Emissionsbaseret regulering: 2026 bliver et vigtigt overgangsår for ferskvandsdambrug
Ved udgangen af 2026 skal ferskvandsdambrug med et årligt foderforbrug på over 100 tons være overgået til emissionsbaseret regulering. Det betyder, at reguleringen i højere grad kommer til at tage udgangspunkt i dambrugets faktiske udledning af kvælstof, fosfor, ammonium og organisk stof, frem for alene at være knyttet til foderforbrug og produktionsstørrelse.
Formålet er at skabe en regulering, hvor miljøresultaterne bliver det centrale. Hvis et dambrug kan dokumentere bedre rensning og lavere udledning, kan det give større fleksibilitet i produktionen, uden at miljøbelastningen øges. Reguleringen flytter dermed fokus fra faste produktionsbegrænsninger til dokumenterede miljøresultater.
Overgangen stiller samtidig større krav til dokumentation, egenkontrol og miljøstyring. Dambrugene skal blandt andet kunne dokumentere udledninger, vandforbrug, renseeffekt og overholdelse af miljømål. Samtidig skal BAT-kravene overholdes. BAT står for Best Available Techniques, på dansk bedste tilgængelige teknik, og handler om, at produktionen skal leve op til fastsatte standarder for blandt andet udledning pr. produceret ton fisk.
For mange dambrug vil overgangen også betyde øget fokus på slamhåndtering. Recirkulerede anlæg, RAS, producerer typisk væsentligt mere slam end traditionelle gennemstrømningsanlæg, og det kræver planlægning, kapacitet og sikre aftaler om afsætning.
DAPO er fortsat i dialog med Miljøstyrelsen om modernisering af dambrugsbekendtgørelsen. DAPO arbejder for, at reguleringen afspejler den teknologiske udvikling i moderne akvakultur, og at samspillet mellem BAT-krav og udledningsgrænser ikke fører til unødig dobbeltregulering.
Læs den længere gennemgang af overgangen til emissionsbaseret regulering nedenfor: