nye samarbejdspartnere. For yderligere information om medlemskab henvises til DAPOs sekretariat eller via e-mail til ellen@danskakvakultur.dk. |
|
|
|
|
Opdatering: Giftig algeopblomstring i Norge er aftagende |
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation har de seneste uger fulgt udviklingen i udbredelsen af den fiskeskadelige brunalge Pseudochattonella i det sydlige Norge. Den nyeste vurdering fra det norske Havforskningsinstitut viser, at risikoen for algerelaterede problemer nu er lav i produktionsområderne PO2 og PO3, som omfatter områderne omkring Stavanger og Bergen. Udviklingen skyldes et markant fald i koncentrationen af Pseudochattonella i løbet af de seneste uger. Der er dog fortsat en moderat risiko i produktionsområde PO1 (Rogaland, nær grænsen til Sverige), hvor der fortsat registreres forekomst af algen. DAPO følger fortsat situationen tæt og vil orientere om yderligere udvikling. Kilde |
|
|
|
|
Mulighed for medlemmer: Ecomondo 2026 i Italien |
|
|
Det Italienske Handelskammer i Danmark gør opmærksom på muligheden for at deltage i Ecomondo 2026 i Rimini den 3.-6. november 2026. Messen er blandt Europas førende inden for grøn omstilling, cirkulær økonomi og miljøteknologi og kan være relevant for virksomheder med interesse i bæredygtige løsninger, ressourceeffektivitet og internationale samarbejder. Der er mulighed for at deltage enten som udstiller eller gennem et internationalt buyer-program. Buyer-programmet omfatter gratis deltagelse for én person pr. virksomhed, herunder hotel, lokal transport, messeadgang og frokost under messen. Fly er ikke inkluderet. Deltagelse forudsætter bl.a. aktiv brug af messens mødeplatform og gennemførelse af mindst 10 B2B-møder. Interesserede medlemmer kan kontakte Kathrine Damgaard, Det Italienske Handelskammer i Danmark, på kdj@danitacom.org for nærmere information eller en uforpligtende dialog. |
|
|
|
|
www.fishfarmingexpert.com Fiskerester til CO2-fangst Nye forskning viser, at restprodukter fra fiskeri og akvakultur kan få en helt ny anvendelse som materiale til CO₂-fangst. I det europæiske AERO2cycle-projekt arbejdes der med at omdanne blandt andet fiskeskind, skæl og ben til avancerede materialer, der kan opsamle og genanvende kuldioxid, en drivhusgas, der bidrager til global opvarmning. Denne teknologi er designet til at kunne integreres direkte i industrielle processer, hvor CO₂ kan opsamles fra udledninger i eksempelvis energi-, cement- og kemisk industri. Der arbejdes samtidig med at omdanne den opsamlede CO₂ til nye produkter, såsom kemikalier, materialer og komponenter til energilagring. Projektet er fortsat, blot, på laboratoriestadiet, men målet er at bringe teknologien tættere på praktisk anvendelse gennem test under mere realistiske forhold. Ambitionen er at udvikle løsninger, der både kan håndtere reststrømme fra akvakultur og bidrage til nye værdikæder baseret på genanvendelse af CO₂. For akvakulturerhvervet illustrerer projektet et stigende fokus på at udnytte biprodukter bedre. En betydelig del af fisken ender i dag som restmateriale, men rummer samtidig potentiale som råstof i nye industrielle anvendelser. Samlet set peger udviklingen på, at fiskebiprodukter kan få en bredere rolle i fremtidens værdikæder, ikke kun som lavværdiprodukter, men som input til nye teknologier med potentiale langt ud over akvakultursektoren. Læs artiklen her. |
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
