Verdensmål 12 – Ansvarligt Forbrug og Produktion?

Verdens forbrug og produktion skal gøres mere ressourceeffektive – og her spiller akvakultur en central rolle.


Akvakultur er en miljøeffektiv og ressourceoptimeret måde at producere animalsk protein på, når det gælder udnyttelse af kvælstof, fosfor, areal og vand. Samtidig bidrager sektoren til at reducere presset på vildfiskebestande. Ifølge prognoser forventes det, at omkring 60 % af verdens fiskeforsyning i 2030 vil komme fra akvakultur [1, 2]. Det forpligter – og stiller krav om yderligere effektivisering og ansvarlig produktion.

I Danmark forskes, udvikles og implementeres løbende nye løsninger inden for renseteknologier, avlsarbejde og alternative protein- og oliekilder til foderproduktion. Disse tiltag styrker sektorens bidrag til opfyldelsen af Verdensmål 12.


Restprodukter fra akvakultursektoren udnyttes i høj grad, bl.a. til fremstilling af lægemidler, dyrefoder, gødning og grøn energi, som også nævnt under Verdensmål 9.


En fordel ved akvakultur er den gode foderudnyttelsesrate (Feed Conversion Ratio, FCR). Fisk kræver væsentlig mindre foder pr. kg kød produceret end andre husdyr, hvilket reducerer både ressourceforbrug og arealbehov til foderproduktion. Den løbende forbedring af fodersammensætningen understøtter denne udvikling yderligere.


Derudover kan akvakultur udbygges i tre dimensioner – i vandets dybde – og dermed producere mere protein pr. m² end traditionel landbaseret fødevareproduktion.


Nyttige links

Vidste du at?

Vi har identificeret 2 relevante delmål under verdensmål 12.

12.2 om effektiv og bæredygtig forvaltning af naturressourcer

12.3 om halvering af fødevaretab i forsynings- og produktionskæder

Vidste du at…

Opdrætsfisk har et markant lavere klimaaftryk end anden animalsk fødevareproduktion.

Det giver en udledning på ca. 1,8 kg CO2 for 1 kg opdrættet fisk.