| | Kære læser, Velkommen til nyhedsbrev fra Dansk Akvakultur Producentorganisation. I denne uge kan du læse om: Fisk er sansende væsener også for enden af en fiskestang! FREA Solutions laver fisk på land Ny EU-rapport kortlægger foder til akvakultur Invitation: Kom med til ”Havet under lup” i Korsør Meget kraftig El Niño kan få betydning for marine råvarer Er du DAPO’s nye kommunikationsstudentermedhjælper? Myter om sushi må ikke afholde gravide fra at spise fisk Flydende vindmølle kan reducere dieselforbruget på havbrug Fremgang hos The Kingfish Company, men driften giver fortsat underskud Ny guide skal styrke velfærden hos regnbueørred i saltvand Videnskabelig undersøgelse skal afgøre Perus ansjosfiskeri Andre relevante nyheder Test viser PFAS i samtlige torskerognsprodukter Pyrolyse kan måske løse udfordring i landbaseret fiskeopdræt Nor-Fishing: Ny teknologi skal forhindre kostbare sammenstød ved havbrug Kvælstofkampen handler ikke kun om landbruget – men landbruget fylder klart mest i Danmark Større dele af fisken kan udnyttes til fødevarer Sejlbåd frigjort efter kollision med irsk havbrug Mutag styrker positionen inden for biologisk vandbehandling
Nyt fra Folketinget: Udvalgsspørgsmål og svar for uge 34 og 35 Akvakultur-kalender
Ønsker du besøg af DAPO, er du meget velkommen til at kontakte os. Send os en e-mail, hvorefter vi aftaler nærmere om tidspunkt og indhold for besøget. Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende udgaver af nyhedsbrevet, hører vi også meget gerne fra dig. God læselyst!
Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur ProducentorganisationHar du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her. |
|
| | Fisk er sansende væsener også for enden af en fiskestang! |
|
| |
| Foto: René Christensen Copyright DAPO |
|
| Louise Anna Ladegaard og Ellen Forsberg har en vigtig pointe: Fisk er sansende væsener, og deres velfærd skal tages alvorligt. Men hvis vi virkelig mener det, kan debatten ikke stoppe ved kanten af et akvakulturanlæg. Den må også omfatte fisk, der ender for enden af en fiskestang. |
|
| Det er påfaldende, hvor sjældent lystfiskeriet nævnes, når der tales om fisk og smerte. I lystfiskeri lokkes fisken til at sluge en krog som derefter borer sig ind i fiskens mund, hvorefter den kæmper for at slippe fri. Jo større fisken er, og jo længere kampen varer, desto større er glæden og oplevelsen for lystfiskeren. For fisken er det næppe en god oplevelse. Den kæmper for sit liv i smerte og udmattelse. Når kræfterne slipper op, trækkes fisken ind, løftes frem og fotograferes som dokumentation for den vellykkede kamp. Billederne deles stolt på sociale medier. Det kaldes sport, rekreation og naturoplevelse. Hvis en tilsvarende behandling fandt sted som led i en erhvervsmæssig håndtering af fisk, ville betegnelserne formentlig være nogle ganske andre. Det kan lyde skarpt, men logikken er vanskelig at komme uden om: I lystfiskeriet er fiskens kamp ikke en beklagelig bivirkning. Den er selve oplevelsen. Uden fiskens modstand var der ingen sport. Derfor undrer det, at lystfiskeriet mødes med betydelig politisk begejstring, samtidig med at opdræt af fisk visse steder beskrives som problematisk. Danmark har endda åbnet muligheden for lystfiskeri efter blåfinnet tun, en meget stor fisk, der netop er eftertragtet på grund af den lange og krævende kamp. Det rejser et enkelt spørgsmål: Er en fisks smerte mindre alvorlig, når formålet er et menneskes fornøjelse? Den danske dyrevelfærdslov slår fast, at alle dyr er levende og sansende væsener, som skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse og angst. Det gælder også fisk. Der står ikke i loven, at princippet ophører, når en lystfisker finder sin fiskestang frem. I Dansk Akvakultur Producentorganisation tager vi fiskevelfærd alvorligt. Vi har en god og konstruktiv dialog med Dyrenes Beskyttelse, og vi arbejder for, at der udvikles konkrete og anvendelige dyrevelfærdsindikatorer for akvakultur i EU. Velfærd skal ikke alene være en sympatisk hensigtserklæring. Den skal kunne vurderes og dokumenteres. Når vi arbejder