| Kære læser, Velkommen til nyhedsbrev fra Dansk Akvakultur Producentorganisation. I denne uge kan du læse om: Rigsrevisionen retter kritik mod myndighedernes forvaltning af havbrug Pressemeddelelse: Rigsrevisionens kritik skal bruges til at skabe moderne rammer for fremtidens havbrug Debatindlæg: Når fiskene mangler ilt, bør lystfiskeriet også vise tilbageholdenhed Nyt fra Folketinget: Udvalgsspørgsmål og svar for uge 37 Muslingeopdræt og biogene rev i fokus ved Jegindø Mulighed for rådgivning gennem EU-programmet Green Assist Gratis AAC-webinar om aktuelle emner i europæisk akvakultur BioMar tilslutter sig Ungeløftet i Ikast-Brande Fiskevelfærd skal også gælde ved mærkning og sportsfiskeri Norsk opdrætstorsk fortsætter markant eksportvækst Landbaseret akvakultur kan skabe ny vækst i Hirtshals Pilotprojekt baner vej for kønssortering af opdrættet torsk Andre relevante nyheder Næste år vil 157.000 tons fisk dø og gå til spilde: Når en fisker haler fangsten ombord, er det ikke alt, der kan sælges eller spises. De overskydende vildtfangede fisk dør i stor stil og går til spilde. I 2027 lyder estimatet på mange tusind tons.
Akvakultur-kalender
Ønsker du besøg af DAPO, er du meget velkommen til at kontakte os. Send os en e-mail, hvorefter vi aftaler nærmere om tidspunkt og indhold for besøget. Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende udgaver af nyhedsbrevet, hører vi også meget gerne fra dig. God læselyst!
Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur ProducentorganisationHar du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her. |
|
| | Rigsrevisionen retter kritik mod myndighedernes forvaltning af havbrug |
|
| Rigsrevisionen offentliggjorde den 7. september sin beretning om forvaltningen af tilladelser til og tilsynet med de danske havbrug. På den baggrund har Statsrevisorerne rettet en skarp kritik mod Miljøministeriets og Miljøstyrelsens håndtering af området. Beretningens væsentligste konklusioner er: Rigsrevisionen vurderer Miljøministeriets samlede forvaltning af tilladelser til og tilsyn med havbrug som meget utilfredsstillende. Alle 19 havbrug indsendte ansøgning om miljøgodkendelse inden fristen den 15. marts 2014. Sagsbehandlingen har nu stået på i mere end 11 år, selv om Miljøstyrelsen vurderer, at en sag normalt bør kunne behandles på mellem halvandet og to år. Havbrugene kan fortsat drives lovligt på grundlag af deres eksisterende tilladelser, indtil nye tilladelser og miljøgodkendelser foreligger. Miljøstyrelsen har gennemført de lovpligtige fysiske tilsyn, mens det administrative tilsyn og håndhævelsen ifølge Rigsrevisionen har været mangelfuld og uensartet. Rigsrevisionens opgørelse viser 342 overtrædelser af vilkår og lovkrav i perioden 2018-2025. Heraf vedrører 226 fristoverskridelser ved indberetninger, mens 90 vedrører mangler i indberetningerne. Seks tilfælde omhandler overskridelse af udledningskrav, og 20 vedrører ukorrekt placering eller afmærkning. Samlet set er 316 af de 342 registrerede forhold således indberetningsrelaterede.
