| Kære læser, Velkommen til nyhedsbrev fra Dansk Akvakultur Producentorganisation. I denne uge kan du læse om: DAPO deltog i første møde i Danmarks nye Fiskeripartnerskab Fra byjord til vandmiljø: Forurening stopper ikke ved jordoverfladen Pressemeddelelse: Dansk Akvakultur Producentorganisation anker Onsevig-sagen til Højesteret Planklagenævnet fastholder tilladelse til udvidelse af dambrug Martin Hjort Jensen,
Viceformand i L&F: Når pris og produktion møder virkeligheden Atlantic Sapphire øger omsætningen, men har fortsat stort underskud BioMar på vej mod børsnotering Ozon under tryk i landbaseret akvakultur forbedrer vandkvalitet og dyrevelfærd væsentligt DAPO deltog i netværksarrangement om fremtidens fødevarepolitik EU-Kommissionen åbner høring om kommende European Ocean Act EU Kommissionen: stresstest af naturdirektiver AAC: Anbefalinger og Europa-Kommissionens svar Lægemiddel- og kokain i vandmiljøet påvirker laksens adfærd Video: Hvordan fungerer fiskegæller? Flere studerende får mulighed for at kickstarte maritime idéer Andre relevante nyheder Nye tal for fiskebestande i danske vandløb er nu online DTU Aqua på Mors har fået en Søstjerne - et nyt skib er blevet døbt Danskerne kræver bedre dyrevelfærd, men vil stadig ikke betale mere for fødevarer WWF sætter gang i udplantning af ålegræs i Sejerøbugten Søspejderne dyrker havet - når lokale samarbejder giver spejderarbejdet nye muligheder Fra forskning til implementering - nordisk samarbejde skærper værktøjerne til klimaklog marin forvaltning Første laks høstes ombord på et kinesisk akvakulturfartøj Nyt stort havprojekt: Køge Bugt bliver pilotområde for fremtidens havforvaltning
Akvakultur-kalender
Ønsker du besøg af DAPO, er du meget velkommen til at kontakte os. Send os en e-mail, hvorefter vi aftaler nærmere om tidspunkt og indhold for besøget. Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende udgaver af nyhedsbrevet, hører vi også meget gerne fra dig. God læselyst! Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her. |
|
| | DAPO deltog i første møde i Danmarks nye Fiskeripartnerskab |
|
| Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) deltog ved direktør René Christensen i det første møde i arbejdsgruppen under Danmarks nye Fiskeripartnerskab. Kickoff-mødet blev afholdt i Nordsøen Forskerpark i Hirtshals. |
|
|
| I alt deltog 27 repræsentanter fra partnerskabets organisationer, myndigheder og forskningsmiljøer. Dagen bød på faglige oplæg, præsentationer og drøftelser, som skal danne grundlag for det videre samarbejde i partnerskabet. Programmet blev afsluttet med en rundvisning i DTU Aquas nye testfaciliteter i Nordsøen Forskerpark. DAPO ser positivt på at være repræsenteret i både partnerskabet og arbejdsgruppen, som er nedsat af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. For DAPO er det centralt, at de politiske ambitioner i fiskeriaftalen “En ny kurs for dansk fiskeri” omsættes til konkrete initiativer og stabile rammevilkår for akvakultursektoren. Særligt peger DAPO på aftalens punkt 19 om grøn omstilling og en ny strategi for akvakultur, hvor aftalepartierne blandt andet lægger vægt på: stabile rammer for udviklingen i akvakultursektoren, havbrug som en vigtig del af den samlede fødevareforsyning, undersøgelse af mulighederne for at flytte eksisterende produktion fra kystnære områder til det åbne hav for at reducere kvælstofudledningen, samt muligheder for at øge produktionskapaciteten i takt med omstillingen til mere klima- og miljøskånsomme produktionsformer.
DAPO vil arbejde for, at intentionerne i aftalen følges op med konkrete initiativer, lovgivning og bekendtgørelser, der understøtter udviklingen af dansk akvakultur. Fiskeripartnerskabet blev etableret som opfølgning på den brede politiske aftale ”En ny kurs for dansk fiskeri”, der blev vedtaget i Folketinget i 2025. Formålet med partnerskabet er at understøtte implementeringen af aftalen og styrke samarbejdet mellem fiskerierhvervet, fiskeindustrien, grønne organisationer, myndigheder og forskningsmiljøer. Partnerskabets formandskab består af Nordsøen Forskerpark, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation og Tænketanken Hav. Derudover består Fiskeripartnerskabet blandt andet af Danish Seafood Association, Dansk Akvakultur Producentorganisation, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri-PO (FSK-PO), DTU Aqua, Kommunernes Landsforening samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. |
|
| | Fra byjord til vandmiljø: Forurening stopper ikke ved jordoverfladen |
|
| En ny landsdækkende undersøgelse af byjord viser udbredt forekomst af menneskeskabte miljøfremmede stoffer. Resultaterne understreger, at forurening fra land også påvirker vandløb, fjorde og havområder. Presfaktorerne kommer fra mange steder. |
|
|
| En ny landsdækkende undersøgelse fra Astras Masseeksperiment 2025 viser, at den bynære jord i Danmark er præget af menneskeskabte kemikalier. Omkring 30.000 skoleelever fra hele landet har indsamlet jordprøver, som efterfølgende er analyseret af forskere fra Aarhus Universitet, Aalborg Universitet og DTU. De foreløbige resultater viser, at ingen af de undersøgte topjorde fra 97 kommuner var fri for menneskeskabte stoffer. På tværs af de knap 1.000 jordprøver er der fundet godt 100 forskellige kemikalier, og i ca. 80 procent af prøverne er der påvist PFAS. Forskerne understreger, at der foreløbigt er tale om påvisning af kemikalier i jorden, koncentrationerne skal først måles i det videre arbejde. Resultaterne er relevante langt ud over jordmiljøet. Forurening fra byer, trafik, industri, byggeri og historisk kemikalieanvendelse kan via regnvand, overfladeafstrømning, dræn, spildevandssystemer og overløb bevæge sig videre til vandløb, fjorde og havområder. Dermed bliver landbaseret forurening også en vandmiljøproblematik. Det er en central dagsorden for dansk akvakultur. Akvakultur er direkte afhængig af rent vand og velfungerende økosystemer, fordi vandkvaliteten har afgørende betydning for fiskevelfærd, biodiversitet, fødevaresikkerhed og forbrugernes tillid til produktionen. Samtidig peger Tænketanken Hav i analysen Kemisk forurening af det danske havmiljø på, at miljøfarlige stoffer som metaller, evighedskemikalier og industrikemikalier mange steder findes i koncentrationer, der overskrider myndighedernes grænseværdier. Analysen fremhæver desuden, at Miljøstyrelsen vurderer, at 98 procent af de danske vandområder er i “ikke god kemisk tilstand”. |
