VIEW THIS EMAIL IN BROWSER

UGE 38, 2026

Kære læser,

Velkommen til nyhedsbrev fra Dansk Akvakultur Producentorganisation.

I denne uge kan du læse om:

1. Dansk havbrug bliver verdens første akvakulturvirksomhed med Science Based Targets for Nature

2. Dambrugsforsøg med ny teknologi gav mindre algevækst

3. Nyt fra Folketinget: Spørgsmål og svar for uge 38

4. Markant fald i den globale produktion af fiskemel

5. EL-Niño: Langvarig periode med over gennemsnittet temperaturer i det ækvatoriale Stillehav forventes at toppe denne vinter

6. Debatindlæg: Havbrug skal udvikles - ikke lukkes

7. DAPO deltog i workshop om Østersøens fremtid

8. Debatindlæg i Folketidende: Lad os tage debatten om havbrug på et oplyst grundlag

9. Vil du være en del af AquaPri?

10. Manglende udledningstal begrænser indblik i spildevandssager

11. Netdyrkede blåmuslinger skal afprøves som grundlag for nye rev i Limfjorden

12. Unge sætter retning for fremtidens fiskeri og akvakultur

13. Yacht fanget i havbrug under kraftig storm

14. Fiskeopdrættere i Norge skal være forberedte på angreb fra større marine dyr

15. Andre relevante nyheder

    • Borgerforslag kræver målere på alle kloakoverløb: Hvor meget spildevand ender egentlig i havet?

    • Fabrikken lukker - men det forurenede vand skal fortsat pumpes ud i Nordsøen

16. Akvakultur-kalender

Ønsker du besøg af DAPO, er du meget velkommen til at kontakte os. Send os en e-mail, hvorefter vi aftaler nærmere om tidspunkt og indhold for besøget.

Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende udgaver af nyhedsbrevet, hører vi også meget gerne fra dig.

God læselyst!

Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur Producentorganisation

Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her.

Dansk havbrug bliver verdens første akvakulturvirksomhed med Science Based Targets for Nature

DAPO-medlemmet Musholm bliver den første akvakulturvirksomhed med Science Based Targets for Nature. Sammen med BioMar omsætter virksomheden målene til konkrete indsatser for råvarer, marine levesteder og biodiversitet.

Musholm tager som deltager i Science Based Targets Network (SBTN) Ocean Hub-pilotprojektet et markant skridt i arbejdet med natur og biodiversitet. Den danske ørredproducent har fastlagt mål, der skal reducere presset på vilde fiskebestande, genoprette marine levesteder og mindske risikoen for påvirkning af truede og beskyttede arter.

Musholm og BioMar er begge medlemmer af Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO). For DAPO viser samarbejdet, hvordan virksomheder på tværs af akvakulturens værdikæde kan koble høje naturambitioner med mål, dokumentation og konkrete handlinger.

“Det er en markant milepæl for dansk akvakultur som viser, hvordan et højt ambitionsniveau kan omsættes til konkrete og målbare indsatser, og samarbejdet mellem brancherne understreger, at naturhensyn skal løftes i hele værdikæden. Som brancheorganisation er vi stolte af, at to af vores medlemmer går forrest med indsatser, der kan dokumenteres og følges over tid,” siger René Christensen, direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation.

Tre konkrete mål for naturen

1. Mindre pres på vilde fiskebestande. Musholm vil reducere anvendelsen af marine råvarer baseret på blåhvilling med 52,94 procent inden 2029 med 2025 som referenceår. Frem mod 2031 vil virksomheden desuden mindske afhængigheden af marine råvarer fra vildtfangede fisk gennem øget anvendelse af cirkulære og alternative råvarer. Målet understøttes af BioMars Blue IMPACT-foder.

   
   

2. Genopretning af marine levesteder. Musholm vil sammen med Slagelse Kommune genoprette 42 hektar stenrev og 14 hektar blåmuslingerev ved Storebælt Klint i Musholmbugten inden udgangen af 2029. Samtidig vil Musholm senest i 2030 reducere brugen af netimprægnering på virksomhedens tre havbrug.

   
   

3. Lavere risiko for påvirkning af truede og beskyttede arter. Senest i 2029 vil Musholm og BioMar styrke sporbarhed, overvågning og afværgeindsatser i udvalgte fiskerier, der leverer marine råvarer til akvakulturfoder. Indsatsen skal styrke forståelsen af biodiversitetsrelaterede risici og forbedre håndteringen af dem i forsyningskæden.