professionelt med fisk i dansk akvakultur, er fiskenes sundhed og velfærd en del af arbejdet hver eneste dag. Det gælder under opvæksten, ved håndtering og ikke mindst ved slagtning. Fisken bedøves effektivt og derefter aflives den hurtigt og så skånsomt som muligt. Det betyder ikke, at alt er perfekt. Arbejdet med dyrevældfærd udvikler sig, og her kan og skal erhvervet naturligvis bidrage. Ladegaard og Forsberg har også ret i, at der er god grund til at diskutere mere artsspecifik regulering og et mere systematisk tilsyn med fiskevelfærden. Men det giver et fortegnet billede, når arbejdet med fiskevelfærd i akvakultur fremstilles, som om det nærmest ikke eksisterer, samtidig med at lystfiskeriets bevidste og ofte langvarige belastning af fisk stort set forbigås. Hvis ministeren ønsker en seriøs og principiel debat om fisk som sansende væsener, bør den omfatte alle de situationer, hvor mennesker håndterer fisk. Den samme målestok må gælde, uanset om den, der holder i fisken, er iført arbejdstøj eller står med en fiskestang. Men debatten handler måske mindre om fiskens oplevelse og mere om vores egen følelse. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| | |
| | | FREA Solutions laver fisk på land |
|
| Erfarne vestjyder bruger deres landbaserede RAS-anlæg i Vestjylland som et levende salgsvindue for teknologi med gigantisk globalt potentiale og ørreder produceret med verdens strengeste miljøkrav. |
|
| |
| Foto: Fra venstre er det adm. direktør Christian Ravn Jørgensen, der sammen med adm. direktør Thorsten Nedergaard Vammen driver et landbaseret RAS-anlæg, der forener en klima- og miljøeffektiv ørredproduktion med globalt efterspurgt teknologi. Copyright FREA Solutions |
|
| I det vestjyske landskab, tæt på Sønder Felding, foregår en stille revolution. Her, væk fra havets lunefulde strømninger, forureningstrusler og overfiskeri i godt en tredjedel af verdens fiskebestande, defineres rammerne for fremtidens fiskeopdræt. Her handler det om at forstå fiskens natur og bygge et teknologisk fundament, som respekterer den. FREA A/S, der er nyt medlem af VBF-fællesskabet, arbejder målrettet på at engagere danskerne i visionær fødevareproduktion. Christian Ravn Jørgensen, adm. direktør og ejer af FREA, har 40 års erfaring som fiskeopdrætter. Han forklarer kort filosofien bag deres indendørs RAS-anlæg sådan: - Efter 40 år i branchen har vi taget alt det bedste fra naturen, som ensartet vandkvalitet, skygge og højt iltindhold – og bygget det ind i vores RAS-anlæg. Det giver os fuld kontrol over de parametre, der afgør fiskens trivsel, helt uden det vejrstress, som fisk ellers kan opleve under åben himmel, siger han. |
|
| Effektivitet og dyrevelfærd |
|
| Når man træder ind i anlægget hos FREA, mødes man af ro. Det er ikke blot teknik; det er et økosystem, hvor fiskene får optimale rammer. Christian Ravn Jørgensen fremhæver, hvordan de skåner fiskene for stress: - Vi kan tilpasse foderet præcist. Vi har mange fisk i tankene, men det beskytter dem faktisk. Hvis ørreder går for spredt, bliver de aggressive og slås om pladsen. Hos os går de i stimer for at beskytte hinanden. Vi ser aldrig flækkede finner eller tegn på, at de bider hinanden. Det svarer lidt til at undgå halebid hos grise. Vores fisk går tæt, men de får godt foder og er aldrig sultne, siger han. FREA har seks millioner fisk i anlægget. Ifølge Christian Ravn Jørgensen er det netop den tætte flokadfærd, der er med til at skabe tryghed og mindske aggressiv adfærd. Virksomheden producerer 2.500 tons portionsørreder om året, som typisk vejer mellem 250 og 400 gram og bliver solgt til to danske røgerier, hvor de så igen ender som varmrøgede fileter i supermarkeder over hele Europa. Effektiviteten er også i højsædet. Hvor branchens gennemsnit ifølge Christian ofte ligger på et sted mellem 2-8 kWh per kilo fisk, bruger FREA under halvanden kilowatt-time per producerede kilo. Da fisk er koldblodede, udnytter de også foderet langt bedre end landdyr. - Vi bruger faktisk under et kilo foder på at producere et kilo fisk, fortæller Christian Ravn Jørgensen. |
|
