Kære Læser,
Velkommen til Dansk Akvakultur Producentorganisations ugentlige nyhedsbrev, hvor vi vil opsummere nogle af de vigtigste begivenheder og resultater fra den forgangne uge. Hvis ikke du allerede er tilmeldt vores nyhedsbrev, kan du gøre det her TILMELD.
Orientering om politisk aftale: Den Grønne Trepart
Mandag den 18. november 2024 offentliggjorde regeringen den længe ventede grønne trepartsaftale, som forpligter landbruget til at reducere drivhusgasudledninger med 1,8 millioner ton CO₂ i 2030 – med potentiale for en reduktion på op til 2,6 millioner ton. Aftalen indebærer også etableringen af Danmarks Grønne Arealfond, der skal finansiere aktiviteter for cirka 40 milliarder kroner.
Dansk akvakultur som virkemiddel i den grønne omstilling
For at opnå målsætningerne i den grønne trepart bør akvakultur inddrages som et virkemiddel. Akvakultur er blandt de mest klimaeffektive fødevareproduktionsformer og har en lav påvirkning af miljøet. Læs mere her