| Kære læser, Velkommen til nyhedsbrev fra Dansk Akvakultur Producentorganisation. I denne uge kan du læse om: Pressemeddelelse: 98,4 procent af kvælstoffet kommer fra andre kilder end fiskeopdræt Miljøminister: Alle havbrug drives lovligt i Danmark Nyt fra Folketinget: Spørgsmål og svar for uge 42. Ådal Ørred i Ud & Se René Christensen: Debatten om havbrug skal bygge på dokumentation EU’s ambition om øget selvforsyning peger på behov for mere akvakultur DR: Flere tusinde ton fisk bliver smidt ulovligt tilbage i havet, og ’langt de fleste dør’: 'Et kolossalt spild af liv' René Christensen i P1 Morgen: Målinger skal vurderes i deres rette sammenhæng Løjstrup Dambrug søger en elev som akvakulturtekniker Ledig stilling hos AquaPri Sportsfiskeriets påvirkning af vilde laksebestande bør også indgå i debatten Andre relevante nyheder Forsøg giver ny viden om laksevelfærd Kan ny teknologi give bedre kontrol over listeria i fiskeindustrien? DN og Sportsfiskerforbundet kræver produktionsstop ved fem havbrug Forskningsprojekt skal udvikle alternativer til antibiotika i pangasiusopdræt
Akvakultur-kalender
Ønsker du besøg af DAPO, er du meget velkommen til at kontakte os. Send os en e-mail, hvorefter vi aftaler nærmere om tidspunkt og indhold for besøget. Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende udgaver af nyhedsbrevet, hører vi også meget gerne fra dig. God læselyst! Med venlig hilsen Dansk Akvakultur ProducentorganisationHar du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her. |
|
| | 98,4 procent af kvælstoffet kommer fra andre kilder end fiskeopdræt. |
|
| Nyt ministersvar viser, at fiskeopdræt står for cirka 1,6 procent af den opgjorte danske kvælstoftilførsel til kystområderne. Dansk Akvakultur PO efterlyser større fokus på erhvervets bidrag til klimaeffektiv fødevareproduktion. |
|
|
| Foto: Direktør for DAPO, René Christensen, ved havbrug i Grønsund. Copyright DAPO |
|
| Cirka 98,4 procent af den opgjorte danske kvælstoftilførsel til kystområderne kommer fra andre kilder end fiskeopdræt. Ferskvandsdambrug, havbrug og saltvandsdambrug bidrager tilsammen med kun cirka 1,6 procent. Dansk Akvakultur PO fremhæver ministerens svar som et vigtigt grundlag for at sætte erhvervets påvirkning i perspektiv og inddrage værdien af klimaeffektivt animalsk protein og akvakulturens bidrag til den grønne omstilling i Danmark. “Vi skal tage ansvar for vores udledninger og løbende arbejde på at reducere dem. Akvakultur i Danmark er et moderne og innovativt erhverv, som er en del af fremtidens fødevareproduktion. Akvakulturen er en del af den grønne omstilling,” siger René Christensen. Et nyt svar fra ministeren for natur og dyrevelfærd, Christian Rabjerg Madsen, til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg sætter tal på akvakulturens bidrag til kvælstoftilførslen. Svaret af 1. oktober 2026 viser, at fiskeopdræt udgør en meget lille del af den opgjorte danske tilførsel til kystområderne. I samme opgørelse står landbrug for 69,1 procent, renseanlæg for 4,8 procent og regnbetingede udledninger for 1,3 procent. Sidstnævnte omfatter både separate regnvandsudledninger og spildevandsoverløb. “Cirka 98,4 procent af den opgjorte danske kvælstoftilførsel kommer fra andre kilder end fiskeopdræt. Når vi samtidig ser på, hvad akvakulturen leverer af klimaeffektivt animalsk protein, er det positive tal, som ministeren fremlægger,” siger René Christensen, direktør i Dansk Akvakultur PO. |
|
| Fødevareproduktion skal vurderes i en samlet sammenhæng |
|
