Følgende arter opdrættes kommercielt til fødevarer i RAS-anlæg i Danmark. 

Regnbueørred   
Regnbueørreden (Onchorhynchus mykiss) er den dominerende art i dansk akvakultur, og den opdrættes bl.a. i RAS-anlæg.   

Regnbueørreden stammer oprindeligt fra Nordamerika. På trods af at regnbueørreden tidligere har været udsat i Danmark, og været opdrættet i Danmark i mere end 100 år, har den ikke kunnet etablere sig i naturen. Her kan du læse mere om regnbueørreden.

Laks  
Laks (salmo salar) opdrættes til konsum i lukkede landbaserede anlæg med indtag af saltvand i Danmark. Der opdrættes ikke laks i havbrug i Danmark. Laksen er en naturligt hjemmehørende art i Danmark. Her kan du læse mere om laksen.  

Sandart   
Sandarten (Perca fluviatilis) opdrættes i lukkede landbaserede anlæg (RAS-anlæg).  Sandarten lever naturligt i et større antal søer samt i omkringliggende vandløb i Danmark.  Her kan du læse mere om sandarten og opdræt af sandart  

Stør   
Stør opdrættes på et enkelt landbaseret akvakulturanlæg i Danmark. Støren er attraktiv på grund af dens rogn, som kaldes kaviar.  Her kan du læse mere om opdræt af stør i Danmark.  

Kingfish/yellowtail   
Kingfish eller yellowtail er en ny opdrætsfisk i Danmark. Fisken opdrættes i landbaserede anlæg med saltvandsindtag. Kingfish/yellowtail forekommer ikke i naturen i Danmark.   

Ål 
I Danmark var der tidligere et betydeligt opdræt af ål (anguilla anguilla) til fødevarer til mennesker. Opdrættet foregik ved, at man fangede åleyngel, de såkaldte glasål, i naturen og opdrættede dem til store ål i lukkede recirkuleringsanlæg.  Ålen, der er en naturlig art i Danmark, er truet. Dette er grunden til, at der i dag hovedsageligt opdrættes ål til udsætning i naturen og til bestandsophjælpning.   

Her kan du læse mere om ålen og udsætning af ål.  Derudover kan du læse om DTU Aquas projekt om produktion af åleyngel.   

Nyttige links

Vidste du at?

RAS står for Recirculation Aquaculture System og dækker i princippet alle former for akvakulturanlæg med en væsentlig grad af genanvendelse af vand og anvendelse af vandrensning.

Recirkuleringsanlæg

Find alt vores information om RAS-anlæg.

Vidste du, at over halvdelen af verdens fisk og skaldyrsforbrug fra akvakultur?

Havbrug er opdræt af fisk på åbent hav. Havopdrættede danske ørreder anvendes både til filet og til ørredrogn.