|
| | | |
| | | Pressemeddelelse: Dansk Akvakultur PO anker Onsevig-sagen til Højesteret |
|
| Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) anker Østre Landsrets dom i sagen om Onsevig Havbrug til Højesteret. |
|
|
| DAPO mener ikke, at landsretten i tilstrækkelig grad har taget stilling til centrale faktuelle forhold og fremførte synspunkter, som har afgørende betydning for vurderingen af sagen. Efter DAPO’s opfattelse bygger afgørelsen desuden på forudsætninger, der ikke er i overensstemmelse med sagens faktiske omstændigheder. Sagen er samtidig principiel, da den vedrører fortolkningen af EU’s habitatregler i en situation, hvor en eksisterende og lovligt etableret havbrugsaktivitet fortsætter uændret. “Vi anker, fordi sagen rejser grundlæggende spørgsmål om retssikkerhed, forudsigelighed og faglighed i myndighedsbehandlingen. Havbrugene følger alle gældende regler og har søgt rettidigt om fornyet miljøgodkendelse. Når en eksisterende, lovlig aktivitet fortsætter uændret, skal virksomheder kunne have tillid til, at reglerne anvendes klart og på et fagligt og juridisk korrekt grundlag,” siger René Christensen, direktør i DAPO. Sagen udspringer af Miljø- og Fødevareklagenævnets ophævelse af den miljøgodkendelse til Onsevig Havbrug, som Miljøstyrelsen havde meddelt havbruget. Retssagen blev indledt i 2018 og blev på grund af sin principielle karakter behandlet ved Østre Landsret som første instans. Sagen har desuden været forelagt EU-Domstolen, som afgav udtalelse i november 2022. Efter DAPO’s opfattelse gav EU-Domstolens udtalelse væsentlige principielle afklaringer af betydning for havbrugenes eksisterende aktiviteter. Domstolen fastslog, at fortsættelsen af en allerede godkendt aktivitet på uændrede vilkår ikke i sig selv kan anses for et nyt projekt. Domstolen præciserede samtidig, at relevante tidligere vurderinger, herunder vandområdeplaner og Natura 2000-planer, kan indgå i myndighedernes vurdering, forudsat at de opfylder de nødvendige faglige krav. |
|
| Onsevig Havbrug skader ikke det nærmeste Natura 2000-områdeMiljøstyrelsen har fået udarbejdet en omfattende habitatkonsekvensvurdering, som konkluderer, at Onsevig Havbrug ikke vil medføre skade på de nærmeste Natura 2000-områders struktur, funktion og integritet - hverken individuelt eller kumulativt, det vil sige sammen med andre havbrug. Danmarks Naturfredningsforening udsendte den 29. april 2026 en pressemeddelelse om Østre Landsrets dom, der fejlagtigt gav indtryk af, at der ikke var foretaget en fuld habitatkonsekvensvurdering af Onsevig Havbrugs aktiviteter. Det er ikke korrekt. Faktum er, at der er udarbejdet en habitatkonsekvensvurdering for Onsevig Havbrug, ligesom det er tilfældet for andre havbrug i Danmark. |
|
| DAPO ønsker Højesterets vurdering af, hvordan de relevante principper skal anvendes i den konkrete danske sagAnken vil særlig angå tre forhold: Om en eksisterende lovlig aktivitet skal behandles som et nyt projekt efter habitatreglerne alene af den grund, at der skal meddeles en ny eller fornyet godkendelse.
Hvilken betydning de statslige vandområdeplaner og det faglige grundlag bag vandrammedirektivet skal tillægges. Vandrammeplanerne hviler på et omfattende videnskabeligt arbejde. Alle eksisterende havbrug indgår som punktkilder i vandområdeplanerne, som samtidig har den forudsætning om, at der kan opnås god økologisk tilstand i de relevante nærliggende vandområder sammen med de eksisterende havbrug.
Hvordan myndigheder og domstole skal vægte det faglige grundlag, herunder habitatkonsekvensvurderingen for Onsevig Havbrug. Habitatskonsekvensvurderingen er udarbejdet for Miljøstyrelsen af DHI og DTU Aqua og fagfællebedømt med inddragelse af eksterne eksperter fra SDU. Den konkluderede, at Onsevig Havbrug, både individuelt og kumulativt med andre havbrug, ikke ville medføre skade på de nærmeste Natura 2000-områders struktur, funktion og integritet.
|
|
| “Det er et retssikkerhedsmæssigt problem for havbrugsvirksomheder og offentligheden, hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet træffer afgørelser uden at respektere myndighedernes egne vandplaner, godkendelser og faglige miljøvurderinger udført af anerkendte danske universiteter og vidensinstitutioner. Miljøbeskyttelse skal hvile på det bedst mulige faglige grundlag. Det handler om, at afgørelser skal træffes korrekt, gennemsigtigt og på et fagligt grundlag, både for miljøet og for virksomhederne,” siger René Christensen. DAPO understreger, at branchen respekterer både miljøreguleringen, klageadgangen og domstolenes rolle. Netop derfor ønsker organisationen, at sagen prøves ved Højesteret. “Havbrugserhvervet skal reguleres ordentligt. Reguleringen skal være forudsigelig og bygge på et klart samspil mellem EU-regler, danske myndighedsgodkendelser, statslige vandområdeplaner og det faglige grundlag, som myndighederne selv anvender,” siger René Christensen. |
|
| Forventet proces DAPO benytter den direkte ankeadgang til Højesteret, fordi sagen er behandlet ved Østre Landsret som første instans. Anken er nu indgivet og Højesteret vil fastlægge den videre proces, herunder tidsplan for skriftveksling og hovedforhandling. DAPO forventer, at sagen vil komme for Højesteret i løbet af 2027. |
|
| Fakta om Onsevig-sagen Onsevig-sagen handler om Miljø- og Fødevareklagenævnets ophævelse af miljøgodkendelsen til Onsevig Havbrug. Sagen føres af Dansk Akvakultur PO på vegne af den samlede havbrugssektor. Retssagen blev indledt i september 2018. Sagen blev på grund af sin principielle karakter behandlet ved Østre Landsret som første instans. Sagen har været forelagt EU-Domstolen, som afsagde dom den 10. november 2022. Østre Landsret afsagde dom den 24. april 2026. Dansk Akvakultur PO anker nu sagen til Højesteret. Ankesagen vil navnlig handle om habitatdirektivets projektbegreb, betydningen af de statslige vandområdeplaner, vægtningen af det faglige grundlag og retssikkerheden for eksisterende lovlige aktiviteter. Sagen forventes at komme for Højesteret i løbet af 2027.
Kontakt René Christensen, Direktør Dansk Akvakultur Producentorganisation rene@danskakvakultur.dk For juridisk-tekniske spørgsmål kan kontakt til juridisk rådgiver, Kromann-Reumert, formidles via DAPO. |
|
| | Planklagenævnet fastholder tilladelse til udvidelse af dambrug |
|
| Planklagenævnet har fastholdt Ringkøbing-Skjern Kommunes landzonetilladelse til en udvidelse af et eksisterende dambrug på Voldbjergvej i Hee ved Stadil Fjord. |
|
|
| Sagen vedrører to kanalanlæg, to biofiltre og en overdækket slamtank, som er etableret i tilknytning til dambrugets eksisterende drift. En nabo havde klaget over tilladelsen med henvisning til blandt andet natur-, miljø- og landskabshensyn. Planklagenævnet vurderer, at kommunen har foretaget en tilstrækkelig vurdering af projektets mulige påvirkning af det nærliggende Natura 2000-område Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Nævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at udvidelsen ikke vil påvirke området væsentligt, herunder odderbestanden. Nævnet vurderer desuden, at anlæggene ikke medfører en landskabelig påvirkning, når de ses i sammenhæng med det eksisterende dambrug. Afgørelsen understreger betydningen af et solidt fagligt grundlag og konkrete myndighedsvurderinger, særligt ved udvidelser tæt på Natura 2000-områder. Læs planklagenævnets afgørelse af 8. maj 2026 her. |
|
| | Når pris og produktion møder virkeligheden |
|
| Debatindlægget fra Landbrug & Fødevarers viceformand, Martin Hjort Jensen, blev bragt i Politiken og sætter fokus på en problemstilling, som i høj grad også er relevant for danske fiskeopdrættere. I de danske supermarkeder konkurrerer danske producenter med importerede opdrætsprodukter som laks fra Norge, ørred fra Tyrkiet, pangasius fra Vietnam og rejer fra Bangladesh. Produkterne er ofte produceret under andre miljøkrav, rammevilkår samt løn- og arbejdsvilkår end dem, danske producenter er underlagt. Debatindlæggets perspektiver er derfor relevante for både DAPOs medlemmer og nyhedsbrevets øvrige læsere, og vi har fået tilladelse fra Landbrug & Fødevarer til at viderebringe indlægget nedenfor. God læselyst. |
|
|
| Hvad Politikens madguide ikke fortæller om kødet |
|
| Politikens madguide viser, hvor langt man kan komme for få penge - men dyrevelfærd og oprindelse er ikke altid med på menuen. Skrevet af Martin Hjort Jensen,
Viceformand i Landbrug & Fødevarer. |
|
| SELV OM MIT postnummer er 7120, krydser jeg i mit virke som viceformand i Landbrug & Fødevarer Storebælt mindst én gang om ugen. Måske er det tilværelsen som en form for deltidskøbenhavner, der gør, at jeg indimellem slår op i Politiken, som vi selvfølgelig også holder på Axelborg. Forleden kunne jeg se en stort opsat artikel: ’Her er 20 af de bedste billige måltider i København lige nu’. Hvad der er sparet, er jo tjent, og hvis det står i Politiken, må det jo være ekstra lækkert, for de har jo god smag på den store avis på Rådhuspladsen. På listen er der da også alt muligt lækkert. Blandt andet Slagter Lunds ribbenstegssandwich, der kan købes hos Lunds filial i Torvehallerne, hvor der i to haller sælges fisk, kød, grønt og alt muligt lækkert, og hvor man næsten kommer til at drømme sig sydpå. Der er noget for enhver smag på listen, og en af de billigere muligheder er helstegt grillkylling fra Føtex-slagteren, hvor skribenten især fremhæver den fra Vanløse til 65 kroner med ordene »en fornemmelse af Frankrig«. Det er en god ting her. Der er også mulighed for at smage på det mellemøstlige køkken hos Ankara Durum i Istedgade, hvor en börek til 18 kroner fremhæves som et godt køb. Det er god forbrugerjournalistik, og jeg skal prøve flere af stederne på listen. Det her er altså en landmand, der roser Politiken. Jeg nåede endda at tænke, at alle 20 måltider på listen selvfølgelig måtte være økologiske og mærket med tre dyrevelfærdshjerter. FOR JEG HAR JO kunnet læse i Politiken, at vi som forbrugere har et ansvar for at få højnet standarden i dyrevelfærden, og at »alle, der har råd, bør tage et aktivt valg, når de køber ind«. Efter lidt let research kunne jeg så konstatere, at sådan forholder det sig ikke. Der er ingen velfærdshjerter på Slagter Lunds ribbensteg, Føtex’ kylling er konventionel, og hos Ankara Durum er der heller ingen hjerter på kødet. Samtidig siger lister som denne ikke ret meget om, hvor kødet kommer fra, og dermed heller ikke om, hvad der ligger bag prisen, selv om det netop er den del, der fylder, når emnet behandles andre steder i avisen. Politiken har jo ret, når de skriver, at vi som forbrugere har et ansvar for at vælge til, men de viser samtidig, hvor langt man kan komme for relativt få penge, og dermed den efterspørgsel, som produktionen i sidste ende må indrette sig efter. DET ENE UDELUKKER ikke det andet, og det er sådan set netop pointen, for det er ikke et spørgsmål om, at nogen siger ét og gør noget andet, men snarere et udtryk for en virkelighed, hvor ønsket om højere standarder og den efterspørgsel, der faktisk driver markedet, eksisterer samtidig. Produktionen foregår i en virkelighed med forskellige niveauer, forskellige krav og dermed også forskellige omkostninger, som hænger sammen med det, der efterspørges, og hvor krav og standarder løbende er blevet skærpet, også på initiativ fra erhvervet selv. Også den almindelige danske produktion er underlagt krav og standarder, som løbende er blevet skærpet, og som er en del af den virkelighed, produktionen foregår i. Det gør det vanskeligt at fastholde forestillingen om, at ansvaret kan placeres ét sted, for i praksis hænger krav og efterspørgsel sammen. Og midt i det står landmanden, som skal få de to til at mødes. Måske er det i virkeligheden dér, Politikens liste er mest interessant, fordi den uden at gøre noget stort væsen af det kommer til at fungere som et ret præcist spejl af den efterspørgsel, som produktionen indretter sig efter, og dermed også af den dobbelte forventning, som landbruget bliver mødt med. |
|
| | Atlantic Sapphire øger omsætningen, men har fortsat stort underskud |
|
| Atlantic Sapphire, der driver et af verdens største landbaserede RAS-anlæg til opdræt af laks i saltvand i Homestead, Florida, har offentliggjort deres årsrapport for 2025. |
|
| Selskabet høstede og solgte i 2025 ca. 5.100 tons laks. Omsætningen udgjorde 43,29 mio. USD, svarende til ca. 275 mio. kr. ved den aktuelle USD/DKK-kurs i maj 2026. Samtidig kom Atlantic Sapphire ud af året med et underskud. Resultatet efter skat var et underskud på 191,26 mio. USD, svarende til ca. 1,22 mia. kr. Det svarer til et tab på ca. 239 kr. pr. kg solgt laks, beregnet ud fra et samlet salg på ca. 5.100 tons. |
|
|
| Kilde: Atlantic Sapphires egen årsrapport for 2025, finansielle rapporter - Atlantic Sapphire, som er offentliggjort via selskabets investor-side. Beregning: 191,26 mio. USD × 6,3607 = ca. 1,22 mia. kr. 1,22 mia. kr. / 5,096 mio. kg = ca. 239 kr. pr. kg.