Handling i hele værdikæden

Musholms naturmål kræver handling både på havbrugene og længere tilbage i værdikæden. Virksomheden samarbejder derfor med BioMar om målrettet indkøb af råvarer, sporbarhed og udvikling af foderløsninger med lavere miljøpåvirkning. Gennem BioMars Blue IMPACT-program får Musholm adgang til data, analyser og dokumentation, der gør det muligt at følge udviklingen og dokumentere fremskridt over tid.

“Når Musholm sætter ambitiøse naturmål, er det afgørende med stærke partnerskaber i vores værdikæde. Vi ønsker at tage ansvar lokalt, hvor vi opdrætter vores fisk, men også de steder i verden, hvor ingredienserne til vores foder kommer fra, for der påvirker vores efterspørgsel også naturen,” siger Thorbjørn Harkamp, direktør for Musholm A/S.

BioMars Blue IMPACT-foderprogram understøtter opdrættere, der ønsker større gennemsigtighed og løbende forbedringer i foderets miljøaftryk.

“Når vi taler om natur, er det vigtigt at se på hele værdikæden og ikke kun på det, der sker på selve opdrættet. Foderet spiller en afgørende rolle, og gennem vores arbejde med råvarer, sporbarhed og foderformulering kan vi udvikle løsninger, der tager højde for kundens specifikke natur- og bæredygtighedskrav. Samtidig kan vi gennem Blue IMPACT levere den dokumentation og indsigt, der gør det muligt at følge udviklingen over tid. Vi er stolte af at samarbejde med Musholm og bidrage med den viden, dokumentation og de foderløsninger, der kan være med til at gøre ambitionerne til virkelighed,” siger Anders Brandt-Clausen, BioMar A/S.

Læs pressemeddelelsen fra Musholm  A/S og BioMar A/S her.

Annonce Biomar A/S

Annonce Biomar A/S

Dambrugsforsøg med ny teknologi gav mindre algevækst

Et forsøg på Aarup Mølle Dambrug med støtte fra Henrik Henriksens Fond har afprøvet nanobobleteknologi med fisk i den daglige drift. En parallel sammenligning mellem to damme viste mindre algevækst i dammen med nanobobler. Samtidig blev biofilteret mere stabilt, og dyrlægens vurdering gav ikke anledning til bekymring for fiskevelfærden ved den anvendte dosering.

Af Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)

Foto: Forsøget med nanobobleteknologi blev gennemført i den eksisterende drift på Aarup Mølle Dambrug. Foto: DAPO

Nanobobleteknologi har især været anvendt i forbindelse med vandbehandling og rensningsanlæg, men er ny i akvakultur. På Aarup Mølle Dambrug blev teknologien i samarbejde med Biomar A/S derfor afprøvet i et fungerende produktionsanlæg med fisk. Så vidt dambruget har kunnet afdække, er det første gang i Danmark, at nanobobler er undersøgt på denne måde under praktiske driftsforhold.

Projektet begyndte i april og blev gennemført med støtte fra Henrik Henriksens Fond. Dambruget ville undersøge, hvordan teknologien påvirkede vandkvalitet, algevækst, biofilter, den daglige drift og fiskene, når den blev integreret i anlæggets returvand.

Ved projektets afslutning peger målinger, en parallel damsammenligning og driftserfaringer i samme positive retning. Iltmætningen steg i det behandlede returvand, dambruget registrerede mindre algevækst og rengøringsbehov, og biofilteret fungerede mere stabilt.

Parallel sammenligning mellem dam 3 og dam 4

Da forsøget begyndte, stod både dam 3 og dam 4 tomme. De blev sat i drift på samme tidspunkt og under sammenlignelige forhold. Den væsentlige forskel var, at dam 3 ikke modtog nanoboblebehandlet vand, mens dam 4 gjorde. Dam 3 fungerede dermed som en parallel driftsreference, særligt i vurderingen af algevækst.

Billederne fra forsøget er derfor ikke før- og efterbilleder fra den samme dam. De viser de to damme på samme tidspunkt efter en samtidig opstart. Dambruget observerede tydeligt mindre algevækst i dam 4, som modtog nanoboblebehandlet vand, end i dam 3 uden behandlingen.

Dam 3 uden nanobobler og dam 4 med nanobobler efter samtidig opstart. Dambruget observerede mindre algevækst i dam 4. Foto: Aarup Mølle Dambrug

Fra 78 til cirka 125 procent iltmætning

Før installationen kom returvandet ud af biofilteret med en iltmætning på cirka 78 procent og blev ledt videre til dammene med dette niveau. Efter opstart af nanobobleanlægget blev der målt omkring 125 procent ved indløbene til dam 4, 5, 6, 7, 8 og 9.

Nannoboblerne øger iltmætningen og fungerer som supplement eller erstatning for andre metoder til indløsning af ren ilt.

