UGE 29, 2026

Kære læser,

Velkommen til nyhedsbrev fra Dansk Akvakultur Producentorganisation.

I denne uge kan du læse om:

Debatindlæg: Havbrug er ikke kloakvand
Emissionsbaseret regulering: 2026 bliver et vigtigt overgangsår for ferskvandsdambrug
Spildevandsanalyser viser behov for præcision i miljødebatten
Ressortomlægningen er trådt i kraft: Fødevarestyrelsen videreføres i Erhvervsministeriet
Opdateret fotoguide om marint affald er sendt i høring
Pressemeddelelse: Ny FN-rapport bakker op om behovet for mere akvakultur i Danmark og EU
Hollandsk RAS-projekt satser på sablefish
Forskere finder metode, der kan styrke tangproduktion og forbedre økonomien
Mistænkt forurening kostede dambrug 6,7 ton regnbueørreder
Freia Forellen: En rejse, hvor detaljerne gør forskellen
Kickstart din karriere indenfor logistisk hos Biomar
Andre relevante nyheder
- Rekordstor forsyning af laks presser priserne i EU
- Spotprisen stiger til EUR 5,65 for uge 29.
- Stor handel styrker konsolideringen i norsk lakseopdræt
- Chile vurderer, at justeringer kan øge lakseeksporten markant
- Canadisk initiativ skal få akvakulturteknologi hurtigere på markedet
Nyt fra Folketinget: Udvalgsspørgsmål og svar for uge 29
Akvakultur-kalender

Ønsker du besøg af DAPO, er du meget velkommen til at kontakte os. Send os en e-mail, hvorefter vi aftaler nærmere om tidspunkt og indhold for besøget.

Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende udgaver af nyhedsbrevet, hører vi også meget gerne fra dig.

God læselyst!

Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur Producentorganisation

Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her.

Havbrug er ikke kloakvand

Debatindlæg af René Christensen, direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation

I debatten om havbrug bliver der ofte sagt hårde ting. Det kan vi som branche leve med. Men når havbrug sammenlignes med kloakvand, er grænsen nået. Ikke fordi, at havbrug ikke påvirker miljøet, det gør al fødevareproduktion. Men fordi sammenligningen er fagligt forkert og politisk vildledende.

Et havbrug er ikke en kloakudledning.

Havbrug er en fødevareproduktion under myndighedskontrol. Input af foder, medicin og kobber i produktionen er kendte og indberettes. Der er således styr på foder, produktion og udledninger.

For kloakvand er det noget helt andet. Det er reststrømme fra husholdninger, virksomheder, hospitaler, veje og bysamfund. Det kan indeholde medicinrester, kemikalier, PFAS, rusmidler, mikroplast og andre miljøfremmede stoffer. Disse typer stoffer er ikke en del af havbrugsproduktionen.

Derfor er det misvisende, når Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Sportsfiskerne alene sammenligner mængden af kvælstof og deraf sidestiller udledninger fra havbrug med udledninger af urenset spildevand. Det fremgår blandt andet af en artikel på DR.dk.

Selvom kvælstof kemisk set er det samme stof, er der væsentlige forskelle på udledningernes karakter, sammensætning, kontrol og miljømæssige sammenhæng. Udledninger fra havbrug sker inden for en reguleret produktion med løbende myndighedskontrol, mens urenset spildevand indeholder en lang række andre stoffer og mikroorganismer ud over kvælstof. En sammenligning alene på baggrund af kvælstofmængden giver derfor ikke et retvisende billede af de to forskellige typer udledninger.

En faktabaseret miljødebat skaber de bedste løsninger

Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO har aldrig sagt, at havbrug ikke påvirker miljøet. Det gør de, og derfor skal de reguleres, kontrolleres og overvåges. Men en seriøs miljødebat kræver proportioner fra alle sider, også fra minister til NGO’er.

