|
Kære læser, Velkommen til nyhedsbrev fra Dansk Akvakultur Producentorganisation. I denne uge kan du læse om: Kommentar af René Christensen: Dyrevelfærd for fisk bør også omfatte lystfiskeri EU-rapport peger på løsninger for europæisk skaldyrsopdræt Ny episode af podcasten Fremtidens Fødevarer: Hvordan ser EU på fremtidens fødevarer? Gæst Niels Flemming Hansen (K) AAC efterlyser en fælles europæisk politik for akvakultur Ny EU-rapport: Europas havmiljø er fortsat under betydeligt pres Blåmuslingen kan få en større rolle i Limfjordens fremtid Andre relevante nyheder Den usynlige gift i havet er byernes kemiske cocktail udledt via spildevandet Biologiens blinde vinkel: Hvorfor overser debatten forskellen på fiskenes og menneskers efterladenskaber Funktionelt fiskefoder bliver mere målrettet og artsspecifikt Nordisk landbaseret opdræt når fuld produktion i flere anlægsfaser Stigende priser styrker europæisk opdræt af pighvar og søtunge
Nyt fra Folketinget: Udvalgsspørgsmål og svar for uge 30 Akvakultur-kalender
Ønsker du besøg af DAPO, er du meget velkommen til at kontakte os. Send os en e-mail, hvorefter vi aftaler nærmere om tidspunkt og indhold for besøget. Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende udgaver af nyhedsbrevet, hører vi også meget gerne fra dig. God læselyst!
Med venlig hilsen Dansk Akvakultur ProducentorganisationHar du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her. |
|
|
|
Dyrevelfærd for fisk bør også omfatte lystfiskeri |
|
|
Kommentar af René Christensen, direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation |
|
|
|
Information satte den 17. juli fokus på dyrevelfærden blandt en række danske produktionsdyr, herunder regnbueørreder i akvakultur. Artiklen fremhæver blandt andet, at fisk kan opleve stress og smerte, og at akvakulturerhvervet arbejder for bedre fiskevelfærd og fælles europæiske standarder. |
|
|
Det er positivt og nødvendigt, at dyrevelfærd står højt på den politiske og offentlige dagsorden. I Dansk Akvakultur Producentorganisation tager vi ansvaret alvorligt. Vi arbejder målrettet med fiskevelfærd, blandt andet i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, og vi bidrager på europæisk niveau til udviklingen af ensartede regler og fagligt funderede indikatorer for fiskenes trivsel. Men en konsekvent debat om fiskevelfærd bør omfatte alle situationer, hvor mennesker håndterer og påvirker fisk, ikke kun fisk, der opdrættes til fødevarer. Det gælder også lystfiskeri og særligt catch and release, hvor fisken fanges med krog, udmattes under fangsten, håndteres uden for vandet og derefter genudsættes. Forløbet kan medføre både fysisk belastning, skader og stress. Alligevel fylder denne form for påvirkning kun begrænset i den offentlige debat om fiskevelfærd. Det rejser et principielt spørgsmål: Hvis vi anerkender, at fisk kan opleve smerte og stress, bør de samme grundlæggende hensyn så ikke gælde, uanset om fisken håndteres som led i fødevareproduktion eller for oplevelsens og fornøjelsens skyld? En fagligt sammenhængende tilgang til fiskevelfærd kræver, at vi ser på hele området. Krav og kritik bør baseres på viden og gælde konsekvent for alle menneskelige aktiviteter, der påvirker fisk. Du kan læse artiklen fra Information her. |
|
|
|
René Christensen Direktør Dansk Akvakultur Producentorganisation |
|
|
|
|
|
|
|
EU-rapport peger på løsninger for europæisk skaldyrsopdræt |
|
|
En ny rapport udarbejdet for Europa-Kommissionen kortlægger de væsentligste udfordringer for europæisk opdræt af muslinger, østers, kammuslinger og andre toskallede bløddyr. Selvom skaldyrsopdræt har et lavt klima- og miljøaftryk og bidrager til beskæftigelse i kystområder, er produktionen i EU og Storbritannien faldet fra omkring 613.000 ton i 2014 til 517.000 ton i 2023. |
|
|
|
Foto: EU-rapport ‘Implementing the strategic guidelines_Bivalve mollucs farming_2026’ |