|
|
| Årsrapporten fra Atlantic Sapphire illustrerer, at storskala landbaseret lakseopdræt i fuldt recirkulerede saltvandsanlæg fortsat er forbundet med kapital- og driftsmæssige udfordringer, selv for nogle af de største aktører på området. |
|
| | BioMar på vej mod børsnotering |
|
| |
|
Med et vejledende prisinterval lægges der op til en samlet markedsværdi på omkring 10,4 mia. kr., og flere store investorer har allerede sat sig på over halvdelen af udbuddet. Ifølge Schouw & Co. skal en selvstændig børsnotering give BioMar direkte adgang til kapitalmarkederne og understøtte selskabets videre vækst. Den påtænkte børsnotering forventes at omfatte et udbud af eksisterende aktier fra Schouw & Co. samt et mindre udbud af nye aktier fra BioMar. Schouw & Co. har samtidig oplyst, at koncernen agter at forblive langsigtet majoritetsaktionær i BioMar. BioMar beskrives som verdens tredjestørste globale producent af foder til opdrættede højværdifisk og rejer målt på volumen. Selskabet blev grundlagt i 1962 som Dansk Ørredfoder og har siden 2005 været en del af Schouw & Co. I dag sælger BioMar produkter i mere end 90 lande og leverer foder til mere end 45 arter. Schouw & Co. fremhæver, at akvakultur understøttes af en stigende global efterspørgsel efter sunde og mere bæredygtige proteinkilder. Samtidig spiller foder en væsentlig rolle for både produktionseffektivitet, økonomi, produktkvalitet og miljøaftryk i akvakulturen. BioMar havde i 2025 en omsætning på 16,5 mia. kr. og et EBIT på mere end 1,1 mia. kr. I første kvartal 2026 steg de solgte mængder med 7 pct. til 315.000 tons, mens EBITDA steg med 3 pct. til 212 mio. kr. Læs mere her. |
|
| | Ozon under tryk i landbaseret akvakultur forbedrer vandkvalitet og dyrevelfærd væsentligt |
|
| Ozon er en hidsig luftart, men ny viden og teknik viser, at brugt intelligent kan luftarten både fjerne bismagen af mudder i opdrættede fisk, øge fiskevelfærden, og gøre fiskeproduktion i akvakultur mere bæredygtig. Faglig artikel er skrevet af Lasse Polke-Pedersen (Oxyguard A/S), Jesper Heldbo (Oxyguard A/S) og videnskabsjournalist Uffe Wilken (Scienceline.info) |
|
|
| I gamle dage, dvs. før ålen blev en kritisk truet art, og man måtte fange den i fjorde og vandløb, vidste fiskere, bedstemødre og kokke, hvordan man kunne fjerne bismagen af mudder i ålene, inden fisken blev serveret på middagsbordet. Deres lavpraktiske metode bestod i at lade ålene gå i et kar med vand nogle dage, så smagen af mudder kunne blive vasket ud af kødet. Det er i princippet den samme metode, mange fiskeopdrættere bruger i dag for at fjerne bismagen af mudder i de tusindvis tons af fx ørreder og laks, der hvert år bliver opdrættet i landbaserede anlæg verden over. Problemet er bare, at der i det recirkulerede vand lever bakterier, der producerer smagsstofferne geosmin og 2-MIB, de stoffer der giver bismagen af mudder. I stedet for at nøjes med et par dage i et fad, svømmer fiskene rundt i store bassiner i 5-14 dage, for at opdrætteren kan være sikker på, at naturens smagsstoffer er helt væk. Metoden er dog langt fra optimal, hverken for fiskene, miljøet eller for opdrætteren. Fiskene bliver som regel ikke fodret i perioden, og opdrætteren risikerer et tab på op til 5% i revenuet, både fordi hans fisk vejer mindre, og fordi han skal holde sit produktionsanlæg i gang i en længere periode - noget opdrætteren kan aflæse direkte på sin energi- og vandregning. |
|
| Et effektivt middel til at fjerne bismag af geosminIfølge FN’s organisation for fødevarer og landbrug (FAO) bliver mere end halvdelen af verdens forbrug af fisk produceret i akvakulturanlæg, enten til havs eller på land. I Danmark ønsker politikerne, at al akvakultur frem over skal produceres i lukkede recirkuleringsanlæg (RAS) på land, så processerne kan styres for at tage mere hensyn til miljøet. De danske anlæg producerer primært fede fisk som ørreder og laks, og det er netop den type fisk, de fede, der har det med at optage muddersmagen. Det EU-støttede BIZON-projekt har i 2024 og 2025 forsket i mulighederne for at bruge og optimere ozon-behandling af vandet i anlæggene for både at forbedre vandkvaliteten, fjerne bismagen af geosmin og 2-MIB, men også for at øge dyrevelfærden i bassinerne, reducere energiforbruget og dermed gøre hele produktionen mere bæredygtig. Umiddelbart kan man undre sig over, at fisk fra lukkede systemer som RAS-anlæg, hvor vandet renses kontinuerligt, overhovedet kan smage af mudder. BIZON projektleder Adam Hambly fra DTU Sustain forklarer, hvordan det hænger sammen: “Geosmin og 2-MIB produceres af forskellige typer bakterier. Både bakterier, der kommer ind i det recirkulerede system udefra, men også bakterier der produceres inde i selve systemet.” Adam Hambly mener, at man kan betragte ozon som et nærmest universelt middel til vandrensning, og BIZON-projektet har da også påvist, at ozon er et effektivt middel til at fjerne smagsstofferne. Men som projektlederen tilføjer: “Man skal være forsigtig. Ozon er så stærkt, at man kan risikere at skade fiskene. Det gælder om at finde en balance mellem at overdosere og underdosere. Derfor har projektet installeret sensorer og taget vandprøver adskillige steder i systemet netop for løbende at kunne finjustere det.” |
|
|
