| | Kære læser, Velkommen til nyhedsbrev fra Dansk Akvakultur Producentorganisation. I denne uge kan du læse om: EU-evaluering giver positivt afsæt for akvakulturen EU og middelhavslande vil styrke indsatsen for bæredygtigt fiskeri og akvakultur DAPO-konsulent valgt til ledelsen af Ungdomsforummet i Østersøregionen Kim Edberg Andersen markerer sig i debat om havbrug Landdistrikter og fødevareerhverv risikerer at betale prisen for skærpet valgkampsretorik Spøgelsesnet er fjernet Hybrid arbejdsbåd styrker servicekapaciteten i norsk akvakultur Andre relevante nyheder DTU Aqua anbefaler fortsat fredning af stallingen Latinamerika: Citrusfrugter, muslinger og østers åbner nye muligheder i Syditalien Lakse- og ørredopdræt hæmmes af forældet regulering Professor efterlyser mere nuanceret debat om opdrætslaks
Akvakultur-kalender
Ønsker du besøg af DAPO, er du meget velkommen til at kontakte os. Send os en e-mail, hvorefter vi aftaler nærmere om tidspunkt og indhold for besøget. Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende udgaver af nyhedsbrevet, hører vi også meget gerne fra dig. God læselyst! Med venlig hilsen Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her. |
|
| | EU-evaluering giver positivt afsæt for akvakulturen |
|
| EU-Kommissionen har offentliggjort sin evaluering af forordningen om den fælles fiskeripolitik. Evalueringen er omfattende, men hovedbudskabet står tydeligt: Kommissionen anerkender i høj grad de udfordringer og muligheder, som DAPO og Aquaculture Advisory Council (AAC) gennem længere tid har peget på. |
|
|
| Det er særligt positivt, at Kommissionen fremhæver, at EU’s akvakultur er profitabel og rummer et betydeligt udviklingspotentiale. Samtidig peger evalueringen klart på, at potentialet endnu ikke er omsat til den nødvendige produktionsvækst. Årsagerne er blandt andet adgang til egnede arealer og vand, komplekse godkendelsesprocesser og utilstrækkelig politisk prioritering i flere medlemsstater. Brian Thomsen, chefkonsulent i DAPO og formand for AAC vurderer derfor, at evalueringen er et af de vigtigste EU-dokumenter i nyere tid for akvakulturen. Den giver et stærkt fagligt afsæt for det videre arbejde med bedre rammevilkår, mere forudsigelig regulering og øget europæisk produktion. Evalueringen skal nu indgå i Kommissionens videre vurdering af mulige reformer og i arbejdet med Vision 2040 for fiskeri og akvakultur. DAPO vil følge processen tæt og arbejde for, at den politiske anerkendelse omsættes til konkrete forbedringer for dansk og europæisk akvakultur. |
|
| | »Et årti med den fælles fiskeripolitik har bragt Europa på en mere bæredygtig vej og beskyttet de marine ressourcer, som vores fiskere er afhængige af. Vores forvaltning er stærkere, og vores internationale lederskab inden for havbeskyttelse er klart. Klimaændringer, begrænset havområde, øgede brændstofpriser og hurtige geopolitiske ændringer tester imidlertid fortsat vores modstandsdygtighed. Genopbygningen af fiskebestandene halter bagefter og påvirker fiskere og kystsamfund. Vi vil træffe beslutninger på et oplyst grundlag om fremtiden for vores fælles fiskeripolitik og udnytte evalueringsresultaterne til at udvikle den kommende vision for fiskeri og akvakultur og EU's strategi for EU's optræden udadtil på fiskeriområdet.« Costas Kadis, kommissær med ansvar for fiskeri og havet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| | | EU og middelhavslande vil styrke indsatsen for bæredygtigt fiskeri og akvakultur |
|
