Det er den danske stat, der gennem den gældende havplan bestemmer, hvor der er udviklingszoner til havbrug. Inden for udviklingszonerne til havbrug, kan opdrætteren ansøge om at placere et anlæg [1].
Såfremt en opdrætter ønsker at etablere et nyt anlæg, kan det således kun ske i et område udlagt til akvakultur i havplanen, og ydermere kun såfremt at det er vurderet, at et havbrug ikke kan skade natur og miljø herunder beskyttede habitatarter (gennemført VVM- og habitatvurdering).
Et havbrug må først anlægges eller påbegyndes, når der er meddelt både en placeringstilladelse samt en miljøgodkendelse. En miljøgodkendelse forudsætter, at havbruget kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.
Danmark skal ifølge EU-regler (havplandirektivet) i havplanen bidrage til en bæredygtig udvikling af havbrug og muslingeopdræt[2].
Kilder:
Vidste du?
Et havbrug må først anlægges eller påbegyndes, når der er meddelt både en placeringstilladelse samt en miljøgodkendelse.
Vil du vide mere?
Du kan læse mere om planlægningen af Danmarks samlede havareal på havplanens hjemmeside.
Havbrug – Gyldige tilladelser og skærpet kontrol
Alle danske havbrug har gyldige tilladelser og drives i overensstemmelse med gældende regler. Siden 2014, hvor samtlige havbrug rettidigt ansøgte om fornyede godkendelser, har myndighederne løbende indført skærpede krav til drift og tilsyn.
Fra januar 2025 er der blandt andet indført skærpede krav om indberetning og dokumentation af foderforbrug og produktionsplaner. Tiltaget er et direkte resultat af en politisk aftale om styrket tilsyn med havbrug. Det understreger, at selvom miljøgodkendelserne lader vente på sig, står reguleringen ikke stille,
Vidste du, at over halvdelen af verdens fisk og skaldyrsforbrug kommer fra akvakultur?
Akvakultur er den hurtigst voksende fødevareindustri i verden, og i dag kommer mere end halvdelen af den fisk og skaldyr vi spiser fra akvakultur.