Danske havbrug producerer fødevarer og skaber arbejdspladser, eksportindtægter og aktivitet i kystområder. Samtidig producerer akvakultur animalsk protein med et lavt klima- og miljøaftryk i forhold til udbyttet. Derfor er akvakultur en sektor, der skal udvikles.

Det har Folketingets partier også anerkendt. I fiskeriaftalens punkt 19 står der, at der skal sikres stabile rammer for akvakultursektoren, og at havbrug er en vigtig del af fødevareforsyningen. Aftalen peger også på muligheden for at flytte produktion fra kystnære områder til mere robuste områder og undersøge, hvordan kapaciteten kan øges.

Akvakultur er vores fødevaresikkerhed

EU arbejder ligeledes for mere akvakultur i Europa. Europa importerer store mængder fisk og skaldyr og har samtidig brug for større fødevaresikkerhed og stærkere lokale værdikæder. Europa-Kommissionen ønsker en mere konkurrencedygtig sektor, og Europa-Parlamentet har slået fast, at akvakultur skal have plads i den maritime planlægning.

Naturbeskyttelse og Havbrug kan gå hånd i hånd

I Lillebælt er havbrug igen blevet gjort til skydeskive. Men de eksisterende havbrug har ligget der i mange år og producerer under kendte og kontrollerede vilkår. Da de marine naturnationalparker blev aftalt, blev der netop taget højde for eksisterende aktiviteter. Det betyder ikke, at naturen er glemt, men at politik også skal kunne håndtere virkeligheden.

Vi skal passe på vores fælles havmiljø. Løsningen er at regulere klogt, placere produktionen rigtigt og udvikle sektoren, så Danmark både kan have et godt havmiljø, fødevareproduktion og arbejdspladser.

DAPO går gerne ind i den dialog. Vi er åbne for nye og mere robuste placeringer, hvis det samtidig giver mulighed for udvikling og øget produktion. Målet bør være mindre belastning de forkerte steder og mere produktion de rigtige steder.

Det er fair at være kritisk over for havbrug. Men det er ikke fair at sammenligne havbrug med kloakvand.

Havbrug er kontrolleret fødevareproduktion. Kloakvand er samfundets reststrøm.

Danmark får ikke et renere havmiljø ved at basere debatten på misvisende sammenligninger. Ligeledes styrker vi ikke produktionen af sunde, europæiske fødevarer ved at forenkle eller fordreje de faglige fakta. Hvis Danmark skal bidrage til øget fødevareforsyning med et lavt klima- og miljøaftryk, kræver det en faktabaseret debat og klare rammer for udviklingen af akvakulturen. Lad os derfor udvikle dansk akvakultur på et oplyst og fagligt grundlag.

Med venlig hilsen

René Christensen

Direktør

Dansk Akvakultur Producentorganisation

Annonce Biomar A/S

Emissionsbaseret regulering: 2026 bliver et vigtigt overgangsår for ferskvandsdambrug

Ved udgangen af 2026 skal ferskvandsdambrug med et årligt foderforbrug på over 100 tons være overgået til emissionsbaseret regulering. Det betyder, at reguleringen i højere grad kommer til at tage udgangspunkt i dambrugets faktiske udledning af kvælstof, fosfor, ammonium og organisk stof, frem for alene at være knyttet til foderforbrug og produktionsstørrelse.

Foto: Lihme dambrug. Copyright DAPO

Formålet er at skabe en regulering, hvor miljøresultaterne bliver det centrale. Hvis et dambrug kan dokumentere bedre rensning og lavere udledning, kan det give større fleksibilitet i produktionen, uden at miljøbelastningen øges. Reguleringen flytter dermed fokus fra faste produktionsbegrænsninger til dokumenterede miljøresultater.

Overgangen stiller samtidig større krav til dokumentation, egenkontrol og miljøstyring. Dambrugene skal blandt andet kunne dokumentere udledninger, vandforbrug, renseeffekt og overholdelse af miljømål. Samtidig skal BAT-kravene overholdes. BAT står for Best Available Techniques – på dansk bedste tilgængelige teknik – og handler om, at produktionen skal leve op til fastsatte standarder for blandt andet udledning pr. produceret ton fisk.

For mange dambrug vil overgangen også betyde øget fokus på slamhåndtering. Recirkulerede anlæg, producerer typisk væsentligt mere slam end traditionelle gennemstrømningsanlæg, og det kræver planlægning, kapacitet og sikre aftaler om afsætning.

DAPO er fortsat i dialog med Miljøstyrelsen om modernisering af dambrugsbekendtgørelsen. DAPO arbejder for, at reguleringen afspejler den teknologiske udvikling i moderne akvakultur, og at samspillet mellem BAT-krav og udledningsgrænser ikke fører til unødig dobbeltregulering.

Læs den længere gennemgang af overgangen til emissionsbaseret regulering her.

Kilde: Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug

Spildevandsanalyser viser behov for præcision i miljødebatten

Spildevand er igen blevet et aktuelt emne i medierne. En ny landsdækkende undersøgelse af spildevand fra seks danske byer viser markante geografiske forskelle i danskernes brug af rusmidler. Analyserne viser blandt andet spor af kokain, MDMA, amfetamin og receptpligtige opioider, og bekræfter samtidig, at spildevand kan indeholde en bred vifte af stoffer, som afspejler menneskers forbrug og adfærd.

Foto:

For Dansk Akvakultur Producentorganisation understreger sagen en vigtig pointe.

I den offentlige debat bliver der fra tid til anden trukket paralleller mellem udledning fra havbrug og urenset spildevand. Den sammenligning er både fagligt upræcis og misvisende. Spildevand kan indeholde medicinrester, PFAS, kosmetik, industrikemikalier, mikroplast og, som den aktuelle undersøgelse viser, spor af euforiserende stoffer. Det er stoffer, som bestemt IKKE anvendes i dansk akvakulturproduktion.

Dansk akvakultur er en fødevareproduktion under myndighedskontrol. Produktionen er reguleret, foderet er dokumenteret, og eventuel brug af medicin sker alene efter veterinærfaglig vurdering og inden for gældende regler. Det adskiller sig grundlæggende fra spildevand, der afspejler et samlet samfundsforbrug fra husholdninger, sundhedsvæsen, industri og byliv.

Den nye mediedækning viser derfor også, hvorfor det er vigtigt at tale præcist om udledninger. Når spildevand bruges som analyseværktøj, er det netop fordi det indeholder spor af mange forskellige stoffer fra menneskelig aktivitet. Det kan give myndigheder og fagfolk værdifuld viden om udviklingen i rusmiddelbrug og andre samfundstendenser. Men det understreger samtidig, at spildevand er en kompleks miljøstrøm, som ikke kan sammenlignes én til én med en kontrolleret fødevareproduktion som f.eks. akvakultur.

“Den aktuelle debat om spildevand viser meget tydeligt, at vi skal være præcise, når vi taler om miljøpåvirkning. Spildevand kan indeholde en lang række stoffer fra samfundets samlede forbrug, herunder medicinrester, kemikalier og rusmidler. Det er ikke stoffer, der anvendes i dansk akvakultur. Derfor er det både fagligt forkert og skadeligt for debatten, når udledning fra havbrug fremstilles som det samme som urenset spildevand,” siger René Christensen.

DAPO mener, at miljødebatten skal bygge på dokumentation, proportioner og faglighed. Spildevandsanalyser kan være et vigtigt redskab til at forstå samfundets påvirkning af vandmiljøet. Men netop derfor bør resultaterne også bruges til at nuancere debatten, ikke til at skabe fejlagtige sammenligninger mellem vidt forskellige typer udledninger.

Kilde: TV2 ‘Kokain fundet i spildevandsprøver fra hele landet’

Ressortomlægningen er trådt i kraft: Fødevarestyrelsen videreføres i Erhvervsministeriet

Foto: foedevarestyrelsen.dk/

Fra den 6. juli 2026 var ressortomlægningen af Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri trådt i kraft.

Det betyder, at styrelsens opgaver fremover er fordelt på fem ministerområder.

Hovedparten af fødevare- og veterinærområdet videreføres i Erhvervsministeriet som Fødevarestyrelsen. Opgaver vedrørende dyrevelfærd er overført til Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd, kontrol af dyrevelfærd til Justitsministeriet, Fiskeriområdet til Miljøministeriet samt opgaver vedr. udbetaling af minkerstatninger til By-, Land- og Transportministeriet.

Ressortomlægningen ændrer ikke ved den fortsatte opgaveløsning. Borgere, virksomheder og samarbejdspartnere kan fortsat benytte de eksisterende kontaktveje.

Opdateret fotoguide om marint affald er sendt i høring

KIMO har udarbejdet en opdateret version af fotoguiden om marint affald som led i projektet Seabirds Under Pressure. Guiden har til formål at gøre det lettere at identificere plastaffald fra den marine sektor, som findes langs de danske kyster, og dermed bidrage til viden om, hvordan udvalgte affaldstyper kan reduceres gennem blandt andet best practice og øget fokus på årsagerne til, at affald ender i havmiljøet.

I den nye version er der indarbejdet input fra erhvervet. Blandt andet er særlige affaldstyper nu samlet i mere overskuelige kategorier som net og garn, tov, reb og snor samt flydere. Guiden beskriver de enkelte affaldstyper med fotos, anvendelsesområde og ikoner, der angiver, hvilken marin sektor affaldet typisk kan stamme fra.

For akvakulturen er det væsentligt at bemærke, at fotoguiden samtidig viser, at den direkte påvirkning fra maritimt affald relateret til akvakultur fremstår meget begrænset sammenlignet med andre kilder. De fleste af de fremhævede kategorier relaterer sig bredt til marine aktiviteter som fiskeri, shipping og offshore, mens få enkelte genstande også kan have relevans for akvakultur og skaldyrsopdræt, eksempelvis biofiltre, pløkke og udstyr til fastgørelse.

Der er fortsat mulighed for at indsende input og kommentarer til guiden.

Klik her for at downloade Fotoguiden.

Ny FN-rapport bakker op om behovet for mere akvakultur i Danmark og EU

Pressemeddelelse: FAO’s nye hovedrapport viser, at verdens produktion af fisk, skaldyr og andre akvatiske fødevarer har nået et historisk højt niveau. Væksten kommer i stigende grad fra akvakultur.

Foto: Havbrugsørred på is. Copyright Rudi Ole Petersen, Musholm

Verdens produktion af fisk, skaldyr og andre akvatiske fødevarer nåede i 2024 et historisk højt niveau på 235 mio. tons. Det fremgår af FAO’s nye hovedrapport The State of World Fisheries and Aquaculture 2026.

Rapporten viser, at fisk, skaldyr og andre akvatiske fødevarer spiller en stadig vigtigere rolle i den globale fødevareforsyning. Ifølge FAO bidrager akvatiske fødevarer med mindst en femtedel af det animalske proteinindtag for 3,1 mia. mennesker verden over. Samtidig understøtter sektoren mere end 600 mio. menneskers levebrød globalt.

FAO peger også på, at væksten især kommer fra akvakultur. I 2024 oversteg den globale akvakulturproduktion af akvatiske dyr for første gang 100 mio. tons og nåede 103 mio. tons. Det svarer til 53 pct. af den samlede produktion af akvatiske dyr. Medregnes alger, nåede den samlede akvakulturproduktion 141 mio. tons.

Samtidig er mange vilde fiskebestande under pres. Ifølge FAO er 37,6 pct. af de vurderede fiskebestande globalt klassificeret som overfiskede. Det understreger behovet for både ansvarligt fiskeri og mere akvakultur, hvis verden også fremover skal have adgang til sunde fødevarer fra havet.

For Dansk Akvakultur Producentorganisation, DAPO, er rapporten en vigtig understøttelse af den retning, der allerede tegner sig i både EU og Danmark.

I EU har Europa-Parlamentet for nylig peget på behovet for mere plads til akvakultur, kortere sagsbehandling og bedre rammer for erhvervet. I Danmark fremgår det også af den seneste fiskeriaftale, at akvakultur skal være en del af fremtidens fødevareproduktion.

“FAO’s rapport bekræfter det, vi også ser i både EU og Danmark: Der er behov for mere akvakultur. Efterspørgslen på fisk, skaldyr og tang stiger, men de vilde fiskebestande kan ikke dække fremtidens behov. Derfor skal vi udvikle og vækste i den danske akvakulturproduktion,” siger René Christensen, direktør i Dansk Akvakultur Producentorganisation.

DAPO peger på, at Danmark har gode muligheder for at bidrage. De danske virksomheder og forskningsinstitutioner har i forvejen stærke faglige miljøer, teknologiske løsninger og stor erfaring inden for opdræt af fisk, skaldyr og tang.

Hvis Danmark skal udnytte potentialet, kræver det beslutninger.

“Danmark kan producere langt mere fisk, skaldyr og tang på en miljø- og klimaeffektiv måde. Men det kræver klare regler, hurtigere myndighedsbehandling og politisk vilje til at give erhvervet mulighed for at udvikle sig. Ellers risikerer vi, at væksten sker i andre lande uden for EU, mens EU og dermed Danmark bliver mere afhængig af import,” siger René Christensen.

SOFIA 2026 peger på, at fremtidens akvakultur skal bygge på viden, god planlægning, innovation og nye produktionsformer. Ifølge DAPO, er det områder, hvor dansk akvakultur allerede har stærke forudsætninger, og derfor er konklusionen er klar. Akvakultur er ikke længere et supplement. Det er en central del af fremtidens fødevareproduktion.

“Hvis verden skal have flere sunde fødevarer fra havet, skal akvakultur fylde mere. Derfor bør Danmark og folketinget gribe muligheden, følge FAO’s budskab og skabe rammerne for et stærkt og ansvarligt akvakulturerhverv,” siger René Christensen.

Fakta fra FAO’s SOFIA 2026

Verdens samlede produktion af fisk, skaldyr og andre akvatiske fødevarer nåede 235 mio. tons i 2024.
Den globale produktion af akvatiske dyr var 195 mio. tons.
Akvakulturproduktionen af akvatiske dyr nåede 103 mio. tons.
Akvakultur stod for 53 pct. af den samlede produktion af akvatiske dyr.
Medregnes alger, nåede den samlede akvakulturproduktion 141 mio. tons.
37,6 pct. af de vurderede fiskebestande globalt er klassificeret som overfiskede.
Fisk, skaldyr og andre akvatiske fødevarer bidrager med mindst en femtedel af det animalske proteinindtag for 3,1 mia. mennesker.
Sektoren understøtter mere end 600 mio. menneskers levebrød globalt.

Kilde: FAO, The State of World Fisheries and Aquaculture 2026

Annonce Aller Aqua

Hollandsk RAS-projekt satser på sablefish

Den hollandske virksomhed The Black Cod Company har taget et nyt skridt mod etableringen af Europas første kommercielle opdræt af sablefish, også kendt som black cod (Anoplopoma fimbria), i et landbaseret recirkuleret akvakultursystem.

Virksomheden har modtaget de første 160 yngel på anlægget i Kamperland i Holland, hvor arten skal danne grundlag for en fremtidig fuldcyklusproduktion. Projektet ledes af Ohad Maiman og Thue Holm, der tidligere har erfaring fra henholdsvis The Kingfish Company og Atlantic Sapphire.

Sablefish er en højværdifisk med stærk efterspørgsel i premiumsegmentet, og ifølge virksomheden er det europæiske marked i dag afhængigt af import. Ambitionen er derfor at etablere en lokal, stabil produktion målrettet blandt andet restauranter og detailhandel.

Den første produktionsfase planlægges med en kapacitet på 50 ton årligt, mens en senere udvidelse kan øge kapaciteten til 400 ton. Projektet illustrerer en bredere udvikling i akvakultur, hvor nye arter, RAS-teknologi og specialiserede højværdiprodukter i stigende grad indgår som en del af erhvervets innovations- og vækstspor.

Kilde: ‘Betting on one of the world's most expensive fish’

Forskere finder metode, der kan styrke tangproduktion og forbedre økonomien

Ny forskning fra Nord universitet i Norge peger på en enkel metode, der både kan øge væksten og forbedre økonomien i produktionen af dyrket tang. Resultaterne kan få betydning for en sektor, som også i Danmark er i udvikling, og hvor dansk akvakultur PO arbejder målrettet med at styrke produktionen af tang til fødevarer, ingredienser og andre biobaserede produkter.

Forskerne undersøgte oprindeligt, om unge fastvoksende brunalger kunne gøres mere modstandsdygtige over for stigende havtemperaturer gennem en kontrolleret temperaturpåvirkning tidligt i livsforløbet. Selvom metoden ikke gav den forventede øgede varmetolerance, viste forsøgene, at planterne efterfølgende voksede hurtigere og opnåede en større biomasse end kontrolgrupperne. Dermed kan metoden bidrage til højere udbytter og bedre rentabilitet i tangproduktionen.

Forskerne peger samtidig på, at dyrkning af tang fortsat står over for udfordringer som klimaændringer, biologiske påvirkninger og behovet for mere robuste produktionsmetoder. De nye resultater viser dog, at målrettet håndtering af de tidlige vækststadier kan blive et nyttigt redskab til at optimere produktionen uden genetiske ændringer.

Læs hele nyheden her

Mistænkt forurening kostede dambrug 6,7 ton regnbueørreder

Øster Højgård Fiskeri ved Haderup har lidt et betydeligt økonomisk tab, efter en hændelse i juni førte til omfattende fiskedød i dambruget. I alt er der blevet opsamlet 6,7 ton døde regnbueørreder, og tabet vurderes til mellem 500.000 og 600.000 kroner.

Årsagen til hændelsen er fortsat ikke fastslået. Dambrugets forpagter, Mona Lyhne Jokumsen, peger på, at et arbejde udført af Herning Vand opstrøms, kan have udløst et iltsvind i Haderis Å. Herning Vand afviser imidlertid, at de foreliggende vandprøver dokumenterer en sammenhæng mellem deres arbejde og fiskedøden.

Herning Kommunes miljøafdeling har undersøgt sagen, men har heller ikke kunnet fastslå den konkrete årsag. Ifølge kommunens rapport kan et kortvarigt iltsvind forårsaget af blandt andet næringsstoffer, svovlbrinte eller andre forhold være en sandsynlig forklaring. Rapporten peger også på, at den lave vandføring og høje temperatur kan have forværret konsekvenserne. En mulig påvirkning fra drænspuling blev ligeledes overvejet, men der blev ikke fundet tegn på dette.

Sagen illustrerer, hvor sårbare dambrug kan være over for pludselige ændringer i vandkvaliteten, og hvor store økonomiske konsekvenser sådanne hændelser kan få. Samtidig understreger den betydningen af en grundig myndighedsundersøgelse og en klar ansvarsplacering, når forurening eller iltsvind medfører omfattende tab i akvakulturproduktionen.

Kilde: Skive Folkeblad

Freia Forellen: En rejse, hvor detaljerne gør forskellen

Når levende fisk skal transporteres, handler det om meget mere end at komme fra A til B.

Hos Freia Forellen begynder leveringen allerede i planlægningen. Hver rute, hver last og hver detalje er nøje gennemtænkt for at sikre, at fiskene ankommer sunde, rolige og i optimal stand.

Derfor transporterer de fiskene i deres egne specialbyggede, isolerede glasfibertanke med frisk vand og kontinuerlig ilttilførsel under hele turen. Bag rattet sidder erfarne chauffører, som kender kravene til levende fisk og følger forholdene hele vejen.

På længere transporter sender de to chauffører afsted. Det betyder færre stop, kortere transporttid og den bedst mulige rejse for fiskene.

For Freia Forellen er transport ikke bare logistik - det er en vigtig del af kvaliteten.

Kickstart din karriere indenfor logistisk hos Biomar

Er du nysgerrig på logistik, planlægning og samarbejde på tværs af en international virksomhed? Så har BioMar en spændende mulighed som Logistik-elev.

Som elev får du mulighed for at:

Opbygge stærke kompetencer inden for logistik og supply chain
Få praktisk erfaring i en global virksomhed
Blive en del af et team, hvor læring, samarbejde og udvikling er i fokus
Starte din karriere med ansvar og spændende udfordringer.

Læs mere og søg stillingen her

Andre relevante nyheder

www.salmonbusiness.com/

Spotprisen stiger til EUR 5,65 for uge 29.

Norske laksespotpriser forventes i gennemsnit at ligge på 5,65 EUR (USD 6,43) pr. kilo for Superior 3–6 kg fisk i uge 29, ifølge Salmon Business' ugentlige undersøgelse blandt brancheanalytikere

Læs mere her.

www.salmonbusiness.com/

Stor handel styrker konsolideringen i norsk lakseopdræt

SalMar har indgået en aftale om at købe en ejerandel på 70 procent i den norske lakseproducent Måsøval. Handlen er opgjort til omkring 300 mio. euro og er endnu et eksempel på konsolideringen blandt de større producenter i den norske lakseindustri.

Læs mere her.

www.seafoodsource.com/

Chile vurderer, at justeringer kan øge lakseeksporten markant

Det chilenske Salmon Council vurderer, at forholdsvis begrænsede regulatoriske og driftsmæssige ændringer kan øge landets eksportindtægter fra lakseproduktion med omkring 520 mio. dollar. Organisationen peger blandt andet på behovet for mere effektive godkendelsesprocesser og bedre mulighed for at udnytte eksisterende produktionskapacitet.

Læs mere her.

www.salmonbusiness.com/

Canadisk initiativ skal få akvakulturteknologi hurtigere på markedet

Et nyt canadisk acceleratorprogram skal hjælpe virksomheder med at udvikle og afprøve teknologi til akvakultur. Målet er at forkorte vejen fra idé og prototype til kommerciel anvendelse og samtidig styrke samarbejdet mellem producenter, teknologivirksomheder og investorer.

Læs mere her.

Nyt fra Folketinget

Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner.

Udvalgsspørgsmål og svar for uge 26, 27, 28 og 29

Efter regeringen er kommet på plads, er der igen kommet gang i udvalgsarbejdet i Folketinget. DAPO genoptager derfor den løbende orientering om relevante udvalgsspørgsmål og vil fremadrettet udsende en ugentlig opdatering som tidligere.

I uge 26 var der flere spørgsmål med relevans for akvakultur- og fødevareerhvervet. Det gælder blandt andet spørgsmål om EU’s fælles fiskeripolitik, herunder betydningen af et eventuelt EU-medlemskab for Island og spørgsmålet om national kontrol med fiskeressourcer. Derudover blev der stillet spørgsmål om tilladelsesprocesser for vedvarende energiprojekter og balancen mellem hurtigere processer og fastholdelse af miljøbeskyttelsesniveauet.

Det mest centrale for DAPO er dog spørgsmålene i Miljø- og Fødevareudvalget vedrørende havbrug. Pil Christensen (EL) har stillet spørgsmål om Kammeradvokatens juridiske undersøgelse af overgangen fra havbrugstilladelse til miljøgodkendelse. Derudover har Frederik Bloch Münster (KF) stillet to § 20-spørgsmål om danske havbrugstilladelser og reguleringen af havbrug.

Der foreligger allerede svar på § 20-spørgsmålene. Her fremgår det, at miljøminister Maria Reumert Gjerding lægger vægt på, at havbrug skal have de rette miljøgodkendelser med opdaterede krav, og at Miljøministeriet arbejder på en plan for havbrugene.

I uge 27 var de mest relevante spørgsmål stillet i Miljø- og Fødevareudvalget i forbindelse med L 5. Spørgsmålene omhandler blandt andet risikoen for øget kvælstofudvaskning ved opsparing af udledningskvoter, Vandrammedirektivets ikke-forringelsesprincip og fordelingen af 0,5 pct. af statusbelastningen i vandoplande med henblik på at forebygge negativ påvirkning af vandmiljøet.

For uge 28 og 29 er der er kun kommet svar fra et enkelt udvalg.

Spørgsmål med særlig relevans for akvakultur fremgår nedenfor og er markeret med rødt link i oversigten for de forskellige uger.

Akvakultur-kalender

Det Nationale Klimatopmøde

Dato: 19.–20. august 2026.

Faglig topkonference: Over to dage samler topmødet fagfolk, beslutningstagere og praktikere om dialoger, perspektiver og erfaringer, der kan bringe os fra erkendelse til handling. Programmet udvikles løbende og vil belyse temaet fra flere vinkler - på tværs af fagligheder, sektorer og skalaer. Deltagelse er gratis.

Læs mere her.

Fødevareklyngens Eksportdag 2026

Dato: 24. august 2026

Arrangør: Food Nation, Sted: Storkøbenhavn

De internationale markeder er i bevægelse. Det åbner nye muligheder ikke mindst i den grønne omstilling og på nye markeder. Det kalder på skarpt fokus og en målrettet indsats for Danmarks globale position. Kom med til en aktuel og vigtig dag for dansk fødevare- og fødevareteknologieksport.

Læs mere og tilmeld dig her.

Lægemiddelstoffer i havmiljøet

Dato: 26. august 2026

Arrangør: Tænketanken Hav, Sted: København kl. 15.00-17-00

Tænketanken Hav inviterer til lanceringsevent d. 26. august 2026 for vores nye analyse om udledning af lægemiddelstoffer til havmiljøet.

Store mængder lægemiddelstoffer som smertestillende medicin, antidepressiva, antibiotika og p-piller udledes dagligt til Danmarks havmiljø.

En ny analyse fra Tænketanken Hav giver et indblik i omfanget af lægemiddelstoffer, der udledes til havet og hvilke skadelige konsekvenserne det har for havnaturen og dyreliv.

Analysen ledsages af en række anbefalinger, der kan mindske presset fra lægemiddelstoffer og kan indgå i regeringens kommende handlingsplan for miljøfarlige stoffer i havmiljøet.

Foreløbigt program:

Præsentation af analyse og anbefalinger
Politisk paneldiskussion
Networking

Læs mere og tilmeld dig her.

Food Festival

Dato: 4-6 september 2026 i Aarhus

Food Festival er Danmarks største madfestival

Over tre dage fejrer 30.000 glade festivalgæster fællesskabet om det gode måltid på Tangkrogen i Aarhus.Over 250 dedikerede fødevarevirksomheder, producenter, madhåndværkere, foreninger og organisationer går sammen om at skabe et farverigt univers af smagsoplevelser.

Her kan gæsterne gå på opdagelse i madens mange facetter - fra det lille hverdagspift til den sublime kunst. Det myldrer naturligvis med lækre smagsprøver, men Food Festival byder også på en masse aktiviteter og workshops, der overrasker, underholder, giver aha-oplevelser og nye evner i køkkenet.

Tangkrogens 50.000 m2 giver plads til over 250 unikke madoplevelser og sikrer, at både børn, voksne, unge og gamle, madnørder og almindeligt lækkersultne kan få en spændende og begivenhedsrig dag på Food Festival.

Læs mere her.