www.nordsoeposten.dk Ung ingeniør viser vejen til grønnere fiskeopdræt i HirtshalsSérgio Karelin Gonçalves kan nu kalde sig Master of Engineering med specialisering i bæredygtig akvakultur fra Sustainable Fisheries and Aquaculture hos DTU Aqua ved Nordsøen Forskerpark i Hirtshals. Med sin afhandling har den nyuddannede ingeniør sat spot på en central, men ofte overset proces i moderne fiskeopdræt, som nemlig er proteinskimming. Læs artiklen her. |
|
|
|
www.fiskerforum.dk Akvakultur vil fra ord til handling efter valgetIndlæg af Direktør for Dansk Akvakultur Producentorganisation, René Christensen, skriver under overskriften: »Valgkampen er slut, og danskerne har sat deres kryds. Nu afventer vi dannelsen af en ny regering og ikke mindst den politiske retning for de kommende år.« DAPO peger på behovet for stabile rammer og politiske beslutninger, hvis erhvervet skal levere på grøn omstilling og fødevareproduktion Læs artiklen her. |
|
|
|
www.nordsoreposten.dk Norske akvakulturstuderende på lærerrigt besøg hos Flume Tank North Sea i HirtshalsFlume Tank North Sea ved Nordsøen Forskerpark i Hirtshals fik for nylig besøg af en gruppe akvakulturstuderende fra Austevoll Vidaregående Skule i Østvoll, der var kommet for at få et førstehåndskendskab til det specialiserede udstyr og de arbejdsgange, som præger den moderne akvakulturindustri. Besøget var en del af skolens fokus på praksisnære læringsforløb, hvor eleverne får mulighed for at opleve teknologier og arbejdsmetoder, der anvendes i professionel skala. Læs artiklen her. |
|
|
|
www.fishfarmingexpert.com Insektmel har vist sig at hæmme væksten af fiskepatogener i laboratorietestsDet øgede også foderindtaget: Et samarbejde mellem Franske Innovafeed og forskningsorganisationen Onda har vist, at mel fra sort soldaterfluelarve kan formindske væksten af flere alvorlige fiskepatogener i laboratorieforsøg. Parallelt med laboratorieforsøgene viste et 84-dages fodringsforsøg med atlantisk laks, at insektmelet øgede foderoptag og gav bedre vækst og foderudnyttelse, samtidig med at der blev registreret fuld overlevelse i testgruppen. Samlet set understøtter resultaterne en voksende mængde forskning, der peger på, at insektmel kan bidrage til mere robuste produktioner. For danske producenter kan udviklingen blive relevant i takt med, at der søges alternativer til fiskemel og løsninger, der samtidig kan styrke fiskesundheden og reducere medicinforbrug. Læs artiklen her. |
|
|
|
www.fishfarmingexpert.com Produktionen af marine ingredienser faldt i januarDen globale produktion af marine ingredienser som fiskemel og fiskeolie faldt i januar, blandt andet som følge af lavere landinger og kvoter i nøglefiskerier som ansjos. Marine ingredienser er centrale råvarer i akvafoder, og selv mindre udsving i produktionen kan hurtigt påvirke både priser og tilgængelighed. Særligt fiskeolie vurderes som en sårbar ressource med begrænset substituerbarhed. Udviklingen understreger en generel tendens i sektoren, hvor udbuddet af marine råvarer er under pres fra både klimavariationer og regulering, samtidig med at efterspørgslen fra akvakultur fortsætter med at stige. Det kan føre til øget prisudsving og større fokus på alternative foderingredienser. For dansk akvakultur kan konsekvenserne primært mærkes indirekte gennem stigende foderpriser og øget global konkurrence om råvarer. Udviklingen sker samtidig med, at globale råvaremarkeder fortsat er påvirket af krigen i Ukraine, som har øget usikkerheden omkring kornforsyning og dermed yderligere presser priser og efterspørgsel på alternative foderingredienser. Læs artiklen her. |
|
|
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner. |
|
|