| Dansk Akvakultur PO peger på, at miljøpåvirkningen også skal vurderes i forhold til de fødevarer, der produceres. DTU Aqua vurderer i rapporten Klimapåvirkningen fra dansk akvakultur, at fiskeopdræt generelt har et væsentligt mindre aftryk end andre animalske produktioner og kan bidrage til at tage miljø- og klimahensyn i kosten. “Miljødebatten skal også handle om, hvad vi får ud af produktionen. Vi leverer sunde fødevarer og animalsk protein, som kan produceres klima- og miljøeffektivt. Den værdi skal indgå, når vi fastlægger rammerne for erhvervet og prioriterer indsatsen for et bedre vandmiljø,” siger René Christensen. |
|
| | Tabellen viser andelene af den opgjorte danske kvælstoftilførsel til kystområderne i ministerens svar på MOF alm. del spørgsmål 292. Tallene er nationale andele og må ikke læses som andele af samtlige miljøpåvirkninger af hav, fjorde, søer og vandløb. |
|
|
| Fiskeopdræt står samlet for cirka 1,6 procent, beregnet som 1,0 + 0,5 + 0,1. Summen bygger på afrundede andele. De øvrige kilder udgør dermed cirka 98,4 procent. Kategorien baggrund skal ikke sidestilles med en erhvervsudledning. |
|
| | |
| | | Miljøminister: Alle havbrug drives lovligt i Danmark |
|
| Der er ikke grundlag for at gribe ind over for havbrugene i Danmark, lød det fra miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) på et samråd onsdag den 7. oktober 2026. |
|
|
| Foto: Miljøminister Maria Reumert Gerding, Åbent samråd om Miljøstyrelsens forvaltning af tilladelser til og tilsyn med havbrug. Copyright ft.dk |
|
| Miljøstyrelsens forvaltning af tilladelser til og tilsyn med havbrug var emnet for et åbent samråd i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Miljøminister Maria Reumert Gjerding blev bedt om at forholde sig til Statsrevisorernes kritik og redegøre for, hvilke initiativer hun vil tage som opfølgning. Samrådet satte dermed fornyet fokus på myndighedernes sagsbehandling og tilsyn med erhvervet. Miljøminister Maria Reumert Gjerding har bekræftet at de danske havbrug ikke bryder loven, da de har gyldige og lovlige tilladelser, og at sagsbehandlingstiden for placeringstilladelser og miljøgodkendelser ikke skyldes havbrugenes manglende samarbejdsvillighed. Det gjorde hun til åbent samråd om Miljøstyrelsens forvaltning af tilladelser til og tilsyn med havbrug den 7. oktober, hvor Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne stillede miljøminister Maria Reumert Gjerding spørgsmålene: "Kan ministeren ikke bare lige bekræfte at alle eksisterende havbrug, de drives med gyldige og lovlige tilladelser? Og så om ministeren ikke også godt kan bekræfte, at sagsbehandlingstiden i hvert fald ikke skyldes havbrugenes manglende samarbejdsvillighed?" Til det svarede miljøminister Maria Reumert Gjerding: "Til spørgerens to første spørgsmål, så er det ja. Der er ikke nogen, havbrugene bryder ikke loven. Det er myndighederne som skal til at få styr på at der er opdaterede placeringstilladelser og miljøgodkendelser. Det var også det jeg svarede den forrige spørger." Vi er hos Dansk Akvakultur Producentorganisation glade for at ministeren har bekræftet, at havbrugene ikke bryder loven og at sagsbehandlingstiden ikke skyldes havbrugenes manglende samarbejdsvillighed. Vi håber, at der snart kommer styr på alle de nye tilladelser. Gense samrådet her, punkt 3: Åbent samråd om Miljøstyrelsens forvaltning af tilladelser til og tilsyn med havbrug |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| | |
| Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner. |
|