| Teknikken giver ro til omsorg i hverdagen |
|
| Produktionen kører næsten automatisk, men det kræver menneskelig observation. Her handler det om at spotte fiskenes trivsel før alt andet. Thorsten Nedergaard Vammen, adm. direktør for søsterselskabet FREA Solutions ApS, uddyber medarbejdernes rolle: - Det er jo levende dyr. Medarbejdernes vigtigste opgave er derfor at holde øje med, om fiskene trives. De holder øje med fiskenes adfærd. Derudover måler de hele tiden på vandets kvalitet. De tjekker for eksempel, om der er ilt nok i vandet. Det er deres fornemste opgave, siger han. Selve fodringen er en disciplin, der sikrer fiskene ligeværd og vækst. Christian Ravn Jørgensen forklarer processen: - Vi fodrer fiskene døgnet rundt. Hver time får de en portion foder, som det tager dem tyve minutter at spise. På den måde kan alle fisk nå at æde. Hvis vi kun fodrede to gange om dagen, ville de stærke fisk tage det meste. Nu får de svage fisk også lov at vokse sig store og stærke. Det giver en ensartet vækst. Teknologien ændrer også arbejdet med fiskene. FREA har otte medarbejdere til produktionen. Foderet bliver trukket ud gennem rør, og fiskene flyttes ved hjælp af vand. Det betyder, at tunge løft fylder meget lidt i hverdagen. Temperaturen i hallerne ligger samtidig mellem 10 og 24 grader året rundt. - Dette job minder faktisk mere om at være landmand end om at være fisker på havet. Det handler om at passe levende dyr. Man skal bare have lidt flair for teknik, supplerer Thorsten. |
|
| Fra vestjysk dambrug til global teknologi |
|
| Historien om FREA er også historien om at bygge sin egen vej. Da miljøkravene blev skærpet i 1989 med områdets første miljøbekendtgørelse, begyndte Christian Ravn Jørgensen selv at udvikle komponenter til vandrensning. I dag er søsterselskabet FREA Solutions gået fra at være en lokal producent til at være en international spiller, der designer RAS-anlæg til kunder i både Asien, Europa og Nordamerika. Et af de markeder, FREA især har øje på, er Japan. Her har regeringen fokus på at øge den lokale fiskeproduktion, og ifølge FREA kan landbaserede anlæg få offentlig støtte på op til 50 procent. Japan er samtidig en af verdens store nettoimportører af fisk. - Potentialet er helt klart globalt. Lige nu har vi for eksempel stor aktivitet i Japan. Den japanske regering har stort fokus på at øge den lokale produktion af fisk, siger Thorsten Nedergaard Vammen. Synergien mellem de to selskaber er virksomhedens hemmelige våben. Som Christian Ravn Jørgensen udtrykker det: - Det er på teknologisiden, de store penge og væksten ligger. Jeg ville ikke investere i det, hvis jeg ikke troede på idéen. Men omstillingen har været svær. Vi er gået fra at sælge løse komponenter til at designe hele anlæg. Det kræver et stort setup og mange opstartsomkostninger, som skal betales af. Men potentialet på sigt er enormt. Thorsten Nedergaard Vammen supplerer fra et kommercielt perspektiv: - Vores eget anlæg fungerer som et levende salgsvindue. Vi kan tage kunderne med direkte over i hallerne og vise dem, at teknologien virker i virkeligheden. |
|
| Kampen om forbrugerens valg |
|
| Selvom FREA-familien oplever fremgang og anerkendelse internationalt, ser de også udfordringer i Danmark. Christian Ravn Jørgensen påpeger paradokset i, at det er vanskeligt at øge produktionen herhjemme, selvom efterspørgslen på bæredygtigt protein stiger. Dertil kommer frustrationen over detailhandlens fokus. Thorsten Nedergaard Vammen savner, at supermarkederne tager ansvar for den historie, der ligger bag fisken i køledisken: - Branchen gør allerede meget for at fortælle den gode historie om opdræt. Men personligt savner jeg, at detailhandlen også stepper op. Supermarkederne burde have meget mere fokus på fødevarernes kvalitet, og hvor de kommer fra. Lige nu virker det desværre som den laveste fællesnævner. Det handler ofte kun om, at prisen skal være så lav som overhovedet muligt, siger han. Fisken kan spores fra FREA og hele vejen til forbrugerens tallerken. - En anden stor fordel ved vores indendørs anlæg er placeringen. Fisken kan produceres lige der, hvor den skal spises. På den måde er vi overhovedet ikke afhængige af, hvad kvoterne tillader, eller hvad man lige kan fange i de lokale farvande, siger Thorsten. Budskabet til den danske forbruger fra de to direktører er klart nok: Ved at vælge dansk opdrætsfisk, får man et produkt, der er produceret under verdens strengeste miljøkrav, og hvor FREA fremhæver den høje kontrol med foder, vand og indholdet af uønskede stoffer, som fx tungmetaller. Det er sundt, ansvarligt og lokalt produceret – og det er en historie om pionerånd, der gør Danmark til en stolt nation af fiskeopdrættere. |
|
| FREA - Innovation fra Danmark |
|
| Fundament: FREA A/S (Opdræt) driver et fuldt recirkuleret indendørs dambrug (RAS-anlæg), der fokuserer på ørredproduktion med fokus på høj dyrevelfærd og miljømæssig ansvarlighed. Ledelse: Virksomheden ledes af grundlægger og administrerende direktør Christian Ravn Jørgensen. Mission: At levere bæredygtigt protein til mennesker gennem moderne, kontrollerede produktionsformer, der minimerer miljøaftrykket. Anlæg: Det indendørs dambrug til ørredproduktion ligger på Sandetvej i Sønder Felding og består af to bygninger på hver 4.000 m². Kærhede Dambrug ApS: Søsterselskab, ligeledes ejet af Christian Ravn Jørgensen, består af 5 udendørs dambrug, primært placeret i området omkring Sønder Felding / Skarrild. FREA Solutions ApS (Teknologi) er dannet for at udvikle, producere og kommercialisere recirkulationsteknologi (RAS) og udstyr til fiskeopdræt. Marked: FREA Solutions leverer løsninger til det globale marked for akvakultur, med udgangspunkt i ekspertise fra egen produktion. Ledelse af Solutions: Adm. direktør (CEO) er Thorsten Nedergaard Vammen. Begge selskaber, samt Kærhede Dambrug ApS, er ejet af Christian Ravn Jørgensen. |
|
| | Ny EU-rapport kortlægger foder til akvakultur |
|
|
| EU-Kommissionens forvaltningsorgan CINEA har offentliggjort en omfattende rapport om akvakulturfoder i Europa. Rapporten undersøger blandt andet markedet, lovgivningen, råvareforsyningen, sporbarheden og foderets miljømæssige, økonomiske og sociale forhold. Den europæiske produktion af akvakulturfoder, i og uden for EU, nåede 4,8 mio. ton i 2024, svarende til 9,1 pct. af verdensproduktionen. Plantebaserede proteiner udgør nu omkring 75 pct. af foderet til opdrættede fisk. Fiskemel og fiskeolie har dog fortsat stor ernæringsmæssig betydning, særligt i foder til rovfisk. Rapporten peger samtidig på et voksende potentiale for blandt andet insektmel, mikrobielle proteiner og algeolier. Udbredelsen begrænses dog fortsat af pris, produktionskapacitet og lovgivningsmæssige forhold. Da foder udgør mere end halvdelen af produktionsomkostningerne i den fodrede akvakultur, er effektiv foderudnyttelse, robuste forsyningskæder og øget anvendelse af restprodukter afgørende for sektorens konkurrenceevne og ressourceeffektivitet. |
|
| | | Invitation: Kom med til ”Havet under lup” i Korsør |
|
|
| | Meget kraftig El Niño kan få betydning for marine råvarer |
|
| El Niño er under kraftig udvikling i det tropiske Stillehav og kan nå et historisk højt niveau i efteråret og vinteren 2026-2027. Ifølge den amerikanske klimamyndighed NOAA er der over 90 procents sandsynlighed for en meget kraftig El Niño og 69 procents sandsynlighed for, at den overstiger styrken af tidligere registrerede hændelser siden 1950. El Niño opstår, når havtemperaturerne i det centrale og østlige tropiske Stillehav bliver usædvanligt høje. Det påvirker havstrømme, nedbør og temperaturer og kan medføre både tørke, oversvømmelser og andre vejrekstremer. De konkrete regionale konsekvenser er dog fortsat forbundet med usikkerhed. Udviklingen er relevant for fiskeri og akvakultur, fordi ændringer i havtemperatur, iltforhold og marin produktivitet kan påvirke både økosystemer og fiskebestande. Historisk har El Niño blandt andet haft stor betydning for Perus ansjosfiskeri, der leverer vigtige råvarer til den globale produktion af fiskemel og fiskeolie. Kilde: TV 2 Vejret og NOAA |
|
| | Er du DAPO’s nye kommunikationsstudentermedhjælper? |
|
|