|
|
Rapporten fremhæver særligt klimaforandringer, forringet vandkvalitet, sygdomme, invasive arter, usikker adgang til yngel samt komplekse tilladelsesprocesser. Samtidig er sektoren præget af mange mindre virksomheder, som kan have begrænsede muligheder for at investere i ny teknologi og søge offentlige støtteordninger. Blandt de foreslåede løsninger er bedre beskyttelse og overvågning af skaldyrsvande, mere effektiv kontrol med spildevand og landbaseret forurening samt mere proaktiv overvågning af sygdomme og invasive arter. Rapporten anbefaler desuden enklere tilladelsesprocesser, bedre adgang til egnede produktionsområder og investeringer i mekanisering, klimarobuste arter og produktion længere fra kysten. Rapporten peger også på behovet for at anerkende de økosystemtjenester, som skaldyrsopdræt kan levere. Muslinger og østers filtrerer vandet og kan fjerne næringsstoffer, og rapporten anbefaler derfor, at disse bidrag i højere grad indarbejdes i EU’s miljø- og fødevarepolitik. Læs rapporten her. |
|
|
|
Ny episode af podcasten Fremtidens Fødevarer: Hvordan ser EU på fremtidens fødevarer? Gæst Niels Flemming Hansen (K) |
|
|
|
I dette afsnit af Fremtidens Fødevarer har vært og direktør for Dansk Akvakultur Producentorganisation, René Christensen, besøg af medlem af Europa-Parlamentet Niels Flemming Hansen (K). Sammen dykker de ned i, hvordan EU ser på den grønne omstilling af fødevareproduktionen, og hvilken rolle akvakultur kan spille i fremtidens europæiske fødevareforsyning. Samtalen kommer blandt andet omkring: EU's grønne omstilling og fødevarepolitik Akvakultur som en del af løsningen på fremtidens behov for sunde og ressourceeffektive fødevarer Innovation, investeringer og nye teknologier Biodiversitet, arealanvendelse og balancen mellem natur og fødevareproduktion Hvordan Danmark og EU kan styrke produktionen af fisk, skaldyr og tang.
Lyt med, når vi ser nærmere på, hvordan politiske beslutninger i Bruxelles kan få betydning for fremtidens fødevareproduktion, både i Danmark og resten af Europa |
|
|
|
|
AAC efterlyser en fælles europæisk politik for akvakultur |
|
|
Ved det årlige møde mellem EU’s rådgivende råd og Europa-Kommissionen i Bruxelles satte Aquaculture Advisory Council (AAC) fokus på behovet for at gentænke EU’s rammer for akvakultur. Mødet blev afholdt med deltagelse af blandt andre EU-kommissær for fiskeri og oceaner Costas Kadis. |
|
|
|
Fotograf: Nicolas Landemard, Copyright European Union |
|
|
I forbindelse med evalueringen af EU’s fælles fiskeripolitik fremhævede AAC, at europæisk akvakultur gennem mere end 20 år har været præget af de samme udfordringer. Det gælder blandt andet komplekse godkendelsesprocesser, begrænset adgang til produktionsarealer, administrative barrierer og forskellig gennemførelse af reglerne i medlemslandene. DAPO’s chefkonsulent og formand for AAC, Brian Thomsen, understregede, at akvakultur har særlige rammevilkår, som ikke kan håndteres tilstrækkeligt som en del af fiskeripolitikken. AAC opfordrede derfor Europa-Kommissionen til at overveje en egentlig fælles europæisk akvakulturpolitik. |
|
|
|
Et selvstændigt politisk rammeværk skal efter AAC’s vurdering skabe mere ensartede og forudsigelige vilkår, styrke Europas egen produktion af fisk og skaldyr og understøtte en konkurrencedygtig og ressourceeffektiv akvakultursektor. Opfordringen kommer på et tidspunkt, hvor EU’s akvakulturproduktion fortsat er stagnerende, mens afhængigheden af importerede akvatiske fødevarer vokser. |
|
|
|
|
|
|
|
Ny EU-rapport: Europas havmiljø er fortsat under betydeligt pres |
|
|
Den nye rapport Marine Messages III tegner et alvorligt billede af tilstanden i Europas havområder. Ifølge rapportens samlede vurdering er Europas have overordnet ikke i god tilstand. Forurening, overudnyttelse af ressourcer, tab af levesteder, invasive arter og klimaforandringer påvirker økosystemerne og reducerer deres modstandskraft. Hele 97 procent af de vurderede havområder klassificeres som problemområder, når det gælder biodiversitet. |
