Som organisation arbejder vi aktivt for at forbedre rammevilkårene for vores medlemsvirksomheder. Her er både den faglige rådgivning og konkrete interessevaretagelse hjørnesten i vores arbejde.
I Dansk Akvakultur Producentorganisation arbejder vi målrettet på at udbrede kendskabet til erhvervet og sikre vores medlemmer de bedste ramme- og afsætningsvilkår, så de fortsat kan producere sunde og kvalitetsfulde produkter til det stadigt voksende marked. Det indebærer bl.a., at vi:
- Repræsenterer erhvervet overfor væsentlige interessenter
- Foretager aktiv politisk interessevaretagelse på vegne af vores medlemmer
- Deltager aktivt i faglige projekter
- Formidler relevant, faglig og kommerciel viden
- Arbejder for at sikre kvalificeret arbejdskraft til erhvervet
Vores politiske organisation udgøres af 6 brancheudvalg for hhv. fabrikker/eksportører, foderfirmaer, dambrug, havbrug, skaldyr og tang samt ål. De enkelte brancher indstiller et antal medlemmer til bestyrelsen, som består af 8 medlemmer.
Vi er desuden medlem af Landbrug og Fødevarer (www.lf.dk) og den europæiske paraplyorganisation for akvakultur Federation of European Aquaculture producers (www.feap.info). Du kan også læse mere om FEAP’s arbejde her
Vidste du at?
Ifølge Danmarks Statistik var den samlede danske produktion i 2019 på ca. 64.000 tons med et bruttoudbytte på ca. 1,7 milliarder kroner. Hovedparten af produktionen eksporteres.
Kilde: Danmarks Statistik
Vil du vide mere?
I statistikbanken kan du finde oplysninger om regnskabstal, økonomiske nøgletal og produktionstal for dansk akvakultur