DAPO har udarbejdet nedenstående pressemeddelelse. Her anerkender vi, at forsinkede og mangelfulde indberetninger skal tages alvorligt og bringes i orden. Samtidig understreger vi myndighedernes ansvar for den meget lange sagsbehandlingstid samt behovet for tidssvarende, klare og forudsigelige rammer for erhvervet. DAPOs direktør, René Christensen, har i forbindelse med offentliggørelsen talt med flere medier. Han medvirkede desuden i P1 Orientering den 7. september. Læs Rigsrevisionens beretning om forvaltningen af tilladelser til og tilsynet med havbrug. |
|
| | Rigsrevisionens kritik skal bruges til at skabe moderne rammer for fremtidens havbrug |
|
| Dansk Akvakultur Producentorganisation ønsker en tæt dialog med myndigheder og politikere. Målet er klare krav, effektiv kontrol og en udvikling af dansk akvakultur i tråd med den brede fiskeriaftale og i samklang med natur og miljø. |
|
|
| Rigsrevisionens beretning om tilladelser til og tilsyn med de 19 danske havbrug indeholder en alvorlig kritik, som skal tages alvorligt. Beretningen dokumenterer både mangeårige problemer i myndighedernes sagsbehandling samt fejl og mangler i havbrugenes indberetninger. Samtidig slår beretningen fast, at havbrugene lovligt kan fortsætte på deres eksisterende tilladelser, indtil nye tilladelser og miljøgodkendelser er på plads. Dansk Akvakultur Producentorganisation ønsker nu at få belyst de enkelte fejl grundigt sammen med Miljøstyrelsen. Branchen skal indberette rettidigt og fyldestgørende, og hvor der er begået fejl, skal de rettes og forebygges. Det kræver samtidig klare vejledninger, ensartet myndighedspraksis og et administrativt tilsyn, der gennemføres løbende. “Vi har ingen interesse i at bortforklare fejl. Havbrugene skal leve op til reglerne, og vi vil så tæt på nul fejl som overhovedet muligt, men det er stadig menneskeligt at fejle både i det offentlige og i det private. Derfor ser vi frem til en åben og faglig dialog med Miljøstyrelsen, Miljøministeriet og aftalepartierne om både indberetninger, tilsyn og fremtidens rammer for erhvervet,” siger René Christensen, direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation. |
|
| Hvad dækker de 342 overtrædelser over? |
|
| Rigsrevisionens tal skal læses præcist. De 342 registrerede overtrædelser i perioden 2018–2025 er ikke 342 tilfælde af overskridelse af udledningskrav. Rigsrevisionens opgørelse fordeler sig således: |
|
|
| Det betyder, at 316 af de 342 forhold, ca. 92 procent, vedrører frister eller mangelfulde indberetninger. Det gør ikke dokumentationsfejl uvæsentlige: korrekte og rettidige oplysninger er nødvendige for et effektivt tilsyn. Men en faglig debat bør skelne mellem indberetningsforhold, udledningsoverskridelser og forhold om placering eller afmærkning. |
|
| Et fælles ansvar for en ny start |
|
| Beretningen viser også, at alle 19 havbrug søgte om miljøgodkendelse inden fristen den 15. marts 2014. Alligevel er sagsbehandlingstiden foreløbig oppe på 11 år. Miljøstyrelsen vurderer selv, at sagerne reelt bør kunne behandles på mellem halvandet og to år. For Dansk Akvakultur Producentorganisation er konklusionen derfor, at både erhvervet og myndighederne skal bidrage til en ny start: Branchen skal forbedre kvaliteten og rettidigheden af sine oplysninger, mens myndighederne og politikerne skal sikre moderne tilladelser, klare krav, ensartet kontrol og rimelige sagsbehandlingstider. “Vi ønsker ikke lavere miljøkrav. Vi ønsker tydelige og tidssvarende krav og en forvaltning, der både beskytter havmiljøet og giver virksomhederne mulighed for at investere og udvikle sig. Akvakultur er en punktkilde og påvirker natur og miljø. Netop derfor skal udviklingen bygge på viden, dokumentation og placering i robuste områder,” siger René Christensen. |