| Udvalgsspørgsmål og svar for uge 42:Havbrug er fortsat genstand for betydelig politisk opmærksomhed. Denne uges oversigt indeholder en række nye spørgsmål om fiskevelfærd, myndighedstilsyn og opfølgningen på det åbne samråd om forvaltningen af tilladelser til og tilsyn med havbrug. Spørgsmålene omhandler blandt andet havbrugenes tilladelsesgrundlag, habitatkonsekvensvurderinger og myndighedernes sagsbehandling. Pil Christensen (EL) har desuden stillet § 20-spørgsmål S 106 om havbrugenes egenkontrol og behovet for uafhængige målinger af kobber, fosfor og kvælstof i vandsøjlen og sedimentet ved danske havbrug. Spørgsmålet er ifølge den fremsendte orientering stillet i forbindelse med Jakob Clausens seneste video om prøver taget omkring et havbrug. Optagelsen af det tidligere åbne samråd kan ses fra tidsmarkeringen 15:50, hvor behandlingen af havbrug begynder. Torsten Gejl (ALT) har også stillet et nyt samrådsspørgsmål om dyrevelfærdslovens anvendelse i havbrug samt konkrete krav til fiskevelfærd og tilsyn. Datoen for dette samråd er endnu ikke offentliggjort. Derudover indgår arbejdet for en marin naturnationalpark ved Hjelm Dyb i de østjyske kommuners fælles havmiljøstrategi. En eventuel betydning for havbrug vil afhænge af områdets afgrænsning og de konkrete beskyttelseskrav. |
|
| | | | Fire generationer med ørreder i Vejle Ådal. |
|
| | Hos DAPO er vi stolte over, at vores medlem Jørgen Jøker Trachsel er portrætteret i oktoberudgaven af DSB’s magasin Ud & Se. Under navnet Ådal Ørred producerer han danske økologiske ørreder i Vejle Ådal. Fiskene serveres blandt andet på restauranter og hospitaler, og som fjerde generation af dambrugere fører han familiens traditioner videre. Artiklen giver et indblik i familiehistorien, hverdagen som dambruger og arbejdet med de økologiske ørreder. Undervejs fortælles også historien om, hvordan fiskene har fået royal ros. Læs artiklen i Ud & Se på side 115–117. Foto: Ådal Ørred |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| | René Christensen: Debatten om havbrug skal bygge på dokumentation |
|
| I Lolland-Falsters Folketidende kommenterer René Christensen, direktør for Dansk Akvakultur Producentorganisation, et nyt borgerforslag om udfasning af havbrug med blandt andet fokus på Grønsund. |
|
|
| René Christensen afviser, at kritikerne har dokumenteret en sammenhæng mellem havbrugene og de lokale problemer med fedtemøg og et presset havmiljø. Han anerkender samtidig, at havbrug bidrager til miljøpåvirkningen. Han kritiserer også tonen i dele af debatten, særligt på de sociale medier, som han desværre oplever som personlig og grov: »De er ikke kun sure, de er direkte onde på sociale medier,« siger René Christensen. Han fortæller, at han har set meget voldsomme kommentarer, og oplyser, at branchen har politianmeldt flere personer fra grupper, hvor havbrug debatteres. René Christensen understreger desuden, at havbrug skaber arbejdspladser, produktion og eksportindtægter. Han anerkender, at det er legitimt at være imod produktionsformen, men fastholder, at miljøkritikken skal være dokumenteret. Kilde: Lolland-Falsters Folketidende, Kristoffer Lindegaard: »Havbrugsdirektør går til modangreb: Afviser miljøkritik og fortæller om politianmeldelser«. Direktør langer ud efter havbrugskritikere: - De er direkte onde |
|
| | EU’s ambition om øget selvforsyning peger på behov for mere akvakultur |
|
| EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har udtrykt en ambition om, at Europa skal producere mindst halvdelen af de marine fødevarer, vi forbruger. Udmeldingen blev fremsat i forbindelse med FN’s havkonference i Nice i juni 2025. |
|
|
| Foto: © European Union, 2025, CC BY 4.0. |
|
