Foto: Muslingeriet

Fisk  og skaldyr indeholder essentielle næringsstoffer. Det gælder både opdrættet og vildtfanget fisk.  

Når man spiser fisk, reducerer man risikoen for hjerte-kar-sygdomme og visse typer kræft. Det skyldes blandt andet de sunde fedtsyrer og selen. Herudover bidrager D-vitamin til at vedligeholde sunde knogler ved at understøtte optagelsen af kalk i knoglerne [1].

Fed fisk såsom ørred, sild og makrel er en god kilde til de vigtige omega-3-fedtsyrer og D-vitamin. Det er næringsstoffer, som det kan være svære at få nok af fra andre fødevarer [1].

Opdrætsfisk har generelt et lavt indhold af dioxin og tungmetaller, der oftest findes i visse rovfisk og fisk fanget i forurenede farvande [1]. Fødevarer med et for højt dioxinindhold, kan på længere sigt være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende [2]. For gravide og ammende skal man især være opmærksom på dioxin da det bl.a. kan påvirke fosterets udvikling og kan have indvirkning på immunforsvaret og forplantningsevnen. Derfor anbefales det at man gerne må spise opdrættet fisk [3].

Nyttige links

Vidste du at?

Hver år tages der prøver for at tjekke for rester af lægemidler i dyr og animalske produkter. Dette gælder også for akvakulturfisk. Det er ekstremt sjældent, at der findes lægemiddelrester via denne overvågning.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Vidste du at…

Fødevarestyrelsen anbefaler 350 g fisk og om ugen. Både opdrættede fisk og skaldyr og dem, der er fanget vildt, tæller med.