UGE 40, 2026

Kære læser,

Velkommen til nyhedsbrev fra Dansk Akvakultur Producentorganisation.

I denne uge kan du læse om:

René Christensen i TV SYD: Faglig debat skal sikre udviklingen af dansk akvakultur
DAPO besøgte Blå Biomasse: Indblik i muslingeopdræt og naturgenopretning
Ny bog: Danske blå marker gemmer på guldmærkede fødevarer
Nyt fra Folketinget: Spørgsmål og svar for uge 39 og 40.
Lars Ditlev markerer 35 års jubilæum hos AquaPri
Tabte fiskeredskaber fjernes fra havbunden ved Bornholm
Nyt EU-baggrundspapir belyser potentialet i muslinge- og østersopdræt
Fælles europæisk akvakulturpolitik på dagsordenen i AAC
EU’s akvakultur: Fremtidens politik og faglige udfordringer i fokus
Marine hedebølger kan blive langt hyppigere i danske farvande
Makrelopdræt undersøges som mulig ny produktionsform
Bocuse d’Or-udvælgelse kan vende tilbage til Nykøbing Falster i 2027
Ledig stilling hos AquaPri
Ny fodertilsætning skal testes mod laksesygdom i Chile
Andre relevante nyheder
- Dramatisk tyveri på Læsø: Kutter stjålet fra Østerby Havn – OPDATERET
- Sérgio fandt nye perspektiver på bæredygtig akvakultur hos DTU Aqua i Hirtshals
- Historisk lave kvoter presser både sild og fiskemel
- Når Cheminova lukker, bliver giften tilbage - nu må staten tage ansvar for Vestkysten
Akvakultur-kalender

Ønsker du besøg af DAPO, er du meget velkommen til at kontakte os. Send os en e-mail, hvorefter vi aftaler nærmere om tidspunkt og indhold for besøget.

Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende udgaver af nyhedsbrevet, hører vi også meget gerne fra dig.

God læselyst!

Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur Producentorganisation

Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her.

René Christensen i TV SYD: Faglig debat skal sikre udviklingen af dansk akvakultur

DAPOs direktør René Christensen deltog i TV SYDs aftenprogram, hvor han fremhævede erhvervets teknologiske udvikling og efterlyste en faglig dialog om fremtidens havbrug.

Interviewet tog afsæt i Rigsrevisionens kritik af forvaltningen af havbrug. René Christensen understregede, at erhvervet tager kritikken til sig og ønsker at bidrage konstruktivt til at få forholdene på plads.

Han fremhævede samtidig akvakulturens arbejde med at reducere miljøpåvirkningen gennem teknologi og udvikling af foder samt et reduceret behov for vildfanget fisk i produktionen.

Om mulighederne for at flytte havbrug på land vurderede René Christensen, at store, lukkede saltvandsanlæg endnu ikke er et økonomisk rentabelt alternativ til den eksisterende havbrugsproduktion. Han efterlyste derfor en faglig debat om egnede placeringer og rammer for den fremtidige produktion.

Afslutningsvis understregede han, at DAPO gerne deltager aktivt og konstruktivt i dialogen om kommende krav og myndighedernes adgang til oplysninger fra erhvervet.

Se TV SYDs nyhedsudsendelser her.

DAPO besøgte Blå Biomasse: Indblik i muslingeopdræt og naturgenopretning

I den forgangne uge besøgte DAPOs miljøfaglige rådgiver og marinbiolog Roland Gregers Madsen og faglige konsulent Ellen Bang Blå Biomasse, der er en del af Hedeselskabet.

Foto: Blå Biomasse producerer muslinger ved hjælp af net-teknologi. Hovedparten af produktionen afsættes til konsum på ferskmarkedet, mens en mindre del anvendes til udlægning på havbunden for at genetablere eller etablere muslingebanker. Copyright DAPO

Besøget gav indblik i virksomhedens produktion og i mulighederne for at anvende opdrættede muslinger til både fødevarer og naturgenopretning.

Blå Biomasse producerer muslinger ved hjælp af net-teknologi, hvor muslingerne vokser på net i vandet. Hovedparten af produktionen afsættes til konsum på ferskmarkedet, mens en mindre del anvendes til udlægning på havbunden med henblik på at genetablere eller etablere muslingebanker.