| Vandrensning med ozon under trykI det jyske, ca. 30 km fra Vesterhavet, ligger Nørre Vium, hvor DanForel, en central del af BIZON-projektet, årligt producerer 700 tons ørreder i recirkuleret grundvand. Her har erhvervs- ph.d.-studerende Lasse Polke-Pedersen fra OxyGuard A/S og Københavns Universitet de seneste to år haft en række forsøgsopstillinger for at teste effektiviteten af intelligent brug af ozon til at fjerne smags- og affaldsstoffer, øge fiskevelfærden og optimere ressourceforbruget af vand og energi. Opstillingerne har ikke været små demonstrationsanlæg, men har været rettet mod en egentlig fuldskala kommerciel produktion. Brug af ozon til vandrensning er ikke en ny teknik. Men det er den måde, ozonen bliver opløst i vandet på i Lasse Polke-Pedersens projekt. Om målet med forsøgene siger han: “En del anlæg bruger allerede ozon til vandrensning. Vores forsøg gik som noget nyt ud på at tilføre ozon under tryk fra en iltkegle til det urensede ferskvand. Trykket gør, at vandet kan indeholde mere ozon, og da ozon er ekstremt reaktivt, håbede vi, at vi ville se en mere effektiv vandrensning, hvor ozonen nedbryder affaldsstofferne, smagsstofferne og de organiske rester fra fisk og foder, som de geosmin-producerende bakterier lever af.” Ozonen dannes på stedet ved at sende ilt gennem et højspændingskammer, hvorefter ozonen ledes videre ind i iltkeglen, hvor den optages i det tilførte affaldsvand. Samtidig blev ozon-indholdet moniteret flere steder i systemet i realtid, så der automatisk blev doseret i præcise doser efter behov på de tidspunkter, hvor der var brug for det. Moniteringen og doseringen sker gennem måleudstyr og algoritmer, som Oxyguard selv har udviklet hen ad vejen. Der blev kontinuerligt moniteret for en række parametre som O3-koncentration, O2-flowrate, pH mm. samt indholdet af bakterier. Yderligere blev der udtaget vandprøver fra det rensede vand, som efterfølgende blev analyseret på DTU Sustain for TOC, organisk stof (målt som FDOM - opløst organisk materiale), bakterieindhold (målt som BactiQuant) og geosmin. Lasse Polke-Pedersen testede og sammenlignede fire almindeligt anvendte metoder til vandrensning i akvakulturanlæg: skimmer, Vacuum Air Lift (VAL), iltkegle og iltkegle+skimmer. Affaldsvandet fra de fire metoder fik hver tilført tre forskellige doser ozon: 0 mg/L, 1 mg/L og 2 mg/L. Om resultaterne fra forsøgene siger Lasse Polke-Pedersen: “En af de traditionelle måder at opsamle affaldsstofferne fra bassinerne på er ved at samle stofferne i skum øverst i en vandsøjle i en såkaldt proteinskimmer. Det gøres ved at sende luftbobler op gennem vandsøjlen, hvor affaldsstofferne så hæfter sig på boblerne og danner skum. I forhold til de referencebassiner, vi holdt vores resultater op mod, viste det sig, at når produktionsvandet og affaldsstofferne i skummet fra fiskebassinerne får tilført ozon under højt tryk, så er vandrensningen væsentligt mere effektiv end andre metoder. Her så man en klar dosis-effekt sammenhæng: Højere ozondosering gav mere effektiv vandbehandling. For alle de afprøvede teknologier gjaldt det, at en højere dosering af ozon medførte større fjernelse af organisk stof og bedre reduktion af bakterieindholdet.” |
|
|
| Mindre geosmin betyder sundere fiskEt af projektets overordnede formål var at finde en metode til at undgå, at opdrætsfisk får en bismag af geosmin og 2-MIB. Problemet er dog ikke aktuelt for fisk opdrættet i saltvandshavbrug. Men saltvandsopdræt i bassiner på land kan have problemer med bismag, hvilket tillægges anvendelse af RAS. Derfor vil den nyvundne viden og teknologiske udvikling komme denne form for opdrætsanlæg til gavn. Da de bakterier, der producerer disse smagsstoffer, lever af affaldsstofferne i bassinerne, har det været afgørende også at teste, om rensningen havde en effekt på indholdet af smagsstoffer. Om dette uddyber Lasse Polke-Pedersen: “Også fjernelsen af geosmin fulgte dette mønster med en klar dosis-effekt sammenhæng for de fleste reaktortyper. Særligt i skimmeren og VAL-enheden blev der fjernet markant mere geosmin, når ozondosen blev øget.” “Vi fjernede 34% geosmin ved at tilsætte ozon til en skimmer. Hvis vi så tilsatte samme ozonmængde til en kegle i stedet for direkte ind i skimmeren, og ledte udgangsvandet med ozon under tryk fra keglen over i en skimmer og dermed serieforbandt de to teknologier, så fjernede vi 74% geosmin. Altså får vi en fordobling af geosmin renselsesmængden, hvis vi serieforbinder de to teknologier. Uden ozon fjerner vi kun 10-20% geosmin, afhængigt af teknologien.” “Forsøgene med bestemte mængder ozon tilsat produktionsvandet betyder, at vi kan bruge vores resultater til at opskalere på ozonen og i fremtiden bruge en ozonmængde, der forventeligt vil behandle et helt anlæg, så det ikke bliver nødvendigt at udvaske fiskene i flere dage. Noget der kan reducere fiskeopdrætterens udgifter til el og vand.” At geosminindholder falder så dramatisk ved brug af ozon under tryk kan også få en effekt på fiskevelfærden - noget Lasse Polke-Pedersen har dokumenteret i en videnskabelig artikel fra januar 2026. Han forklarer: “Man antager, at ca. 90% af vandet i anlæggene er renset genbrugsvand - hvilket jo så må betyde, at der er 10% nyt vand. Kommer vandet fra rene grundvandsboringer som i Nørre Vium, er der ikke et problem med det nye vand. Men kommer vandet fra fx åer, vil det naturligt indeholde de organismer, der lever i åen - herunder sygdomsfremkaldende virus og bakterier, der producerer uønskede lugt- og smagsstoffer. Fjerner man geosmin og 2-MIB fra vandet, vil fiskenes velfærd øges, da disse stoffer hæmmer fiskenes immunforsvar. Derfor vil de være mindre modtagelige for sygdomme, hvilket for opdrætteren betyder, at han skal bruge færre penge på medicin, at dødeligheden blandt fiskene falder, og at der er flere og federe fisk at sælge.” “Overordnet set har BIZON-forsøgene i 2024-25 vist, at ozon reducerer indholdet af uønskede stoffer i opdrætsvandet betydeligt, om end med lidt variation fra uge til uge afhængig af driftsforhold. Det understreger vigtigheden af at finjustere styringen af ozondoseringen og løbende overvåge vandkvaliteten - noget projektet netop adresserer via sit sensor- og algoritmesystem.” |
|
|