| EU og en række middelhavslande har forpligtet sig til at fortsætte samarbejdet om at genopbygge fiskebestandene i Middelhavet. Det skete på en ministerkonference i Nicosia den 5. maj 2026, hvor landene blev enige om at arbejde frem mod en ny MedFish4Ever-erklæring, som efter planen skal vedtages i 2027. |
|
|
| Foto: Ministerkonference/MedFish4Ever Copyright Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri |
|
| Den kommende erklæring skal sætte retningen for de næste ti års indsats for fiskeri og akvakultur i Middelhavsområdet. Den bygger videre på MedFish4Ever-erklæringen fra 2017, som etablerede en fælles ramme for bæredygtig udvikling af regionens fiskeri- og akvakultursektor. Ifølge Europa-Kommissionen er der opnået fremskridt siden 2017. Halvdelen af de vurderede fiskebestande i Middelhavet er begyndt at komme sig, og hvor der er indført videnskabsbaseret forvaltning, ses konkrete resultater. Samtidig fremhæver Kommissionen, at bæredygtig akvakultur bidrager til fødevaresikkerheden i regionen. Der er dog fortsat betydelige udfordringer. Mere end halvdelen af de vurderede bestande er stadig overfiskede, og ulovligt fiskeri, overkapacitet i flåden, klimaforandringer og økonomiske udfordringer i de kystnære fiskerisamfund lægger fortsat pres på sektoren. De deltagende lande pegede på fem centrale prioriteter for det videre arbejde: stærkere forvaltning og håndhævelse, videnskabsbaseret genopretning af bestande, en retfærdig omstilling for fiskerisamfundene, øget klimaresiliens samt styrket solidaritet og partnerskab gennem General Fisheries Commission for the Mediterranean. For Dansk Akvakultur Producentorganisation er udviklingen relevant, fordi EU-Kommissionen tydeligt kobler bæredygtig akvakultur sammen med fødevaresikkerhed, klimaresiliens og en bredere omstilling af den blå fødevareproduktion. Selv om erklæringen vedrører Middelhavsområdet, afspejler den en europæisk dagsorden, hvor akvakultur i stigende grad indgår som en del af løsningen på fremtidens behov for sunde, ressourceeffektive fødevarer. Kilde: Europa-Kommissionen, Directorate-General for Maritime Affairs and Fisheries, 5. maj 2026 |
|
| | |
| | | DAPO-konsulent valgt til ledelsen af Ungdomsforummet i Østersøregionen |
|
| Ellen Bang, faglig konsulent i Dansk Akvakultur Producentorganisation, er i privat regi valgt som repræsentant til Committee of Youth Representatives i Baltic Sea Region Youth Forum for perioden 2026–2027. |
|
|
| Valget fandt sted den 28. april 2026, hvor unge repræsentanter fra Østersøregionen valgte ny formand, medlemmer til ungdomsrepræsentanternes komité samt organisationer til forummets styregruppe. De nyvalgte repræsentanter tiltræder for en etårig periode fra 1. juli 2026. Baltic Sea Region Youth Forum er en regional platform under Council of the Baltic Sea States, der giver unge i alderen 16–29 år mulighed for at deltage i politisk dialog og bidrage til beslutningsprocesser på tværs af Østersøregionen. Forummet har til formål at styrke samarbejdet mellem unge repræsentanter, sikre erfaringsudveksling og bringe unges perspektiver ind i regionale politiske drøftelser. Ellen Bang bliver dermed en del af det forum, der skal bidrage til at sætte retning for arbejdet med ungeperspektiver i Østersøregionen i det kommende år. Det er spændende, at dansk akvakultur og de faglige perspektiver fra sektoren får mulighed for indsigt i et regionalt samarbejde, hvor bæredygtig udvikling, havmiljø, fødevareproduktion og fremtidens erhvervsmuligheder er centrale dagsordener. Den nye formand for Baltic Sea Region Youth Forum er Nathalie Bews fra Tyskland. Ellen Bang er blandt de valgte medlemmer af Committee of Youth Representatives sammen med unge repræsentanter fra blandt andet Finland, Tyskland, Letland, Polen, Estland og Litauen. Kilde: Council of the Baltic Sea States, 5. maj 2026. |