| Ifølge Brian Thomsen, chefkonsulent i Dansk Akvakultur Producentorganisation og formand for EU’s rådgivende råd for akvakultur (AAC), peger ambitionen på et betydeligt behov for at øge EU’s akvakulturproduktion. Med udgangspunkt i de afrundede tal, et årligt EU-forbrug af fiskeri- og akvakulturprodukter på ca. 10,5 mio. tons og en produktion til konsum på ca. 3,9 mio. tons, vil en selvforsyningsgrad på 50 procent kræve en produktion på 5,25 mio. tons. Det svarer til en stigning på ca. 1,35 mio. tons, afrundet til 1,4 mio. tons, hvis forbruget er uændret. Brian Thomsen fremhæver samtidig, at fiskeriets landinger til konsum faldt med ca. 1 mio. tons fra 2018 til 2022. På den baggrund vurderer han, at akvakultur må spille en central rolle, hvis ambitionen skal realiseres. EU’s akvakulturproduktion var i 2022 ca. 1,1 mio. tons. Hvis hele den nødvendige produktionsstigning skal komme fra akvakultur, og fiskeriets bidrag fastholdes, vil det kræve en akvakulturproduktion på omkring 2,5 mio. tons årligt - altså mere end en fordobling i forhold til 2022. Beregningen illustrerer dermed, hvor omfattende en udvikling af europæisk akvakultur der kan blive nødvendig for at styrke EU’s egen fødevareforsyning og mindske afhængigheden af import. |
|
| | | |
| | | Flere tusinde ton fisk bliver smidt ulovligt tilbage i havet, og ’langt de fleste dør’: 'Et kolossalt spild af liv' |
|
| DR: Danske fiskere anerkender, at der er et problem. Den ene fiskebestand efter den anden nærmer sig i disse år rød zone tæt på kollaps i danske farvande. Tag bare torsken, der engang patruljerede vores have i uudtømmelige kolonner, men i dag næsten har mytisk status. Forskerne anbefaler faktisk totalt stop for fangsten. Alligevel bliver der fanget flere tusinde ton fisk og skaldyr hvert år, som bliver halet ind på fiskekutteren, men som aldrig når at se en fiskehandler. Læs artiklen hos DR og i DTU Aquas rapport. |
|
| | René Christensen i P1 Morgen: Målinger skal vurderes i deres rette sammenhæng |
|
| DAPOs direktør René Christensen deltog onsdag den 14. oktober i P1 Morgen i indslaget »Dansk Akvakultur: Vi afviser at vores målinger ikke er retvisende«. Baggrunden er optagelser og en sedimentprøve, som P. Clausens Fiskehandel har foretaget ved et ikke defineret havbrug. P. Clausen oplyser at det skulle være fra et dansk havbrug. DAPO afviser, at dette giver grundlag for at konkludere, at havbrugets målinger ikke er retvisende. DAPO fremhæver, at prøver taget i henholdsvis april og september skal vurderes i sammenhæng med havbrugets produktionscyklus og de lokale forhold. |
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Havbruget ligger brak i tre måneder om vinteren, hvilket giver mulighed for, at havbunden kan retablere sig. Vind, vejr og strømforhold har også betydning for bundforholdene og dermed for fortolkningen af prøverne. Hør indslaget i P1 Morgen her fra 02:07:31. |
|
| | Løjstrup Dambrug søger en elev som akvakulturtekniker |
|
| Løjstrup Dambrug søger en ny elev med interesse for ørredopdræt. Virksomheden har allerede tre elever og søger nu en fjerde til Lundby Dambrug. Som elev bliver man en del af den daglige drift med opgaver inden for fodring, sortering og pasning af fisk, overvågning af kvalitets- og miljøforhold samt læsning af fisk. Elevstillingen omfatter også avlsarbejde og ægproduktion på klækkeri. Arbejdsstedet aftales nærmere og kan være på et eller flere af Lundby-dambrugene ved Nibe eller på Løjstrups øvrige dambrug i Jylland. Der søges en ansvarlig og stabil elev med ordenssans, engagement og gode samarbejdsevner. Stillingen indebærer weekendarbejde og med tiden vagter. Tiltrædelse er snarest muligt eller efter aftale. Skriftlig ansøgning sendes til Mai Ruhwald Ibsen på mr@musholm.com. Spørgsmål om stillingen kan rettes til Peter Holm på 23 23 22 20. Læs hele elevannoncen her. |
|
| | Ledig stilling hos AquaPri |