Under besøget fik Roland og Ellen mulighed for at se muslingeopdrættet under havoverfladen ved hjælp af en undervandsdrone.

Foto: DAPO besøgte den 18. september Blå Biomasse for at få indblik i muslingeopdræt med net-teknologi og anvendelsen af opdrættede muslinger til konsum og naturgenopretning. Copyright DAPO

På land fik de desuden en faglig introduktion til muslingeopdrættets potentiale og udfordringer samt anvendelsen af muslinger til naturgenopretning.

DAPO takker Blå Biomasse for besøget og den faglige dialog.

I den kommende tid deler vi flere indblik fra besøget og fortæller om muslingeopdræt på vores sociale medier.

Annonce Biomar A/S

Ny bog: Danske blå marker gemmer på guldmærkede fødevarer

VBF: Havet rummer et stort, men ofte overset potentiale for vores proteinforsyning. Skal akvakulturen løfte arven, kræver det dog både ny teknologi og bedre historiefortælling. Debatbogen Landbrug lugter sætter fokus på emnet.

Af Finn Bald (skribent og medforfatter)

Foto: Steffen Andersen, formand for Verdens Bedste Fødevarer. Copyright VBF.

Danmark har havet.

Vores havareal er over dobbelt så stort som vores landjord - faktisk udgør landbruget kun 17 procent af Danmarks samlede areal. Men når vi taler fødevareproduktion handler de fleste diskussioner om det, der sker på landjorden. Men kigger man ud over havnekajen, gemmer sig et kæmpe potentiale for fremtidens proteinforsyning.

Akvakultur er ikke en modspiller til naturen, som det nogle gange lyder fra kritikere af erhvervet; det er en afgørende forudsætning for at kunne brødføde en voksende verdensbefolkning uden at tømme verdens havbestande.

- Vi taler meget om landjordens udfordringer, men overser helt, at vores havareal er over dobbelt så stort. Fremtidens mest bæredygtige proteiner ligger bogstaveligt talt og venter ude på de blå marker, påpeger Steffen Andersen, formand for VBF og medforfatter i den ny debatbog, Landbrug lugter, som er udgivet på Forlaget Kolbein. Bogen sætter fokus på netop dette i et “dybdegående” kapitel 6 – bogens længste kapitel.

Fra fordomme til levende håndværk

Alligevel slås akvakulturen med et lidt blakket ry. For de fleste eksisterer havbrug og dambrug i en permanent tåge af forestillinger om forurening, antibiotika og upersonlig industriproduktion. Den offentlige debat næres af alt fra anonyme kritikere på sociale medier til kendte profiler, der kalder opdrætsfisk for “lyserødt lort”.

Men virkeligheden derude på ringene og i dambrugene er en anden. Fiskemester Anders Lejbach fra Musholm A/S minder os i bogen om, at akvakultur til havs er et levende håndværk baseret på havets rytmer:

“Lige meget hvor stor en bedrift man har, må det aldrig blive så automatiseret, at det alene styres via computere og sensorer. Hvis man ikke har fornemmelsen for, at det er levende dyr, man har med at gøre, får man et dårligere resultat.” Når man derfor behandler dyrene ordentligt, kan det måles på kvaliteten:

”Hvis du stresser en fisk, kan det direkte måles på kødkvaliteten. Det handler om dyrevelfærd,” fortæller Anders Lejbach.

Teknologisk innovation og cirkulær tænkning

Dansk akvakultur har gennemgået en rivende udvikling. Siden 1989 har de danske dambrug reduceret deres udledninger markant - kvælstof med 81%, fosfor med 87% og organisk stof med 93%. Hos Snaptun Fisk Export A/S har ejer Tim Holmgaard Petersen formået at firedoble produktionen fra 500 til 2.000 tons, samtidig med at vandforbruget er faldet med 90% gennem avancerede recirkuleringssystemer.

Samtidig viser iværksætteri som startupvirksomheden Nordic Shrimp i Aabenraa, hvordan fremtiden kan se ud. Her er det planen at producere tropiske rejer helt uden brug af antibiotika, og driften skal gøres bæredygtig ved at udnytte industriel overskudsvarme.

