Kære læser, Velkommen til nyhedsbrev fra Dansk Akvakultur Producentorganisation. I denne uge kan du læse om: Pressemeddelelse: Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion - Danmark bør følge trop Charlotte Gren (K) på virksomhedsbesøg hos Snaptun A/S Nyt fra Folketinget: Spørgsmål og svar for uge 43. EU fremhæver akvakulturens rolle i fremtidens fødevareforsyning Økologisk ørred fra Ådal Ørred hitter hos Jespers Torvekøkken Alex Mikkelsen fastholder muslingeproduktion med lineopdræt i Limfjorden Bedre rammevilkår for skaldyrsopdræt på dagsordenen hos Europa-Kommissionen Debatindlæg sætter fokus på spildevand i Horsens Fjord Food Supply: Efter pres fra flere sider ”Fisk er det mest klimaeffektive” Kaj Ove Jensen er gået bort Foodprocesfokus: FN-rapport understreger akvakulturens voksende betydning Fiskeri kan påvirke andre dyr end de arter, der fiskes efter Akvakultur-kalender
Ønsker du besøg af DAPO, er du meget velkommen til at kontakte os. Send os en e-mail, hvorefter vi aftaler nærmere om tidspunkt og indhold for besøget. Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende udgaver af nyhedsbrevet, hører vi også meget gerne fra dig. God læselyst! Med venlig hilsen Dansk Akvakultur ProducentorganisationHar du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her. |
|
|
|
Ursula Von der Leyen vil øge EU’s egen marine fødevareproduktion – Danmark bør følge trop |
|
|
EU skal selv producere mindst halvdelen af de marine fødevarer, vi forbruger. Dansk Akvakultur Producentorganisation bakker op om EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyens, ambition og opfordrer danske politikere til at skabe rammerne for, at dansk akvakultur kan bidrage mere til den grønne omstilling. |
|
|
|
Foto: Ørred i overflade. Copyright DAPO |
|
|
Ved FN’s seneste havkonference i Nice i fremlagde Ursula von der Leyen en ambition om, at EU skal producere mindst halvdelen af sine egne marine fødevarer. Dansk Akvakultur Producentorganisation støtter den politiske retning og ser dansk akvakultur som en central del af løsningen. - Von der Leyen sender et klart politisk signal: EU skal producere en større del af sine egne fødevarer. Danske politikere bør følge den europæiske retning og give akvakulturen mulighed for at udvikle produktionen. Det ligger også i fiskeriaftalen fra 2. juli 2025. Det gælder også havbrug, som naturligvis skal placeres, hvor den øgede produktion kan ske i samklang med natur og miljø, siger René Christensen, direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation. |
|
|
Europæiske ambitioner kræver dansk handling |
|
|
DAPO efterlyser klare myndighedskrav, forudsigelige godkendelser og effektiv sagsbehandling, så producenterne kan investere og udvikle produktionen under hensyn til natur og miljø og fødevareforsyning. En beregning baseret på afrundede 2022-tal fra EU’s markedsobservatorium, EUMOFA, illustrerer opgavens størrelse: EU’s beregnede forbrug var omkring 10,5 mio. tons, mens produktionen til konsum var omkring 3,9 mio. tons. En egenproduktion svarende til halvdelen af et uændret forbrug vil derfor kræve cirka 1,4 mio. tons ekstra fiskeri- og akvakulturprodukter årligt. - Opgaven er stor, og dansk akvakultur står klar til at bidrage med klimaeffektive fødevarer. Vi bakker op om von der Leyens ambition. Nu skal den følges op af politisk handling, så Danmark bliver en aktiv medspiller, siger René Christensen. Datagrundlag: EUMOFA, The EU Fish Market 2024 og Monthly Highlights nr. 4/2025, tabel 38. Pressemeddelelse Ritzau |