|
| Bred politisk aftale: Havbrug er en vigtig del af fødevareforsyningen |
|
| Den brede fiskeriaftale “En ny kurs for dansk fiskeri” fra 2025 fastslår, at der skal sikres stabile rammer for udviklingen i akvakultursektoren, og at havbrugsproduktion indgår som en vigtig del af den samlede fødevareforsyning af fiskeprodukter. Aftalen er indgået af Socialdemokratiet, Moderaterne, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen lægger samtidig op til frivillige projekter, hvor eksisterende produktion kan flyttes fra kystnære vandområder til mere robuste områder for at nedbringe kvælstofudledningen i de kystnære områder. Aftalen åbner også for at undersøge, hvordan produktionskapaciteten kan øges. Internationalt peger både EU, FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) og Verdensbanken på akvakulturens voksende betydning. FAO fremhæver akvakulturens centrale rolle for ernæring, indkomst og fødevareforsyning, EU-Parlamentet har opfordret til, at akvakultur prioriteres bedre i den maritime planlægning, og Verdensbanken arbejder med at opskalere akvakultur som bidrag til fødevarer, arbejdspladser og modstandsdygtighed. En ansvarlig dansk produktion kan derfor bidrage både til den grønne omstilling og til en mere robust forsyning med fødevarer. “Det danske valg bør ikke stå mellem havmiljø og akvakultur. Opgaven er at videreudvikle akvakulturen som en miljøeffektiv produktion med moderne tilladelser, solid kontrol og placeringer, der bygger på den bedste viden. Vi står klar til at tage ansvar og indgå i det samarbejde,” siger René Christensen. |
|
| | Danmark har 19 havbrug, som tilsammen producerer ca. 10.000 ton regnbueørred om året. Alle 19 havbrug søgte om miljøgodkendelse inden fristen den 15. marts 2014. Havbrugene kan efter gældende regler drives på deres eksisterende tilladelser, indtil nye tilladelser og miljøgodkendelser foreligger. Fiskeriaftalens punkt 19 fastlægger stabile udviklingsrammer og betegner havbrugsproduktion som en vigtig del af fødevareforsyningen af fiskeprodukter.
Kilder: Rigsrevisionen: Forvaltning af tilladelser til og tilsyn med havbrug, Aftale om en ny kurs for dansk fiskeri, 2. juli 2025, FAO: COFI Sub-Committee on Aquaculture, 20. maj 2025, Europa-Parlamentet: Maritim fysisk planlægning, vedtaget 20. maj 2026, Verdensbanken: Fish in the Desert, 22. april 2026 |
|
| | |
| | | Når fiskene mangler ilt, bør lystfiskeriet også vise tilbageholdenhed |
|
| Debatindlæg af René Christensen, direktør for Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO). |
|
|