| Er du interesseret i kommunikation, sociale medier og fødevareproduktion? Og har du lyst til at omsætte faglig viden til indhold, der er let at forstå og engagerende at følge? Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) søger en kommunikationsstudentermedhjælper, som vil hjælpe os med at fortælle om dansk akvakultur og om produktionen af fisk, skaldyr og tang. Ansøgningsfristen er den 4. september 2026. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende. Samtalerne afholdes i København. Læs mere og søg stillingen her. |
|
| | Annonce SalmoRAS-Solutions |
|
|
| Annonce SalmoRAS-Solutions |
|
| | Myter om sushi må ikke afholde gravide fra at spise fisk |
|
| En gravid kvinde fra Odense har ifølge TV 2 Fyn modtaget hadefulde kommentarer på sociale medier, efter at hun delte en video, hvor hun spiser sushi. Sagen viser, at der fortsat eksisterer fejlagtige myter om, hvilke fisk gravide kan spise. |
|
|
| Fisk og skaldyr er en vigtig del af en sund og varieret kost. Fødevarestyrelsen anbefaler gravide at spise 350 gram fisk om ugen, heraf 200 gram fede fisk. Fisk bidrager blandt andet med omega-3-fedtsyrer, D-vitamin, jod og selen, som har betydning for både moderens sundhed og barnets udvikling. Gravide kan som udgangspunkt godt spise sushi med eksempelvis opdrættet ørredrogn, ørred, sandart, rejer og kingfish, når fisken kommer fra en dokumenteret og kontrolleret produktion og er håndteret efter gældende fødevareregler. Fisk, der skal spises rå, skal normalt frysebehandles for at dræbe eventuelle parasitter. Opdrættede fisk kan dog undtages fra frysekravet, når produktionsforholdene dokumenterer, at fiskene ikke udgør en sundhedsrisiko med hensyn til parasitter. Undersøgelser af regnbueørreder fra danske havbrug har ikke påvist zoonotiske parasitter. Køber man frisklavet sushi på en registreret dansk restaurant, er det virksomhedens ansvar, at fisken opfylder fødevaresikkerhedskravene, herunder kravene om frysebehandling eller dokumentation for fritagelse. Gravide behøver derfor ikke generelt at være bekymrede for sushi med opdrættet fisk. Det er samtidig vigtigt at skelne mellem forskellige fiskearter. Gravide, ammende og børn under 14 år bør ifølge Fødevarestyrelsen undgå frisk tun og andre store rovfisk, også i sushi, på grund af risikoen for et højt indhold af kviksølv. Vildlaks fra Østersøen bør desuden begrænses på grund af dioxin. Det betyder imidlertid ikke, at gravide generelt skal undgå vildtfangede fisk. De fleste fisk kan trygt indgå i en varieret kost, når myndighedernes artsbestemte anbefalinger følges. Dansk Akvakultur Producentorganisation finder det problematisk, når forældede forestillinger og upræcise råd skaber unødig frygt for at spise fisk under graviditeten. Opdrættede fisk produceres under kontrollerede forhold og udgør et sikkert og næringsrigt valg. Debatten bør derfor bygge på myndighedernes anbefalinger og dokumenteret viden, ikke på myter eller fordømmelse. Kilde: TV 2 Fyn, Fødevarestyrelsens kostråd til gravide, Fødevarestyrelsens regler om parasitter i fiskevarer og Fødevarestyrelsens godkendte verifikationsprocedurer |
|
| | Flydende vindmølle kan reducere dieselforbruget på havbrug |
|
| Den svenske virksomhed SeaTwirl er i dialog med norske opdrættere om anvendelse af en flydende, vertikal vindmølle ved havbrug. Teknologien er udviklet til lokaliteter, hvor tilslutning til elnettet er dyr eller ikke mulig. |
|
|
| Illustration af SeaTwirls flydende vindmølle placeret på en fiskefarm. Turbinen vil kunne kombineres med batterier og eksisterende energisystemer. Foto copyright SeaTwirl |
|
