Dambrugsforsøg med ny teknologi gav mindre algevækst

Forside>Nyheder>Dambrugsforsøg med ny teknologi gav mindre algevækst

Dambrugsforsøg med ny teknologi gav mindre algevækst

Af Dansk Akvakultur Producentorganisation

Et forsøg på Aarup Mølle Dambrug med støtte fra Henrik Henriksens Fond har afprøvet nanobobleteknologi med fisk i den daglige drift. En parallel sammenligning mellem to damme viste mindre algevækst i dammen med nanobobler. Samtidig blev biofilteret mere stabilt, og dyrlægens vurdering gav ikke anledning til bekymring for fiskevelfærden ved den anvendte dosering.

Forsøget med nanobobleteknologi blev gennemført i den eksisterende drift på Aarup Mølle Dambrug.
Foto: DAPO

Nanobobleteknologi har især været anvendt i forbindelse med vandbehandling og rensningsanlæg, men er ny i akvakultur. På Aarup Mølle Dambrug blev teknologien i samarbejde med Biomar A/S derfor afprøvet i et fungerende produktionsanlæg med fisk. Så vidt dambruget har kunnet afdække, er det første gang i Danmark, at nanobobler er undersøgt på denne måde under praktiske driftsforhold.

Projektet begyndte i april og blev gennemført med støtte fra Henrik Henriksens Fond. Dambruget ville undersøge, hvordan teknologien påvirkede vandkvalitet, algevækst, biofilter, den daglige drift og fiskene, når den blev integreret i anlæggets returvand.

Ved projektets afslutning peger målinger, en parallel damsammenligning og driftserfaringer i samme positive retning. Iltmætningen steg i det behandlede returvand, dambruget registrerede mindre algevækst og rengøringsbehov, og biofilteret fungerede mere stabilt.

Parallel sammenligning mellem dam 3 og dam 4

Da forsøget begyndte, stod både dam 3 og dam 4 tomme. De blev sat i drift på samme tidspunkt og under sammenlignelige forhold. Den væsentlige forskel var, at dam 3 ikke modtog nanoboblebehandlet vand, mens dam 4 gjorde. Dam 3 fungerede dermed som en parallel driftsreference, særligt i vurderingen af algevækst.

Billederne fra forsøget er derfor ikke før- og efterbilleder fra den samme dam. De viser de to damme på samme tidspunkt efter en samtidig opstart. Dambruget observerede tydeligt mindre algevækst i dam 4, som modtog nanoboblebehandlet vand, end i dam 3 uden behandlingen.

Fotos: Dam 3 uden nanobobler og dam 4 med nanobobler efter samtidig opstart. Dambruget observerede mindre algevækst i dam 4. Foto: Aarup Mølle Dambrug

Fra 78 til cirka 125 procent iltmætning

Før installationen kom returvandet ud af biofilteret med en iltmætning på cirka 78 procent og blev ledt videre til dammene med dette niveau. Efter opstart af nanobobleanlægget blev der målt omkring 125 procent ved indløbene til dam 4, 5, 6, 7, 8 og 9.

Nannoboblerne øger iltmætningen og fungerer som supplement eller erstatning for andre metoder til indløsning af ren ilt.

*En måling under forsøget viste 125,1 procent iltmætning. Foto: Aarup Mølle Dambrug*

En iltmætning over 100 procent betyder, at vandet på måletidspunktet indeholder mere opløst ilt end ligevægtsniveauet ved de aktuelle forhold. Det er ikke i sig selv det samme som problematisk overmætning med samlet gas. Netop gasforholdene indgik derfor i den veterinære vurdering af forsøget.

BioMar fulgte vandkvaliteten

BioMar har været involveret i projektet siden idéfasen. Biolog Mikkel Detz har fulgt forsøget og løbende overvåget centrale vandparametre for at belyse teknologiens betydning for vandkvaliteten.

Målingerne viste ingen væsentlige ændringer i de øvrige målte vandparametre, mens iltmætningen blev hævet markant i den behandlede vandmængde. Resultaterne understøtter dermed, at nanobobleteknologien under de afprøvede forhold kan anvendes til at opløse og fordele ren ilt i større vandmængder – ligesom andre teknikker til iltning.

Mindre algevækst og færre driftstimer

Efter opstart med nanobobler oplevede dambruget også mindre belægning og tilstopning i biofilteret. Det gav en mere stabil biologisk vandbehandling end tidligere.

