Verdensmål 14 – Livet i Havet?
Akvakulturen er en del af løsningen for at mindske overfiskeri og for at imødekomme den stigende efterspørgsel på fisk
Med over 58% af verdens fiskebestande fuldt udnyttede og 31% overfiskede ifølge WWF og FN, står verden over for alvorlige udfordringer i forhold til bevarelse af vilde fiskebestande i verdenshavene. FN advarer om, at mange vigtige levesteder for fisk og bunddyr er truet af fiskeri og risikofyldte fangstmetoder, hvilket kan føre til et kollaps i de globale fiskebestande.
Akvakultur er en central del af løsningen, fordi sektoren kan levere animalsk protein og fisk til den stigende efterspørgsel uden yderligere pres på de vilde fiskebestande. Dermed bidrager akvakultur til fødevaresikkerheden globalt.
Den fælles fiskeripolitik og den blå økonomi
I EU’s grønne pagt fremhæves akvakultur som en ressourceeffektiv proteinkilde med et lavere CO₂-aftryk end mange andre former for animalsk produktion. Alligevel dækkede EU’s akvakulturproduktion i 2020 under 1 % af den globale produktion, mens mere end 60 % af EU’s forbrug af fisk og skaldyr blev dækket gennem import.
Udvikling af en ansvarlig akvakulturproduktion i EU – herunder i Danmark – er derfor et centralt mål i den fælles fiskeripolitik og en vigtig del af strategien for den blå økonomi.
Kvalitet og fødevaresikkerhed i dansk akvakultur
I en rapport fra EFSA (European Food Safety Authority) viser, at der ikke er fundet rester af veterinære lægemidler i danske akvakulturprodukter. Dette er et stærkt kvalitetsstempel for den danske akvakulturbranche, som producerer fisk og skaldyr i verdensklasse til både hjemmemarkedet og eksport.
Samtidig er kontroltrykket i Danmark markant højere end i mange andre lande. I gennemsnit udtages én prøve pr. 150 kg produceret fisk, mens tallet i Norge er én prøve pr. 1.500 kg. Denne forskel understreger det høje niveau af kvalitetssikring og fødevaresikkerhed i den danske akvakulturproduktion.
Rapporten bekræfter, at Danmark fortsat er blandt de førende lande, når det gælder kvalitet, kontrol og sikkerhed i akvakultur.
Nyttige links
Vidste du at?
Vi har identificeret 4 relevante delmål under verdensmål 14.

14.1 om forhindring og mindskning af havforurening

14.2 om beskyttelse og bæredygtig forvaltning af hav- og kystnære økosystemer

14.5 om beskyttelse af 10% af de hav- og kystnære områder

14c om beskyttelse og bæredygtig brug af havene i henhold til FN’s Havretskonvention (UNCLOS)
REKLAME

Vil du vide mere?
På verdensmålenes hjemmeside kan du læse mere om verdensmålet og de relevante delmål.
Vidste du at…
Børn og gravide rådes til at spise fisk, men det er vigtigt at variere mellem forskellige fiskearter.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at gravide, ammende, kvinder, der forsøger at blive gravide, og børn i alderen 3-14 år spiser:
• forskellige fisk, fx rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk, kuller, kulmule, sej, sild, makrel fiskerogn og dansk opdrættet fisk f.eks. ørred, laks og sandart.
