Når fiskene mangler ilt, bør lystfiskeriet også vise tilbageholdenhed

Når fiskene mangler ilt, bør lystfiskeriet også vise tilbageholdenhed

Debatindlæg af René Christensen, direktør for Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO).

DR beskriver endnu en gang alvorligt iltsvind i de danske farvande. Fiskere fortæller om områder, hvor livet på havbunden er kraftigt påvirket, og hvor fisk søger væk fra det iltfattige vand. Det er en alvorlig situation, som kræver handling over for de væsentligste kilder til næringsstofbelastningen og større opmærksomhed på alle de påvirkninger, fiskene udsættes for.

Iltsvind opstår, når nedbrydningen af organisk materiale forbruger mere ilt, end der tilføres til bundvandet. Tilførslen af næringsstoffer, særligt kvælstof, fremmer algevæksten og øger dermed den mængde organisk materiale, der efterfølgende skal nedbrydes. Varmt og stille vejr samt begrænset udskiftning af bundvandet kan samtidig forværre situationen, som det også fremgår af DCE’s beskrivelser af udviklingen i de danske farvande.

Når fiskene allerede er pressede af lavt iltindhold og høje vandtemperaturer, bør vi imidlertid også drøfte, om det er forsvarligt at udsætte dem for yderligere belastning gennem sports- og lystfiskeri.

Sports- og lystfiskere fremstiller ofte sig selv som fiskebestandenes og vandmiljøets beskyttere. Det engagement kan være værdifuldt. Men hensynet til fiskene må også gælde, når miljøforholdene gør dem særligt sårbare. Derfor er det rimeligt at spørge, om fiskestangen i visse perioder bør blive hjemme.

Fisk er vekselvarme dyr, og deres fysiologi påvirkes direkte af temperaturen i vandet. Når temperaturen stiger, øges stofskiftet og dermed behovet for ilt. Samtidig kan varmt vand indeholde mindre ilt end koldt vand. Kombinationen af høj temperatur og lav ilttilgængelighed begrænser derfor fiskenes mulighed for at håndtere yderligere stress, skader og sygdom.

Det ved vi både fra forskningen og fra den daglige drift i akvakulturerhvervet. I fiskeopdræt overvåges blandt andet temperatur, iltforhold og fiskenes tilstand. Fodring, produktion og håndtering tilpasses, når forholdene kræver det, fordi fiskene ikke bør udsættes for unødig belastning, når de allerede er fysiologisk pressede.

En fisk, der fanges på krog, udsættes for en fysisk og fysiologisk belastning. Krogen kan forårsage skader i mund, kæbe eller svælg, mens kampen mod linen kan medføre udmattelse og forbrug af energireserver. Ved fangst og genudsætning kommer håndtering og eventuel eksponering for luft oveni. Efter genudsætningen skal fisken bruge energi på at komme sig, og den kan i en periode være mere udsat for sygdom eller rovdyr.

Mange fisk overlever fangst og genudsætning under gunstige forhold, og konsekvenserne varierer mellem arter, redskaber og håndtering. Men vandtemperaturen har betydning. Forskning i atlantisk laks viser en tydelig sammenhæng mellem stigende vandtemperatur og øget dødelighed efter fangst og genudsætning. Det understreger, at catch-and-release ikke uden videre kan betragtes som skånsomt under alle forhold.

Iltsvind rammer ikke ens overalt, og iltforholdene ved havbunden er ikke nødvendigvis de samme som på alle fiskepladser. Derfor skal der ikke drages forhastede konklusioner om et generelt stop for lystfiskeri. Men i områder og perioder, hvor målinger viser lavt iltindhold, eller hvor vandtemperaturen er så høj, at bestemte fiskearter er tydeligt pressede, bør forsigtighedsprincippet veje tungt.

Det kan eksempelvis ske gennem klare, arts- og områdespecifikke anbefalinger, temperatur- og iltbaserede grænseværdier samt midlertidige lokale begrænsninger, når forholdene er kritiske. Sportsfiskerorganisationerne bør selv tage ansvar for at udvikle og kommunikere sådanne retningslinjer til deres medlemmer.

I akvakulturen er udgangspunktet enkelt: Når miljøforholdene ændrer sig, og fiskene bliver mere sårbare, skal håndteringen af dem følge med. Hvis hensynet til fiskene og naturen reelt er det afgørende, bør det samme princip gælde for dem, der fisker for fornøjelsens skyld.

Når fiskene kæmper for ilten, bør vi ikke samtidig tvinge dem til at kæmpe mod krogen.

Kilder: DR: “Det er virkelig en katastrofe”, siger fisker om alarmerende højt iltsvind