| Den svenske virksomhed SeaTwirl er i dialog med norske opdrættere om anvendelse af en flydende, vertikal vindmølle ved havbrug. Teknologien er udviklet til lokaliteter, hvor tilslutning til elnettet er dyr eller ikke mulig. Vindmøllen har en nominel effekt på 200 kW og kan ifølge SeaTwirls beregninger producere op til 700 MWh om året ved en gennemsnitlig vindhastighed på 7,5 meter i sekundet. En tilsvarende elproduktion fra dieselgeneratorer ville kræve omkring 180.000 liter diesel og repræsentere en årlig brændstofudgift på 3,6-4,5 mio. norske kroner. Møllen kan kombineres med batterier og eksisterende dieselgeneratorer. Formålet er derfor ikke nødvendigvis at erstatte hele dieselforbruget, men at reducere det væsentligt. En komplet installation anslås at koste 10-15 mio. norske kroner. SeaTwirl vurderer, at investeringen under gode vindforhold kan være tilbagebetalt på omkring fem år. Der er foreløbig tale om virksomhedens egne beregninger, og de faktiske resultater vil afhænge af blandt andet vindforhold, energibehov og batterikapacitet. Kilde: Fish Farming Expert. |
|
| | |
| | | Fremgang hos The Kingfish Company, men driften giver fortsat underskud |
|
| Den hollandske landbaserede producent The Kingfish Company forbedrede sine resultater i første halvår af 2026 og opnåede for første gang et positivt operationelt EBITDA for et halvår. Virksomheden leverer dog fortsat et samlet driftsunderskud, når blandt andet afskrivninger medregnes. |
|
|
| I første halvår solgte virksomheden 1.470 ton yellowtail kingfish (Seriola lalandi), hvilket var 13 procent mere end i samme periode året før. Omsætningen steg med 16 procent til 19,8 mio. euro, mens det operationelle EBITDA blev forbedret fra minus 2,5 mio. euro til plus 0,2 mio. euro. Produktionen steg samtidig med 21 procent til 1.464 ton. En bedre foderudnyttelse bidrog til, at produktionsomkostningerne faldt med 1,2 euro pr. kg. Virksomheden har nu fokus på at udnytte den eksisterende produktionskapacitet bedre. Trods den positive udvikling udgjorde driftsresultatet før renter og skat, EBIT, minus 6,2 mio. euro. The Kingfish Company arbejder desuden med et kvalitetsproblem, som har reduceret andelen af større fisk i den højeste kvalitetsklasse. Læs artiklen hos landbasedaq.com/. |
|
| | Ny guide skal styrke velfærden hos regnbueørred i saltvand |
|
|
| Foto: Ørred i havoverflade. Copyright DAPO. |
|
| Centre for Aquaculture Progress har offentliggjort en gratis protokol til systematisk vurdering af velfærden hos regnbueørred opdrættet i saltvand. Værktøjet er målrettet medarbejdere på opdrætsanlæg samt certificeringsorganer, auditorer og indkøbere. Protokollen indeholder 33 operationelle velfærdsindikatorer fordelt på 14 indikatorer for den enkelte fisk, fem indikatorer på gruppeniveau og 14 miljøindikatorer. Indikatorerne omfatter blandt andet kropskondition, finneskader, sår, deformiteter, skæltab, øjen- og gælleskader samt adfærd, dødelighed, ilt, temperatur og vandkvalitet. Hver indikator vurderes på en skala fra 0 til 3 med tilhørende referencebilleder og vejledning. Formålet er at gøre velfærdsvurderinger anvendelige i den daglige drift og give producenterne et bedre grundlag for tidligt at opdage problemer og følge udviklingen over tid. Læs mere her. |
|
| | Videnskabelig undersøgelse skal afgøre Perus ansjosfiskeri |
|
| Peru gennemfører en ny videnskabelig undersøgelse af landets ansjosbestand. Resultaterne skal indgå i myndighedernes beslutninger om det videre fiskeri i 2026. I undersøgelsen, Operation EUREKA LXXVIII, deltager 22 industrifartøjer under ledelse af det peruvianske havforskningsinstitut Imarpe. Forskerne skal kortlægge ansjosernes udbredelse, tilgængelighed og biologiske tilstand samt undersøge de oceanografiske forhold langs den peruvianske kyst. Ansjosfiskeriet har været suspenderet siden begyndelsen af juni, og udviklingen i forbindelse med El Niño 2026-2027 følges tæt. Resultaterne har betydning for den globale akvakultursektor, da Peru er en central producent af fiskemel og fiskeolie. En længerevarende begrænsning af fiskeriet kan derfor påvirke udbuddet af marine foderingredienser og udviklingen i råvarepriserne. Læs artiklen her. |
|
| | | www.dr.dk/ Test viser PFAS i samtlige torskerognsprodukterForbrugerrådet Tænk opfordrer til totalforbud mod PFAS efter nye fund af kemikalierne i fiskerogn. Det er svært at undgå at indtage PFAS, hvis man spiser produkter med torskerogn eller rogn fra andre fisk. Det viser en ny test fra Forbrugerrådet Tænk. Her har man fundet PFAS i ni ud af ni test af torskerogn og fiskerogn på dåse. Læs artiklen her. |
|