En måling under forsøget viste 125,1 procent iltmætning. Foto: Aarup Mølle Dambrug

En iltmætning over 100 procent betyder, at vandet på måletidspunktet indeholder mere opløst ilt end ligevægtsniveauet ved de aktuelle forhold. Det er ikke i sig selv det samme som problematisk overmætning med samlet gas. Netop gasforholdene indgik derfor i den veterinære vurdering af forsøget.

BioMar fulgte vandkvaliteten

BioMar har været involveret i projektet siden idéfasen. Biolog Mikkel Detz har fulgt forsøget og løbende overvåget centrale vandparametre for at belyse teknologiens betydning for vandkvaliteten.

Målingerne viste ingen væsentlige ændringer i de øvrige målte vandparametre, mens iltmætningen blev hævet markant i den behandlede vandmængde. Resultaterne understøtter dermed, at nanobobleteknologien under de afprøvede forhold kan anvendes til at opløse og fordele ren ilt i større vandmængder, ligesom andre teknikker til iltning.

Mindre algevækst og færre driftstimer

Den mest synlige driftsændring var den mindre algevækst i dammen med nanobobler. Ifølge Aarup Mølle Dambrug har det mindsket behovet for rengøring og vedligehold og dermed reduceret antallet af mandetimer til disse opgaver. Når dammene skal rengøres sjældnere, bliver der også mindre behov for at flytte fisk alene af hensyn til rengøringen.

Erfaringen er relevant, fordi rengøring ikke kun er et spørgsmål om arbejdstid. Hyppige driftsindgreb kan skabe udsving i et anlæg, hvor stabile forhold er afgørende.

Mere stabil drift af biofilteret

Efter opstart med nanobobler oplevede dambruget også mindre belægning og tilstopning i biofilteret. Det gav en mere stabil biologisk vandbehandling end tidligere.

»Det interessante for os er, at nanoboblerne ikke kun har løftet iltniveauet. Vi har samtidig set mindre algevækst, mindre tilstopning i biofilteret og færre timer til rengøring. Forsøget tyder derfor på, at teknologien kan bidrage til en mere stabil drift i flere dele af anlægget,« siger Jonas Hansen, medejer af Aarupmølle Dambrug.

Veterinær vurdering uden tegn på velfærdsproblemer

Fordi teknologien var ny for dambruget, var det ikke på forhånd kendt, hvordan fiskene ville reagere på nanoboblerne og de høje iltniveauer. Dyrlæge Thomas Clausen deltog derfor fra projektets begyndelse. Hans rolle var blandt andet at følge fiskenes trivsel og vurdere, om teknologien og doseringen medførte negative påvirkninger.

Det generelle billede i perioden var ifølge dyrlægen positivt:

»Vandkvaliteten var god, fiskene havde god ædelyst, og dødeligheden var generelt lav. Ved den koncentration af nanobobler, der blev anvendt i forsøget, fandt jeg ikke forhold, som gav anledning til bekymring for fiskevelfærden eller tegn på problemer med gasovermætning«, siger dyrlæge Thomas Clausen.

Vurderingen gælder den konkrete dosering og drift på Aarup Mølle Dambrug. Den bør derfor ikke uden videre overføres til andre anlæg, hvor vandkemi, temperatur, biomasse, hydraulik og iltbehov kan være anderledes.

Teknologien skal tilpasses det enkelte anlæg

Nanobobler er meget små gasbobler. Den lille størrelse giver en stor kontaktflade mellem gas og vand og kan understøtte overførslen af ilt til vandfasen. I recirkulerede anlæg kan stabile iltforhold både være relevante for fiskene og for mikroorganismerne i biofilteret.

Effekten afhænger imidlertid af, hvordan anlægget dimensioneres og integreres. Vandmængde, temperatur, fiskebiomasse, recirkuleringsgrad, iltbehov og den eksisterende vandbehandling har betydning for både kapacitet og placering. I projektet blev løsningen leveret af TECHRAS Nano, som stod for dimensionering, installation og idriftsættelse.

Aarup Mølle Dambrug. Fra venstre ses medejer Jonas Hansen, i midten medejer Michael Hansen og til højre René Christensen, direktør for DAPO. Foto: DAPO

Lovende erfaringer

Forsøget på Aarup Mølle Dambrug viser, at nanobobleteknologi under de afprøvede forhold kan indgå i den daglige drift med et højt og stabilt iltniveau. De observerede samtidig forbedringer i algevækst, rengøringsbehov og biofilterets funktion er driftsmæssigt interessante og bør indgå i vurderingen af teknologiens samlede værdi.