Økologi og Michelin-niveau

I Vejle Ådal viser Ådal Ørred, at økologi og kvalitet kan gå hånd i hånd. Her vokser fiskene 20-30% langsommere i gennemstrømmende vand, og virksomheden er gået 100 procent fri af medicin og antibiotika. Det har båret frugt helt op på højeste niveau:

“Det er nemt nok at fyre noget salgsgas af om økologi. Men hos os er det, vi siger, også det, vi gør,” siger salgsdirektør Adrian Durrani. Kvaliteten har vakt opsigt i både Michelin-restauranten og i det danske Kongehus.

Foto: Jørgen Jøker, Copyright Ådal Dambrug.

Og hos AquaPri - med rødder 125 år tilbage i Glyngøre – arbejdes der målrettet med at styre hele kæden fra æg til færdig fisk, herunder den unikke sandart, som elsker mørke og opdrættes helt uden parasitter og antibiotika i landbaserede rammer.

Foder, fiskekasser og behovet for historiefortælling

En afgørende brik i det grønne regnskab er fiskefoderet. Virksomheder som BioMar arbejder på højt teknologisk niveau med at reducere CO2-aftrykket og sikre, at soja ikke stammer fra skovrydningsramte områder. Gennem præcise LCA-værktøjer kan udledningerne reduceres med op til 90%.

Slutteligt afhænger fremtidens madkultur også af dem, der fylder i disken. Hos grossisten Lerøy Seafood og hos Annas Fiskekasser arbejdes der intenst på at få danskerne til at vælge sæsonens råvarer, som mørksej, lange og kuller. Men det hele kræver, at selve erhvervet bliver bedre til at markedsføre sin fortælling, mener bogens medforfatter:

- Fiskeopdrætterne laver fantastiske og sunde kvalitetsprodukter, men branchen har historisk været for dårlig til at sælge den gode historie. Hvis vi skal rykke ved danskernes fordomme om opdrætsfisk, skal producenterne turde stå frem og fortælle stolt om den høje dyrevelfærd, de strenge certificeringer og det sunde produkt, de rent faktisk leverer, pointerer Steffen Andersen.

Moderne akvakultur fanges i dag i tre forskellige hastigheder: Offentlighedens fordomme, forskningens strukturelle kontrol, og erhvervets konstante udvikling. Når de tre hastigheder støder sammen, opstår misforståelserne. Men kigger man bag om overskrifterne, er de blå marker ikke et levn fra fortiden – de er en vigtig dansk-nøgle til fremtidens bæredygtige fødevareproduktion.

Nyt fra Folketinget

Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner.

Udvalgsspørgsmål og svar for uge 39 og 40:

I uge 38 er der stillet spørgsmål MOF 354 og MOF 360-362 om Statsrevisorernes beretning om havbrug. De nye spørgsmål er markeret med røde links.

Derudover er der kommet svar på MOF 203-205, som omhandler miljøgodkendelser, og hvordan Miljøstyrelsen skal administrere dem under sagsbehandlingen.

DAPO følger løbende relevante udvalgsspørgsmål og -svar. Nedenfor finder du den samlede oversigt for uge 39 og 40.

Læs oversigt for uge 39 her.

Læs oversigt for uge 40 her.

Lars Ditlev markerer 35 års jubilæum hos AquaPri

Lars Ditlev, fiskemester på Bratbjerg Dambrug, har i september markeret sit 35 års jubilæum hos DAPOs medlemsvirksomhed AquaPri.

Siden ansættelsen i september 1991 har Lars været involveret i opbygningen og udviklingen af flere af virksomhedens dambrug. Forinden havde han opnået erfaring fra opdrætsprojekter i både Danmark og Polen.

I dag kombinerer han arbejdet som fiskemester med rollen som produktionskoordinator for AquaPris vestlige dambrug, hvor hans mangeårige praktiske erfaring bidrager til produktionen og samarbejdet med kollegerne.

DAPO ønsker Lars tillykke med jubilæet.

Foto: Th. Lars Ditliv. Copyright AquaPri

Tabte fiskeredskaber fjernes fra havbunden ved Bornholm

Et projekt i farvandet øst for Nexø sætter fokus på kortlægning og fjernelse af marint affald. Blue Research samarbejder med Nexø Vodbinderi om projektet CLEAN UP, der retter sig mod tabte fiskeredskaber fra erhvervs- og fritidsfiskeri. Redskaberne kan udgøre en fare for havets dyreliv og havmiljø

Gennem de seneste to år er projektområdet blevet gennemsejlet, og havbunden scannet. Fundene er dokumenteret med dropkamera og undervandsdrone, hvorefter en del af affaldet er bjerget med dræg og en griber på dronen. Det opsamlede materiale består primært af gamle wirer og krogliner samt enkelte garn og en brandslange. Lokale fiskere har bidraget med viden, sejlads og praktisk rådgivning. Projektet er støttet af Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og EU’s Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF).

