Et dambrug er et produktionsanlæg til fiskeopdræt på land med anvendelse af ferskvand. Betegnelsen dambrug dækker i nogle tilfælde alt fra lavteknologiske traditionelle anlæg til højteknologiske anlæg med en høj recirkulationsgrad.
I takt med stigende miljøkrav og reduceret mulighed for indvinding af overfladevand, er der indført flere og flere renseforanstaltninger på dambrugene. I dag er der på alle dambrug implementeret et minimum af renseforanstaltninger og oftest genanvendelse af vand.
Hvordan det enkelte dambrug er indrettet og drives er afhængig af mange faktorer, herunder de arter, det opdrætter, størrelsen af produktionen, ressourcetilgængeligheden og placeringen i forhold til natur og miljø, tilgængelighed af vand mm.
Dambrug er reguleret i Dambrugsbekendtgørelsen, hvor der bl.a. stilles krav til anvendt teknologi, foder, miljøeffektivitet, BAT og egenkontrol [1].
Traditionelle dambrug
Traditionelle dambrug indtager vand fra det nærliggende vandløb eller væld, og vandet løber gennem dambruget primært drevet ved tyngdekraften og med få renseforanstaltninger såsom sedimentationsbassin og slambehandling. Traditionelle dambrug anvendes primært til nicheproduktioner såsom f.eks. avl, produktion af udsætningsfisk til put and takesøer samt til økologi. Økologiske dambrug er ofte traditionelle, da der i økologiforordningen stilles krav om en ekstensiv produktion.
Tidligere foregik vandindtag til et dambrug ofte ved en spærrende opstemning, men dette har ændret sig, så der ved hovedparten af dambrugene i dag er etableret stryg eller vandindvindingen er ændret til indpumpning. Det betyder, at dambruget ikke længere udgør en spærring for fisk og andre dyr i vandløbet. Omkring 1990 var der ca. 550 dambrug i Danmark primært i Jylland. I 2020 var der cirka 150 dambrug tilbage.
Dambrug med en højere grad af recirkulation: RAS-anlæg
Dambrug med en højere grad af recirkulation eller RAS-anlæg (Recirculated Aquaculture System) er dambrug, hvor det er implementeret en række teknologier, og hvor vandforbruget er reduceret. Vandindtaget foregår oftest ved indpumpning af grundvand, drænvand eller overfladevand. Disse anlæg har tidligere været kaldt model 1 og model 3 dambrug.
Den moderne teknologi giver et hav af muligheder, som dambrug kan vælge imellem og tilpasse således, at dambrugene kan være så miljøeffektive som muligt, samtidigt med at påvirkningen af det omkringliggende miljø begrænses. Dambrug med en høj grad af recirkulering er indrettet med renseforanstaltninger såsom slamudtag, mikrosigter, eventuelt biofilter, slambehandlingsanlæg, plantelaguner og nogle steder træflisfiltre.
Der er en glidende overgang mellem betegnelsen “dambrug med en høj grad af recirkulering” og “RAS-anlæg”.
Nyttige links
Vidste du at?
Dambrug er landbaserede anlæg, hvor der anvendes ferskvand. Dambrug kan både være traditionelle anlæg og højteknologisk anlæg med høj grad af recirkulering af vandet.
Vil du vide mere?
Betegnelsen dambrug dækker i nogle tilfælde alt fra lavteknologiske traditionelle anlæg til højteknologiske anlæg med en høj recirkulationsgrad, som kaldes RAS-anlæg.
Dambrug
Find alt vores information om dambrug.
Vidste du, at over halvdelen af verdens fisk og skaldyrsforbrug fra akvakultur?
Havbrug er opdræt af fisk på åbent hav. Havopdrættede danske ørreder anvendes både til filet og til ørredrogn.