| DR beskriver endnu en gang alvorligt iltsvind i de danske farvande. Fiskere fortæller om områder, hvor livet på havbunden er kraftigt påvirket, og hvor fisk søger væk fra det iltfattige vand. Det er en alvorlig situation, som kræver handling over for de væsentligste kilder til næringsstofbelastningen og større opmærksomhed på alle de påvirkninger, fiskene udsættes for. Iltsvind opstår, når nedbrydningen af organisk materiale forbruger mere ilt, end der tilføres til bundvandet. Tilførslen af næringsstoffer, særligt kvælstof, fremmer algevæksten og øger dermed den mængde organisk materiale, der efterfølgende skal nedbrydes. Varmt og stille vejr samt begrænset udskiftning af bundvandet kan samtidig forværre situationen, som det også fremgår af DCE’s beskrivelser af udviklingen i de danske farvande. Når fiskene allerede er pressede af lavt iltindhold og høje vandtemperaturer, bør vi imidlertid også drøfte, om det er forsvarligt at udsætte dem for yderligere belastning gennem sports- og lystfiskeri. Sports- og lystfiskere fremstiller ofte sig selv som fiskebestandenes og vandmiljøets beskyttere. Det engagement kan være værdifuldt. Men hensynet til fiskene må også gælde, når miljøforholdene gør dem særligt sårbare. Derfor er det rimeligt at spørge, om fiskestangen i visse perioder bør blive hjemme. Fisk er vekselvarme dyr, og deres fysiologi påvirkes direkte af temperaturen i vandet. Når temperaturen stiger, øges stofskiftet og dermed behovet for ilt. Samtidig kan varmt vand indeholde mindre ilt end koldt vand. Kombinationen af høj temperatur og lav ilttilgængelighed begrænser derfor fiskenes mulighed for at håndtere yderligere stress, skader og sygdom. Det ved vi både fra forskningen og fra den daglige drift i akvakulturerhvervet. I fiskeopdræt overvåges blandt andet temperatur, iltforhold og fiskenes tilstand. Fodring, produktion og håndtering tilpasses, når forholdene kræver det, fordi fiskene ikke bør udsættes for unødig belastning, når de allerede er fysiologisk pressede. En fisk, der fanges på krog, udsættes for en fysisk og fysiologisk belastning. Krogen kan forårsage skader i mund, kæbe eller svælg, mens kampen mod linen kan medføre udmattelse og forbrug af energireserver. Ved fangst og genudsætning kommer håndtering og eventuel eksponering for luft oveni. Efter genudsætningen skal fisken bruge energi på at komme sig, og den kan i en periode være mere udsat for sygdom eller rovdyr. Mange fisk overlever fangst og genudsætning under gunstige forhold, og konsekvenserne varierer mellem arter, redskaber og håndtering. Men vandtemperaturen har betydning. Forskning i atlantisk laks viser en tydelig sammenhæng mellem stigende vandtemperatur og øget dødelighed efter fangst og genudsætning. Det understreger, at catch-and-release ikke uden videre kan betragtes som skånsomt under alle forhold. Iltsvind rammer ikke ens overalt, og iltforholdene ved havbunden er ikke nødvendigvis de samme som på alle fiskepladser. Derfor skal der ikke drages forhastede konklusioner om et generelt stop for lystfiskeri. Men i områder og perioder, hvor målinger viser lavt iltindhold, eller hvor vandtemperaturen er så høj, at bestemte fiskearter er tydeligt pressede, bør forsigtighedsprincippet veje tungt. Det kan eksempelvis ske gennem klare, arts- og områdespecifikke anbefalinger, temperatur- og iltbaserede grænseværdier samt midlertidige lokale begrænsninger, når forholdene er kritiske. Sportsfiskerorganisationerne bør selv tage ansvar for at udvikle og kommunikere sådanne retningslinjer til deres medlemmer. I akvakulturen er udgangspunktet enkelt: Når miljøforholdene ændrer sig, og fiskene bliver mere sårbare, skal håndteringen af dem følge med. Hvis hensynet til fiskene og naturen reelt er det afgørende, bør det samme princip gælde for dem, der fisker for fornøjelsens skyld. Når fiskene kæmper for ilten, bør vi ikke samtidig tvinge dem til at kæmpe mod krogen.
