|
Kære læser, Velkommen til nyhedsbrev fra Dansk Akvakultur Producentorganisation. I denne uge kan du læse om: Brian Thomsen skal repræsentere akvakulturen i nyt EU-forum om vand DAPO på besøg hos Tylvad Dambrug Er du DAPO’s nye kommunikationsstudentermedhjælper? Et blik tilbage på dambrugenes historie EU-Kommissionen svarer på anbefaling om dyrevelfærd og importkrav AAC anbefaler mere fleksible regler for autogene vacciner AAC: EU’s kommende havlov skal skabe bedre rammer for akvakultur 7.000 år gamle fiskefælder peger på tidlig form for fiskeopdræt Andre relevante nyheder Planteekstrakter i foder kan styrke laksens naturlige immunforsvar Svar til debatindlægget i JP.dk - »Havet er ved at blive fisket dødt« Mens vi snakker om beredskab, nedlægger vi vores eget spisekammer Opsang til ministeren: Bureaukrati og krav om sortering truer med at lukke muslingeindustrien ved Limfjorden
Nyt fra Folketinget: Udvalgsspørgsmål og svar for uge 31 Akvakultur-kalender
Ønsker du besøg af DAPO, er du meget velkommen til at kontakte os. Send os en e-mail, hvorefter vi aftaler nærmere om tidspunkt og indhold for besøget. Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende udgaver af nyhedsbrevet, hører vi også meget gerne fra dig. God læselyst!
Med venlig hilsen Dansk Akvakultur ProducentorganisationHar du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her. |
|
|
|
Brian Thomsen skal repræsentere akvakulturen i nyt EU-forum om vand |
|
|
Aquaculture Advisory Council (AAC) er blevet udvalgt som medlem af EU-Kommissionens nye Water Resilience Stakeholder Platform. Brian Thomsen, chefkonsulent i Dansk Akvakultur Producentorganisation og formand for AAC, skal repræsentere det europæiske akvakulturråd i platformen. |
|
|
| | Platformen skal inddrage relevante organisationer og eksperter i gennemførelsen af EU’s strategi for vandresiliens. Strategien skal gøre Europa bedre rustet til at håndtere blandt andet tørke, vandmangel, oversvømmelser og forurening. Samtidig skal den bidrage til at genoprette og beskytte vandkredsløbet og sikre en bedre balance mellem udbuddet af og efterspørgslen efter vand. Strategien omfatter fem prioriterede indsatsområder og mere end 50 konkrete initiativer. De fem områder omfatter blandt andet lovgivning og forvaltning, investeringer og infrastruktur, digitalisering, forskning og innovation samt sikkerhed og beredskab. AAC’s deltagelse giver mulighed for at bringe akvakultursektorens viden og erfaringer ind i arbejdet med Europas fremtidige vandpolitik. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| “Jeg finder det meget positivt, at AAC er blevet prioriteret blandt de mange ansøgere. Det bliver spændende at styrke relationerne til Kommissionens Generaldirektorat for Miljø og øge deres kendskab til akvakultur”, siger Brian Thomsen. Platformens første møde afholdes den 21. september 2026. Følg gennemførelsen af EU’s strategi for vandresiliens her. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Annonce SalmoRAS-Solutions |
|
|
|
Annonce SalmoRAS-Solutions |
|
|
|
DAPO på besøg hos Tylvad Dambrug |
|
|
I den forgangne uge besøgte DAPO Tylvad Dambrug, hvor direktør René Christensen, markedsførings- og kommunikationsansvarlig Cecilie Winther Kristensen og faglig konsulent Ellen Bang fik et indblik i dambrugets historie, produktion og daglige drift. |
|
|
|
Foto: Tylvad Dambrug. Copyright DAPO |
|
|
Tylvad Dambrug blev grundlagt i 1954 af familien Kollerup og blev i 1992 overtaget af den nuværende ejer, Bent Kollerup. Dambruget producerer i dag regnbueørreder til put and take-søer. I vinterhalvåret stryges der desuden rogn fra moderfisk, som efterfølgende eksporteres. Under besøget blev DAPO vist rundt på hele anlægget, fra vandindtaget og dammene med regnbueørreder i forskellige størrelser til dambrugets plantelaguner. Rundvisningen bød også på et møde med de får, der afgræsser arealerne omkring dammene og dermed hjælper med at holde bevoksningen nede. |