|
| | Kim Edberg Andersen markerer sig i debat om havbrug |
|
| Danmarksdemokraternes Kim Edberg Andersen har fået en bred ordførerportefølje med ansvar for blandt andet miljø, fødevarer og fiskeri. I en aktuel Radio4-debat om havbrug pegede han på behovet for en mere faktabaseret debat om dansk akvakultur og dens rolle i fremtidens fødevareproduktion. |
|
|
| Privatfoto. Folketingsmedlem Kim Edberg (D). |
|
| Danmarksdemokraternes Kim Edberg Andersen er blevet udpeget som ny fiskeriordfører efter Kristian Bøgsted, som desværre ikke fik genvalg ved seneste folketingsvalg. Edberg skal nu varetage en bred række ordførerposter som beskæftigelsesordfører, fødevare- og miljøordfører, fiskeriordfører, ligestillingsordfører og dyrevelfærdsordfører. Det gør hans rolle særlig relevant for akvakulturerhvervet, hvor netop fødevareproduktion, miljø, arbejdspladser og dyrevelfærd er centrale politiske temaer. I Fiskeri Tidende har Kim Edberg Andersen understreget behovet for en mere saglig og nuanceret debat om fiskeri og fødevareproduktion. Den tilgang kom også til udtryk i Radio4 Debat, hvor spørgsmålet var, om havbrug bør forbydes i Danmark. Her fremhævede han, at akvakultur er en vigtig del af fremtidens fødevareproduktion i et land som Danmark, og at havbrug ikke bør fremstilles som en hovedårsag til presset på havmiljøet, da danske havbrug alene står for blot 0,5% af kvælstoftildelingen. I samme debat blev det flere gange fremført af Professor Stiig Markager, at danske havbrug forurener havmiljøet på niveau med urenset spildevand. Det er en misvisende sammenligning, som ikke giver et retvisende billede af danske forhold. Den aktuelle omtale af havbrug og “rå spildevand” stammer blandt andet fra debat og analyser om norske lakseopdræt i fjorde, hvor produktionens skala, geografi og miljøforhold adskiller sig markant fra danske havbrug. The Guardian beskriver f.eks. en norsk problemstilling med store mængder næringsstoffer og organisk materiale fra norsk lakseproduktion i fjordområder - ikke danske havbrug. For Dansk Akvakultur Producentorganisation er det afgørende, at debatten om havbrug bygger på korrekte kilder, danske data og proportionalitet mellem forskellige presfaktorer i havmiljøet. Danske havbrug er regulerede fødevareproduktionsanlæg, og de bør vurderes på deres faktiske miljøpåvirkning i en dansk kontekst, ikke på baggrund af udenlandske eksempler, der ikke kan overføres direkte til danske forhold. DAPO’s formand, Niels Dalsgaard, deltog ligeledes i Radio4-programmet, hvor han debatterede havbrug med Jakob Clausen fra Clausens Fiskehandel. Her blev det endnu en gang tydeligt, at der er behov for en mere oplyst offentlig samtale om akvakulturens rolle i Danmark. Fremtidens blå fødevareproduktion kræver politiske rammer, der både tager havmiljøet alvorligt og anerkender akvakultur som en del af løsningen på behovet for sunde, lokalt producerede og ressourceeffektive fødevarer. |
|
|
| | | Landdistrikter og fødevareerhverv risikerer at betale prisen for skærpet valgkampsretorik |
|
|
| En ny udmelding fra FødevareDanmark peger på, at den tiltagende skarpe retorik i valgkampen om landbrug og fødevareproduktion kan få konkrete erhvervsøkonomiske konsekvenser, særligt i landdistrikterne. Organisationen advarer mod, at politiske udspil drevet af kortsigtede hensyn kan føre til yderligere regulering og øgede omkostninger, som i sidste ende risikerer at svække både beskæftigelse og værdiskabelse i fødevareklyngen. |