Projektets beskrivelse knytter de tabte fiskeredskaber til erhvervs- og fritidsfiskeri og angiver ikke dansk akvakultur som kilde. For DAPO understreger indsatsen betydningen af at identificere affaldets oprindelse, så forebyggelse og oprydning målrettes de relevante aktiviteter.

Som perspektiv på havmiljøets samlede belastning fremgår det af miljøministerens svar på MOF-spørgsmål 1255, at kommercielt fiskeri tegner sig for 20 procent af den estimerede samlede påvirkning i danske farvande, mens kategorien lystfiskeri og jagt tegner sig for 0,5 procent og marin akvakultur for 0,3 procent. Marint affald opgøres særskilt til 12,6 procent. Tallene omfatter den samlede påvirkning på tværs af danske farvande.

Læs mere om CLEAN UP hos Blue Research.

Nyt EU-baggrundspapir belyser potentialet i muslinge- og østersopdræt

Foto: Implementing the Strategic Guidelines for EU aquaculture “Challenges in the bivalve mollusc farming sector and ways to address them” Background paper European Maritime, Aquaculture and Fisheries Fund (EMFAF).

Opdræt af toskallede bløddyr, herunder muslinger, østers og kammuslinger, kan bidrage med næringsrige fødevarer med et lavt klimaaftryk og understøtte erhverv og beskæftigelse i Europas kystområder. Alligevel har produktionen i EU været stagnerende eller faldende i de senere år. Det fremgår af et nyt baggrundspapir udarbejdet af EU’s Aquaculture Assistance Mechanism (AAM).

Papiret gennemgår sektorens væsentligste udfordringer og mulige løsninger. Blandt udfordringerne er stigende havtemperaturer, marine hedebølger, ændret vandkvalitet og sygdomme samt begrænset adgang til investeringer, kompetencer og egnede havområder.

Der peges blandt andet på klimatilpasning, styrket sygdomsovervågning, bedre finansieringsmuligheder og kompetenceudvikling som centrale indsatsområder. Papiret fremhæver også potentialet for økosystemtjenester, f.eks. fjernelse af næringsstoffer ved høst af muslinger og østers. Effekterne afhænger dog af lokale forhold og produktionsform.

Anbefalingerne retter sig mod Europa-Kommissionen, medlemslandene og erhvervet og skal bidrage til at styrke sektorens modstandsdygtighed og udviklingsmuligheder.

Læs mere og hent baggrundspapiret her.

Fælles europæisk akvakulturpolitik på dagsordenen i AAC

Copyright AAC.

Bedre rammer for europæisk akvakultur var et centralt tema på generalforsamlingen i Det Europæiske Rådgivende Råd for Akvakultur (AAC). Her opfordrede AAC’s formand, Brian Thomsen, der også er chefkonsulent i DAPO, medlemmerne til at arbejde for national politisk opbakning til en fælles europæisk akvakulturpolitik.

Opfordringen følger Europa-Parlamentets resolution af 17. september 2026 om fair konkurrence for fiskeri- og akvakulturprodukter samt fødevaresikkerhed. Parlamentet beklager stagnationen i EU’s akvakultursektor og opfordrer Kommissionen til at undersøge mulighederne for at styrke sektoren, herunder overveje udviklingen af en fælles akvakulturpolitik, der kan understøtte vækst og innovation.

På generalforsamlingen fremhævede Europa-Parlamentsmedlem Carmen Crespo Díaz behovet for øget konkurrenceevne, enklere administrative procedurer og bedre investeringsvilkår. Alkistis Parpoura, generaldirektør for fiskeri i det græske landbrugs- og fødevareministerium, præsenterede desuden græske initiativer inden for investeringer, innovation og diversificering.

Medlemmerne vedtog AAC’s strategiske plan og budget for 2026–2027 og bød velkommen til Observatorio de Bienestar Animal og Le Paysan Marin som nye medlemmer. I 2027 vil AAC styrke formidlingen gennem offentligt tilgængelige nyhedsbreve, to webinarer og videoer om rådets anbefalinger.

Annonce Aller Aqua

EU’s akvakultur: Fremtidens politik og faglige udfordringer i fokus

Hvordan skal akvakulturen i EU udvikle sig frem mod 2040, og hvilke udfordringer står sektoren overfor? Det var centrale spørgsmål på webseminaret »AAC Hot Topics«, hvor Brian Thomsen, formand for Det Rådgivende Råd for Akvakultur (AAC) og chefkonsulent i DAPO, deltog som oplægsholder.

Foto: Brian Thomsen, AAC-formand og chefkonsulent i DAPO, under webseminaret.

AAC’s tre arbejdsgrupper præsenterede aktuelle emner fra deres arbejde. På dagsordenen var visionen for akvakultur i 2040 og fremtidens EU-politik på området, vacciner og fisks adfærd samt klimaforandringernes og rovdyrs påvirkning af skaldyrsopdræt.

Deltagerne pegede blandt andet på dyrevelfærd, konkurrenceevne, adgang til produktionsområder, fødevareforsyningssikkerhed og lovgivning som væsentlige udfordringer. Gennem afstemninger og en spørgerunde kunne de bidrage med prioriteringer og spørgsmål til oplægsholderne.

Ud over Brian Thomsen deltog Andrea Fabris og Laurent Gennari med perspektiver fra arbejdsgrupperne, mens Lorella de la Cruz Iglesias bidrog med Europa-Kommissionens perspektiv.

Gik du glip af webinaret kan du gense det her.

Marine hedebølger kan blive langt hyppigere i danske farvande

Nye beregninger i DMI’s Klimaatlas viser, at stigende havtemperaturer kan føre til markant flere dage med marine hedebølger. I et scenarie med mellemhøje udledninger af drivhusgasser forventes omkring 190 hedebølgedage årligt i perioden 2041–2070 og omkring 250 i 2071–2100. Til sammenligning var gennemsnittet 37 dage om året i referenceperioden 1981–2010. Den største ændring forventes i Østersøområdet.

Graf: Copyright Marine hedebølger kan ramme danske farvande 250 dage om året | DMI

En marin hedebølge opstår, når havtemperaturen i mindst fem sammenhængende dage ligger blandt de ti procent højeste for det pågældende sted og tidspunkt på året. DMI’s fremskrivninger bruger temperaturerne i 1981–2010 som fast reference. Tallene beskriver derfor, hvor ofte fremtidens havtemperaturer vil overskride denne historiske grænse.

Tænketanken Hav har samtidig offentliggjort analysen Hedebølger i havet. Den peger på, at opvarmningen kan forstærke risikoen for iltsvind og påvirke marine arter og økosystemer. Tænketanken anbefaler blandt andet større reduktioner af næringsstoftilførslen, tilpasning af fiskeriet og styrket naturbeskyttelse.

For akvakulturen understreger udviklingen relevansen af at inddrage fremtidige temperatur- og iltforhold i planlægningen af produktionen.

Læs mere hos DMI og Tænketanken Hav.

Makrelopdræt undersøges som mulig ny produktionsform

Makrel er traditionelt en vildtfanget fisk, der er en klassiker på de danske frokostborde, men som desværre er under pres. Reducerede fiskekvoter og stigende priser har derfor skabt øget interesse for at forsøge at opdrætte atlantisk makrel.

Lavere fangstkvoter og højere priser kan gøre opdræt af atlantisk makrel mere interessant. Det skriver det norske Fiskerimagasinet, som gennemgår forskningsforsøg og mulighederne for en fremtidig kommerciel produktion.

Norske forsøg har vist, at vildtfanget makrel kan holdes i havbure gennem længere tid og tilvænnes foderpiller. Ifølge mediet kan fangstbaseret opdræt derfor være et muligt første skridt. Her fanges makrellen levende og fodres videre med henblik på at øge størrelse og styre fedtindhold og kvalitet.

Der er dog fortsat væsentlige udfordringer. Lave vandtemperaturer begrænser væksten, og makrellens følsomhed over for håndtering stiller krav til fangst og fiskevelfærd. Produktion fra æg til slagteklar fisk kræver desuden yderligere udvikling af yngelproduktionen. Det er derfor endnu usikkert, om opdræt af atlantisk makrel kan blive økonomisk rentabelt.