Kilder: DR: “Det er virkelig en katastrofe”, siger fisker om alarmerende højt iltsvind |
|
| | |
| Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner. |
|
| Udvalgsspørgsmål og svar for uge 37: I uge 37 har aktiviteten i de relevante udvalg været begrænset. Der er dog stillet et samrådsspørgsmål til miljøministeren om Statsrevisorernes skarpe kritik af Miljøstyrelsens forvaltning af tilladelser til og tilsyn med havbrug. Samrådsspørgsmålet vedrører Statsrevisorernes beretning nr. 22/2025. Der er endnu ikke offentliggjort en dato for samrådet på Folketingets hjemmeside. Linket til samrådsspørgsmålet er markeret med rødt i oversigten. Ugens oversigt indeholder desuden nye spørgsmål om blandt andet kvælstofbidrag til de indre danske farvande, algeopblomstring i Østersøen og beskyttede havområder samt svar på tidligere stillede spørgsmål. DAPO følger løbende relevante udvalgsspørgsmål og svar. Nedenfor finder du den samlede oversigt for uge 37. |
|
| | | Muslingeopdræt og biogene rev i fokus ved Jegindø |
|
| Lisbeth Jess Plesner fra DAPO-medlemmet Blå Biomasse har sammen med repræsentanter fra Limfjordsrådet, Havsamarbejdet i Østjylland og Horsens Kommune besøgt Blå Biomasses økologiske anlæg ved Jegindø, hvor der opdrættes linemuslinger på netsystemer. |
|
|
| Foto: Linemuslinger på netsystemer. Copyright Blå Biomasse/Hedeselskabet |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| Anlæggets primære produktion er muslinger til konsum på det danske og mellemeuropæiske marked. Mindre muslinger kan blandt andet anvendes som yngel i andre opdrætsanlæg og i projekter, der skal genoprette biogene rev. Som led i et samarbejde med Limfjordsrådet skal der udlægges to gange 80 ton muslinger til genopretning af biogene rev i Gjøl Bredning. I 2025 blev 100 ton muslinger desuden udlagt i Løgstør Bredning i samarbejde med DTU Aqua og projektet COASTal LIFE. Muslingeopdræt kan, ved den rette placering og forvaltning, bidrage til produktion af sunde og ressourceeffektive fødevarer samt indgå i indsatser for næringsstoffjernelse, forbedret vandkvalitet og marin naturgenopretning. |
|
|
| Copyright Blå Biomasse/Hedeselskabet. |
|
| | Mulighed for rådgivning gennem EU-programmet Green Assist |
|
| DAPOs sekretariat har modtaget en henvendelse fra en konsulent, der screener projekter til Green Assist, en EU-finansieret rådgivningsordning administreret af Europa-Kommissionens forvaltningsagentur CINEA. |
|
|
| Foto: Green Assist (CINEA). |
|
| Green Assist tilbyder gratis, skræddersyet ekspertrådgivning til virksomheder og andre projektudviklere, der ønsker at forberede, udvikle eller realisere projekter med en positiv miljøeffekt. Rådgivningen kan blandt andet omfatte forretningsplaner, finansiering, miljømæssige vurderinger og udvikling af forretningsmodeller. Ifølge konsulenten har de projekter, der screenes, typisk et finansieringsbehov på mellem 1 og 2,5 mio. euro. Green Assist yder ikke selv bevillinger, men kan hjælpe projekterne med at blive investeringsmodne og forbedre deres muligheder for at opnå finansiering. Medlemmer, der arbejder med et relevant projekt eller ønsker at høre mere om mulighederne, kan kontakte Ellen Bang på ellen@danskakvakultur.dk. Ellen videreformidler herefter kontakten til konsulenten. Læs mere om Green Assist på CINEAs hjemmeside. |
|
| | Gratis AAC-webinar om aktuelle emner i europæisk akvakultur |
|