|
|
|
Foto: Tylvad Dambrug. Ejer Bent Kollerup (tv), direktør for DAPO, René Christensen (midt) og Kasper Kollerup, søn af Bent, (th). Copyright DAPO |
|
|
Besøget blev afsluttet med frokost og en gennemgang af billeder fra dambrugets udvikling gennem tiden. Billederne viste blandt andet arbejdet med naturgenopretning og genslyngning af åen omkring dambruget. |
|
|
|
Foto af Tylvad Dambrug: naturgenopretning og genslyngning af åen omkring dambruget. Copyright Bent Kollerup. |
|
|
Til frokosten blev der serveret produkter fra Tylvad Dambrug i form af ørredfileter og ørredrogn. DAPO takker Bent Kollerup, Kasper Kollerup og Tylvad Dambrug for et lærerigt og spændende besøg samt for den varme modtagelse. |
|
|
|
Er du DAPO’s nye kommunikationsstudentermedhjælper? |
|
|
Har du flair for sociale medier, journalistisk formidling og visuel kommunikation, og har du lyst til at fortælle historier om fisk, skaldyr, tang og fremtidens fødevareproduktion? Dansk Akvakultur Producentorganisation søger en engageret kommunikationsstudentermedhjælper, som vil være med til at styrke kendskabet til dansk akvakultur og sætte branchen på den offentlige dagsorden. |
|
|
|
Du bliver en del af et lille og engageret team, hvor du blandt andet skal: udvikle indhold til LinkedIn, Facebook, Instagram, TikTok og YouTube producere videoer, grafikker og andet visuelt materiale bidrage til artikler, pressearbejde og kampagner følge og engagere dig i debatten om akvakultur besøge producenter og finde de gode historier fra erhvervet
Vi leder efter dig, der er i gang med en relevant uddannelse, skriver klart og engagerende og har lyst til at omsætte faglig viden til indhold, der fanger målgruppen. Ansøgningsfrist: 18. august 2026 Send CV, 5–10 linjer om dig selv og et eksempel på et opslag eller en video, hvor du besvarer spørgsmålet: “Hvad er akvakultur?” Læs mere og søg stillingen her. Ansøgninger og samtaler behandles løbende og vil foregå i København. |
|
|
|
|
|
|
|
Et blik tilbage på dambrugenes historie |
|
|
I forbindelse med besøget på Tylvad Dambrug lagde DAPO også vejen forbi Egtved Museum, hvor en mindre særudstilling fortæller historien om dambrugene på Egtved-egnen. |
|
|
|
|
Udstillingen giver et spændende indblik i den udvikling, som dansk dambrug har gennemgået gennem årtierne. Her kan man blandt andet følge udviklingen i foderet til regnbueørreder, fra brugen af såkaldte skidtfisk til de ekstruderede og målrettede foderpiller, der anvendes i moderne akvakultur i dag. |
|
|
|
|
Der sættes også fokus på de mange dambrug, som gennem tiden har været placeret langs Egtved Å, og på den betydning, produktionen har haft for lokalområdet. Selv om udstillingen er lille, formidler den på en overskuelig måde en vigtig del af dansk akvakulturhistorie og viser, hvor stor en teknologisk og produktionsmæssig udvikling sektoren har gennemgået. Udstillingen kan opleves gratis på Egtved Museum frem til den 30. august 2026. |
|
|
|
EU-Kommissionen svarer på anbefaling om dyrevelfærd og importkrav |
|
|
|
EU-Kommissionen har svaret på en fælles anbefaling fra Aquaculture Advisory Council (AAC) og Market Advisory Council (MAC) om at sikre ensartede dyrevelfærdskrav til produkter, der produceres i EU, og produkter, der importeres fra tredjelande. |
|
|