|
| Fødevareklyngen er tæt forankret i landdistrikterne og udgør et centralt fundament for lokal udvikling, arbejdspladser og eksport. Ifølge FødevareDanmark vil indgreb, der begrænser produktionen eller øger omkostningsniveauet, have afledte effekter langt ud over primærproduktionen og påvirke hele værdikæden. Set i et akvakulturperspektiv er problemstillingen tilsvarende relevant. Akvakultur er, ligesom landbruget, en væsentlig del af fødevareklyngen i mange kyst- og landdistrikter og bidrager til lokal beskæftigelse, eksport og fødevareproduktion. Uforudsigelige rammevilkår kan derfor hæmme investeringer og innovation i sektoren, herunder udviklingen af ressourceeffektive produktionsformer. Samtidig peger den bredere landdistriktspolitiske debat på behovet for stabile og konkurrencedygtige rammevilkår, hvis der fortsat skal skabes vækst og arbejdspladser uden for de større byer. Udmeldingen understrejer vigtigheden af en balanceret og langsigtet politisk tilgang til fødevareerhvervene, herunder akvakultur, hvor både klima, miljø, produktion og regional udvikling tænkes sammen. Kilde: Landdistrikterne kan komme til at betale prisen for valgkampens hårde retorik | FødevareDanmark Oppositionen er "sat skakmat" på danskernes vigtigste politiske tema - TV 2 |
|
| | |
| | | | Efter seks års målrettet indsats er Limfjorden nu ifølge Limfjordsrådet renset for de såkaldte spøgelsesnet - nu bør forebyggelse og ansvar følge med. |
|
|
| Næsten 1.600 efterladte garn, ruser og tejner er blevet fjernet fra fjordens bund, hvor de i årevis har kunnet fortsætte med at fange fisk, skaldyr og fugle uden formål. Oprydningen har samtidig betydet, at blandt andet over 1.300 taskekrabber og 150 hummere er blevet genudsat. Spøgelsesnet er ikke alene et affaldsproblem. De kan skade biodiversiteten, øge mikroplast i havet og påvirke de marine økosystemer, som både naturen, fiskeriet og akvakulturen er afhængige af. Indsatsen er derfor et vigtigt eksempel på, hvordan konkret handling, systematisk kortlægning og samarbejde kan styrke havmiljøet. Sagen understreger samtidig behovet for klare regler, ansvarlig håndtering og bedre sporbarhed af redskaber i alle dele af fiskeriaktiviteten. Professionelle aktører er allerede underlagt omfattende krav og regulering, mens tabt eller efterladt udstyr fra mindre regulerede aktiviteter, som rekreativt fiskeri, fortsat kan være vanskeligt at identificere og håndtere. Derfor bør erfaringerne fra Limfjorden bruges bredere: både til at forebygge nye spøgelsesnet og til at sikre, at ansvaret for oprydning og forebyggelse placeres dér, hvor problemet opstår. Også Fiskerikontrollens nylige fjernelse af et 600 meter langt spøgelsesgarn ved Reersø viser, at problemet ikke er isoleret til Limfjorden, og at der fortsat er behov for opmærksomhed, kontrol og samarbejde på tværs af myndigheder og brugere af havet. Kilde: I årevis lå spøgelsesnet og dræbte fisk – nu er Limfjorden endelig tømt Fiskerikontrollen fjerner kæmpe spøgelsesgarn ved Reersø |
|
| | Hybrid arbejdsbåd styrker servicekapaciteten i norsk akvakultur |
|
| Det norske akvakulturservicefirma AQS har taget levering af AQS Æge, en ny hybrid arbejdsbåd bygget af Salthammer Bådbyggeri. |
|
|
| Fartøjet er det første i en ny serie af arbejdsbåde målrettet serviceopgaver i fiskeopdræt, og yderligere fartøjer er allerede under planlægning og kontrahering. AQS Æge er udviklet med fokus på øget kapacitet, fleksibilitet og driftssikkerhed i den daglige support til havbrug. Fartøjet er 28,1 meter langt, har et arbejdsdæk på ca. 148 m², to kraner, 80 tons dækspil og plads til op til 12 personer. Den hybride diesel-elektriske fremdrift kombinerer generatorer, elmotorer og en batteripakke på 2.000 kWh, hvilket giver mere fleksibel og energieffektiv drift under forskellige operationelle forhold. Kilde: Baird Maritime |
|
| | | www.fiskepleje.dk DTU Aqua anbefaler fortsat fredning af stallingenDTU Aqua anbefaler, at fredningen af stallingen forlænges på ubestemt tid, indtil der igen er opbygget stabile og sunde bestande. Den nuværende fredning udløber den 15. maj 2026, men ifølge DTU Aqua er bestandene fortsat små og sårbare i de fleste vandløb, og de ligger stadig langt under niveauet fra før 2010. Stallingen findes i dag kun i de vestvendte jyske åer syd for Limfjorden samt i Gudenåen. DTU Aqua peger på, at prædation, særligt fra skarv, fortsat er en væsentlig belastning for bestandene. Der er observeret mindre fremgang enkelte steder, blandt andet i Grindsted Å og Omme Å, men bestandene vurderes endnu ikke som stabile. Læs nyheden her. |
|
| | www.via.ritzau.dk Citrusfrugter, muslinger og østers åbner nye muligheder i SyditalienEt nyt udviklingsinitiativ i den syditalienske region Apulien (Puglia) sætter fokus på samspillet mellem bæredygtigt landbrug, akvakultur og turisme. Projektet TUI Field to Fork Puglia skal styrke lokale producenter og skabe øget værdiskabelse i lokalsamfundene ved at koble produktionen af bl.a. citrusfrugter, muslinger og østers tættere til turismesektoren. Initiativet omfatter støtte til mere end 100 mindre landbrug og akvakulturproducenter, herunder særligt muslinge- og østersopdræt, som får træning i bæredygtige produktionsmetoder og bedre markedsadgang via hoteller og restauranter. Formålet er at sikre, at en større del af turismeomsætningen forbliver lokalt forankret. Læs pressemeddelelsen fra TUI her. |
|
| | www.fishfarmermagazine.com Lakse- og ørredopdræt hæmmes af forældet reguleringDen internationale debat om akvakultur peger på en stigende udfordring for både lakse- og ørredopdræt: Reguleringen følger ikke i tilstrækkelig grad med den teknologiske og produktionsmæssige udvikling. I en kommentar i Fish Farming Expert fremhæves det, at den skotske laksesektor er begrænset af lovgivning og godkendelsesprocesser, der er udviklet til en anden tid og ikke i tilstrækkelig grad afspejler moderne havbrugsproduktion. Læs artiklen her. |
|
| | www.fishfarmermagazine.com Professor efterlyser mere nuanceret debat om opdrætslaksDebatten om opdrætslaks er ofte præget af kritik af miljøpåvirkning, dyrevelfærd og effekter på vilde bestande. I en artikel i Fish Farmer Magazine fremhæver professor Stefanie Colombo fra Dalhousie University i Canada imidlertid, at vurderingen af moderne lakseopdræt bør bygge på opdateret viden og ikke på forældede generaliseringer. Ifølge professoren har akvakulturen gennemgået en betydelig udvikling, blandt andet med bedre foderudnyttelse, reduceret brug af antibiotika i flere produktionsområder og nye teknologiske løsninger, der kan mindske påvirkningen af det omgivende miljø. Hun peger samtidig på, at opdrætslaks har et relativt lavt klimaaftryk sammenlignet med flere andre animalske proteinkilder. Læs artiklen her. |
|
| |
| | Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner. |
|
| Da folketingets udvalg endnu ikke er på plads efter folketingsvalget den 24. marts 2026, er der ingen oversigter over udvalgsspørgsmål, svar og samråd. |
|