| Sparer energi og penge og bliver mere bæredygtigtOzon bliver allerede nu brugt i en del RAS-anlæg rundt om i verden. Men den eksisterende teknologi har nogle udfordringer også på energisiden. Lasse Polke-Pedersen forklarer: “I de nuværende ozon-anlæg bruger man først penge på at producere ozon. Dernæst bruger man penge på at slippe af med overskudsozonen, fordi den er farlig for omgivelserne. At destruere ozonen kræver energi og er en større udgift. Som det er i dag, leder man restozonen direkte fra skimmeren til en såkaldt “destructor”, der sørger for at omdanne O3 tilbage til O2-opstillingen. Men det er ikke hensigtsmæssigt, dels fordi ozonen hurtigt bliver afgasset pga. den megen omrøring, dels fordi den skal samles op og destrueres.” “Vi har optimeret processen ved at placere iltkeglen med iltovertrykket foran skimmeren, fordi vi så sikrer os, at alt ozon er indløst inden vandet bliver behandlet i skimmeren, så der ikke er noget spild. Når overtryksvandet kommer ud af iltkeglen, falder trykket, og der dannes en masse bobler, ligesom når du tager kapslen af en sodavand. Boblerne bruges så til at samle affaldsstofferne op øverst i skimmeren og bliver efterfølgende trukket ud af systemet.” “Kan vi måle, at der stadig er ozon i det rensede vand, er det fordi vi enten overdoserer, eller fordi der ikke er nok organisk materiale i vandet, som ozonen kan ødelægge. Da vi måler ozonmængden i realtid, skruer vores måleudstyr automatisk ned for ozonmængden, så den passer til forholdene.” Intelligent og optimeret brug af ozon øger dyrevelfærden, sparer ressourcer som vand og energi, belaster ikke miljøet i samme grad som traditionelle RAS-anlæg, og forbedrer samtidig fiskeopdrætternes økonomi. Og ikke mindst undgår forbrugeren den dårlige smag af mudder fra fiskene. |
|
| | FaktaboksOzonAtmosfærisk luft indeholder ca. 21% ilt. Ilten består af to iltatomer (O2). Ozon er en meget reaktiv version af ilt, der består af tre iltatomer (O3). Ozon opstår i naturen i forbindelse med lynnedslag, hvor lynene spalter ilten og danner ozon. I skove med nåletræer har træerne nogle kemiske stoffer i nålene, der kan producere ozon.Recirkulerede akvakulturanlæg (RAS)RAS-anlæg dækker i princippet alle former for akvakulturanlæg med en væsentlig grad af genanvendelse af vand og anvendelse af vandrensning. RAS-anlæg kan både være ferskvands- og saltvandsanlæg.Geosmin og 2-MIBGeosmin og 2-methylisoborneol (2-MIB) er flygtige organiske forbindelser, der er kendt for sin stærke jordagtige eller mugne lugt og smag i ferskvand. Stofferne produceres af en række forskellige organismer, her under cyanobakterier, som især under opblomstring kan øge niveauet. 2-MIB er en primær årsag til smagsproblemer i drikkevand og dambrugsfisk. |
|
| | |
| | | DAPO deltog i netværksarrangement om fremtidens fødevarepolitik |
|
| Dansk Akvakultur Producentorganisation deltog i den forgangne uge i et netværksarrangement afholdt af Tænketanken Frej. Arrangementet samlede aktører fra fødevaresektoren til drøftelser om rammerne for fremtidens fødevareproduktion og den grønne omstilling. |
|
|
| På mødet blev der arbejdet med en række politiske anbefalinger med fokus på blandt andet innovation, regulering, investeringer i nye løsninger og rammerne for en mere bæredygtig fødevareproduktion. Anbefalingerne blev efterfølgende præsenteret for folketingsmedlemmerne Henrik Frandsen fra Moderaterne og Rasmus Vestergaard Madsen fra Enhedslisten. DAPO’s direktør René Christensen deltog i arrangementet og holdt et indlæg om fremtidens fødevarer. René pegede på akvakulturens rolle som en del af fremtidens fødevareforsyning og på behovet for, at akvakultur indgår i de politiske drøftelser om grøn omstilling, ressourceeffektiv produktion og udvikling af fødevareerhvervet. Herunder omsættelige kvælstofkvoter mellem brancher. Deltagelsen gav samtidig mulighed for dialog med øvrige aktører i fødevareværdikæden om fælles udfordringer og mulige løsninger. For DAPO er det væsentligt, at akvakulturens potentiale bliver tydeligt inddraget i arbejdet med fremtidens fødevarepolitik. |
|
| | EU-Kommissionen åbner høring om kommende European Ocean Act |
|
| EU-Kommissionen har åbnet en offentlig høring om den kommende European Ocean Act, som efter planen skal fremlægges som lovforslag inden udgangen af 2026. Høringen løber frem til den 16. juli 2026 og er åben for blandt andre interessenter, myndigheder, eksperter, borgere og kystsamfund. |
|
|
| Formålet med European Ocean Act er at styrke EU’s havforvaltning og samle centrale økonomiske, klima-, miljø- og samfundsmæssige mål for beskyttelse og bæredygtig anvendelse af havets ressourcer ét sted. Initiativet er en del af den bredere European Ocean Pact. For akvakultursektoren er høringen relevant, fordi forslaget blandt andet skal bidrage til mere sammenhængende EU-regulering, mindre bureaukrati og en modernisering af den maritime fysiske planlægning. Kommissionen fremhæver, at Ocean Act skal understøtte en bæredygtig blå økonomi, styrke koordineringen mellem sektorer og skabe bedre sammenhæng mellem havmiljømål og planlægning af aktiviteter på havet. Dansk Akvakultur Producentorganisation følger arbejdet med den kommende Ocean Act tæt, da rammerne for havforvaltning, planlægning og regulering har betydning for udviklingsmulighederne i dansk og europæisk akvakultur. DAPO indsender et høringssvar, og opfordrer samtidighed medlemmer til at deltage i høringen. Frist for indsendelse af høringssvar: fra 23 April 2026 til 16. juli 2026. Læs mere og deltag i høringen via EU-Kommissionens høringsportal. |
|
| | EU Kommissionen: stresstest af naturdirektiver |
|
| EU Kommissionen gennemfører indtil den 4. august 2026 en stresstest af fugledirektivet og habitatdirektivet. Den er en del af Kommissionens initiativ om forenkling, der skal styrke EU’s konkurrenceevne under hensyntagen til mål for bæredygtighed. Stresstesten skal kortlægge: muligheder for at nå direktivernes mål mere omkostningseffektivt muligheder for forenkling muligheder for at mindske unødvendige administrative byrder.