Kommissionen oplyser, at den kommende målrettede revision af EU’s dyrevelfærdslovgivning i første omgang vil fokusere på æglæggende høner, slagtekyllinger og grise. Akvakultursektoren indgår derfor ikke på nuværende tidspunkt i revisionen. Kommissionen fremhæver samtidig, at arbejdet med nye dyrevelfærdsregler og EU’s handelsaftaler giver mulighed for at stille tilsvarende krav til importerede produkter i overensstemmelse med WTO-reglerne. I forhold til transport oplyser Kommissionen, at forslaget til en ny EU-forordning om beskyttelse af dyr under transport også omfatter importerede dyr og animalske produkter. Forslaget indeholder desuden særlige krav til transport af opdrættede akvatiske dyr. AAC og MAC har i deres fælles anbefaling peget på behovet for lige konkurrencevilkår, så europæiske producenter ikke pålægges krav, som ikke i tilsvarende grad gælder for importerede produkter. Læs EU Kommissionens svar her. |
|
|
|
|
|
|
|
AAC anbefaler mere fleksible regler for autogene vacciner |
|
|
Aquaculture Advisory Council (AAC) har offentliggjort en anbefaling om brugen af autogene vacciner i akvakultur. Autogene vacciner er specialfremstillede vacciner, som udvikles på baggrund af sygdomsfremkaldende organismer fra et konkret anlæg eller en gruppe af epidemiologisk forbundne anlæg. |
|
|
|
Foto: 28. juli 2026 / Anbefalinger AAC |
|
|
Vaccinerne kan være relevante, når der ikke findes en godkendt kommerciel vaccine mod en bestemt sygdom eller bakteriestamme. De kan derfor spille en vigtig rolle i forebyggelsen af sygdom, styrke fiskevelfærden og bidrage til at begrænse behovet for behandling med antibiotika. AAC vurderer, at de nuværende EU-regler ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de særlige forhold i akvakulturen. Det gælder blandt andet forbindelser mellem anlæg gennem vandløb, havområder og flytning af fisk. Rådet anbefaler derfor et mere fleksibelt regelsæt, som gør det muligt at anvende autogene vacciner inden for større geografiske områder og på tværs af epidemiologisk forbundne anlæg. Læs AAC’s anbefaling om autogene vacciner her. |
|
|
|
AAC: EU’s kommende havlov skal skabe bedre rammer for akvakultur |
|
|
Aquaculture Advisory Council (AAC) har offentliggjort sine anbefalinger til EU’s kommende Ocean Act. AAC ser havloven som en mulighed for at sikre en mere sammenhængende forvaltning af Europas hav-, brak- og ferskvandsområder og for at give akvakultur en tydeligere plads i EU’s politikker. |
|
|
|
AAC anbefaler blandt andet bindende mål og tidsplaner for udviklingen af europæisk akvakultur, fælles metoder på tværs af medlemslandene samt bedre adgang til arealer og vand. Samtidig peger rådet på behovet for enklere og hurtigere godkendelsesprocedurer, da langsom sagsbehandling og utilstrækkelig arealudlægning fortsat begrænser investeringer og udvikling i sektoren. AAC ønsker desuden, at medlemslandene udarbejder integrerede planer for de enkelte havområder og etablerer fælles digitale platforme for fysisk planlægning, data og overvågning. Planlægningen skal tage hensyn til både miljø, fødevareproduktion, kystsamfund og andre maritime erhverv. Akvatiske dyrs sundhed og velfærd bør samtidig indgå som en fast del af gennemførelsen af havloven. Læs AAC’s samlede anbefaling til Ocean Act her. |
|
|
|
7.000 år gamle fiskefælder peger på tidlig form for fiskeopdræt |
|
|
Stenaldermennesker satte allerede for omkring 7.000 år siden ørreder ud i fisketomme fjeldsøer i Norge. Det viser et nyt arkæologisk studie fra Cambridge University Press, som giver et sjældent indblik i menneskets tidlige og aktive forvaltning af fisk som fødevareressource. |
|
|
|
Foto: Eksempler på stænger fra fiskefælderne ved Lake Tesse (figur af forfattere: Udgivet online af Cambridge University Press: 20. juli 2026, Axel Mjærum, Ellen K. Friis,Trygve Hesthagen og Andreas J. Kirchhefer). |
|
|