Læs hele artiklen hos Fiskerimagasinet.

Bocuse d’Or-udvælgelse kan vende tilbage til Nykøbing Falster i 2027

Guldborgsund Kommune er i dialog med Akademiet Bocuse d’Or Danmark om at afholde den nationale udvælgelseskonkurrence i Guldboxen under Madens Folkemøde i 2027. Konkurrencen skal finde den kok, der skal repræsentere Danmark ved Bocuse d’Or, som ofte betegnes som det uofficielle VM i kokkekunst.

Foto Bocuse d’Or Team Danmark. Copyright Mathilde Thykier.

Nykøbing Falster var også vært for udvælgelsen i 2025. Her konkurrerede deltagerne blandt andet om at tilberede en ret med dansk produceret, opdrættet sandart fra DAPOs medlemsvirksomhed AquaPri, der er sponsor for det danske Bocuse d’Or-hold. Dermed indgik dansk akvakultur blandt de råvarer, som kokkene skulle demonstrere deres faglige kunnen med.

Ifølge Folketidende blev sagen om værtskabet i 2027 forelagt kommunens Økonomi- og Erhvervsudvalg sammen med et forslag om en bevilling på 238.315 kroner. Der arbejdes desuden på yderligere finansiering gennem sponsorater. Arrangementet skal samle kokke, fødevareproducenter, branchefolk, gastronomiske uddannelsesmiljøer og publikum.

Læs mere hos Folketidende.

Ledig stilling hos AquaPri

AquaPri søger til deres nordjyske dambrug en frisk og engageret medarbejder. Kan du lide at være ude, bruge kroppen og have en arbejdsdag, hvor der sker noget? Så er jobbet på Mosbjerg Dambrug måske lige noget for dig?

Se jobannoncen og ansøg via deres hjemmeside her.

Ny fodertilsætning skal testes mod laksesygdom i Chile

Forskere ved Pontificia Universidad Católica de Valparaíso i Chile skal i samarbejde med lakseproducenten Invermar afprøve fodertilsætningen Aqua P-Enhance under kommercielle opdrætsforhold.

Tilsætningen er baseret på syntetiske peptider og udviklet til at styrke atlanterhavslaksens medfødte immunforsvar mod salmonid rickettsial septicaemia (SRS), der skyldes bakterien Piscirickettsia salmonis.

Projektets mål er at halvere både dødeligheden som følge af SRS og brugen af antimikrobielle midler samt øge laksens slutvægt med mindst 10 pct. De kommende forsøg hos Invermar skal undersøge, om disse mål kan opnås i kommerciel produktion.

Læs mere hos Fish Farming Expert.

Andre relevante nyheder

www.fiskerforum.dk/

Dramatisk tyveri på Læsø: Kutter stjålet fra Østerby Havn – OPDATERET

Det var en usædvanlig og dramatisk fredag på Læsø, hvor en mand ifølge lokale borgere gik amok, før han stak af. Det har fået alvorlige konsekvenser for jomfruhummerfisker Kim Rulle og hans søn, som nu står uden deres helt nye fiskekutter.

Læs artiklen her.

www.nordsoeposten.dk/

Sérgio fandt nye perspektiver på bæredygtig akvakultur hos DTU Aqua i Hirtshals

Akvakultur er ifølge Sérgio Karelin Gonçalves ikke den eneste løsning på fremtidens udfordringer, men han ser den som en vigtig del af et større billede, hvor viden, fødevareproduktion og hensynet til havets ressourcer forbindes.

Målet er eksempelvis at udvikle løsninger, der kan være med til at reducere presset på de vilde fiskebestande.

Læs artiklen her.

www.fiskerforum.dk/

Historisk lave kvoter presser både sild og fiskemel

Hos FF Skagen peger salgsdirektør Thomas Fisker især på nedgangen i blåhvillingekvoten. Virksomheden havde forventet, at fiskemel fra andre lande kunne opveje noget af nedgangen, men de mængder kom ikke. Samtidig var lagrene af fiskemel og fiskeolie lave ved indgangen til 2026.