|
|
|
|
|
|
|
Charlotte Gren (K) på virksomhedsbesøg hos Snaptun A/S |
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation havde folketingsmedlem Charlotte Gren (K) med på virksomhedsbesøg hos Snaptun A/S. Med afgang fra Snaptun Havn gik turen ud til havbrugene i Horsens Fjord, hvor hun fik indblik i den daglige drift og mulighed for at opleve produktionen på nært hold. Besøget bød på faglig dialog og vidensdeling om den danske havbrugssektor. For DAPO er det værdifuldt, når beslutningstagere besøger virksomhederne og får indsigt i erhvervets praksis og rammevilkår. Den direkte dialog giver mulighed for at stille spørgsmål og styrke det fælles vidensgrundlag. |
|
|
|
| Foto: Charlotte Gren (K). Copyright ft.dk |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
DAPO og vores medlemmer deler gerne viden og erfaringer fra branchen. Vi takker Charlotte Gren for interessen og den gode dialog samt Snaptun A/S for værtskabet og for at vise havbrugene i Horsens Fjord frem. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner. |
|
|
Udvalgsspørgsmål og svar for uge 43:Ugens oversigt indeholder ét nyt spørgsmål direkte vedrørende havbrug. I MOF spørgsmål 194 spørger Torsten Gejl (ALT) til beskyttelsen af havmiljøet ved brug af kobberimprægnerede bure, herunder betydningen af imprægnering foretaget i udlandet. Spørgsmålet er markeret med et rødt link i den vedhæftede oversigt. Ugens svar handler primært om spildevand og overløb. De omhandler blandt andet usikkerheden i opgørelserne over udledte mængder, anvendelsen af måleudstyr samt udledning af miljøfarlige stoffer og medicinrester. Afslutningsvis er der fortsat ikke offentliggjort en dato for det kommende samråd om dyrevelfærd i havbrug. |
|
|
|
|
EU fremhæver akvakulturens rolle i fremtidens fødevareforsyning |
|
|
Havbaseret opdræt kan bidrage til Europas fødevareforsyning og samtidig mindske behovet for ferskvand til fødevareproduktion. Det perspektiv fremhæves i Europa-Kommissionens strategi for vandrobusthed, European Water Resilience Strategy, som peger på, at fiskeri og marint opdræt bør understøttes yderligere, fordi produktionen foregår uden brug af ferskvand. |
|
|
|
Brian Thomsen, chefkonsulent i DAPO, formand for EU’s rådgivende råd for akvakultur (AAC) og repræsentant i EU’s Water Resilience Stakeholder Platform, fremhæver strategiens betydning for sektoren. Perspektivet er særligt relevant for opdræt af muslinger og østers, som vokser i havvand. For havbrugsfisk skal der skelnes mellem produktionsfaserne, da eksempelvis regnbueørreder opdrættes i ferskvand i den første del af livet, inden de sættes ud i havbrug. Samtidig efterlyser Europa-Parlamentet bedre rammer for udviklingen af EU’s akvakultur. I en resolution vedtaget den 17. september 2026 understreger Parlamentet, at fiskeri og akvakultur er afgørende for EU’s fødevareforsyning, fødevaresuverænitet og forsyningssikkerhed. Under overskriften “Boosting EU aquaculture” beklages stagnationen i sektoren. Kommissionen opfordres til at undersøge mulighederne for at styrke akvakulturen, herunder overveje en fælles akvakulturpolitik. Medlemslandene opfordres samtidig til at forenkle og harmonisere regler og administrative procedurer for etablering af opdrætsanlæg samt forbedre adgangen til egnede hav- og landarealer. Formålet er at fremme sektorens udvikling under hensyntagen til miljø og ressourcer. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Økologisk ørred fra Ådal Ørred hitter hos Jespers Torvekøkken |