| Aquaculture Advisory Council (AAC) inviterer den 14. september 2026 kl. 16.00-17.30 til et offentligt webinar om aktuelle emner og den fremtidige udvikling af akvakulturen i EU. Webinaret indledes af AAC’s formand, Brian Thomsen, som vil præsentere visionen for akvakultur frem mod 2040 og den kommende reform af EU’s akvakulturpolitik. Programmet omfatter desuden oplæg om vacciner og fiskeadfærd samt klimaforandringernes konsekvenser og prædation fra blå krabber. Lorella De La Cruz fra Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Maritime Anliggender og Fiskeri (DG MARE) vil efterfølgende orientere om Kommissionens respons og igangværende initiativer. Webinaret afsluttes med spørgsmål og debat. Deltagelse er gratis, og der tilbydes tolkning på engelsk, fransk, tysk, italiensk og spansk. Se programmet og deltag via Zoom: |
|
|
| | | | |
| | | BioMar tilslutter sig Ungeløftet i Ikast-Brande |
|
|
| | BioMar A/S i Brande er blevet en del af Ungeløftet - et samarbejde, der skal hjælpe flere unge ind på arbejdsmarkedet og give dem mulighed for at blive en del af et arbejdsfællesskab. Gennem samarbejdet vil BioMar og Ikast-Brande Kommune arbejde på at skabe konkrete muligheder for unge, som endnu ikke har fundet vej til job eller uddannelse. Samtidig får BioMar mulighed for at møde nye talenter og understøtte udviklingen af fremtidens arbejdskraft i akvakultursektoren. |
|
| | Fiskevelfærd skal også gælde ved mærkning og sportsfiskeri |
|
|
| Tre blåfinnede tun er ifølge Helsingør Dagblad indtil videre døde i forbindelse med årets tunmærkning. To af fiskene døde tæt på Helsingør, mens en tredje tun på omkring 300 kilo døde under mærkningsprojektet ved Læsø. DTU Aqua gennemfører mærkningen i samarbejde med erfarne, frivillige sportsfiskere. Tunene fanges med krog, hvorefter de trættes under fangsten, håndteres og mærkes, inden de efter planen genudsættes. Formålet er at indsamle viden om tunenes overlevelse, adfærd og vandring. DTU Aqua oplyser, at enkelte tun kan dø under fiskeriet, og at de døde fisk efterfølgende indgår i forskningen. DAPO anerkender forskningens betydning, men hændelserne rejser samtidig et principielt spørgsmål om fiskevelfærd. Fangst med krog og efterfølgende udmattelse indebærer belastning, stress og risiko for skader og dødelighed. Det bør derfor ikke uden videre fremstilles som en velfærdsmæssigt uproblematisk aktivitet, selv om fangsten sker som led i et forskningsprojekt. Fisk er sansende dyr, uanset om de befinder sig i et akvakulturanlæg eller lever frit i havet. Hvis debatten om fiskevelfærd skal være saglig og troværdig, bør de samme grundlæggende hensyn gælde på tværs af akvakultur, forskningsfiskeri og rekreativt fiskeri. Det indebærer også åbenhed om fangstmetoder, belastning, skader og dødelighed. DAPO mener derfor, at fiskevelfærd skal vurderes konsekvent og på et fagligt grundlag. Det gælder også, når fisk fanges med krog og udsættes for en langvarig kamp med risiko for, at de ikke overlever Læs omtalen i Helsingør Dagblad. Læs mere om DTU Aquas tunmærkning i 2026. |
|
| | Norsk opdrætstorsk fortsætter markant eksportvækst |
|
|
| Mens den norske eksport af regnbueørred faldt i august, fortsatte eksporten af opdrættet torsk sin markante fremgang. Norge eksporterede 1.388 ton frisk opdrætstorsk i løbet af måneden. Det er en stigning på 69 pct. sammenlignet med august sidste år. Eksportværdien steg samtidig med 99 pct. til 118 mio. norske kroner. Opdrætstorsk tegnede sig dermed for 72 pct. af den samlede eksportværdi for frisk norsk torsk i august. Det er den højeste andel, der hidtil er registreret, og samtidig anden måned i træk, hvor opdrætstorsk udgjorde mere end 70 pct. af eksportværdien. Udviklingen skal blandt andet ses i lyset af en faldende tilgængelighed af vildfanget torsk. Eksporten af norsk regnbueørred udviklede sig i den modsatte retning. I august eksporterede Norge 6.337 ton regnbueørred til en værdi af 551 mio. norske kroner. Eksportmængden var dermed 28 pct. lavere end i samme måned sidste år. Polen skilte sig dog ud som vækstmarked med en stigning i importmængden på 159 pct. til 1.423 ton. Læs mere her. |
|
