Kære Læser,

Kære Læser,

Velkommen til Dansk Akvakultur Producentorganisations nyhedsbrev. I dette nyhedsbrev giver vi dig et overblik over ugens vigtigste begivenheder, nye tiltag og resultater i akvakulturens verden. Vi håber, du er kommet godt ind i det nye år og ser frem til de spændende muligheder, som 2025 bringer. Hvis du endnu ikke er tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du gøre det via linket her: TILMELD. God læselyst!

Med venlig hilsen

Dansk Akvakultur Producentorganisation (DAPO)

Fremtidens fødevareproduktion er akvakultur

Akvakultur er den hurtigst voksende form for fødevareproduktion globalt, og Danmark har en enestående mulighed for at placere sig som frontløber i denne sektor. Med mere end 730 arter opdrættet på verdensplan ifølge FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO), er potentialet enormt. Hvis vi som nation ikke investerer i uddannelse, forskning og de rette rammevilkår, risikerer vi at lade denne vækstmulighed gå forbi os – til skade for både klimaet og økonomien.

Bæredygtighed i fokus
Projektet på CELF i Guldborgsund er et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig fremtid. Ved at opdrætte flere fisk på land og i havbrug kan vi minimere belastningen på havmiljøet og samtidig udnytte næringsstofferne og renseprodukter fra fiskeproduktionen. Denne cirkulære tilgang understøtter både klimaeffektive fødevareløsninger og bæredygtighed i produktionskæden. Fra Dansk Akvakultur Producentorganisations perspektiv vurderes det, at der er potentiale for en fordobling af Danmarks eksisterende produktion.

Uddannelse og innovation
Det kommende demonstrationsanlæg på CELF er ikke kun et teknologisk anlæg i drift, men også et centrum for læring og innovation. Her kan elever, studerende og forskere få hands-on erfaring med fremtidens fødevareproduktion. Dette skaber en unik platform for at uddanne fremtidens arbejdskraft og sikre, at Danmark fortsat er et innovativt og bæredygtigt samfund. Projektet på CELF er et vigtigt skridt i retningen af en grønnere fremtid, hvor innovation, uddannelse og bæredygtighed går hånd i hånd.

WWF: Drop truet torsk til nytår

WWF Verdensnaturfonden anbefaler danskerne at undlade torsk som en del af nytårsmiddagen, da torsken i de danske farvande, særligt i Østersøen, er hårdt presset og i kritisk tilstand. I stedet opfordrer WWF til at vælge bæredygtige alternativer som østers, muslinger, blæksprutter og garnfanget eller opdrættet pighvar.

WWF peger på, at problemerne med torskebestandene skyldes blandt andet fiskeri med bundslæbende redskaber og kvælstoftilførsel. For at give torsken en chance for at genetablere sig, foreslår de at begrænse fiskeriet yderligere, reducere miljøpåvirkningen og etablere områder, hvor naturen kan få ro.

Forbrugerne opfordres til at bruge WWF’s Fiskeguide og spørge deres fiskemand efter fisk, der er fanget med skånsomme metoder og er i sæson. /Ritzau fokus/

Kommentar fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
WWF’s anbefaling om at undgå truede arter som torsk til nytårsmiddagen understreger behovet for et mere bæredygtigt forbrug af fisk og skaldyr. Mens torsken kæmper for at komme sig i vores farvande, kan vi som forbrugere træffe ansvarlige valg og vælge alternativer, der både er bæredygtige og har et lavt klimaaftryk.

“Her er fisk og skaldyr fra dansk akvakultur en oplagt løsning. Dansk opdrættet ørred er et fremragende eksempel på et bæredygtigt og klimavenligt produkt, som vi kan være stolte af. Ørred og skaldyr fra akvakultur er ikke kun velsmagende, men også en ansvarlig kilde til animalsk protein, der har et lavt klimaaftryk samt lille miljøpåvirkning,” udtaler René Christensen, direktør for DAPO.

Dansk Akvakultur Producentorganisation opfordrer derfor danskerne til at se mod dansk opdrættede fisk og skaldyr, som kan være med til at sikre den stigende efterspørgsel på bæredygtige fødevarer og samtidig give nytårsbordet et grønt præg.

Læs mere her