»Det interessante for os er, at nanoboblerne ikke kun har løftet iltniveauet. Vi har samtidig set mindre algevækst, mindre tilstopning i biofilteret og færre timer til rengøring. Forsøget tyder derfor på, at teknologien kan bidrage til en mere stabil drift i flere dele af anlægget,« siger Jonas Hansen, medejer af Aarupmølle Dambrug.

En mulig forklaring er nanoboblernes meget lille størrelse. Den giver en stor kontaktflade mellem gas og vand, og boblerne kan have længere opholdstid i vandet end større bobler. Ilten kan dermed følge returvandet gennem en større del af vandkredsløbet. Det kan have bidraget til både de højere iltniveauer og den mere stabile funktion af biofilteret, men sammenhængen er ikke målt særskilt i forsøget.

Biofilterets bakterier er afhængige af gode og stabile iltforhold for at omsætte ammonium og nitrit. For Aarup Mølle Dambrug handlede forsøget derfor ikke kun om ilt til fiskene, men også om betingelserne for den biologiske vandrensning.

*En del af nanobobleanlæggets tekniske udstyr. Systemet danner meget små iltbobler, som tilføres returvandet. Foto: Aarup mølle Dambrug*

Veterinær vurdering uden tegn på velfærdsproblemer

Fordi teknologien var ny for dambruget, var det ikke på forhånd kendt, hvordan fiskene ville reagere på nanoboblerne og de høje iltniveauer. Dyrlæge Thomas Clausen deltog derfor fra projektets begyndelse. Hans rolle var blandt andet at følge fiskenes trivsel og vurdere, om teknologien og doseringen medførte negative påvirkninger.

Det generelle billede i perioden var ifølge dyrlægen positivt:

»Vandkvaliteten var god, fiskene havde god ædelyst, og dødeligheden var generelt lav. Ved den koncentration af nanobobler, der blev anvendt i forsøget, fandt jeg ikke forhold, som gav anledning til bekymring for fiskevelfærden eller tegn på problemer med gasovermætning«, siger dyrlæge Thomas Clausen.

Vurderingen gælder den konkrete dosering og drift på Aarup Mølle Dambrug. Den bør derfor ikke uden videre overføres til andre anlæg, hvor vandkemi, temperatur, biomasse, hydraulik og iltbehov kan være anderledes.

Teknologien skal tilpasses det enkelte anlæg

Nanobobler er meget små gasbobler. Den lille størrelse giver en stor kontaktflade mellem gas og vand og kan understøtte overførslen af ilt til vandfasen. I recirkulerede anlæg kan stabile iltforhold både være relevante for fiskene og for mikroorganismerne i biofilteret.

Effekten afhænger imidlertid af, hvordan anlægget dimensioneres og integreres. Vandmængde, temperatur, fiskebiomasse, recirkuleringsgrad, iltbehov og den eksisterende vandbehandling har betydning for både kapacitet og placering. I projektet blev løsningen leveret af TECHRAS Nano, som stod for dimensionering, installation og idriftsættelse.

*Aarup Mølle Dambrug. Fra venstre ses medejer Jonas Hansen, i midten medejer Michael Hansen og til højre René Christensen, direktør for DAPO. Foto: DAPO*

Lovende erfaringer

Forsøget på Aarup Mølle Dambrug viser, at nanobobleteknologi under de afprøvede forhold kan indgå i den daglige drift med et højt og stabilt iltniveau. De observerede samtidig forbedringer i algevækst, rengøringsbehov og biofilterets funktion er driftsmæssigt interessante og bør indgå i vurderingen af teknologiens samlede værdi.

Sammenligningen mellem dam 3 og dam 4 giver en parallel driftsreference for observationen af algevækst. Der er dog fortsat tale om et praktisk forsøg på ét anlæg og ikke et formaliseret forskningsforsøg med gentagelser og løbende standardiserede måleserier. De øvrige resultater bygger på punktmålinger, driftsobservationer og en veterinær vurdering.

For Aarup Mølle Dambrug er konklusionen på projektforløbet dog klar: Anlægget har i forsøgsperioden leveret bedre iltforhold og været forbundet med en mere stabil og mindre arbejdskrævende drift uden observerede problemer for fiskevelfærden ved den anvendte dosering.