Stresstesten inkluderer en offentlig høring, hvor interessenter via et spørgeskema kan give deres mening til kende. Læs mere her. |
|
| | AAC: Anbefalinger og Europa-Kommissionens svar |
|
|
| Anbefalinger AAC har offentliggjort et positionspapir om at tiltrække investeringer til akvakultur. Læs anbefalingen her.
|
|
| Europa-Kommissionens svarKommissæren for fiskeri og oceans svar på Inter-AC-brevet om European Oceanboard Læs svaret her.
Europa-Kommissionens svar på AAC's anbefaling om industrielle forureningsniveauer i akvakultur og klimaforandringer. Læs svaret her.
|
|
| | Lægemiddel- og kokain i vandmiljøet påvirker laksens adfærd |
|
| Ny forskning omtalt af Videnskab.dk peger på, at spildevand med kokainrester og andre menneskeskabte stoffer i vandmiljøet kan påvirke fisk markant. |
|
|
| I et svensk studie fra Vättern blev unge atlantiske laks udsat for miljørealistiske niveauer af kokain og stoffets nedbrydningsprodukt benzoylecgonin. Forskerne fandt, at især benzoylecgonin ændrede fiskenes bevægelsesmønstre: De eksponerede laks svømmede op til 1,9 gange længere pr. uge og spredte sig op til 12,3 kilometer længere end kontrolgruppen. Resultaterne understreger, at forurening fra spildevand ikke kun handler om næringsstoffer og klassiske miljøfremmede stoffer, men også om rester fra medicin og illegale rusmidler, som ikke altid fjernes fuldt ud i den nuværende spildevandsrensning. Forskerne vurderer ikke, at fundene dokumenterer en fødevaresikkerhedsrisiko ved at spise fisk, men de peger på en økologisk problemstilling: ændret adfærd kan påvirke fisks energiforbrug, vandring, sårbarhed over for rovdyr og den samlede balance i vandmiljøet. En global analyse fandt i gennemsnit en koncentration i overfladevand på omkring 105 nanogram per liter for kokain og 257 nanogram per liter for benzoylecgonin, mens de højeste koncentrationer nåede op på flere tusinde nanogram. Selvom niveauet er lavt, vækker de bekymring, fordi stofferne påvirker hjernesystemer, som mange dyr har til fælles. Det betyder, at selv små mængder potentielt kan påvirke vildtlevende dyr. Sagen føjer sig til en voksende række eksempler på, at menneskelige aktiviteter på land kan spores direkte i vandmiljøet, fra lægemiddelrester til rusmidler fundet i fisk og andre akvatiske dyr. Læs mere her. |
|
| | Video: Hvordan fungerer fiskegæller? |
|
|
| Gæller er et af de vigtigste organer i en fisks krop. De gør det muligt for fisk at optage ilt fra vandet og frigive kuldioxid. Men det er ikke alt. Gæller hjælper også med at regulere salt- og vandbalancen, fjerne affald som ammoniak og opretholde den rette pH i blodet. Fordi gæller er direkte udsat for det omgivende vand, er de også følsomme over for dårlig vandkvalitet, pludselige miljøændringer og forurenende stoffer. Sunde gæller spiller en nøglerolle i at opretholde fiskens generelle sundhed. Lær mere i Biomar’s YouTube-video her. |
|
| | Flere studerende får mulighed for at kickstarte maritime idéer |
|
| De maritime mikrolegater skal hjælpe studerende med at omsætte idéer inden for det blå erhverv til konkrete projekter og løsninger. Allerede nu er der uddelt flere legater end forventet, og der er fortsat nye ansøgningsrunder på vej. De maritime mikrolegater er en del af Fonden for Entreprenørskabs samarbejde med Den Danske Maritime Fond og har til formål at støtte de studerende med at kickstarte deres idéer. |
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
| “Vi er rigtigt glade for at kunne sætte mere fokus på det blå i uddannelsessektoren og hjælpe flere maritime idéer godt fra start tidligt i processen,” udtaler Camilla Ryge Leth og tilføjer, at selvom der allerede er uddelt flere legater end forventet, så er der stadig tre ansøgningsrunder. Den næste frist er den 15. maj. Der er ansøgningsrunder i både september og november 2026. Læs mere på deres hjemmeside på ffefonden.dk. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| | | www.fiskepleje.dk Nye tal for fiskebestande i danske vandløb er nu onlineDTU Aqua har offentliggjort de nyeste data fra efteråret 2025 om fiskebestande i udvalgte danske vandløb. Disse data kan ses online. Læs mere her. |
|
| | www.aqua.dtu.dk DTU Aqua på Mors har fået en Søstjerne - et nyt skib er blevet døbtEn ny orange-hvid kutter har lagt til kaj ved Skaldyrscentret på Mors. Det er DTU Aquas nye forskningsskib, der torsdag den 7. maj traditionen tro blev døbt i champagne og fejret med taler og festlig stemning. DTU Aquas nye undersøgelsesskib på Mors skal anvendes til monitering i kystnære områder, f.eks. i relation til muslinge- og østersbestandene i de indre danske farvande, og til feltarbejde i forbindelse med forskningsprojekter. Forskerne bruger data fra moniteringstogterne til at rådgive beslutningstagerne om fastsættelse af kvoter for fiskeriet. Asterias første opgave bliver, at lave bestandsopgørelse af blåmuslinger i Limfjorden. Læs mere her. |
|
| | www.via.ritzau.dk Danskerne kræver bedre dyrevelfærd, men vil stadig ikke betale mere for fødevarerValgkampen har ikke ændret danskernes lyst til at betale mere for bedre dyrevelfærd, viser ny meningsmåling. Ifølge FødevareDanmark understreger det risikoen for, at vidtgående indgreb mod landbruget vil koste arbejdspladser i hele fødevareklyngen. Læs pressemeddelelsen her. |
|