|
|
Dansk økologisk ørred har fundet vej til frokostmenuen hos Jespers Torvekøkken. Siden foråret har virksomheden serveret ørred fra DAPOs medlem Ådal Ørred, og ifølge Jespers Torvekøkken har fisken været så populær, at den vendte tilbage på menuen i september efter ønske fra gæsterne. |
|
|
|
Copyright Jespers Torvekøkken. Smørrebrød med røget ørred fra Ådal Ørred, æg, grov sennep og dild. Bragt med tilladelse. |
|
|
Ørreden serveres som smørrebrød med røget ørred, æg, grov sennep og dild og indgår i Torvets Frokostbod på Sjælland. Bag Ådal Ørred står Jørgen Jøker Trachsel, som producerer økologiske ørreder i Vejle Ådal. Jespers Torvekøkken fremhæver den danske oprindelse og leverandørens fokus på transparens og dokumentation som væsentlige kvaliteter ved samarbejdet. Med ørreden på menuen ønsker virksomheden samtidig at inspirere flere til at vælge ørred – både til frokost og ved indkøb til måltider derhjemme. Hos DAPO er vi stolte af, at Jespers Torvekøkken har valgt vores medlems økologiske ørred. Samarbejdet er et godt eksempel på, hvordan danske opdrætsfisk kan få en plads i hverdagens måltider og nå ud til flere forbrugere gennem frokostordninger. Læs mere om Torvets Frokostbod på Sjælland. |
|
|
|
Alex Mikkelsen fastholder muslingeproduktion med lineopdræt i Limfjorden |
|
|
Mens muslingefiskeriet i Limfjorden er under pres, fortsætter DAPO-medlem Alex Mikkelsen produktionen af blåmuslinger på liner. I en artikel i Nordjyske fortæller han om virksomheden Seafood Limfjord, som han ejer sammen med Vilsund Blue. |
|
|
|
Foto: Alex Mikkelsen. Copyright DAPO |
|
|
Ifølge artiklen producerer virksomheden omkring 2.000 ton muslinger årligt og beskæftiger cirka otte medarbejdere. Efter en vanskelig opstart har virksomheden etableret en stabil drift. Hovedparten af produktionen eksporteres til europæiske markeder, især Holland. Den danske efterspørgsel er dog begrænset. Alex Mikkelsen oplever, at prisen vejer tungere end kvaliteten hos de danske forbrugere: »Danskerne vil ikke betale for kvaliteten, de skal bare have det billigt,« siger han til Nordjyske. Artiklen fremhæver også opdrættets potentiale for at fjerne næringsstoffer fra fjorden. Professor Jens Kjerulf Petersen fra DTU Aqua forklarer, at muslingerne filtrerer mikroalger fra vandet og optager næringsstoffer, som fjernes fra fjorden, når muslingerne høstes. Lineopdræt kan dog ikke uden videre erstatte det traditionelle muslingefiskeri og de tilknyttede arbejdspladser. Ud over afsætningen peger artiklen på udfordringer med at anvende linemuslinger i Vilsund Blues nuværende forarbejdning. Ifølge Jens Kjerulf Petersen er kødet i opdrættede muslinger væsentligt større end i vildtlevende muslinger, hvilket kan forklare udfordringerne ved trykkogning. Han fremhæver samtidig, at opdrættede muslinger allerede anvendes til konserves i andre lande. Alex Mikkelsens virksomhed viser dermed mulighederne for fortsat muslingeproduktion i Limfjorden, men også at en omstilling kræver både afsætning og tilpasning af produktionen. Læs artiklen i Nordjyske af Laust Weinreich. |
|
|
|
Bedre rammevilkår for skaldyrsopdræt på dagsordenen hos Europa-Kommissionen |
|
|
Brian Thomsen, chefkonsulent i Dansk Akvakultur Producentorganisation og formand for EU’s rådgivende råd for akvakultur (AAC), har deltaget i et møde med Europa-Kommissionen om udfordringerne for europæisk skaldyrsopdræt og mulighederne for at imødegå dem. |
|
|
|
Udgangspunktet var rapporten Challenges in the bivalve mollusc farming sector and ways to address them, som er udarbejdet for Kommissionen. Rapporten belyser udfordringerne for opdræt af blandt andet muslinger og østers og opstiller forslag til indsatser hos Kommissionen, medlemslandene og erhvervet. Blandt udfordringerne er klimaforandringer, forringet vandkvalitet, sygdomme, begrænset adgang til egnede produktionsområder og komplekse tilladelsesprocedurer. Rapporten peger blandt andet på behovet for enklere administration, bedre inddragelse af akvakultur i havplanlægningen og mere målrettede investeringer. På Brian Thomsens opfordring var mødet tilrettelagt med fokus på, hvordan anbefalingerne kan omsættes til konkrete handlinger. Forud for mødet havde han bedt de relevante AAC-medlemmer om at prioritere fem indsatser som grundlag for drøftelserne. Brian Thomsen fremhæver særligt, at rapporten inddrager flere af AAC’s anbefalinger om en reform af EU’s akvakulturpolitik, herunder udviklingen af en særlig akvakulturforordning. Der er tale om anbefalinger i rapporten og dermed ikke en beslutning om ny EU-lovgivning. For DAPO indgår dialogen i arbejdet for bedre rammevilkår og større forståelse for akvakulturens muligheder i den europæiske fødevareproduktion. Læs ‘implementing the strategic guidelines for eu aquaculture’ her. Læs ‘Challenges actions shellfish farming, AAM 2026’ her. |
|
|
|
|
|
|
|
|
Debatindlæg sætter fokus på spildevand i Horsens Fjord |
|
|
I et debatindlæg i Horsens Folkeblad kritiserer Ole Nielsen fra Østbirk byrådets håndtering af spildevand og efterlyser større opmærksomhed på overløbenes betydning for Horsens Fjord. Med henvisning til avisens omtale af omkring 70 overløbssteder i Horsens Kommune peger han på spildevand som en belastning, der bør indgå tydeligere i debatten om fjordens miljøtilstand. På baggrund af sine erfaringer som sportsdykker fremhæver han desuden vandets strømforhold og stiller spørgsmål til, hvordan spildevandsudledninger påvirker blandt andet ålegræs og områderne ved fjordens havbrug. Indlægget rejser dermed en debat om kommunens ansvar for spildevand og behovet for at inddrage flere belastningskilder i diskussionen om fjordens tilstand. Kilde: Horsens Folkeblad, debatindlægget »Horsens Fjord. Byrådet løber fra sit ansvar for spildevand« af Ole Nielsen. |
|
|
|
Food Supply: Efter pres fra flere sider ”Fisk er det mest klimaeffektive” |
|
|
|
DAPO efterlyser en faglig debat om fiskeopdræts miljøpåvirkning |
|
|
I et interview med Food Supply efterlyser René Christensen, direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation, en mere nuanceret debat om dansk fiskeopdræt. Baggrunden er blandt andet Rigsrevisionens kritik af myndighedernes forvaltning af havbrug og et borgerforslag om skærpede rammer for erhvervet. Ifølge det ministersvar, som artiklen refererer til, står dansk fiskeopdræt samlet for 1,6 procent af kvælstoftilførslen til de danske kystområder. Havbrug tegner sig for cirka 0,5 procent. René Christensen understreger samtidig, at de nationale tal ikke alene kan beskrive den lokale miljøpåvirkning, og at anlæggenes placering i sårbare vandområder derfor er relevant at diskutere. DAPO opfordrer til, at debatten tager udgangspunkt i dokumentation og inddrager både miljøpåvirkning, ressourceudnyttelse og fiskeopdrættets bidrag til fødevareproduktionen. Læs hele artiklen hos Food Supply. |
|
|
|
Kaj Ove Jensen er gået bort |
|
|
Kaj Ove Jensen, kendt som K.O. Jensen, er gået bort den 11. oktober 2026 i en alder af 95 år. |
|
|
K.O. Jensen havde gennem en årrække tilknytning til dansk og europæisk akvakultur. Han var i en tiårig periode generalsekretær for Den Europæiske Lakse- og Ørredopdrætterforening, Fédération Européenne de la Salmoniculture, og fungerede samtidig som sekretær for Dansk Ørredfond. Gennem sit organisatoriske arbejde bidrog han til at repræsentere ørredproducenterne og erhvervets interesser på europæisk plan. |
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation sender sine kondolencer til familien og de efterladte. Bisættelsen finder sted fra Herning Kirke lørdag den 24. oktober 2026 kl. 14.00. Æret være hans minde. |
|
|
|
Foodprocesfokus: FN-rapport understreger akvakulturens voksende betydning |
|
|
Akvakultur spiller en stadig større rolle i verdens fødevareforsyning. Det fremgår af en artikel i magasinet Foodprocesfokus, som med afsæt i FAO’s rapport The State of World Fisheries and Aquaculture 2026 sætter fokus på behovet for at udvikle produktionen af fisk, skaldyr og tang. Ifølge FAO nåede verdens samlede fiskeri- og akvakulturproduktion inklusive alger 235 millioner tons i 2024. Akvakulturproduktionen af akvatiske dyr udgjorde 103 millioner tons, svarende til 53 procent af den samlede produktion af akvatiske dyr. I artiklen fremhæver DAPO’s direktør René Christensen, at Danmark har stærke faglige og teknologiske forudsætninger for at bidrage til udviklingen. DAPO efterlyser klare regler, hurtigere myndighedsbehandling og politisk opbakning, så danske virksomheder får bedre muligheder for at udvikle en miljø- og klimaeffektiv produktion. Kilde: Foodprocesfokus, nr. 6, 2026. |
|
|
|
Fiskeri kan påvirke andre dyr end de arter, der fiskes efter |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Fiskeri kan påvirke andre dyr end de arter, der fiskes efter. Det fremgår også af omtalen af rapporten Strandede havpattedyr i Danmark 2025, hvor der blandt de registrerede sæler og marsvin er tilfælde af bifangst i fiskegarn. Rapporten beskriver desuden sygdom, parasitter, skader og svækkelse som årsager til dødsfald. For Dansk Akvakultur Producentorganisation understreger det behovet for at se på tværs af påvirkningerne af havets dyreliv, når fremtidens fødevareproduktion diskuteres. Akvakultur kan bidrage til forsyningen af fisk gennem opdræt, hvor fodring, sundhed og produktionsforhold kan overvåges og styres. Opdrættede fisk kan dermed supplere fangsterne fra vilde bestande. Det forudsætter samtidig fokus på fiskevelfærd, miljøpåvirkning og ansvarlig anvendelse af foderressourcer. Læs artiklen hos TV2 Østjylland. |
|
|
|
|
Muslinger på havnen og i maven - oplev muslingeopdræt i RudkøbingTorsdag den 22. oktober kl. 16.00-18.00 inviteres alle interesserede til en spændende eftermiddag på Rudkøbing Havn. Her kan du prøve kræfter med muslingeopdræt, lære om livet under havoverfladen og afslutte dagen med en varm skål muslingesuppe. Mødested: Skudehavnen 67, Rudkøbing – ved den yderste mole (forbi grillhytterne). Læs mere om arrangementet her. |
|
|
|
Tænketanken Hav: Hvordan bliver dansk havforvaltning klimaklar?En helt ny analyse fra Tænketanken Hav viser en markant stigning i antallet af dage med marine hedebølger i danske farvande siden 1980'erne. Et varmere hav forstærker de skadelige påvirkninger på et hav, der i forvejen er presset. Torsdag den 22. oktober 2026 kl. 15-17-00 inviterer Tænketanken Hav til et arrangement, hvor de sætter fokus på, hvad stigende havtemperaturer betyder for næringsstofindsatsen, fiskeriforvaltning, genopretning af havnaturen, havforskning og havovervågning. Programmet byder bl.a. på oplæg fra Tænketanken Hav og klimaforsker Mark Payne (DMI Klimaatlas og medlem af IPPC) samt debat om, hvordan dansk havforvaltning bliver klimaklar. Arrangementet foregår i Læderstræde 20, 1201 København K. Der er kun fysisk deltagelse. Se invitation og tilmeld dig via dette link. Læs analysen her. Læs resumé af analysen her. |
|
|
|
From Local to Global Den 29.-30. oktober 2026 Arrangementet giver unge fra landdistrikter muligheden for at udforske klimapolitik og bidrage til COP31. Dette via interaktive diskussioner, dialog med relevante parter og en COP-simulation. Projektet giver også mulighed for at deltagerne kan deltage fysisk i COP31 i Tyrkiet. Arrangementet foregår på flere lokationer, den 29. oktober i lokale A2-70-02 Thorvaldsensvej 40, Frederiksberg, den 30. oktober i FN Byen i København og derefter ved COP31 i Tyrkiet. Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her. |
|
|
|
Tangens verden - arter, dyrkning og miljø Torsdag den 12. november 2026 kl. 17.15-19.00 Kom med under havoverfladen, hvor tang danner skove, gemmer på stor biodiversitet og dyrkes som en klimavenlig ressource. Vi dykker ned i de vigtigste arter, dyrkningsmetoder og tangens betydning for havmiljø og klima. Arrangementet er en del af en forelæsningsrække afholdt af IDA og afholdes i DTU, bygning 303A Kgs. Lyngby. Læs mere om forelæsningen, og tilmeld dig her. |
|
|
|
EU-Kommissionen inviterer akvakulturproducenter til to workshops i Bruxelles Den 12. og 13. november 2026 EU-Kommissionen inviterer akvakulturproducenter til to workshops i Bruxelles om, hvordan EU-regler fungerer i praksis. Workshoppen for ferskvandsakvakultur afholdes den 12. november 2026, mens workshoppen for marin akvakultur afholdes den 13. november 2026. Begge arrangementer foregår fysisk på engelsk kl. 14.00–17.30. Læs mere om program og tilmelding på Kommissionens arrangementsider for ferskvandsakvakultur og marin akvakultur. |
|
|
|
Fra hav til ingrediens - tangens indholdsstoffer og anvendelser Torsdag den 19. november 2026 kl. 17.15-19.00 Tang rummer en unik cocktail af proteiner, fibre, mineraler og bioaktive stoffer. Hør, hvordan vi kan ekstrahere disse værdifulde ingredienser og anvende dem i fødevarer, sundhed og bioteknologiske produkter. Arrangementet er en del af en forelæsningsrække afholdt af IDA og afholdes i DTU, bygning 303A Kgs. Lyngby. Læs mere om forelæsningen, og tilmeld dig her. |
|
|
|
Tangens fremtid - værdikæder, lovgivning og udfordringer Torsdag den 26. november 2026 kl. 17.15-19.00 Hvordan kan vi skabe en stærk værdikæde for tang – fra havet til forbruger? Vi ser på de største udfordringer: lovgivning, fødevaresikkerhed, novel food-godkendelser og markedets udvikling. Arrangementet er en del af en forelæsningsrække afholdt af IDA og afholdes i DTU, bygning 303A Kgs. Lyngby. Læs mere om forelæsningen, og tilmeld dig her. |
|
|
|
Kommende internationale akvakulturkonferencer |
|
|
LACQUA 2026 San Salvador, El Salvador: Oktober 27-30, 2026 WORLD AQUACULTURE 2026 Tanzania Dar Es Salaam Tanzania: December 1-4, 2026 Aquaculture America 2027 Honolulu Hawaii, US: Februar 21-24, 2027 Asian Pacific Aquaculture 2027 Nha Trang, Vietnam: September 7-10, 2027 Aquaculture Europe 2027 Megaron, Athens, Greece: Oktober 18-21, 2027 Event webpage soon online. www.aquaeas.org.
Læs mere her: Verdensselskabet for akvakultur |
|
|
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
|
|
|
|
|