Sammenligningen mellem dam 3 og dam 4 giver en parallel driftsreference for observationen af algevækst. Der er dog fortsat tale om et praktisk forsøg på ét anlæg og ikke et formaliseret forskningsforsøg med gentagelser og løbende standardiserede måleserier. De øvrige resultater bygger på punktmålinger, driftsobservationer og en veterinær vurdering.

For Aarup Mølle Dambrug er konklusionen på projektforløbet dog klar: Anlægget har i forsøgsperioden leveret bedre iltforhold og været forbundet med en mere stabil og mindre arbejdskrævende drift uden observerede problemer for fiskevelfærden ved den anvendte dosering.

Aarup Mølle Dambrug oplevede en tydelig forbedring i biofilterets drift efter opstart med nanobobler. Biofilteret havde mindre belægning og tilstopning og fungerede mere stabilt end tidligere. Foto: Aarup Mølle Dambrug

Projektet i korte træk

Sted: Aarupmølle Dambrug

Samarbejdspartner: Biomar A/S

Teknologi: Nanobobleanlæg til iltning af returvand

Leverandør: TECHRAS Nano ApS

Støtte: Henrik Henriksens Fond

Start: April 2026

Forsøgsopbygning: Parallel sammenligning af dam 3 uden nanobobler og dam 4 med nanobobler samt driftsmålinger i anlægget

Fokus: Vandkvalitet, iltning, algevækst, biofilter, fiskevelfærd, driftsstabilitet og muligheder for at reducere brugen af behandlingsmidler

Veterinær vurdering: Dyrlæge Thomas Clausen

Kontakt oplysninger til TECHRAS Nano ApS

Henrik Kaagaard Hansen,

Maskinmester, Salgs & Projektleder, Forretnings & Applikationsudvikler

Mob.: +45 30806619

Mail: hkh@techrasnano.dk

Web.: www.techrasnano.dk

Læs mere om TECHRAS Nano: Den rigtige løsning til det enkelte fiskeopdræt

Nyt fra Folketinget

Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner.

Udvalgsspørgsmål og svar for uge 38:

I uge 38 er der stillet spørgsmål MOF 354 og MOF 360-362 om Statsrevisorernes beretning om havbrug. De nye spørgsmål er markeret med røde links.

Derudover er der kommet svar på MOF 203-205, som omhandler miljøgodkendelser, og hvordan Miljøstyrelsen skal administrere dem under sagsbehandlingen.

DAPO følger løbende relevante udvalgsspørgsmål og -svar. Nedenfor finder du den samlede oversigt for uge 38.

Markant fald i den globale produktion af fiskemel

Havbrug skal udvikles - ikke lukkes

Skrevet af René Christensen, direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation

Anders Krojgaard Lund (C) rejser i Horsens Folkeblad en relevant debat om havmiljøet og myndighedernes tilsyn med de danske havbrug. Rigsrevisionens kritik er alvorlig og skal naturligvis tages alvorligt. Reglerne skal overholdes, indberetningerne skal være korrekte, og myndighederne skal reagere konsekvent, når det ikke sker.

Foto: René Christensen, direktør for DAPO. Copyright DAPO.

Kritikken bør imidlertid gengives retvisende og nuanceret. Rigsrevisionens beretning handler i høj grad om Miljøstyrelsens forvaltning og meget lange sagsbehandling. Havbrugene indsendte rettidigt deres ansøgninger om nye miljøgodkendelser i 2014 og har dermed ventet i mere end 11 år på myndighedernes afgørelser. Det er derfor ikke rimeligt, når Anders Krojgaard Lund fremstiller ventetiden, som om virksomhederne blot har valgt at ignorere reglerne.

Det undrer mig samtidig, at en konservativ lokalpolitiker kræver alle kystnære havbrug lukket. Det Konservative Folkeparti er med i fiskeriaftalen fra 2025, hvor aftalepartierne netop fastslår, at havbrugsproduktionen er en vigtig del af den samlede fødevareforsyning. Aftalen lægger ikke op til en generel lukning, men til stabile rammevilkår, miljøforbedringer og frivillige projekter, hvor produktion kan flyttes fra kystnære områder til mere robuste områder på åbent hav.

Akvakultur er en punktkilde og påvirker natur og miljø. Det skal vi ikke forsøge at tale udenom. Derfor skal produktionen placeres hensigtsmæssigt, reguleres på et fagligt grundlag og kontrolleres effektivt. Fisk fra dansk akvakultur er samtidig blandt de mest klimaeffektive former for animalsk proteinproduktion. Akvakulturen kan derfor spille en vigtig rolle i fremtidens fødevareforsyning. Det bliver for unuanceret alene at tale om lukning, når vi i stedet bør drøfte, hvordan Danmark kan udvikle en endnu mere miljø- og klimaeffektiv produktion.

