Verdensmål 6 – Rent Vand og Sanitet?
Vand er en af de mest afgørende ressourcer, vi har, og derfor skal vi forvalte den med omtanke.
Den danske akvakultursektor er gået fra tidligere at indtage 100 % vand fra vandløb og andre vandkilder til i dag at recirkulere størstedelen af vandet. Det betyder, at et moderne anlæg i gennemsnit kun indtager omkring 10 % nyt vand. Denne udvikling er sket både i traditionelle åbne dambrug og i lukkede anlæg, der i dag anvender avancerede RAS-teknologier (Recirkulerede Akvakultursystemer).
Siden 1989 har sektoren reduceret udledningen af kvælstof og fosfor med over 80 %, heraf 26 % alene siden 2014. Samtidig er opdræt af regnbueørred en af de mest ressourceeffektive måder at producere animalsk protein på: foderudnyttelsen er høj, CO₂-aftrykket er lavt, og udledningen pr. produceret enhed er markant lavere end i andre former for animalsk produktion.
Den samlede miljøpåvirkning af vandkvaliteten er derfor faldet markant, mens produktionen kun er reduceret med 38 %. Dansk akvakultur kan dermed i dag betegnes som en miljøeffektiv form for animalsk fødevareproduktion.
Som sektor har vi investeret betydeligt i miljøteknologier og produktionsmetoder, der har sænket et i forvejen lavt ressource- og miljøaftryk sammenlignet med andre animalske fødevarer. På globalt plan – herunder i FN og EU – fremhæves fiskeopdræt derfor som en produktionsform, der bør prioriteres i fremtiden.
Akvakultursektorens opdrættere producerer alt fra fiskeæg og fisk til skaldyr og
tang. Hertil kommer en større følgeindustri blandt andet med produktion af fiskefoder og teknologi til rensning af vand i landbaserede anlæg til fiskeopdræt.
Produktion af blåmuslinger, østers og tang bidrager også positivt til vandmiljøet, da disse organismer optager næringsstoffer som kvælstof og dermed understøtter en forbedret økologisk tilstand i de vandområder, hvor de dyrkes.
Ved muslingeopdræt sker der en nettofjernelse af næringsstoffer fra vandmiljøet. Muslingerne lever af eksisterende næringsstoffer og fjerner dem, når de høstes. Samlet set forbedrer muslingeopdræt den økologiske tilstand i hav- og fjordområder.
[1] Sortkjær, O., Henriksen, N. H., Heinecke, R. D., & Pedersen, L. F. (2008). Optimering af behandlingseffekten i akvakultur. Minimering af forbrug og udledning af hjælpestoffer [Optimizing treatment efficacy in aquaculture]. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 124s. Faglig rapport fra DMU, (659).
Nyttige links
Vidste du at?
Vi har identificeret 3 relevante delmål under verdensmål 6.
6.3 om forbedring af vandkvalitet og øget genanvendelse
6.4 om øget effektivitet for vandanvendelse
6.6 om genopretning og beskyttelse af vandrelaterede økosystemer
REKLAME
Vil du vide mere?
På verdensmålenes hjemmeside kan du læse mere om verdensmålet og de relevante delmål.
Vidste du at…
Drift af et muslingeanlæg ikke medfører risiko for forurening af badevandet. Muslinger udleder nemlig ikke sundhedsfarlige stoffer eller sygdomsfremkaldende bakterier, hvilket gør muslingeopdræt til et miljøeffektiv erhverv.
Muslingeopdræt baserer sig kun på naturlige næringsstoffer, muslingelarver, m.m., der allerede findes i vandmiljøet. Ingen brug af foder, medicin eller andre tilsætningsstoffer, hvilket betyder ingen udledning af spildevand.
