
Foråret er i fuldt flor og det samme gælder aktiviteterne i dansk akvakultur. I denne uge samler vi op på en række vigtige begivenheder, som på hver deres måde sætter fokus på sektoren.
Vi starter med et tilbageblik på årets generalforsamling, hvor DAPOs medlemmer mødtes i Vejle til en dag fyldt med indsigt, engagement og fornyelse. Nye kræfter trådte ind i bestyrelsen, og vi sagde samtidig farvel og tak til nogle af branchens stærke profiler, der har præget både bestyrelsesarbejdet og hele erhvervets udvikling gennem flere år.
Dernæst tager vi dig med til Madens Folkemøde 2025, hvor akvakultur indtog en central rolle i både debatter og smagsoplevelser. Fra faglig samtale om bæredygtigt opdræt til Bocuse d’Or-kokkekunst med dansk sandart og blåmuslinger på menuen. Dansk opdræt blev præsenteret som både velsmagende, visionært og værd at kæmpe for.
Vi slutter af med et indblik i det politiske rum, hvor DAPO ved et foretræde i Folketinget fremlagde fakta og faglighed om havbrug i Danmark. I en tid med øget debat og borgerengagement er det vigtigt at sikre saglighed og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne.
God læselyst!
Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)
Læs nyhedsbrevet her
Har du endnu ikke tilmeldt dig eller din kollega til vores nyhedsbrev? Gør det nemt her.