| | www.via.ritzau.dk WWF sætter gang i udplantning af ålegræs i SejerøbugtenÉt af Danmarks største og mest ambitiøse naturgenopretningsprojekter i havet er for alvor kommet i gang. I Sejerøbugten er der nemlig plantet ålegræs på i alt tre lokaliteter. Det skal bidrage til ny viden og den samlede naturgenopretning af bugten, der er igangsat af WWF Verdensnaturfonden med projektet Sejerø Seascape. Læs pressemeddelelsen her. |
|
| | www.dds.dk Søspejderne dyrker havet - når lokale samarbejder giver spejderarbejdet nye mulighederHavHøst gennemførte tre undervisningsgange for troppen, hvor spejderne arbejdede med muslingeopdræt, tang og havets betydning for klima og miljø. For flere spejdere var det første gang, de smagte muslinger, de selv havde været med til at høste og første gang, de fik indsigt i, hvordan menneskers handlinger påvirker livet i fjorden. Læs nyheden her. |
|
| | www.aqua.dtu.dk Fra forskning til implementering - nordisk samarbejde skærper værktøjerne til klimaklog marin forvaltningInterreg-projektet BlueBioClimate nærmer sig sin afslutning, og forskningen bliver mere konkret og tættere på implementering gennem norske, svenske og danske projektpartneres fokus på at omsætte resultater til klar, anvendelig viden og praktiske anbefalinger under det 5. seminar på DTU i Lyngby i april 2026. Læs nyheden her. |
|
| | www.fishfarmingexpert.com Første laks høstet ombord på et kinesisk akvakulturfartøjDe 150.000 tons akvakulturfartøjet "Guoxin nr. 1 2-2" har leveret sin første portion laks til markedet, Fish Farming Experts norske søsterside, Kyst.no, rapporter. Statsejet Qingdao Guoxin Group oplyste, at det første parti atlantisk laks er blevet høstet efter omkring seks måneders produktion ombord. Omkring 3.000 fisk, med en samlet Vægt på 12 tons, er sendt på markedet. Ifølge Selskab, markerer dette første gang, laks er blevet kommercielt produceret hos storskala på et mobilt offshore akvakulturfartøj. Læs nyheden her. |
|
| | www.via.ritzau.dk Nyt stort havprojekt: Køge Bugt bliver pilotområde for fremtidens havforvaltningProjektet “Økosystembaseret havplanlægning i Køge Bugt” har netop fået tilsagn om støtte fra den velgørende organisation Seabreak og bliver nu realiseret som et ambitiøst pilotprojekt for bedre beskyttelse og forvaltning af havmiljøet. Læs pressemeddelelsen her. |
|
| |
| | Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner. |
|
| Da folketingets udvalg endnu ikke er på plads efter folketingsvalget den 24. marts 2026, er der ingen oversigter over udvalgsspørgsmål, svar og samråd. |
|
| | | Generalforsamling 2026Generalforsamlingen afholdes torsdag den 21. maj 2026 på Hotel Hedegaarden i Vejle. Praktisk information Adresse: Hotel Hedegaarden, Valdemar Poulsensvej 4, 7100 Vejle
Årsmøder (kun for medlemmer af udvalgene) Kl. 10.00-11.00: Havbrugsudvalg Kl. 11.00-12.00: Dambrugsudvalg Kl. 11.00-12.00: Skaldyrsudvalg Frokost Kl. 12.00-13.00: Frokostbuffet inkl. en sodavand/vand (for tilmeldte) Generalforsamling Kl. 13.00-15.00: Generalforsamling for alle medlemmer (inkl. kaffe, te, vand og sødt) |
|
| | Madens FolkemødeMadens Folkemøde er et folkeligt og fagligt folkemøde om det, der ligger på vores tallerkner og måden, vi producerer det på. Over tre dage samler de hele maddanmark i Nykøbing Falster for at dele viden, holdninger og madglæde. Mød AquaPri i år på Madens Folkemøde Festivalen finder sted i Nykøbing Falster fra den 21.–23. maj 2026. |
|
| | Naturmødet 2026Den 28.-30. maj 2026 i Hirtshals: Naturmødet er stedet, hvor idéer mødes, perspektiver udfordres, og samtaler om naturens fremtid får liv. Fra politikere til ildsjæle, fra forskere til borgere, alle samles for at tale om biodiversitet, naturforvaltning og de emner, der binder os sammen med naturen. Se program her. |
|
| | Seafood Festival 2026Den 22.-31.maj 2026: Seafood Festival samler hvert år et væld dygtige restauranter, som hver især skaber deres egne skræddersyede menuer med havets bedste råvarer i centrum. Festivalen finder sted på de deltagende restauranter rundt om i hele landet. Se alle restauranter og menuer her. |
|
| | AAC-MAC 10-års jubilæumDato onsdag den 10. juni 2026 kl. 14:00 - 19:00. Adresse: Palais des Académies Albert II Auditorium (Rue Ducale 1, 1000 Brussels). Se program her. |
|
| | Det Nationale KlimatopmødeDato: 19.–20. august 2026. Faglig topkonference: Over to dage samler topmødet fagfolk, beslutningstagere og praktikere om dialoger, perspektiver og erfaringer, der kan bringe os fra erkendelse til handling. Programmet udvikles løbende og vil belyse temaet fra flere vinkler - på tværs af fagligheder, sektorer og skalaer. Deltagelse er gratis. Læs mere her. |
|
| | Fødevareklyngens Eksportdag 2026Arrangør: Food Nation, Sted: Storkøbenhavn, Dato: 24/08/2026 De internationale markeder er i bevægelse. Det åbner nye muligheder ikke mindst i den grønne omstilling og på nye markeder. Det kalder på skarpt fokus og en målrettet indsats for Danmarks globale position. Kom med til en aktuel og vigtig dag for dansk fødevare- og fødevareteknologieksport. Læs mere og tilmeld dig her. |
|
| | DAPO forventer at afholde veterinærkursus i ultimo august 2026Mere information kommer senere. |
|
| | Fødevaredagen 2026D. 15. september afholdes årets store branchedag, Fødevaredagen 2026. Landbrug & Fødevarer samler over 200 beslutningstagere fra detail- og foodservicebranchen og sætter fokus på de emner, der optager hele den danske fødevareklynge. Læs mere her. |
|
| | Kommende internationale akvakulturkonferencer |
|
| | | |
| Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
| | |
|
|
|
| |
|
