Drift af et muslingeanlæg medfører ikke risiko for forurening af badevandet, idet der ikke udledes eller dannes sundhedsfarlige stoffer og sygdomsfremkaldende bakterier.

Ved muslingeopdræt sker der en netto fjernelse af næringsstoffer fra vandmiljøet. Det skyldes, at muslingerne ikke tilføres foder, men lever af den næring, der allerede er til stede i vandmiljøet. Når muslingerne høstes, fjernes næringsstofferne således fra vandmiljøet. Lokalt kan der være en opkoncentrering af næringsstoffer, men samlet set fjerner muslingeopdræt næringsstoffer.

Dårligt badevand skyldes tilstedeværelse af sundhedsfarlige stoffer og sygdomsfremkaldende bakterier i badevandet. Normalt er der størst risiko for forurening af badevandet lige efter regn, hvor der er risiko for overløb af spildevand.

Spildevand er brugt brugsvand fra husholdninger, industri og landbrug, der udledes enten til kloak eller til naturen. Muslingeopdræt tilføres ikke foder, medicin eller andet, men baserer sig alene på de næringsstoffer, muslingelarver mm., der i forvejen er til stede i vandmiljøet. Derfor udleder muslingeopdræt heller ikke spildevand.

Badevand analyseres for indhold af bakterierne E. coli og enterokokker, der forekommer i tarmfloraen hos mennesker og dyr. Disse bakterier er ikke farlige i sig selv, men i større mængder kan det betyde, at badevandet kan være forurenet med spildevand, og der kan være risiko for sygdomsfremkaldende organismer i vandet.[1]

De typiske årsager til dårligt badevand er:

  • Udledning fra renseanlæg
  • Udledning af spildevand fra ejendomme uden offentlig kloakering til sø, å eller hav (det hele ender i havet)
  • Afstrømning af f.eks. husdyrgødning fra landejendomme
  • Overløb fra overløbsbygværker under regn

Faktaboks:
Muslingeopdræt tilføres ikke eksempelvis foder, medicin eller andet, men baserer sig alene på de næringsstoffer, muslingelarver mm., der i forvejen er til stede i vandmiljøet. Derfor udleder muslingeopdræt heller ikke spildevand.

Nyttige links

Vidste du at?

Opdrættede blåmuslinger skal hverken fodres eller medicineres.  

Skaldyrsopdræt

Find alt vores information om skaldyrsopdræt.

Vidste du, at over halvdelen af verdens fisk og skaldyrsforbrug fra akvakultur?

Havbrug er opdræt af fisk på åbent hav. Havopdrættede danske ørreder anvendes både til filet og til ørredrogn.