DEBAT: De seneste ugers debat om PFAS ramte i starten af sidste uge fiskebranchen, da DR den 23. januar bragte en nyhed om, at DTU Fødevareinstituttet har fundet flourstofferne i økologiske æg, som forventes at stamme fra det fiskemel, der bruges i hønsenes foder.
Fiskemelets oprindelse er endnu ikke kendt. Nyheden kommer kun få uger efter, at Danmark, sammen med fire nabolande, har indsendt et udkast til et EU-forbud mod PFAS-stoffer til EU’s Kemikalieagentur.
I Fiskebranchen støtter vi naturligvis op om forslaget om et forbud mod PFAS i EU.
Der bør i første omgang laves en handlingsplan, så udfasningen af PFAS kan ske på et hurtigt, men også oplyst grundlag.
Men det er også vigtigt at forstå, at vi i fiskebranchen i Danmark holder os indenfor de fastsatte grænseværdier for mængderne af PFAS i de produkter, vi producerer. Faktisk er der, som det er i dag, ikke grænseværdier for mængden af PFAS i fiskemel. Det forventer vi, der kommer i fremtiden.
Og derfor skal vi som branche også forberede os på at kunne rense PFAS ud af f. eks. fiskemel, som det tidligere er blevet gjort med anden kemi. Men gældende grænser er ikke overskredet – og det er vigtigt at understrege.
Faktisk har Fødevarestyrelsen siden 2011 taget prøver af fisk. De ser ikke noget problem med PFAS, som det er i dag, hverken i opdrættet fisk eller fisk fanget i havet.
På samme måde har Marine Ingredients Denmark analyseret på deres produkter siden efteråret 2022. Heller ikke her findes der grund til bekymring. Analyseresultaterne afspejler indtil videre de værdier, Fødevarestyrelsen finder i hele fisk. Det arbejde fortsættes, så branchen kan få et fyldestgørende billede af alle de fiskearter, der anvendes i produktionen.
Men alt tyder altså på, at fisk fanget i danske farvande og Nordøstatlanten ikke er belastet.
Og så siger det jo sig selv. Jo flere fødevarer, produkter mv., vi undersøger for PFAS, jo flere steder vil vi finde det. Derfor er det vigtigt, at vi sammen finder måder, hvorpå vi kan rense produkter for PFAS. Og selvfølgelig, at man stopper med at bruge det i produktionen af køkkenudstyr, kosmetik mv.
For det er det, der lander i vores hav. Og man skal ikke bilde sig ind, at PFAS er nemt at komme af med, når det først er i havet, i jorden eller i et tredje sted.
Vi har altså at gøre med et problem, som vi først nu begynder at kende omfanget af.
Og derfor kan et fælles EU-forbud være et vigtigt skridt i den rigtige retning. For kun på den måde kan vi på sigt fjerne kilderne til forureningen.
Indtil vi lykkedes med det, kan vi trygt spise danske fisk, og anbefalingen om at spise mere fisk er der ikke ændret på. Og alt imens styrer branchen mod at sikre, at grænseværdierne i produktionen af diverse fiskeprodukter altid vil være overholdt og søger løsninger på at rense for PFAS.
Indlægget er underskrevet af:
Anne Mette Bæk, direktør, Marine Ingredients Denmark.
Brian Thomsen, direktør, Dansk Akvakultur.
Esben Sverdrup-Jensen, direktør, Danmarks Pelagiske Producentorganisation.
Karina Lyngbak Sørensen, erhvervspolitisk konsulent, Danske Havne.
Kenn Skau Fischer, direktør, Danmarks Fiskeriforening.
Klaus Jørgensen, områdedirektør, Landbrug & Fødevarer.
Lars Poulsen, afdelingschef, Danmarks Fiskehandlere.
Poul Melgaard Jensen, direktør, Danish Seafood Association.