|
|
|
Foto: Rapport ‘Marine Messages lll’ |
|
|
Rapporten peger blandt andet på fiskeri, tilførsel af næringsstoffer og miljøfarlige stoffer, fysiske ændringer af havbunden samt klimaforandringer som væsentlige belastninger. Samtidig understreges det, at EU allerede har omfattende lovgivning og politiske målsætninger på området. Den største udfordring er derfor ikke nødvendigvis mangel på nye regler, men utilstrækkelig og forsinket gennemførelse af de eksisterende indsatser. For akvakulturerhvervet er et sundt havmiljø en grundlæggende forudsætning for produktion af fisk, muslinger, østers og tang. Rapporten understreger derfor behovet for en helhedsorienteret indsats, hvor alle væsentlige presfaktorer håndteres på baggrund af dokumentation og deres faktiske påvirkning. Samtidig viser rapporten, at målrettede reduktioner af belastninger, naturgenopretning og konsekvent gennemførelse af miljøregler kan forbedre havets tilstand. Læs rapporten Marine Messages III her. |
|
|
|
Blåmuslingen kan få en større rolle i Limfjordens fremtid |
|
|
Blåmuslingen rummer et betydeligt potentiale som både fødevare og som en del af indsatsen for et bedre vandmiljø i Limfjorden. Det fremhæver professor Jens Kjerulf Petersen fra DTU Aqua i en artikel i Nordjyske. |
|
|
|
Foto: Muslingeriet, Copyright DAPO |
|
|
Muslinger kræver hverken foder eller medicin, da de lever af de mikroalger, som naturligt findes i vandet. Det gør produktionen ressource- og klimaeffektiv. Samtidig filtrerer muslingerne vandet, og når de høstes, fjernes en del af de næringsstoffer, som de har optaget. Muslingeopdræt kan dog ikke løse Limfjordens miljøproblemer alene. Det kan være et supplement til reduktioner af næringsstofudledningerne og bidrage til klarere vand, mens effekten af øvrige miljøtiltag slår igennem. Artiklen peger også på, at lineopdrættede muslinger ikke kan erstatte det traditionelle muslingefiskeri. De to produktionsformer leverer forskellige produkter og bør derfor ses som supplementer til hinanden. Samtidig begrænses udviklingen af manglende tilladelser til nye opdrætsanlæg, høj arbejdskraftintensitet og konkurrence fra andre europæiske producenter. Blåmuslingen har dermed potentiale til at spille en større rolle i både fødevareproduktionen, erhvervsudviklingen og arbejdet for et bedre vandmiljø i Limfjorden, men det kræver, at den nye muslingebekendtgørelse i Danmark snarest bliver godkendt. Kilde: Nordjyske.dk |
|
|
|
|
www.fiskerforum.dk/ Den usynlige gift i havet er byernes kemiske cocktail udledt via spildevandetMens miljødebatten ofte fokuserer på næringsstoffer og landbrug, vælter en langt mere snigende forurening ud i de danske farvande. Medicinrester, tungmetaller og urenset spildevand rammer fiskenes forplantning og trivsel hårdt. Et nyt EU-direktiv skal nu tvinge kommunerne til at bremse den usynlige gift. Læs mere her. |
|
|
|
www.fiskerforum.dk/ Biologiens blinde vinkel: Hvorfor overser debatten forskellen på fiskenes og menneskers efterladenskaberEn fisk spiser ikke ultraforarbejdede fødevarer med e-numre, konserveringsmidler og kemikalier. Alligevel sidestiller kritikere konstant havbrugenes udledninger med menneskers urensede spildevand. Det overser et fundamentalt, biologisk faktum: Fiskens efterladenskab er en naturlig del af havets eget kredsløb - menneskets er ikke. Læs mere her. |
|
|
|
www.mispeces.com/ Funktionelt fiskefoder bliver mere målrettet og artsspecifiktProbiotika, betaglukaner, gærprodukter, organiske syrer, enzymer, plantebaserede stoffer og metabolitter fra tang får stigende opmærksomhed i udviklingen af funktionelt fiskefoder. Formålet er blandt andet at understøtte tarmsundhed, immunforsvar og modstandsdygtighed over for sygdomme. Udviklingen går samtidig mod mere artsspecifik og målrettet anvendelse. Læs mere her. |
