Kære læser, Velkommen til nyhedsbrev fra Dansk Akvakultur Producentorganisation. I denne uge kan du læse om: EU sætter kurs mod mere akvakultur - Danmark skal følge trop Fiskens velfærd bør også tælle, når fiskeriet er en fritidsinteresse Nyt fra Folketinget: Spørgsmål og svar for uge 44 AAC drøftede rammevilkår, fiskevelfærd og udvikling af EU’s akvakultur Nanobobleteknologi viser potentiale for bedre vandkvalitet Høring om forskningsstøtte til grøn omstilling af fiskeri og akvakultur Musholm sætter naturmål og åbner for indblik i miljøarbejdet Liselotte Hohwy Stokholm bliver ny formand for GUDP EU søger input fra fiskeri- og akvakulturfagfolk om forenkling inden den 31. oktober Andre relevante nyheder Dansk Akvakultur: Danmark skal følge EU’s ambitioner om øget fiskeproduktion BioMar indleder den næste æra af foderformulering med BioRetain Hvilken rolle spiller landbruget for nedgangen i dansk fiskeri? Borgerforslag vil lukke døren for nye havbrug - mens EU efterlyser mere bæredygtig fiskeproduktion Irland afsætter 1,25 mio. euro til fem akvakulturprojekter
Akvakultur-kalender
Ønsker du besøg af DAPO, er du meget velkommen til at kontakte os. Send os en e-mail, hvorefter vi aftaler nærmere om tidspunkt og indhold for besøget. Har du spørgsmål, kommentarer eller forslag til kommende udgaver af nyhedsbrevet, hører vi også meget gerne fra dig. God læselyst! Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur ProducentorganisationHar du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her. |
|
|
|
EU sætter kurs mod mere akvakultur - Danmark skal følge trop |
|
|
EU-Kommissionens nye Vision 2040 udpeger akvakultur som en strategisk del af Europas fødevareforsyning og varsler enklere regler for sektoren. Dansk Akvakultur Producentorganisation opfordrer til, at ambitionerne omsættes til konkrete forbedringer af de danske muligheder for udflytning af havbrug og vækst i dansk akvakultur som aftalt i fiskeriaftalen 2025, punkt 19. |
|
|
|
Foto Havbrug. Copyright DAPO |
|
|
EU skal producere flere fisk og skaldyr og reducere handelsunderskuddet for akvatiske fødevarer. Det er en central ambition i EU-Kommissionens Vision 2040 for fiskeri og akvakultur, som blev offentliggjort den 20. oktober 2026. Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO) ser visionen som et væsentligt politisk signal om sektorens rolle i fremtidens grønne omstilling og fødevareforsyning. - Kommissionen sender et klart signal om, at akvakultur skal udvikles og bidrage mere til Europas fødevareforsyning. Det bør også få betydning i Danmark. Vi har dambrug, havbrug, RAS-anlæg, muslinger, østers og tang og en stor viden og teknologi, men udvikling kræver klare regler, forudsigelige tilladelser og adgang til egnede produktionsarealer. Men alt dette kræver en politisk stillingtagen og vilje i Danmark, siger René Christensen, direktør i DAPO. |
|
|
Ny EU-regulering på vej i 2027 |
|
|
Kommissionen vil inden udgangen af 2027 fremlægge et forslag til ny EU-regulering, der skal fjerne hindringer for akvakulturens udvikling. Målet er klarere, enklere og mere sammenhængende regler og administrative rammer på tværs af EU, som giver større sikkerhed for investeringer og nye producenter. - Udsigten til ny EU-regulering er et af visionens mest vidtrækkende initiativer. Det kan få stor betydning for virksomhedernes muligheder for at investere og udvikle produktionen. Den konkrete rækkevidde afhænger af det kommende forslag, men retningen er positiv og klar, siger Brian Thomsen, formand for Det Rådgivende Råd for Akvakultur, AAC. |