| | www.nordsoeposten.dk/ Pyrolyse kan måske løse udfordring i landbaseret fiskeopdrætEt nyt islandsk forskningsprojekt kan få betydning langt ud over landets egne grænser. Forskere og erhvervsliv tester nu en teknologi, der kan omdanne store mængder lakseslam fra landbaseret fiskeopdræt til biokul, olie og gas, hvilket er en løsning, som også kan blive relevant for dansk akvakultur i blandt andet Hirtshals. Det er forskningsinstituttet Matís og Samherji fiskeldi, der ifølge FiskerForum samarbejder om forsøgene i det EU-støttede OCCAM Horizon-projekt. Se artiklen her. |
|
| | www.fiskerforum.dk/ Nor-Fishing: Ny teknologi skal forhindre kostbare sammenstød ved havbrugEt nyt intelligent hjælpesystem til arbejdsbåde får premiere på Nor-Fishing 2026 i Trondheim. Ved hjælp af kameraer, radar, sonar og satellitpositionering kan systemet »se« både over og under havoverfladen og advare besætningen mod fortøjninger, konstruktioner og anden infrastruktur omkring havbrug, inden arbejdsbåden kommer for tæt på. Læs artiklen her. |
|
| | www.fiskerforum.dk/ Kvælstofkampen handler ikke kun om landbruget – men landbruget fylder klart mest i DanmarkNye norske forskningsresultater peger på, at mindre kvælstof ikke kun kan gavne fjorde og kystvande, men også forbedre vandkvaliteten i søer. I Danmark er kvælstof allerede et af de mest omstridte miljøspørgsmål. For fiskeriet er spørgsmålet afgørende, fordi for meget næring kan føre til algevækst, iltsvind og dårligere levevilkår for fisk og bunddyr. Men kilderne er langt fra lige store, og samtidig kan det lokale billede afvige markant fra landsgennemsnittet. Læs mere her. |
|
| | www.fishfarmingexpert.com/ Større dele af fisken kan udnyttes til fødevarerDer er et betydeligt potentiale i at anvende en større del af fisken til fødevarer med høj værdi. Det vurderer den finske teknologivirksomhed Hailia Nordic i et debatindlæg hos Fish Farming Expert. Ifølge virksomheden anvendes typisk 40-70 procent af fisken til produkter med høj værdi, mens blandt andet afskær, fedtvæv, hoveder, finner og fiskeskeletter ofte afsættes til fiskeolie, foder eller andre produkter med lavere økonomisk værdi. Læs artiklen her. |
|
| | www.fishfarmingexpert.com/ Sejlbåd frigjort efter kollision med irsk havbrugEn 30 meter lang fransk sejlbåd med 25 personer om bord, heriblandt to børn, kolliderede med et Mowi-havbrug ud for Clare Island i Irland. Efter sammenstødet begyndte båden at tage vand ind. Redningsaktionen varede omkring 16 timer. I alt blev 16 personer evakueret, mens redningsmandskab og medarbejdere på havbruget arbejdede på at stabilisere situationen og frigøre fartøjet. Havbrugsnoten indeholdt omkring 100.000 post-smolt med en gennemsnitsvægt på 500 gram. Fiskene blev overført til brøndbåden Inter Atlantic, mens sejlbåden blev trukket fri af anlægget. Den blev efterfølgende eskorteret til Achill Island. Læs artiklen her. |
|
| | www.landbasedaq.com/ Mutag styrker positionen inden for biologisk vandbehandlingDen danske virksomhed Mutag har købt en majoritetsandel i Microbe Biosolutions, MBS, som udvikler biologiske løsninger til blandt andet vandmiljøer, lugtkontrol, biogas og procesoptimering. Begge virksomheder leverer løsninger til landbaseret akvakultur. Opkøbet udvider Mutags kompetencer inden for biologisk vandbehandling. Mutag er blandt andet kendt for sin BioChip-teknologi, der anvendes som bæremedie for biofilm i biologiske filtre, herunder i recirkulerende akvakultursystemer. MBS arbejder med naturlige bakteriekulturer, som ifølge virksomheden kan bidrage til at nedbryde organisk materiale samt reducere ammoniak og svovlbrinte. Løsningen skal desuden modvirke de forhold, der fremmer dannelsen af geosmin, som kan give fisk fra RAS-anlæg en uønsket jordagtig smag. Mutag forventer, at kombinationen af teknologierne vil gøre det muligt at tilbyde mere samlede biologiske løsninger til blandt andet landbaseret akvakultur. Læs artiklen her. |
|
| |
| | Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner. |
|