Fundet bygger blandt andet på udgravninger af fire fiskefælder i søen Tesse i Jotunheimen. Træ fra fælderne er dateret til omkring 5.000 år før vores tidsregning, og undersøgelserne viser, at fangstanlæggene blev vedligeholdt og anvendt gennem mere end 2.000 år. Søen ligger cirka 850 meter over havet, og naturlige barrierer gjorde det umuligt for fiskene selv at nå frem. Forskerne vurderer derfor, at mennesker bevidst har transporteret og udsat ørreder i søen. Ifølge forskerne udfordrer opdagelsen forestillingen om, at stenalderens jæger- og samlersamfund alene høstede af naturens eksisterende ressourcer. Ved at flytte fisk til nye søer skabte de et fremtidigt fødegrundlag, som efterfølgende kunne udnyttes systematisk. Forskerne beskriver det som en tidlig og enkel form for fødevareproduktion – og i bred forstand som en forløber for fiskeopdræt. Studiet understreger samtidig, at mennesker gennem årtusinder har arbejdet aktivt med fiskebestande og akvatiske fødevarer. Nutidens akvakultur bygger på langt mere avanceret viden, teknologi og kontrol, men det grundlæggende princip om at sikre en stabil produktion af fisk har således meget lange historiske rødder. Kilde: Videnskab.dk på baggrund af forskning offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Antiquity. |
|
|
|
|
www.fishfarmingexpert.com/ Planteekstrakter i foder kan styrke laksens naturlige immunforsvar Et nyt forsøg peger på, at plantebaserede fodertilsætninger kan styrke kongelaksens (også kaldet sortmunds- eller Chinook laks - Oncorhynchus tshawytscha) naturlige immunforsvar. Forskere fra New Zealand har fundet, at udvalgte planteekstrakter øger produktionen af antimikrobielle peptider, små naturlige proteiner, som udgør en vigtig del af fiskens første forsvarslinje mod sygdomsfremkaldende bakterier. I forsøget blev flere planteekstrakter tilsat foderet, hvorefter forskerne målte ændringer i fiskenes medfødte immunrespons. Resultaterne viste en øget aktivitet af gener, der koder for antimikrobielle peptider, hvilket indikerer, at fiskenes naturlige modstandskraft kan styrkes gennem målrettet ernæring. Interessen for funktionelle foderingredienser er voksende i akvakultur, hvor ernæring i stigende grad anvendes som et redskab til at forbedre fiskesundhed og robusthed. Naturlige planteekstrakter undersøges blandt andet som et supplement til traditionelle sundhedsstrategier med potentiale til at reducere sygdomspres og understøtte en mere forebyggende tilgang til fiskevelfærd. Denne udvikling understøttes også af en række nyere forskningsprojekter om immunmodulerende fodertilsætninger i akvakultur. Læs mere her. |
|
|
|
www.fiskerforum.dk/ Svar til debatindlægget i JP.dk - »Havet er ved at blive fisket dødt«Det er prisværdigt, at major Karsten Byrgesen interesserer sig for havmiljøet. Men når man vælger at skrive et debatindlæg, der udpeger årsager og ansvar, bør fakta også være på plads. Det er de desværre ikke. Læs mere her. |
|
|
|
www.fiskerforum.dk/ Mens vi snakker om beredskab, nedlægger vi vores eget spisekammerI en tid med geopolitisk uro, klimakriser og usikre handelsveje burde fødevaresikkerhed og forsyningssikkerhed stå øverst på den politiske dagsorden. Som kokken og samfundsrevseren Nikolaj Kirk i Jyllands-Posten skitserede i Jyllands-Posten: Forsyningssikkerhed starter på munden af os selv. Læs mere her. |
|
|
|
www.fiskerforum.dk/ Opsang til ministeren: Bureaukrati og krav om sortering truer med at lukke muslingeindustrien ved LimfjordenDanish Seafood Association (DSA) råber nu ministeren op i et skarpt brev efter lammende krav til indvejning af muslingefangster. DSA-direktør Poul Melgaard Jensen kalder forvaltningens håndtering af EU-reglerne for utilstrækkelig og advarer om, at kravene i praksis vil kaste den landbaserede muslingeindustri ud i en uoverkommelig krise. Læs mere her. |
