Orientering vedrørende flytning af sekretariatet til København, samt Niels Henrik Henriksens fratrædelse hos Dansk Akvakultur
Fra den 1. maj 2023 vil Dansk Akvakultur flytte sekretariatet til København, hvor vi vil få adresse tæt på Axelborg.
Flytningen sker som led i en strategisk omstrukturering og ny retning for foreningen, herunder at fremme den politiske interessevaretagelse.
Dyrlæge Niels Henrik Henriksen er blevet opsagt i forbindelse med disse omstruktureringer.
Niels Henrik vil i opsigelsesperioden som udgangspunkt kun være tilgængelig én dag om ugen frem til den 30. september 2023 for at kunne afslutte de projekter og sager, som Niels Henrik har ansvar for, gennemføre afspadsering, og således at der i denne periode vil være mulighed for en fortsat begrænset veterinær rådgivning til sekretariatet.
Dansk Akvakultur er meget taknemmelig for den store arbejdsindsats og det store engagement, som Niels Henrik har udvist i mange år på vidensudvikling inden for akvakultur i Danmark og som rådgiver på veterinærpolitiske og faglige spørgsmål og opgaver.
Spørgsmål kan rettes til:
Direktør René Christensen – rene@danskakvakultur.dk
Formand Niels Dalsgaard – ned@musholm.com