|
| AquaPri søger til deres nordjyske dambrug en frisk og engageret medarbejder. Kan du lide at være ude, bruge kroppen og have en arbejdsdag, hvor der sker noget? Så er jobbet på Mosbjerg Dambrug måske lige noget for dig? Se jobannoncen og ansøg via deres hjemmeside her. |
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
| | Sportsfiskeriets påvirkning af vilde laksebestande bør også indgå i debatten |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| I et debatindlæg i norske IntraFish rejser Martin Jaffa spørgsmålet om sportsfiskeriets påvirkning af de vilde laksebestande. Han peger på, at diskussionen blandt sportsfiskere ofte handler om, hvorvidt fangede laks skal genudsættes, mens selve fiskeriet i mindre grad bliver problematiseret. Genudsætning er ikke uden risiko for fisken. Fangst og håndtering kan medføre fysiologisk stress, fysiske skader og efterfølgende dødelighed, selv om laksen er levende, når den slippes fri. Risikoen afhænger blandt andet af vandtemperaturen, krogens placering, tiden, det tager at lande fisken, og håndteringen efter fangsten. For DAPO er det relevant, at debatten om fiskevelfærd og beskyttelse af vilde bestande omfatter alle væsentlige påvirkninger, herunder sportsfiskeriet. Akvakulturens påvirkning skal vurderes fagligt, og det samme bør gælde andre aktiviteter, som er en dokumenteret presfaktor. Eksempelvis er sportsfiskeri og jagt en presfaktor på 0,5% hvor havbrug er en presfaktor på 0,3%. En helhedsorienteret forvaltning bør bygge på dokumenteret viden om de enkelte påvirkningers betydning for bestandene og samtidig inddrage hensynet til fiskevelfærd. Læs debatindlægget her. |
|
| | | www.fishfarmingexpert.com/ Forsøg giver ny viden om laksevelfærdEt norsk-svensk studie viser, at unge atlantiske laks aktivt vælger at svømme mod strømmen, når de samtidig har adgang til roligt vand. Fisk med denne valgmulighed havde i forsøget gennemsnitligt 28 procent lavere niveau af stresshormonet kortisol end kontrolgruppen. Forskerne peger på, at kombinationen af strømzoner og rolige områder bør undersøges nærmere som mulig miljøberigelse i opdræt. Læs artiklen her og læs mere om forsøger her. |
|
| | www.sportsfiskeren.dk/ DN og Sportsfiskerforbundet kræver produktionsstop ved fem havbrugDanmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund har opfordret miljøministeren til at stoppe produktionen ved fem havbrug i og omkring Horsens Fjord. Organisationerne henviser til spørgsmål om placeringstilladelser og habitatkonsekvensvurderinger og efterlyser hurtigere sagsbehandling samt styrket tilsyn. Udmeldingen er organisationernes krav til ministeren og udgør ikke i sig selv en myndighedsafgørelse om havbrugenes drift. Læs artiklen her. |
|
| | www.stir.ac.uk/ Forskningsprojekt skal udvikle alternativer til antibiotika i pangasiusopdrætUniversity of Stirling har modtaget 2,4 mio. pund til et fireårigt internationalt projekt om antibiotikaresistens i Vietnams pangasiusproduktion. Projektet skal undersøge årsagerne til resistensudvikling og udvikle praktiske alternativer til antibiotikaanvendelse i samarbejde med producenter og øvrige aktører. Arbejdet kombinerer blandt andet akvakultur, mikrobiologi, veterinærvidenskab og samfundsvidenskab. Læs artiklen her. |
|
| | | Fish Farmer 2026 – konference om landbaseret akvakulturDen 20.–21. oktober 2026 afholdes Fish Farmer i Stavanger, Norge. Konferencen samler fiskeopdrættere, produktionsledere, teknologileverandører og akvakulturspecialister med fokus på praktiske erfaringer med landbaseret akvakultur, herunder postsmolt, recirkulerede akvakultursystemer (RAS), fiskesundhed og produktionssystemer. Programmet simultantolkes til engelsk. Læs mere om arrangementet her. |