|
|
Fødevareproduktion skal prioriteres i havplanlægningen i medlemslandene |
|
|
Kommissionen fremhæver fødevareproduktion som en strategisk prioriteret anvendelse af havarealet. En klima- og miljøeffektiv akvakultur skal integreres fuldt i havplanlægningen i EU, og et forslag til en europæisk havlov, Ocean Act, ventes i begyndelsen af 2027. For ferskvandsopdræt lægger visionen op til sammenhængende planlægning af arealer og vandressourcer i overensstemmelse med blandt andet vandområdeplaner og relevante Natura 2000-mål. Visionen omfatter desuden energiomstilling, uddannelse, forbrugerinformation og videreudvikling af rammerne for opdrættede akvatiske dyrs velfærd. Kommissionen vil også undersøge mulighederne for at belønne akvakulturens bidrag til natur og økosystemer, herunder gennem naturkreditter. |
|
|
Danmark skal omsætte ambitionerne til handling |
|
|
Medlemslandene opfordres til at omsætte visionen til national og regional handling. DAPO efterlyser derfor en konkret dansk opfølgning. - Regeringen bør nu starte arbejdet med, hvordan Danmark skal bidrage til at indfri EU’s ambitioner. For virksomhederne er det afgørende, at de politiske mål følges op af en konkret national handleplan, administration og planlægning, der skaber rammer for at udvikle en klima- og miljøeffektiv fødevareproduktion. Vi står klar til at bidrage til det arbejde, siger René Christensen. |
|
|
Fakta om Vision 2040 Offentliggjort af EU-Kommissionen den 20. oktober 2026 som COM(2026) 701. Udpeger akvakultur som en strategisk og integreret del af EU’s bæredygtige fødevaresystem frem mod 2040. Varsler et forslag til ny EU-regulering af akvakultur inden udgangen af 2027. Lægger op til enklere og mere fleksible tilladelsesordninger uden at sænke miljøkravene. Er en politisk vision. De varslede lovgivningsinitiativer skal fremlægges og behandles, før nye regler kan træde i kraft.
Læs EU-Kommissionens orientering om Vision 2040. |
|
|
|
|
|
|
|
Fiskens velfærd bør også tælle, når fiskeriet er en fritidsinteresse |
|
|
EU’s fiskeriministre indgik den 26. oktober en politisk aftale om fiskerimulighederne i Østersøen i 2027. Aftalen viderefører muligheden for, at lystfiskere kan hjemtage én fedtfinneklippet laks om dagen, mens laks med intakt fedtfinne skal genudsættes. Aftalen afventer den formelle vedtagelse. Danmarks Sportsfiskerforbund betegner resultatet som en sejr og takker miljøminister Maria Reumert Gjerding for hendes indsats. Hos Dansk Akvakultur Producentorganisation vækker prioriteringen undren. Når hensynet til fisk fremhæves i den politiske debat, bør det også gælde fisk, der fanges på krog som led i en fritidsaktivitet. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Foto: Laksefisk på krog. Copyright Canva. |
|
|
Genudsætning er ikke i sig selv god dyrevelfærd |
|
| Catch and release indebærer, at fisken kroges, udtrættes og håndteres, inden den sættes tilbage. DTU Aquas vidensyntese beskriver, hvordan fangst og genudsætning kan medføre fysiologisk stress, skader og dødelighed. Konsekvenserne afhænger blandt andet af krogning, håndtering, vandtemperatur og tiden uden for vandet. At en fisk svømmer væk efter genudsætning, dokumenterer derfor ikke, at forløbet har været uden velfærdsmæssige konsekvenser. Der skal skelnes mellem beskyttelse af en bestand og velfærden hos den enkelte fisk. Genudsætning kan være et redskab i bestandsforvaltningen, men det ophæver ikke belastningen for fisken ved at blive fanget. |