| | | Bliv medlem af UngeklimarådetAnsøgningsfrist: 17-05-2026 Du kan nu søge om at blive medlem af Ungeklimarådet, som rådgiver og udvikler anbefalinger til klima-, energi- og forsyningsministeren. Ungeklimarådet søger syv nye medlemmer. Rådet er uafhængigt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og de unges stemme i klimadebatten. Læs mere her. |
|
| | Generalforsamling 2026Sæt allerede kryds i kalenderen. Datoen for DAPO’s generalforsamling 2026 er nu fastlagt. Generalforsamlingen afholdes torsdag den 21. maj 2026 på Hotel Hedegaarden i Vejle. Praktisk information Dato: torsdag den 21. maj 2026 Adresse: Hotel Hedegaarden, Valdemar Poulsensvej 4, 7100 Vejle Frokostbuffet (kl. 12.00-13.00). Ønsker du at deltage i frokosten, skal du tilmelde dig senest tirsdag den 12. maj 2026 ved at sende en mail til cecilie@danskakvakultur.dk. Frokosten inkluderer buffet samt én sodavand eller vand. Eventuelle allergier eller særlige kostønsker bedes oplyst ved tilmelding. Tilmelding er nødvendig for at minimere madspild. Foreløbig program for dagen Årsmøder (kun for medlemmer af udvalgene) Kl. 10.00-11.00: Havbrugsudvalg Kl. 11.00-12.00: Dambrugsudvalg Kl. 11.00-12.00: Skaldyrsudvalg Kl. 11.00-12.00: RAS-udvalg Frokost Kl. 12.00-13.00: Frokostbuffet inkl. en sodavand/vand (for tilmeldte) Generalforsamling Kl. 13.00-15.00: Generalforsamling for alle medlemmer (inkl. kaffe, te, vand og sødt) |
|
| | Madens FolkemødeMadens Folkemøde er et folkeligt og fagligt folkemøde om det, der ligger på vores tallerkner og måden, vi producerer det på. Over tre dage samler de hele maddanmark i Nykøbing Falster for at dele viden, holdninger og madglæde. Mød AquaPri i år på Madens Folkemøde Festivalen finder sted i Nykøbing Falster fra den 21.–23. maj 2026. |
|
| | Naturmødet 2026Den 28.-30. maj 2026 i Hirtshals: Naturmødet er stedet, hvor idéer mødes, perspektiver udfordres, og samtaler om naturens fremtid får liv. Fra politikere til ildsjæle, fra forskere til borgere, alle samles for at tale om biodiversitet, naturforvaltning og de emner, der binder os sammen med naturen. Se program her. |
|
| | Seafood Festival 2026Den 22.-31.maj 2026: Seafood Festival samler hvert år et væld dygtige restauranter, som hver især skaber deres egne skræddersyede menuer med havets bedste råvarer i centrum. Festivalen finder sted på de deltagende restauranter rundt om i hele landet. Se alle restauranter og menuer her. |
|
| | AAC-MAC 10-års jubilæumDato onsdag den 10. juni 2026 kl. 14:00 - 19:00. Adresse: Palais des Académies Albert II Auditorium (Rue Ducale 1, 1000 Brussels). Se program her. |
|
| | Det Nationale KlimatopmødeDato: 19.–20. august 2026. Faglig topkonference: Over to dage samler topmødet fagfolk, beslutningstagere og praktikere om dialoger, perspektiver og erfaringer, der kan bringe os fra erkendelse til handling. Programmet udvikles løbende og vil belyse temaet fra flere vinkler - på tværs af fagligheder, sektorer og skalaer. Deltagelse er gratis. Læs mere her. |
|
| | Fødevareklyngens Eksportdag 2026Arrangør: Food Nation, Sted: Storkøbenhavn, Dato: 24/08/2026 De internationale markeder er i bevægelse. Det åbner nye muligheder ikke mindst i den grønne omstilling og på nye markeder. Det kalder på skarpt fokus og en målrettet indsats for Danmarks globale position. Kom med til en aktuel og vigtig dag for dansk fødevare- og fødevareteknologieksport. Læs mere og tilmeld dig her. |
|
| | DAPO forventer at afholde veterinærkursus i ultimo august 2026Mere information kommer senere. |
|
| | Kommende internationale akvakulturkonferencer |
|
| | | |
| Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
| | |
|
|
|
| |
|