| Udvalgsspørgsmål og svar for uge 34 og 35: I uge 34 har Pil Christensen (EL) stillet seks § 20-spørgsmål om havbrugene i Horsens Fjord. Det drejer sig om MOF § 20-spørgsmål 195-200, som er markeret med rødt i oversigten. Der er desuden stillet en række spørgsmål til lovforslaget om bæredygtig forvaltning af næringsstoffer og drivhusgasser m.v. i land- og skovbruget, den såkaldte gødskningslov. De spørgsmål, der vurderes at have størst relevans for akvakulturerhvervet, er medtaget i oversigten. Endelig er der kommet svar på MOF-spørgsmål 5 om Kammeradvokatens juridiske undersøgelse af overgangen fra havbrugstilladelser til miljøgodkendelser. Spørgsmålet og svaret er ligeledes markeret med rødt. I uge 35 er der stillet flere relevante udvalgsspørgsmål. På havbrugsområdet drejer det sig om MOF-spørgsmål 179-181, som er stillet af Pil Christensen (EL). På miljø- og naturområdet følger DAPO desuden MOF-spørgsmål 188-189 og 203-205, som er stillet af Torsten Gejl (ALT). Spørgsmålene følges løbende, og de relevante links er markeret med rødt i oversigten nedenfor. Nedenfor kan du se den samlede oversigt over ugernes udvalgsspørgsmål og svar. |
|
| | | | Lægemiddelstoffer i havmiljøetDato: 26. august 2026 Arrangør: Tænketanken Hav, Sted: København kl. 15.00-17-00 Tænketanken Hav inviterer til lanceringsevent d. 26. august 2026 for vores nye analyse om udledning af lægemiddelstoffer til havmiljøet. Store mængder lægemiddelstoffer som smertestillende medicin, antidepressiva, antibiotika og p-piller udledes dagligt til Danmarks havmiljø. En ny analyse fra Tænketanken Hav giver et indblik i omfanget af lægemiddelstoffer, der udledes til havet og hvilke skadelige konsekvenserne det har for havnaturen og dyreliv. Analysen ledsages af en række anbefalinger, der kan mindske presset fra lægemiddelstoffer og kan indgå i regeringens kommende handlingsplan for miljøfarlige stoffer i havmiljøet. Foreløbigt program: Læs mere og tilmeld dig her. |
|
| | Food FestivalDato: 4-6 september 2026 i Aarhus Food Festival er Danmarks største madfestival Over tre dage fejrer 30.000 glade festivalgæster fællesskabet om det gode måltid på Tangkrogen i Aarhus.Over 250 dedikerede fødevarevirksomheder, producenter, madhåndværkere, foreninger og organisationer går sammen om at skabe et farverigt univers af smagsoplevelser. Her kan gæsterne gå på opdagelse i madens mange facetter - fra det lille hverdagspift til den sublime kunst. Det myldrer naturligvis med lækre smagsprøver, men Food Festival byder også på en masse aktiviteter og workshops, der overrasker, underholder, giver aha-oplevelser og nye evner i køkkenet. Tangkrogens 50.000 m2 giver plads til over 250 unikke madoplevelser og sikrer, at både børn, voksne, unge og gamle, madnørder og almindeligt lækkersultne kan få en spændende og begivenhedsrig dag på Food Festival. Læs mere her. |
|
| | Invitation: Kom med til ”Havet under lup” i KorsørForskningsprojektet NewSea inviterer torsdag den 10. september til en aktivitetsdag om kemiske stoffer i havet og deres betydning for havmiljøet. Her vil forskere fra Aarhus Universitet præsentere deres viden og resultater fra projektet gennem oplæg og praktiske aktiviteter. Deltagerne kan blandt andet undersøge smådyr i mikroskop, dissekere havdyr og lære, hvordan forskere indsamler vandprøver. Der er et særskilt børnespor for børn fra otte år og deres voksne med Mille Gori, kendt som Motor Mille fra DR Ramasjang. Voksne uden børn kan følge et spor med mulighed for at gå mere i dybden med havets kemi. Arrangementet er gratis og inkluderer mad og drikke, men kræver tilmelding og deltagelse i hele tidsrummet. Tid: Torsdag den 10. september 2026 kl. 14.00–18.00 Sted: Korsør Fæstning, Søbatteriet, 4220 Korsør Tilmelding: Tilmeld dig arrangementet her NewSea er støttet af VELUX FONDEN, og Democracy x bidrager til at skabe dialog mellem forskere, borgere og politikere. Projektet inviterer desuden til et arrangement på Christiansborg om formiddagen den 6. november 2026, hvor resultaterne fra NewSea vil blive præsenteret og diskuteret. |
|
| | Kommende internationale akvakulturkonferencer |
|
| | | |
| Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
| | | |
|
|
|
| |
|