|
|
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner. |
|
|
Udvalgsspørgsmål og svar for uge 31Uge 31 har været forholdsvis stille på udvalgsområdet, men der er stillet flere relevante spørgsmål. Særligt MOF-spørgsmål 117 om de lange sagsbehandlingstider i Miljø- og Fødevareklagenævnet er relevant. Her spørges ministeren, om der vil blive taget initiativ til at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Derudover er der stillet tre spørgsmål om muslingefiskeriet i Limfjorden. Spørgsmålene vedrører blandt andet mulighederne for en overgangsløsning, konsekvenserne for virksomheder og beskæftigelse samt regeringens initiativer til at sikre muslingefiskeriet inden for EU-reglerne. |
|
|
|
|
|
Det Nationale KlimatopmødeDato: 19.–20. august 2026. Faglig topkonference: Over to dage samler topmødet fagfolk, beslutningstagere og praktikere om dialoger, perspektiver og erfaringer, der kan bringe os fra erkendelse til handling. Programmet udvikles løbende og vil belyse temaet fra flere vinkler - på tværs af fagligheder, sektorer og skalaer. Deltagelse er gratis. Læs mere her. |
|
|
|
Havets Folkemøde kommer til Solrød i 2026Dato: 22. august 2026. Køge Bugt Alliancen inviterer til folkefest i vandkanten med politiske debatter og sjove aktiviteter for hele familien i Solrød Kommune den 22. august 2026.
Når programmet falder på plads, bliver det offentliggjort på www.solrod.dk og på www.koegebugtalliancen.dk. Læs mere her. |
|
|
|
Fødevareklyngens Eksportdag 2026Dato: 24. august 2026 Arrangør: Food Nation, Sted: Storkøbenhavn De internationale markeder er i bevægelse. Det åbner nye muligheder ikke mindst i den grønne omstilling og på nye markeder. Det kalder på skarpt fokus og en målrettet indsats for Danmarks globale position. Kom med til en aktuel og vigtig dag for dansk fødevare- og fødevareteknologieksport. Læs mere og tilmeld dig her. |
|
|
|
Lægemiddelstoffer i havmiljøetDato: 26. august 2026 Arrangør: Tænketanken Hav, Sted: København kl. 15.00-17-00 Tænketanken Hav inviterer til lanceringsevent d. 26. august 2026 for vores nye analyse om udledning af lægemiddelstoffer til havmiljøet. Store mængder lægemiddelstoffer som smertestillende medicin, antidepressiva, antibiotika og p-piller udledes dagligt til Danmarks havmiljø. En ny analyse fra Tænketanken Hav giver et indblik i omfanget af lægemiddelstoffer, der udledes til havet og hvilke skadelige konsekvenserne det har for havnaturen og dyreliv. Analysen ledsages af en række anbefalinger, der kan mindske presset fra lægemiddelstoffer og kan indgå i regeringens kommende handlingsplan for miljøfarlige stoffer i havmiljøet. Foreløbigt program: Læs mere og tilmeld dig her. |
|
|
|
Food FestivalDato: 4-6 september 2026 i Aarhus Food Festival er Danmarks største madfestival Over tre dage fejrer 30.000 glade festivalgæster fællesskabet om det gode måltid på Tangkrogen i Aarhus.Over 250 dedikerede fødevarevirksomheder, producenter, madhåndværkere, foreninger og organisationer går sammen om at skabe et farverigt univers af smagsoplevelser. Her kan gæsterne gå på opdagelse i madens mange facetter - fra det lille hverdagspift til den sublime kunst. Det myldrer naturligvis med lækre smagsprøver, men Food Festival byder også på en masse aktiviteter og workshops, der overrasker, underholder, giver aha-oplevelser og nye evner i køkkenet. Tangkrogens 50.000 m2 giver plads til over 250 unikke madoplevelser og sikrer, at både børn, voksne, unge og gamle, madnørder og almindeligt lækkersultne kan få en spændende og begivenhedsrig dag på Food Festival. Læs mere her. |
|
|
|
Kommende internationale akvakulturkonferencer |
|
|
|
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
|
|
|