Dansk Akvakultur Producentorganisation foretrækker den konstruktive vej, som Det Konservative Folkeparti på Christiansborg har valgt med fiskeriaftalen: dialog, udvikling, klare regler og løsninger baseret på dokumenteret viden. Den grønne omstilling af vores fødevareproduktion handler netop om at udvikle produktionen - ikke om at afvikle den.

Invitationen står derfor åben: Anders Krojgaard Lund er meget velkommen til at kontakte mig og besøge et dansk havbrug. En kvalificeret debat begynder bedst med indsigt i den produktion, man ønsker at tage stilling til.

DAPO deltog i workshop om Østersøens fremtid

Den 8.-10. september deltog DAPOs faglige konsulent Ellen Bang i en workshop på Marholmen i Sverige. Hun deltog som medlem af Council of Youth Representatives under Baltic Sea Region Youth Forum.

Foto: Deltagerne i INSPIRI-workshoppen på Marholmen i Sverige. Ellen Bang, DAPO, ses helt til venstre. Copyright: Stockholm universitet.

Workshoppen var en del af INSPIRI-projektet, som samler en bred kreds af aktører for i fællesskab at udvikle visioner og mulige veje mod sunde europæiske have og vandområder.

Den regionale workshop havde fokus på Østersøen og blev afholdt af Stockholm Resilience Centre, Stockholms universitet. Blandt deltagerne var repræsentanter fra organisationer, forskningsmiljøer og kreative fag.

Gennem tre dage arbejdede deltagerne med forskellige fremtidsscenarier for Østersøen. Drøftelserne omfattede blandt andet samspillet mellem et sundt havmiljø og erhvervsaktiviteter i regionen. Workshoppen gav samtidig mulighed for at udveksle viden og erfaringer om aktuelle initiativer i og omkring Østersøen, herunder akvakultur på Åland og udviklingen i områdets dyreliv.

Resultaterne fra workshoppen vil efterfølgende blive formidlet gennem blandt andet forskningsartikler og andre formater.

Annonce Aller Aqua

Annonce Aller Aqua

Debatindlæg i Folketidende: Lad os tage debatten om havbrug på et oplyst grundlag

Debatindlæg er skrevet af René Christensen, DAPO

Jeanette Stærk Larsen og protestgruppen på facebook Grønsund - uden havbrug, rejser en vigtig debat om havmiljøet, som også er blevet rejst i Folketidende med debatindlægget ’Dødsstødet for havbrugene i Grønsund?’. Vi deler ønsket om et renere havmiljø med mere ålegræs og flere fisk.

Foto: René Christensen, direktør for DAPO ved Grønsund Havbrug. Copyright DAPO

Jeg anerkender samtidig, at der generelt mangler viden om moderne akvakultur i Danmark. Det ansvar tager vi gerne på os i Dansk Akvakultur Producentorganisation. Vi arbejder netop på at skabe større åbenhed og mere viden om både produktionen, miljøpåvirkningen og de muligheder, der ligger i dansk akvakultur.

Havbrug er punktkilder, som udleder kvælstof, fosfor og organisk stof og dermed påvirker natur og miljø. Det skal vi ikke forsøge at tale udenom. Derfor skal påvirkningen dokumenteres, reguleres og vurderes konkret på den enkelte lokalitet. Det gælder naturligvis også i Grønsund.

Havmiljøet kræver et bredere perspektiv

Men debatten kræver også, at tallene sættes i perspektiv.

Miljøministeriet har på baggrund af en analyse fra NIVA Danmark opgjort marin akvakultur til 0,3 procent af den samlede estimerede påvirkning af presfaktorer på tværs af de danske farvande. De resterende 99,7 procent kommer således fra andre presfaktorer. Til sammenligning er rekreation og turisme opgjort til 5,0 procent og lystfiskeri og jagt til 0,5 procent. Så stop af alt lystfiskeri vil give mere ro og udvikling for naturen, end stop for havbrug, det er da oplysning.

Det nationale tal betyder ikke, at et havbrug ikke kan have en lokal påvirkning. Det understreger derimod, at havmiljøets tilstand skyldes mange forskellige påvirkninger, og at vi ikke får et bedre havmiljø ved alene at fokusere på den mindste presfaktor på nationalt niveau. Alle sektorer skal tage ansvar, og indsatserne skal bygge på dokumenteret viden om, hvor påvirkningerne kommer fra, og hvor en indsats giver den største effekt.