|
| Samme alvor om fiskens velfærd |
|
| Dansk fiskeopdræt er en reguleret fødevareproduktion, hvor fiskene er omfattet af dyrevelfærdslovens krav om forsvarlig behandling og beskyttelse mod blandt andet smerte, lidelse og angst. For DAPO er fiskenes sundhed og trivsel centrale hensyn i en ansvarlig produktion og i arbejdet med at levere fødevarer af høj kvalitet. DAPO mener derfor, at der mangler en debat med en tydelig forklaring på, hvordan støtten til fortsat laksefiskeri med obligatorisk genudsætning hænger sammen med hensynet til den enkelte fisk. Det er rimeligt at stille krav til fødevareproduktionen. Det er lige så rimeligt at kræve, at fiskens velfærd tages alvorligt, når formålet er en fritidsoplevelse. Dyrevelfærd bør være et gennemgående princip - også når det udfordrer fritidsinteresser. Læs Danmarks Sportsfiskerforbunds omtale af aftalen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation samler hver uge relevante udvalgsspørgsmål, svar og samråd fra Folketinget, så vores medlemmer kan holde sig opdateret på den politiske udvikling inden for akvakultur og relaterede emner. |
|
|
Uge 44: Nye spørgsmål om havbrug og naturbeskyttelseDer er fortsat aktivitet på både spørgsmåls- og svarsiden i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. I ugens oversigt har Rasmus Vestergaard Madsen (EL) stillet spørgsmål 204-208 om dødelighed i danske havbrug, miljøfarlige stoffer i kød og rogn samt anvendelsen af ikke-marine animalske proteiner i fiskefoder. Spørgsmålene omfatter blandt andet sammenligninger med vilde fisk og eventuelle krav om mærkning af opdrætsfisk afhængigt af foderets sammensætning. Oversigten indeholder også svar på tidligere spørgsmål om havbrugenes egenkontrol og myndighedernes habitatkonsekvensvurderinger. Ministeren oplyser blandt andet, at Miljøstyrelsen forventer at have færdigbehandlet alle 19 havbrug inden udgangen af 2028, og at fremtidige miljøgodkendelser skal indeholde relevante og opdaterede vilkår. Desuden fremgår det, at styrelsen arbejder på nye habitatkonsekvensvurderinger, som skal udbedre de mangler, Miljø- og Fødevareklagenævnet har påpeget. Frederik Bloch Münster (KF) har med spørgsmål 225-229 sat fokus på den kommende natur- og biodiversitetslov. Han spørger blandt andet til definitionerne af beskyttet og strengt beskyttet natur, den nuværende arealfordeling og tidsplanen for at nå målsætningerne om henholdsvis 30 procent beskyttet natur og 10 procent strengt beskyttet natur. Alle relevante spørgsmål og svar om akvakultur er markeret med røde links i oversigten nedenfor. |
|
|
|
|
AAC drøftede rammevilkår, fiskevelfærd og udvikling af EU’s akvakultur |
|
|
Forenkling af regler, udvikling af skaldyrsopdræt og styrket fiskevelfærd var blandt emnerne, da Det Rådgivende Råd for Akvakultur (AAC) den 20.–21. oktober samlede sine tre arbejdsgrupper i Bruxelles. Repræsentanter fra Europa-Kommissionen deltog i drøftelserne om sektorens udfordringer og udviklingsmuligheder. |
|
|
|
Ifølge AAC blev Kommissionens Vision 2040 for fiskeri og akvakultur drøftet i arbejdsgruppen for tværgående spørgsmål. Her var der fokus på enklere regulering, bæredygtig udvikling af akvakultur, akvatiske dyrs velfærd og fremme af fisk og skaldyr produceret i EU. Arbejdsgruppen behandlede desuden forskning og innovation, fremtidig EU-finansiering og indikatorer for sektorens miljømæssige, økonomiske og sociale bæredygtighed. |
