
Fiskeproduktion giver anledning til udledning af kvælstof, fosfor samt organisk materiale til det omgivende miljø. På landanlæg reduceres næringsstofudledningen ved forskellige renseforanstaltninger såsom slamfang, mikrosigter, biofiltre, plantelaguner, slambehandlingsanlæg, træflisfiltre mm.
Miljøstyrelsen offentliggør en punktkilderapport for hvert år, hvor bl.a. udledningen for landbaserede anlæg fremgår. Udledningerne er opdelt i ferskvandsbaserede anlæg samt saltbandsbaserede anlæg. Da de ferskvandsbaserede anlæg ikke er opdelt yderligere i rapporten, repræsenterer data den samlede produktion i både dambrug og RAS-anlæg.
Udledningerne fra fiskeopdræt i landanlæg sker dels på fast form som fækalier og evt. foderspild, og dels på opløst form over gællerne. Hovedparten af kvælstofudledningen sker på opløst form, og hovedparten af fosforudledningen sker på fast form.
Hvordan det enkelte anlæg er indrettet, er afhængig af en lang række faktorer, og anlæg går fra traditionelle anlæg ofte med en nicheproduktion med en mindre grad af recirkulering og enkelte renseforanstaltninger, til større anlæg med en høj recirkuleringsgrad og mange renseforanstaltninger.
Udviklingen for ferskvandsbaserede landanlæg går mod færre og større anlæg med en højere grad af recirkulering. I 2023 var der 141 dambrug og i 1989 var over 500 dambrug. Samtidigt med lukningen er udledningen fra ferskvandsanlæg faldet fra ca. 2.200 tons kvælstof i 1989 til 424 tons i 2023 [1].
I 2023 udledte ferskvandsbaserede anlæg (dambrug og RAS-anlæg) i alt 424 tons kvælstof og producerede i alt 21.207 tons fisk[2]. I 2023 var miljøeffektiviteten for dambrug og ferskvands RAS-anlæg 20 kg kvælstof udledt per tons fisk produceret, og 1,47 kg fosfor per tons fisk produceret.
Saltvandsbaserede landanlæg (RAS-anlæg) udledte i 2023 50 tons kvælstof og producerede i alt 2.668 tons fisk. I 2023 var miljøeffektiviteten for saltvandsdambrug 18,7 kg kvælstof udledt per tons fisk produceret, og 1,87 kg fosfor per tons fisk produceret.

Graf: Udviklingen i udledninger fra landbaseret saltvandsfiskeopdræt i Danmark 1989-2023. Kilde: Miljøstyrelsen, NOVANA 2023
Nyttige links
Vidste du at?
På landbaserede akvakulturanlæg reduceres næringsstofudledningen ved forskellige renseforanstaltninger såsom slamfang, mikrosigter, biofiltre, plantelaguner, slambehandlingsanlæg, træflisfiltre mm.
Recirkuleringsanlæg
Find alt vores information om RAS-anlæg.
Vidste du, at over halvdelen af verdens fisk og skaldyrsforbrug fra akvakultur?
Havbrug er opdræt af fisk på åbent hav. Havopdrættede danske ørreder anvendes både til filet og til ørredrogn.