Akvakultur er samtidig en del af den grønne omstilling af vores fødevareproduktion.

Fisk udnytter foderet effektivt og har et lavt klimaaftryk sammenlignet med flere andre animalske fødevarer. Internationalt peger både EU, FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation, FAO, og Verdensbanken på akvakulturens voksende betydning for ernæring, fødevareforsyning, arbejdspladser og en mere robust fødevareproduktion.

Politisk opbakning til akvakulturens fremtid

Der er også truffet en klar politisk beslutning om akvakulturens fremtid i Danmark. Socialdemokratiet Venstre, moderaterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet fastslår i fiskeriaftalen En ny kurs for dansk fiskeri, at der skal sikres stabile rammer for akvakultursektoren, og at havbrugsproduktionen er en vigtig del af den samlede fødevareforsyning af fiskeprodukter.

Aftalen peger samtidig på, at mulighederne for frivilligt at flytte eksisterende produktion fra kystnære områder til mere åbne og robuste havområder skal undersøges. Det er efter vores opfattelse den rigtige tilgang: Ikke at lukke og være imod en hel produktion, men at udvikle den på grundlag af viden, dokumentation, moderne miljøkrav og de bedst egnede placeringer.

Dansk Akvakultur Producentorganisation vil gerne vise åbent frem, hvad vi laver. Vi ønsker dialog med borgere, politikere, grønne organisationer og protestgrupper, også når vi er uenige.

Derfor vil jeg gerne slutte med en konkret invitation:

Jeanette Stærk Larsen, vil du og repræsentanter for protestgruppen med ud og se et dansk havbrug? Så kan vi få en åben og faglig samtale om produktionen, miljøpåvirkningen og de løsninger, der kan bringe både havmiljøet og fødevareproduktionen videre.

Vil du være en del af AquaPri?

DAMBRUGSMEDHJÆLPER TIL HØGHØJ DAMBRUG

Kan du lide at arbejde udenfor, og har du lyst til et job med frihed under ansvar?

AquaPri søger en frisk og engageret medarbejder til Høghøj Dambrug, tæt på Skjern. Her skal du passe, fodre og sortere fisk, og ingen dage er ens.

Læs mere og søg stillingen her.

Manglende udledningstal begrænser indblik i spildevandssager

Miljøstyrelsen har givet FiskerForum delvis aktindsigt i en række sager om ulovlige spildevandsudledninger. Centrale oplysninger om blandt andet udledte mængder og indholdet af næringsstoffer er dog fortsat undtaget fra aktindsigt med henvisning til verserende straffesager.

I juli 2025 oplyste Miljøministeriet, at 17 spildevandsselskaber var blevet politianmeldt for mindst 33 forhold vedrørende ulovlige udledninger. Anmeldelserne omfattede ifølge ministeriet blandt andet udledning af spildevand til skovområder, vandløb og kystnære havområder uden de nødvendige tilladelser.

FiskerForum anmodede efterfølgende om aktindsigt i sagerne for blandt andet at få oplyst, hvilke selskaber og udledningspunkter anmeldelserne vedrørte, hvor udledningerne var endt, og hvad der lå til grund for politianmeldelserne.

Efter et indledende afslag genoptog Miljøstyrelsen sagen og gav yderligere aktindsigt. Ifølge FiskerForum har styrelsen imidlertid fortsat afvist at udlevere oplysninger om de udledte eller anslåede mængder spildevand, belastningen med blandt andet kvælstof, fosfor og organisk stof samt tidspunkterne for udledningerne. Det gælder sager vedrørende blandt andre Biofos A/S, Aalborg Kloak A/S og Ringkøbing-Skjern Spildevand A/S.

Miljøstyrelsen begrunder afslaget med, at dokumenterne og oplysningerne indgår i sager inden for strafferetsplejen og derfor ikke er omfattet af den almindelige adgang til aktindsigt. FiskerForum henviser samtidig til, at der kan søges aktindsigt hos politiet efter retsplejelovens regler.

Sagen rejser et principielt spørgsmål om adgangen til miljødata. Oplysninger om udledningernes omfang, indhold, tidspunkt og recipient er væsentlige, hvis miljøpåvirkningen skal kunne vurderes på et dokumenteret grundlag. Det gælder ikke mindst i fjorde og kystvande, hvor flere forskellige belastningskilder kan påvirke vandmiljøet og dermed rammevilkårene for blandt andet akvakultur.

For Dansk Akvakultur Producentorganisation er det centralt, at vurderinger af vandmiljøets tilstand og fordelingen af miljømæssige indsatser bygger på fyldestgørende og gennemsigtige data fra samtlige relevante kilder. Samtidig skal hensynet til igangværende straffesager naturligvis respekteres.