Da folketingets udvalg endnu ikke er på plads efter folketingsvalget den 24. marts 2026, er der ingen oversigter over udvalgsspørgsmål, svar og samråd. |
|
|
|
|
Webinar hos Etisk Handel: Introduktion til bæredygtighedslovgivning og ansvarlig handel i globale værdikæder Dato:14. april 2026 Tidspunkt:10.00 - 11.00 Adresse: Online Pris: Gratis Tilmeldingsfrist: 13. april 2026 Deltagere: Webinaret er åbent for Etisk Handel Danmarks medlemmer samt virksomheder og organisationer, der potentielt kan blive medlem. For at sikre et relevant og fortroligt rum for deltagerne er arrangementet ikke åbent for konsulentbureauer eller andre aktører uden for Etisk Handel Danmarks medlemsgrundlag. Læs mere her. |
|
|
|
Webinar: Sådan navigerer du i greenwashing-reglerne og sikrer troværdig kommunikation Greenwashing fylder i tiltagende grad i vores kollektive bevidsthed, og med tiltagende kriser, skærpede lovkrav og øget opmærksomhed fra forbrugere, myndigheder og NGO’er, er det vigtigere end nogensinde før at have styr på, hvad man må og ikke må. Derfor inviterer Etisk Handel Danmark til et webinar d. 21. April 2026, hvor du får indblik i aktuelle regler og praktiske eksempler på, hvordan du kan efterprøve og præcisere jeres kommunikation. Læs mere her. |
|
|
|
Madland: Regenerative Oceans Masterclass på ESSE med Matt OrlandoDeltag i en inspirerende masterclass, hvor gastronomi og ansvar for havets ressourcer mødes. Sammen med Matt Orlando og Johan Flyvbjerg får du indsigt i bæredygtigt fiskeri, cirkulære køkkenpraksisser og fremtidens blå fødevaresystem. Den 7. maj 2026 kl. 13.00-16.00, Esse, Trelleborggade 13A, 2150 Nordhavn For kokke, fiskere, studerende og alle med interesse for mad og havets fremtid. Forvent faglig fordybelse, nye perspektiver og stærke netværk på tværs af værdikæden, fra hav til tallerken. Læs mere om Madland her. |
|
|
|
Generalforsamling 2026Sæt allerede kryds i kalenderen. Datoen for DAPO’s generalforsamling 2026 er nu fastlagt. Generalforsamlingen afholdes torsdag den 21. maj 2026 på Hotel Hedegaarden i Vejle. Praktisk information Dato: torsdag den 21. maj 2026 Adresse: Hotel Hedegaarden, Valdemar Poulsensvej 4, 7100 Vejle Frokostbuffet (kl. 12.00-13.00). Ønsker du at deltage i frokosten, skal du tilmelde dig senest tirsdag den 12. maj 2026 ved at sende en mail til cecilie@danskakvakultur.dk. Frokosten inkluderer buffet samt én sodavand eller vand. Eventuelle allergier eller særlige kostønsker bedes oplyst ved tilmelding. Tilmelding er nødvendig for at minimere madspild. Foreløbig program for dagen Årsmøder (kun for medlemmer af udvalgene) Kl. 10.00-11.00: Havbrugsudvalg Kl. 11.00-12.00: Dambrugsudvalg Kl. 11.00-12.00: Skaldyrsudvalg Kl. 11.00-12.00: RAS-udvalg Frokost Kl. 12.00-13.00: Frokostbuffet inkl. en sodavand/vand (for tilmeldte) Generalforsamling Kl. 13.00-15.00: Generalforsamling for alle medlemmer (inkl. kaffe, te, vand og sødt) |
|
|
|
Naturmødet 2026Den 28.-30. maj 2026 i Hirtshals: Naturmødet er stedet, hvor idéer mødes, perspektiver udfordres, og samtaler om naturens fremtid får liv. Fra politikere til ildsjæle, fra forskere til borgere, alle samles for at tale om biodiversitet, naturforvaltning og de emner, der binder os sammen med naturen. |
|
|
|
AAC-MAC 10-års jubilæumDato onsdag den 10. juni 2026 kl. 14:00 - 19:00. Adresse: Palais des Académies Albert II Auditorium (Rue Ducale 1, 1000 Brussels). Se program her. |
|
|
|
DAPO forventer at afholde veterinærkursus i ultimo august 2026Mere information kommer senere. |
|
|
|
Kommende internationale akvakulturkonferencer |
|
|
|
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
|
|
|