| | Landbaseret akvakultur kan skabe ny vækst i Hirtshals |
|
|
| Foto: Nordsøen Forskerpark. |
|
| Næsten 50 deltagere var samlet i Nordsøen Forskerpark den 3. september til Cirkulær Inspirationsdag. Arrangementet satte fokus på blå innovation, cirkulær økonomi og mulighederne for at skabe større værdi i den marine værdikæde. Som led i EU Interreg-projektet Skandinaviske Cirkulære Industriparker har omkring 12 virksomheder i Hirtshals bidraget med oplysninger om deres forbrug og strømme af blandt andet råvarer, vand og energi samt deres restprodukter. Kortlægningen skal identificere muligheder for at udnytte ressourcerne mere effektivt og skabe nye samarbejder på tværs af virksomheder. På arrangementet præsenterede Onnest ApS desuden et koncept for landbaseret fiskeproduktion i Hirtshals. Projektet er fortsat under udvikling, men byggeriet forventes ifølge virksomheden at kunne begynde i 2027. Planerne kan bidrage til at styrke Hirtshals som centrum for akvakultur og blå erhvervsudvikling gennem et tættere samspil mellem virksomheder, havn, kommune, forskning og uddannelsesinstitutioner. Læs hele artiklen hos NordsøPosten. |
|
| | Pilotprojekt baner vej for kønssortering af opdrættet torsk |
|
| Akvaplan-niva har sammen med Aqua Kompetanse, KIME Akva og Greenfox Marine gennemført et norsk pilotprojekt om kønssortering af opdrættet torsk ved hjælp af ultralyd og kunstig intelligens. Resultaterne viser, at torskenes køn kan identificeres visuelt med 90 procents sikkerhed, når fiskene vejer omkring 200 gram. Teknologien kan gøre det muligt at holde hunner og hanner adskilt og dermed reducere udfordringer med tidlig kønsmodning og gydning i havbrug. Projektet skal danne grundlag for videreudvikling af en automatiseret løsning, som efter planen kan være klar til kommerciel anvendelse i 2027. Læs artiklen hos Aquaculture Magazine. |
|
| | | www.politiken.dk/ Næste år vil 157.000 tons fisk dø og gå til spildeNår en fisker haler fangsten ombord, er det ikke alt, der kan sælges eller spises. De overskydende vildtfangede fisk dør i stor stil og går til spilde. I 2027 lyder estimatet på mange tusind tons. Læs artiklen her. |
|
| | | Invitation: Kom med til ”Havet under lup” i KorsørForskningsprojektet NewSea inviterer torsdag den 10. september til en aktivitetsdag om kemiske stoffer i havet og deres betydning for havmiljøet. Her vil forskere fra Aarhus Universitet præsentere deres viden og resultater fra projektet gennem oplæg og praktiske aktiviteter. Deltagerne kan blandt andet undersøge smådyr i mikroskop, dissekere havdyr og lære, hvordan forskere indsamler vandprøver. Der er et særskilt børnespor for børn fra otte år og deres voksne med Mille Gori, kendt som Motor Mille fra DR Ramasjang. Voksne uden børn kan følge et spor med mulighed for at gå mere i dybden med havets kemi. Arrangementet er gratis og inkluderer mad og drikke, men kræver tilmelding og deltagelse i hele tidsrummet. Tid: Torsdag den 10. september 2026 kl. 14.00–18.00 Sted: Korsør Fæstning, Søbatteriet, 4220 Korsør Tilmelding: Tilmeld dig arrangementet her NewSea er støttet af VELUX FONDEN, og Democracy x bidrager til at skabe dialog mellem forskere, borgere og politikere. Projektet inviterer desuden til et arrangement på Christiansborg om formiddagen den 6. november 2026, hvor resultaterne fra NewSea vil blive præsenteret og diskuteret. |
|
| | Gratis AAC-webinar om aktuelle emner i europæisk akvakulturAquaculture Advisory Council (AAC) inviterer den 14. september 2026 kl. 16.00-17.30 til et offentligt webinar om aktuelle emner og den fremtidige udvikling af akvakulturen i EU. Læs om tilmelding og program her. |
|
| | Kommende internationale akvakulturkonferencer |
|
| | | |
| Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
| | | |
|
|
|
| |
|