Læs artiklen her.

www.fiskerforum.dk/

Når Cheminova lukker, bliver giften tilbage - nu må staten tage ansvar for Vestkysten

FMC lukker pesticidfabrikken på Rønland ved årsskiftet og efterlader omkring 400 mennesker uden arbejde. Samtidig står Vestjylland tilbage med en tung miljøarv efter mere end syv årtiers kemiproduktion. Forfatter Johanne Mygind kræver i en kronik, at staten erkender sit medansvar, sikrer en effektiv oprydning og investerer i grønne arbejdspladser samt genopretning af naturen og havmiljøet omkring Harboøre Tange.

Læs artiklen her.

Akvakultur-kalender

Aftenakademiet: Fremtidens fisk

Tirsdag den 13. oktober 2026 kl. 19.00-21.00

Hvilke fisk bør vi spise eller måske nærmere ikke spise i fremtiden? Er landbaseret lakseopdræt et bæredygtig alternativ, hvis vi vil spise laks, eller bør vi i stedet spise andre arter, end vi er vant til?

Det kan du blive meget klogere på, når fiskehandler Jakob Clausen og direktør på Skagen Salmon Jakob Veiss møder hinanden i en paneldebat modereret af Birgitte Sonne fra Nordjyske.

Første halvdel: Paneldebat med Clausen og Veiss

Pause med mulighed for køb af drikkevarer i Museumscaféen

Anden halvdel: Spørgsmål og kommentarer fra publikum

Arrangementet sker i samarbejde med Nordjyske og som en del af udstillingen Tak for mad.

Læs mere om udstillingen, og hvem der har støttet den lige her.

Fish Farmer 2026 – konference om landbaseret akvakultur

Den 20.–21. oktober 2026 afholdes Fish Farmer i Stavanger, Norge. Konferencen samler fiskeopdrættere, produktionsledere, teknologileverandører og akvakulturspecialister med fokus på praktiske erfaringer med landbaseret akvakultur, herunder postsmolt, recirkulerede akvakultursystemer (RAS), fiskesundhed og produktionssystemer. Programmet simultantolkes til engelsk.

Læs mere om arrangementet her.

From Local to Global

Den 29.-30. oktober 2026

Arrangementet giver unge fra landdistrikter muligheden for at udforske klimapolitik og bidrage til COP31. Dette via interaktive diskussioner, dialog med relevante parter og en COP-simulation. Projektet giver også mulighed for at deltagerne kan deltage fysisk i COP31 i Tyrkiet.

Arrangementet foregår på flere lokationer, den 29. oktober i lokale A2-70-02 Thorvaldsensvej 40, Frederiksberg, den 30. oktober i FN Byen i København og derefter ved COP31 i Tyrkiet.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

Tangens verden - arter, dyrkning og miljø

Torsdag den 12. november 2026 kl. 17.15-19.00

Kom med under havoverfladen, hvor tang danner skove, gemmer på stor biodiversitet og dyrkes som en klimavenlig ressource. Vi dykker ned i de vigtigste arter, dyrkningsmetoder og tangens betydning for havmiljø og klima.

Arrangementet er en del af en forelæsningsrække afholdt af IDA og afholdes i DTU, bygning 303A Kgs. Lyngby.

Læs mere om forelæsningen, og tilmeld dig her.

Fra hav til ingrediens - tangens indholdsstoffer og anvendelser

Torsdag den 19. november 2026 kl. 17.15-19.00

Tang rummer en unik cocktail af proteiner, fibre, mineraler og bioaktive stoffer. Hør, hvordan vi kan ekstrahere disse værdifulde ingredienser og anvende dem i fødevarer, sundhed og bioteknologiske produkter.

Arrangementet er en del af en forelæsningsrække afholdt af IDA og afholdes i DTU, bygning 303A Kgs. Lyngby.

Læs mere om forelæsningen, og tilmeld dig her.

Tangens fremtid - værdikæder, lovgivning og udfordringer

Torsdag den 26. november 2026 kl. 17.15-19.00

Hvordan kan vi skabe en stærk værdikæde for tang – fra havet til forbruger? Vi ser på de største udfordringer: lovgivning, fødevaresikkerhed, novel food-godkendelser og markedets udvikling.

Arrangementet er en del af en forelæsningsrække afholdt af IDA og afholdes i DTU, bygning 303A Kgs. Lyngby.

Læs mere om forelæsningen, og tilmeld dig her.