|
|
|
www.seafoodsource.com/ Nordisk landbaseret opdræt når fuld produktion i flere anlægsfaserNordic Aqua Partners har oplyst, at både første og anden fase af virksomhedens landbaserede lakseproduktion er nået op på fuld planlagt driftskapacitet. Virksomheden producerer atlantisk laks i et recirkuleret akvakultursystem i Kina og arbejder mod en gradvis udvidelse af produktionen. Læs mere her. |
|
|
|
www.mispeces.com/ Stigende priser styrker europæisk opdræt af pighvar og søtungeSea Farm fortsætter sit største ekspansionsprogram hidtil efter et første halvår med højere omsætning og driftsresultat. Udviklingen blev blandt andet drevet af stærkere priser på opdrættet pighvar og søtunge. Virksomheden investerer samtidig i yderligere produktionskapacitet i Spanien og Portugal. Læs mere her. |
|
|
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner. |
|
|
Udvalgsspørgsmål og svar for uge 30I uge 30 er der hverken kommet relevante svar eller spørgsmål. |
|
|
|
|
Det Nationale KlimatopmødeDato: 19.–20. august 2026. Faglig topkonference: Over to dage samler topmødet fagfolk, beslutningstagere og praktikere om dialoger, perspektiver og erfaringer, der kan bringe os fra erkendelse til handling. Programmet udvikles løbende og vil belyse temaet fra flere vinkler - på tværs af fagligheder, sektorer og skalaer. Deltagelse er gratis. Læs mere her. |
|
|
|
Fødevareklyngens Eksportdag 2026Dato: 24. august 2026 Arrangør: Food Nation, Sted: Storkøbenhavn De internationale markeder er i bevægelse. Det åbner nye muligheder ikke mindst i den grønne omstilling og på nye markeder. Det kalder på skarpt fokus og en målrettet indsats for Danmarks globale position. Kom med til en aktuel og vigtig dag for dansk fødevare- og fødevareteknologieksport. Læs mere og tilmeld dig her. |
|
|
|
Lægemiddelstoffer i havmiljøetDato: 26. august 2026 Arrangør: Tænketanken Hav, Sted: København kl. 15.00-17-00 Tænketanken Hav inviterer til lanceringsevent d. 26. august 2026 for vores nye analyse om udledning af lægemiddelstoffer til havmiljøet. Store mængder lægemiddelstoffer som smertestillende medicin, antidepressiva, antibiotika og p-piller udledes dagligt til Danmarks havmiljø. En ny analyse fra Tænketanken Hav giver et indblik i omfanget af lægemiddelstoffer, der udledes til havet og hvilke skadelige konsekvenserne det har for havnaturen og dyreliv. Analysen ledsages af en række anbefalinger, der kan mindske presset fra lægemiddelstoffer og kan indgå i regeringens kommende handlingsplan for miljøfarlige stoffer i havmiljøet. Foreløbigt program: Læs mere og tilmeld dig her. |
|
|
|
Food FestivalDato: 4-6 september 2026 i Aarhus Food Festival er Danmarks største madfestival Over tre dage fejrer 30.000 glade festivalgæster fællesskabet om det gode måltid på Tangkrogen i Aarhus.Over 250 dedikerede fødevarevirksomheder, producenter, madhåndværkere, foreninger og organisationer går sammen om at skabe et farverigt univers af smagsoplevelser. Her kan gæsterne gå på opdagelse i madens mange facetter - fra det lille hverdagspift til den sublime kunst. Det myldrer naturligvis med lækre smagsprøver, men Food Festival byder også på en masse aktiviteter og workshops, der overrasker, underholder, giver aha-oplevelser og nye evner i køkkenet. Tangkrogens 50.000 m2 giver plads til over 250 unikke madoplevelser og sikrer, at både børn, voksne, unge og gamle, madnørder og almindeligt lækkersultne kan få en spændende og begivenhedsrig dag på Food Festival. Læs mere her. |
|
|
|
DAPO forventer at afholde medicinhåndterinskursus i ultimo august 2026Mere information kommer senere. |
|
|
|
Kommende internationale akvakulturkonferencer |
|
|
|
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
|
|
|