|
| | From Local to Global Den 29.-30. oktober 2026 Arrangementet giver unge fra landdistrikter muligheden for at udforske klimapolitik og bidrage til COP31. Dette via interaktive diskussioner, dialog med relevante parter og en COP-simulation. Projektet giver også mulighed for at deltagerne kan deltage fysisk i COP31 i Tyrkiet. Arrangementet foregår på flere lokationer, den 29. oktober i lokale A2-70-02 Thorvaldsensvej 40, Frederiksberg, den 30. oktober i FN Byen i København og derefter ved COP31 i Tyrkiet. Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her. |
|
| | Tangens verden - arter, dyrkning og miljø Torsdag den 12. november 2026 kl. 17.15-19.00 Kom med under havoverfladen, hvor tang danner skove, gemmer på stor biodiversitet og dyrkes som en klimavenlig ressource. Vi dykker ned i de vigtigste arter, dyrkningsmetoder og tangens betydning for havmiljø og klima. Arrangementet er en del af en forelæsningsrække afholdt af IDA og afholdes i DTU, bygning 303A Kgs. Lyngby. Læs mere om forelæsningen, og tilmeld dig her. |
|
| | EU-Kommissionen inviterer akvakulturproducenter til to workshops i Bruxelles Den 12. og 13. november 2026 EU-Kommissionen inviterer akvakulturproducenter til to workshops i Bruxelles om, hvordan EU-regler fungerer i praksis. Workshoppen for ferskvandsakvakultur afholdes den 12. november 2026, mens workshoppen for marin akvakultur afholdes den 13. november 2026. Begge arrangementer foregår fysisk på engelsk kl. 14.00–17.30. Læs mere om program og tilmelding på Kommissionens arrangementsider for ferskvandsakvakultur og marin akvakultur. |
|
| | Fra hav til ingrediens - tangens indholdsstoffer og anvendelser Torsdag den 19. november 2026 kl. 17.15-19.00 Tang rummer en unik cocktail af proteiner, fibre, mineraler og bioaktive stoffer. Hør, hvordan vi kan ekstrahere disse værdifulde ingredienser og anvende dem i fødevarer, sundhed og bioteknologiske produkter. Arrangementet er en del af en forelæsningsrække afholdt af IDA og afholdes i DTU, bygning 303A Kgs. Lyngby. Læs mere om forelæsningen, og tilmeld dig her. |
|
| | Tænketanken Hav: Hvordan bliver dansk havforvaltning klimaklar?En helt ny analyse fra Tænketanken Hav viser en markant stigning i antallet af dage med marine hedebølger i danske farvande siden 1980'erne. Et varmere hav forstærker de skadelige påvirkninger på et hav, der i forvejen er presset. Torsdag den 22. oktober 2026 kl. 15-17-00 inviterer Tænketanken Hav til et arrangement, hvor de sætter fokus på, hvad stigende havtemperaturer betyder for næringsstofindsatsen, fiskeriforvaltning, genopretning af havnaturen, havforskning og havovervågning. Programmet byder bl.a. på oplæg fra Tænketanken Hav og klimaforsker Mark Payne (DMI Klimaatlas og medlem af IPPC) samt debat om, hvordan dansk havforvaltning bliver klimaklar. Arrangementet foregår i Læderstræde 20, 1201 København K. Der er kun fysisk deltagelse. Se invitation og tilmeld dig via dette link. Læs analysen her. Læs resumé af analysen her. |
|
| | Tangens fremtid - værdikæder, lovgivning og udfordringer Torsdag den 26. november 2026 kl. 17.15-19.00 Hvordan kan vi skabe en stærk værdikæde for tang – fra havet til forbruger? Vi ser på de største udfordringer: lovgivning, fødevaresikkerhed, novel food-godkendelser og markedets udvikling. Arrangementet er en del af en forelæsningsrække afholdt af IDA og afholdes i DTU, bygning 303A Kgs. Lyngby. Læs mere om forelæsningen, og tilmeld dig her. |
|
| | Kommende internationale akvakulturkonferencer |
|
| | | |
| Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
| | | | |
|
|
|
| |
|