FiskerForum efterlyser derfor, at oplysningerne bliver tilgængelige, når hensynet til de konkrete straffesager ikke længere er til hinder for offentliggørelse. Mediet peger også på behovet for at få belyst, hvilke konkrete tekniske eller driftsmæssige ændringer der er gennemført for at forebygge gentagelser.

Kilde: FiskerForum: Ministeriet offentliggjorde spildevandssagerne - men tallene bag udledningerne holdes tilbage

Netdyrkede blåmuslinger skal afprøves som grundlag for nye rev i Limfjorden

Flere hundrede ton netdyrkede blåmuslinger skal indgå i naturgenopretningsprojekter i Limfjorden. Formålet er at undersøge, om opdrætsmuslinger kan danne grundlag for stabile, biogene rev og dermed skabe nye levesteder på fjordbunden.

Foto: Blå Biomasse. Copyright DAPO.

Blå Biomasse planlægger i samarbejde med Limfjordsrådet at udlægge i alt 160 ton blåmuslinger i Gjøl Bredning. Muslingerne skal fordeles i to partier på hver 80 ton og indgå i genopretningen af biogene rev - rev, der dannes af levende organismer og deres skaller.

Muslingerevene kan potentielt skabe en mere varieret havbund og give føde, skjul og levesteder til blandt andet fisk, krebsdyr og andre bundlevende organismer. Samtidig kan muslingeskallerne danne et fast underlag, hvor nye muslinger og andre organismer kan etablere sig. Indsatsen skal ses i sammenhæng med den øvrige naturgenopretning i Gjøl Bredning, hvor projektet Liv i Limfjorden også arbejder med etablering af stenrev.

Der er allerede gennemført en større forsøgsudlægning i Løgstør Bredning. Her leverede Blå Biomasse i 2025 omkring 100 ton netdyrkede blåmuslinger, som blev fordelt på tre forsøgsområder under det EU-støttede projekt COASTal LIFE. DTU Aqua følger områderne over en toårig periode for at undersøge muslingernes overlevelse og deres mulighed for at udvikle sig til stabile og selvopretholdende rev.

Muslingerne produceres på net, hvor larverne sætter sig naturligt og lever af mikroalger i vandet. Produktionen kræver derfor hverken tilførsel af foder eller medicin. Når muslingerne høstes fra nettene, berøres havbunden heller ikke direkte.

Blåmuslingernes filtrering kan bidrage til klarere vand, men den samlede miljøeffekt afhænger blandt andet af anlæggenes placering, vandudskiftningen og forholdene på havbunden. En undersøgelse fra WSP viser, at muslingeopdræt ved Jegindø og i Venøsund kan etableres uden at forringe bundfaunasamfundene, når anlæggene placeres i områder med god vandgennemstrømning. Undersøgelsen peger samtidig på, at der fortsat mangler viden om opdrættets betydning for blandt andet den naturlige kvælstoffjernelse.

Forsøgene i Limfjorden skal derfor bidrage med vigtig dokumentation af, om netdyrkede muslinger fremover kan få en større rolle i samspillet mellem akvakulturproduktion og marin naturgenopretning.

Kilde: FiskerForum – Netdyrkede muslinger skal danne nye rev på bunden af Limfjorden. Oplysninger om forsøget og miljøeffekterne er desuden baseret på materiale fra Hedeselskabet og WSP.

Unge sætter retning for fremtidens fiskeri og akvakultur

World Food Forums Global Youth Constituency on Fisheries and Aquaculture har offentliggjort sine anbefalinger forud for den 37. samling i FAO’s Fiskerikomité (COFI 37).

Anbefalingerne er resultatet af en længere, ungdomsledet proces og bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse og konsultationer med mere end 700 unge fra hele verden.

Anbefalingerne er samlet under fire temaer:

• Meningsfuld adgang til fiskeri- og akvakultursektoren

• Opbygning af kompetencer, færdigheder og viden

• Styrket deltagelse i politiske processer og beslutninger

• Ordentlige levevilkår og økonomiske muligheder

Under hvert tema præsenteres konkrete forslag til, hvordan unge kan få bedre muligheder for at etablere sig, udvikle sig og få indflydelse i sektorerne.

Hos DAPO glæder vi os over fokusset på adgang til uddannelse og praktisk læring, inddragelse i politiske processer samt bedre adgang til finansiering og startkapital. Det er emner, som både er væsentlige globalt og har stor betydning for udviklingen og generationsskiftet i dansk akvakultur.

Læs anbefalingerne til COFI 37 her.

