Dårligt badevand skyldes tilstedeværelse af sundhedsfarlige stoffer og sygdomsfremkaldende bakterier i badevandet. Normalt er der størst risiko for forurening af badevandet lige efter regn, hvor der er risiko for overløb af spildevand.
Badevand analyseres for indhold af bakterierne E. coli og enterokokker, der forekommer i tarmfloraen hos mennesker og dyr. Disse bakterier er ikke farlige i sig selv, men i større mængder kan det betyde, at badevandet kan være forurenet med spildevand, og der kan være risiko for sygdomsfremkaldende organismer i vandet [1].
Drift af et havbrug medfører ikke risiko for dårligt badevand, idet der ikke udledes sundhedsfarlige stoffer og sygdomsfremkaldende bakterier fra havbrug.
De typiske årsager til dårligt badevand er:
- Udledning fra renseanlæg
- Udledning af spildevand fra ejendomme uden offentlig kloakering til sø, å eller hav (det hele ender i havet)
- Afstrømning af f.eks. husdyrgødning fra landejendomme
- Overløb fra overløbsbygværker under regn
Normalt er der størst risiko for forurening af badevandet lige efter regn, hvor der er risiko for overløb af spildevand.
Nyttige links:
Vidste du?
Havbrug er opdræt af fisk på åbent hav. Et havbrug består af et eller flere åbne netbure, der er forankret i havbunden.
Vil du vide mere?
På Miljøstyrelsens hjemmesiden kan du læse mere om, hvordan tilsynet med den danske badevandskvalitet foregår.
Havbrug
Find alt vores information om havbrug.
Vidste du, at over halvdelen af verdens fisk og skaldyr til konsum kommer fra akvakultur?
Akvakultur er den hurtigst voksende fødevareindustri i verden, og i dag kommer mere end halvdelen af den fisk og skaldyr vi spiser fra akvakultur.