|
|
På skaldyrsområdet præsenterede Kommissionens Generaldirektorat for Maritime Anliggender og Fiskeri, DG MARE, sit arbejde med udvikling af muslinge- og østersopdræt. Drøftelserne omfattede blandt andet bedre udnyttelse af restprodukter, skaldyrsopdrættets rolle i fjernelse af kvælstof samt spørgsmål om kulstofbinding. Klimaforandringernes betydning for muslingeopdræt, bløddyrs velfærd og udfordringer med blåkrabber var også på dagsordenen. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
I arbejdsgruppen for fiskeopdræt var der fokus på alternative foderingredienser, herunder algebaserede ingredienser som alternativ til dele af de marine foderråvarer. Derudover drøftede deltagerne fiskesundhed, adgang til vacciner og biocider, fodersikkerhed og uddannelse af fagpersoner. Fiskevelfærd indgik med særlig vægt på mere ensartede velfærdsindikatorer og udfordringer ved forskellige regelsæt. Møderne markerede samtidig afslutningen på Andrea Fabris’ periode som formand for arbejdsgruppen for fiskeopdræt. AAC takkede ham for hans faglige indsats og engagement i rådets arbejde. Fotos: Copyright AAC |
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nanobobleteknologi viser potentiale for bedre vandkvalitet |
|
|
Foreløbige resultater fra det norske forskningsinstitut SINTEF peger på, at iltningssystemer med mikro- og nanobobler kan forbedre vandkvaliteten i recirkulerede akvakulturanlæg (RAS). Ifølge LandbasedAQ viste forsøg blandt andet omkring 30 procent lavere uklarhed i vandet samt lavere CO₂-koncentration sammenlignet med traditionel iltning. |
|
|
|
Foto af Nanobobbel generator fra Techras Nano hos Aarup Mølle dambrug. Copyright TECHRAS Nano ApS. |
|
|
Forskerne understreger, at mikroboblerne står for hovedparten af iltoverførslen, mens nanoboblernes potentiale især knytter sig til deres samspil med vandets stoffer og partikler. Effekterne kan dog ikke tilskrives nanoboblerne alene, da systemet producerer flere boblestørrelser. Der blev heller ikke påvist klare forbedringer i fiskenes vækst eller foderudnyttelse. Nanobobleteknologi er også afprøvet på Aarup Mølle Dambrug, som DAPO tidligere har omtalt. Her viste en parallel sammenligning mellem to damme mindre algevækst i dammen med nanoboblebehandlet vand, og dambruget registrerede et mere stabilt biofilter. Begge forsøg peger dermed på interessante muligheder for vandbehandling. Læs mere hos LandbasedAQ og i DAPOs artikel om Aarup Mølle Dambrug. |
|
|
|
Høring om forskningsstøtte til grøn omstilling af fiskeri og akvakultur |
|
|
Miljøstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse om tilskud fra Grønt Program for omstilling af fiskeri og akvakultur i offentlig høring. Programmet skal understøtte forskning og udvikling, der skaber viden og dokumentation til brug for sektorernes grønne omstilling. Der er afsat 35 mio. kr. i 2026 til formålet. Efter udkastet kan tilskud søges af universiteter og andre anerkendte forsknings- og vidensinstitutioner, der udfører forskning som ikke-økonomisk aktivitet. Projekterne vurderes blandt andet på deres relevans for den grønne omstilling, forventede resultater, gennemførlighed og samarbejde. For akvakulturerhvervet er ordningen relevant som ramme for forskning, der kan bidrage til at lukke videnshuller og dokumentere effekterne af omstillingstiltag. Virksomheder er ikke omfattet af ansøgerkredsen i udkastet. Høringsfristen er den 2. november 2026, og bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 12. november 2026. Høringen vedrører reglerne for tilskudsordningen. Selve ansøgningsperioden annonceres særskilt på Miljøstyrelsens hjemmeside. Læs høringen og de tilhørende dokumenter på Høringsportalen. |
|
|
|
Musholm sætter naturmål og åbner for indblik i miljøarbejdet |
|
|
Naturmonitor sætter i en artikel den 28. oktober fokus på Musholms arbejde med at dokumentere og reducere virksomhedens naturpåvirkning. Besøget på Musholm Vest sker på baggrund af Statsrevisorernes kritik af Miljøstyrelsens forvaltning og tilsyn med havbrug samt udsigten til skærpede miljøkrav. |
|
|
|
|
Musholm har præsenteret 11 naturmål under Science Based Targets for Nature (SBTN). Målene omfatter blandt andet indkøb af marine råvarer til fiskefoder, øget anvendelse af afskær og alternative proteinkilder, reduktion af antibegroningsmidler til net samt genopretning af marine levesteder. Ifølge virksomheden skal arbejdet skabe større gennemsigtighed om naturpåvirkningen og bidrage til et fagligt grundlag for reguleringen. Naturmonitor var også med ved den årlige prøvetagning af havbunden, som rådgivningsvirksomheden WSP udfører som led i Musholms ASC-certificering. Her undersøges bundfaunaen for at vurdere miljøtilstanden. WSP beskriver en forringet tilstand under netburene, men oplyser samtidig, at undersøgelserne ikke viser en generel forværring over tid siden 2016. Artiklen inddrager også Danmarks Naturfredningsforening, som anerkender forbedringer af driften, men fastholder sin kritik af næringsstofudledninger fra åbne havbrug og deres lokale påvirkning. Musholm fremhæver, at virksomheden ønsker at lægge sin naturpåvirkning åbent frem og indgå i dialog om et fagligt funderet tilsyn. Kilde: Naturmonitor, 28. oktober 2026 - læs artiklen her (kræver abonnement) |
|
|
|
|
|
|
|
|
Liselotte Hohwy Stokholm bliver ny formand for GUDP |
|
|
| Foto: Liselotte Hohwy Stokholm, Adm. direktør Tænketanken Hav. Copyright Tænketanken Hav. |
|
| Liselotte Hohwy Stokholm, administrerende direktør i Tænketanken Hav, er udpeget som ny formand for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse offentliggjort på Via Ritzau. Den nye bestyrelse skal understøtte grøn innovation i fødevaresektoren. GUDP støtter udviklings-, demonstrations- og netværksprojekter, der kombinerer reduceret klima- og miljøbelastning med erhvervsmæssigt potentiale og styrket konkurrencekraft. Bestyrelsen består af otte medlemmer med kompetencer inden for blandt andet erhvervsliv, forskning og fødevareproduktion. Den beslutter, hvilke projekter der modtager støtte. Ifølge den nye formand er ambitionen at få flere grønne løsninger afprøvet og dokumenteret, så de kan skabe konkrete resultater i fødevareproduktionen. Læs pressemeddelelsen her |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
EU søger input fra fiskeri- og akvakulturfagfolk om forenkling inden den 31. oktober |
|
|
EU-Kommissionen indsamler input fra fiskeri- og akvakulturvirksomheder om administrative byrder og muligheder for regelforenkling. Svarfristen er 31. oktober 2026. Undersøgelsen tager cirka 15 minutter og findes på alle EU-sprog. Læs mere og find spørgeskemaet hos EU-Kommissionen |
|
|
|
|
www.fodevarefokus.dk/ Dansk Akvakultur: Danmark skal følge EU’s ambitioner om øget fiskeproduktion Dansk Akvakultur Producentorganisation opfordrer de danske politikere til at skabe bedre rammer for produktion af fisk og skaldyr. Organisationen henviser til EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens ambition om, at EU skal producere en større del af sine egne marine fødevarer. Læs artiklen her |
|
|
|
www.biomar.com/ BioMar indleder den næste æra af foderformulering med BioRetain BioMar har lanceret BioRetain, det næste skridt i virksomhedens tilgang til foderformulering, baseret på næsten tre årtiers forskning og udvikling. Det nye formuleringskoncept er designet til at forbedre næringsstofudnyttelsen samtidig med, at det giver større fleksibilitet i de råmaterialer, der bruges til at levere højtydende foderløsninger. Læs artiklen her |
|
|
|
www.tjekdet.dk/ Hvilken rolle spiller landbruget for nedgangen i dansk fiskeri? Iltsvind i de indre danske farvande: Det er veldokumenteret, at større områder i de indre danske farvande er døde som følge af iltsvind - og at fiskene derfor er forsvundet. Ifølge Jane Behrens, der er professor i fiskebiologi på DTU Aqua, er der flere årsager til, at de indre kystområder lider. En væsentlig årsag er klimaforandringer. Når havtemperaturen stiger, bliver iltindholdet i vandet mindre, og det kan være udfordrende for fiskene. Oven i det er der kommet flere såkaldte marine hedebølger med usædvanligt høje temperaturer, siger hun. Læs artiklen her |
|
|
|
www.fiskerforum.dk/ Borgerforslag vil lukke døren for nye havbrug - mens EU efterlyser mere bæredygtig fiskeproduktion Et nyt borgerforslag kræver stop for nye danske havbrug og skærpede indgreb over for de eksisterende 19 anlæg. Forslagsstillerne henviser til forurening, mangelfulde tilladelser og alvorlig kritik fra Statsrevisorerne. Men forslaget rejser også et principielt spørgsmål: Hvorfor skal Danmark på forhånd afskære sig fra at udvikle en fødevareproduktion, som EU ønsker at styrke - hvis miljøpåvirkningen kan dokumenteres og holdes inden for lovens rammer? Læs artiklen her |
|
|
|
www.aquafeed.co.uk/ Irland afsætter 1,25 mio. euro til fem akvakulturprojekter Fem forskningsprojekter modtager tilsammen 1,25 mio. euro. Projekterne omfatter blandt andet begroning på linedyrkede muslinger, nye anvendelser af tang, laksesundhed og skaldyrs- og tangproduktionens miljømæssige bidrag. Støtten administreres af den irske udviklingsorganisation BIM og medfinansieres af EU. Læs artiklen her |
|
|
|
|
Fremtiden mellem to skaller: Invitation til østerssmagning og faglig dialogTorsdag den 29. oktober inviterer Havhøst til arrangementet »Fremtiden mellem to skaller« på Kalvebod Bølge i København. Eftermiddagen sætter fokus på potentialet i lavtrofisk akvakultur, dyrkning af blandt andet østers, muslinger og tang, og på mulighederne for at udvikle fødevareproduktion i samspil med havets økosystemer. Arrangementet afholdes i samarbejde med Kerteminde Maritime Haver, Hotel- og Restaurantskolen og Danish Oysters. Her kan deltagerne ifølge arrangørerne smage de første linedyrkede Magallana-østers i Danmark. Kokkeelever bidrager med nye tilberedninger, og der lægges op til dialog om muligheder og barrierer for udviklingen af lavtrofisk akvakultur. |
|
|
|
| Akvarel: Mia Maja Hjorth Jacobsen, Havhøst. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation deltager sammen med blandt andre Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri-PO, Dansk Tang, Danmarks Naturfredningsforening og Tænketanken Hav. Praktiske oplysninger Tid: Torsdag den 29. oktober 2026 kl. 14.30–ca. 16.00. Sted: Kalvebod Bølge, København. Deltagelse: Arrangementet kræver tilmelding. Der serveres 1.000 gratis østers, så længe lager haves.
Tilmeld dig her. |
|
|
|
|
From Local to Global Den 29.-30. oktober 2026 Arrangementet giver unge fra landdistrikter muligheden for at udforske klimapolitik og bidrage til COP31. Dette via interaktive diskussioner, dialog med relevante parter og en COP-simulation. Projektet giver også mulighed for at deltagerne kan deltage fysisk i COP31 i Tyrkiet. Arrangementet foregår på flere lokationer, den 29. oktober i lokale A2-70-02 Thorvaldsensvej 40, Frederiksberg, den 30. oktober i FN Byen i København og derefter ved COP31 i Tyrkiet. Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her. |
|
|
|
Tangens verden - arter, dyrkning og miljø Torsdag den 12. november 2026 kl. 17.15-19.00 Kom med under havoverfladen, hvor tang danner skove, gemmer på stor biodiversitet og dyrkes som en klimavenlig ressource. Vi dykker ned i de vigtigste arter, dyrkningsmetoder og tangens betydning for havmiljø og klima. Arrangementet er en del af en forelæsningsrække afholdt af IDA og afholdes i DTU, bygning 303A Kgs. Lyngby. Læs mere om forelæsningen, og tilmeld dig her. |
|
|
|
EU-Kommissionen inviterer akvakulturproducenter til to workshops i Bruxelles Den 12. og 13. november 2026 EU-Kommissionen inviterer akvakulturproducenter til to workshops i Bruxelles om, hvordan EU-regler fungerer i praksis. Workshoppen for ferskvandsakvakultur afholdes den 12. november 2026, mens workshoppen for marin akvakultur afholdes den 13. november 2026. Begge arrangementer foregår fysisk på engelsk kl. 14.00–17.30. Læs mere om program og tilmelding på Kommissionens arrangementsider for ferskvandsakvakultur og marin akvakultur. |
|
|
|
Kom til bogreception og uformelt netværk i VejleI anledning af udgivelsen af bogen Landbrug lugter, skrevet af Steffen Andersen, Felix Stark og Finn Bald, vil forfatterne gerne invitere dig til reception. Receptionen finder sted onsdag den 18. november 2026 kl. 14.00-17.00 i kantinen hos Food Innovation House i Vejle. Praktisk info: Adresse: Food Innovation House, Lysholt Allé 3, 7100 Vejle Parkering: Gratis parkering
Program: H.C. Gæmelke, formand for L&F Gris Leif Nielsen, adm. direktør for Mærkevareleverandørerne (MLDK) Steffen Andersen, formand for VBF og medforfatter på Landbrug lugter Karl Iver Dahl-Madsen, forlægger hos Kolbein
|
|
|
| |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Vi håber meget at se dig til en uformel snak og lidt netværk. MLDK byder i dagens anledning på et glas bobler, små snacks samt kaffe, te og vand i løbet af eftermiddagen. Har du medvirket i bogen, står der et gratis frieksemplar klar til dig, når du møder op i Vejle. Tilmelding: Giv meget gerne en tilkendegivelse via dette link på, hvorvidt du påtænker at dukke op i løbet af de tre timer - senest torsdag den 12. november. |
|
|
|
Fra hav til ingrediens - tangens indholdsstoffer og anvendelser Torsdag den 19. november 2026 kl. 17.15-19.00 Tang rummer en unik cocktail af proteiner, fibre, mineraler og bioaktive stoffer. Hør, hvordan vi kan ekstrahere disse værdifulde ingredienser og anvende dem i fødevarer, sundhed og bioteknologiske produkter. Arrangementet er en del af en forelæsningsrække afholdt af IDA og afholdes i DTU, bygning 303A Kgs. Lyngby. Læs mere om forelæsningen, og tilmeld dig her. |
|
|
|
Tangens fremtid - værdikæder, lovgivning og udfordringer Torsdag den 26. november 2026 kl. 17.15-19.00 Hvordan kan vi skabe en stærk værdikæde for tang – fra havet til forbruger? Vi ser på de største udfordringer: lovgivning, fødevaresikkerhed, novel food-godkendelser og markedets udvikling. Arrangementet er en del af en forelæsningsrække afholdt af IDA og afholdes i DTU, bygning 303A Kgs. Lyngby. Læs mere om forelæsningen, og tilmeld dig her. |
|
|
|
Kommende internationale akvakulturkonferencer |
|
|
LACQUA 2026 San Salvador, El Salvador: Oktober 27-30, 2026 WORLD AQUACULTURE 2026 Tanzania Dar Es Salaam Tanzania: December 1-4, 2026 Aquaculture America 2027 Honolulu Hawaii, US: Februar 21-24, 2027 Asian Pacific Aquaculture 2027 Nha Trang, Vietnam: September 7-10, 2027 Aquaculture Europe 2027 Megaron, Athens, Greece: Oktober 18-21, 2027 Event webpage soon online. www.aquaeas.org.
Læs mere her: Verdensselskabet for akvakultur |
|
|
|
|
|
Dansk Akvakultur Producentorganisation modtager tilskud fra EHFAF |
|
|
|
|
|
|