Yacht fanget i havbrug under kraftig storm

En 46 fods yacht med seks personer om bord endte natten til lørdag i et lakseopdrætsanlæg ud for Nordirland. Yachten var på vej fra Skotland mod Portugal, da den i vindstød på op mod 60 knob mistede både motorkraft og styring og ramte havbruget i Red Bay.

De seks personer om bord kom ikke til skade, men de kraftige vind- og vejrforhold betød, at redningsmandskabet måtte vente til dagslys, før yachten kunne frigøres fra anlægget og bugseres i havn. Redningsaktionen varede omkring syv timer.

Havbruget drives af Glenarm Organic Salmon og er områdets eneste kommercielle lakseopdrætter. Hændelsen kommer blot en måned efter, at en 30 meter lang fransk skonnert efter fejlnavigation endte inde i et irsk Mowi-netbur.

MOWI havde en lignende hændelse med påsejling tilbage i august, hvor en 30m yacht havnede midt i deres havbrug ved Clare Island, Irland.

Læs mere her.

Fiskeopdrættere i Norge skal være forberedte på angreb fra større marine dyr

Det norske Fiskeridirektorat opfordrer havbrug til at være bedre forberedt på, at større marine dyr kan trænge ind i netburene og beskadige nettene. Rovdyr er en kendt årsag til hændelser med undslupne fisk, og særligt den voksende bestand af atlantisk tun (Thunnus thynnus) øger risikoen for, at de store fisk kommer i kontakt med havbrugsanlæg.

Ifølge direktoratet kan sådanne hændelser udvikle sig hurtigt. Havbrugene bør derfor indarbejde relevante rovdyr i deres risikovurderinger og have beredskabsplaner samt personale, der er trænet i hurtigt at opdage og håndtere skader på nettene.

Tiltagene skal samtidig tilpasses de enkelte arter. Ved eksempelvis pighaj lægges der særlig vægt på forebyggelse, mens hurtig opdagelse og reaktion er afgørende, hvis en tun trænger ind i et netbur. Målet er først og fremmest at forhindre eller begrænse, at opdrætsfisk slipper ud.

Læs mere her.

Andre relevante nyheder

www.fiskerforum.dk/

Borgerforslag kræver målere på alle kloakoverløb: Hvor meget spildevand ender egentlig i havet?

Hvor store mængder urenset spildevand løber reelt ud i danske åer, fjorde og kystvande, fra landets overløbsbygværker når kloaksystemerne ikke kan følge med? Et nyt borgerforslag vil have flowmålere på samtlige overløb i Danmark og løbende analyser af spildevandet. Målet er at erstatte beregninger og skøn med faktiske målinger – og dermed skabe et mere retvisende billede af belastningen af vandmiljøet.

Læs artiklen her.

www.fiskerforum.dk/

Fabrikken lukker – men det forurenede vand skal fortsat pumpes ud i Nordsøen

FMC lukker det tidligere Cheminova på Harboøre Tange ved udgangen af 2026. Men dermed stopper historien om fabrikkens forurening ikke. Omkring 300.000 kubikmeter forurenet grundvand pumpes årligt op fra Rønland og den gamle Cheminova-grund, renses og ledes videre til Vesterhavet.

Læs artiklen her.

Akvakultur-kalender

Aftenakademiet: Fremtidens fisk

Tirsdag den 13. oktober 2026 kl. 19.00-21.00

Hvilke fisk bør vi spise eller måske nærmere ikke spise i fremtiden? Er landbaseret lakseopdræt et bæredygtig alternativ, hvis vi vil spise laks, eller bør vi i stedet spise andre arter, end vi er vant til?

Det kan du blive meget klogere på, når fiskehandler Jakob Clausen og direktør på Skagen Salmon Jakob Veiss møder hinanden i en paneldebat modereret af Birgitte Sonne fra Nordjyske.

Første halvdel: Paneldebat med Clausen og Veiss

Pause med mulighed for køb af drikkevarer i Museumscaféen

Anden halvdel: Spørgsmål og kommentarer fra publikum

Arrangementet sker i samarbejde med Nordjyske og som en del af udstillingen Tak for mad.

Læs mere om udstillingen, og hvem der har støttet den lige her.

Kommende internationale akvakulturkonferencer

• AQUACULTURE EUROPE 2026

• Ljubljana Slovenia: Sept 28 - Oct 1, 2026

• LACQUA 2026

  San Salvador, El Salvador: October 27-30, 2026

• WORLD AQUACULTURE 2026 Tanzania

  Dar Es Salaam Tanzania: December 1-4, 2026

  
  

Læs mere her: Verdensselskabet for akvakultur

Med venlig hilsen

Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF